Da jeg var barn, engang i det sidste århundrede, fandtes der en speciel type af mennesker, som havde en ganske særlig og ikke helt ufarlig tilbøjelighed og som af samme grund var forhadte af stort set alle: lurere eller vindueskiggere kaldte med dem og de havde en for mig ganske uforståelig trang til at presse næsen mod andres viduesruder for at se hvordan og hvad der gik for sig derinde hos vildt fremmede mennesker. At det kunne være en særdeles risikabel adfærd kan man nok regne ud, og jeg kan erindre et par tilfælde hvor en vindueskigger blev opdaget og indfanget og hvor den efterfølgende kontante afregning var sædeles håndfast.
Kategoriarkiv: Medier
Problem?
Microsoft lover at løse irriterende Windows-problem, skriver Tatiana Tilly i Politiken, og citerer Farzana Rahman: “Ideelt set ville vi gerne have alle opdaterings-installationer til at finde sted sømløst i baggrunden uden en genstart.” Sømløs (uden syninger) er den oversættelse som man får, når man sender det engelske seamless gennem Google Translate. Ikke særligt professionelt, men i det mindste fik Frk. Tilly da tilføjet det adverbielle ‘t’.
Nå, det er en ligegyldig bagatel. Løsningen på det meget større problem som hedder Windows/Microsoft er til gengæld her:
… og den kan i øvrigt ikke anbefales kraftigt nok.
Ligegyldigheder
Politiken bringer en historie om en dansk student som under en tur til Rom skulle vise sig for sine medstuderende og smadrede en og ridsede en anden “uerstattilig antik sten” på Forum Romanum.
Stenen fortælles det, “kan dateres tilbage til de første århundreder efter Kristi fødsel” og er derfor “uvurderlig for Rom”. Heldigvis kan uvurderlig opgøres rimeligt præcist til en værdi på “omkring 7.000 euro – cirka 52.000 danske kroner” som den danske gymnasieelev har ødelagt og er blevet politianmeldt for. Så kan han lære det!
Skulle nogen være i tvivl, har den anonyme journalist været så venlig at datere Forum Romanum for os, for det “blev grundlagt mange 100 år før Kristus og var i cirka 1000 år centrum for det religiøse, politiske, juridiske og sociale liv i Romerriget“. Så ved vi det!
Af artiklen fremgår det, at den journalistiske fødekæde er som følger: historien er skrevet at den italienske avis La Repubblica og hvorfra TV2 har løftet den, herfra har Ritzau skrevet af til deres version som Politiken så viderebringer. Lortejournalistik der som altid er fuldstændig spild af læserens tid. Hvornår lærer jeg det?
Suk – 2
Journalistisk leder man forgæves efter et bundniveau i dansk presse, seneste eksempel er Anne Lea Landsted, lektor i journalistik ved Syddansk Universitet, som lader forargelsen få frit løb i Politiken, underoverskriften Journalistlektor: Gaddafi blev offer for en bizar offentlig henrettelse, hvilket jo egentlig er rigtig nok, men fremstillingen af andre avisers behandling af sagen er nu nok alligevel temmelig hysterisk:
Men hvad var formålet egentlig med at bringe de brutale billeder i bundter? Det fik vi ingen forklaring på, så jeg sad tilbage med en bizar fornemmelse af at være ført tilbage til 1700-tallets offentlige henrettelser.
Ren underholdning med en lille snert af ’det har han rigtig godt af’-følelse.
»Her bliver Gaddafi fanget af oprørerne«.
»Sidste video af Gaddafi i live«. »Se video af død Gaddafi«.
Jyllands-Posten lagde ikke fingrene imellem, da de smækkede hele serien på nettet uden uddybende forklaringer. Sensationelle overskrifter og billeder. Råt for usødet.
Her kunne vi passende tage en lang diskussion om hvorfor den slags billeder forarger. Først og fremmest hvorfor det forarger sammenlignet med alt det andet lort det vælter ud gennem både trykte og elektroniske medier, men måske især i forhold til hvad det egentlig er man ser og årsagen til at man forholder sig umiddelbart moralsk til det.
Men årsagerne og forklaringerne får vente til en anden gang, jeg konstaterer blot at lige netop den moralske fælde også er den som Anne Lea Landsted falder i, og det er jo interessant både i sig selv og i forhold til hvad jeg skrev forleden.
Nu diskuteres det, hvem der tog livet af Gaddafi, men jeg savner stadig det indslag og den historie, der forholder sig til oprørernes opførsel, og som kræver, at de ansvarlige for den brutale henrettelse af den tidligere diktator bliver stillet for en dommer, som vi jo normalt gør i et retssamfund.
Nu er en del af pointen med det oprør der skete i Libyen og en af grundene til at vi støttede det, at landet indtil nu lige netop ikke har været et normalt retssamfund, og det ville da mildest talt være besynderligt, hvis den person som om nogen har haft ansvaret for at landet ikke har været det, skulle være den første som fik retten påberåbe sig et sådant retssamfunds og retssystems beskyttelse.
Amnesty International går i øvrigt forrest i den kamp med den sædvanlige perverse logik: “Amnesty International today urged the new Libyan authorities to ensure a full, independent and impartial investigation into how Colonel Mu’ammar al-Gaddafi died, saying if he was deliberately killed in captivity it would constitute a war crime.”
Et meget vigtigt spørgsmål i en seks måneder lang krig, hvor 10000 kæmpende på begge sider og ikke mindst 5-6.000 civile har mistet livet.
“If Colonel al-Gaddafi was killed after his capture, it would constitute a war crime and those responsible should be brought to justice,” said Claudio Cordone, senior director at Amnesty International. “Investigating whether or not his death was a war crime might be unpopular. However, the NTC must apply the same standards to all, affording justice even to those who categorically denied it to others.
Ironisk nok giver Amnesty International Gaddafi magten, og for så vidt også retten til den, med i graven, for den eneste grund til at man kan gøre hans skæbne alene til en sag og ingen af de tusindvis af andre dræbte (hvoraf der helt sikkert nok er andre krigsforbrydelser imellem) på samme vilkår, er at han blev filmet da han blev fanget og grunden til det er, at han var den han var.
Således føres den magt Gaddafi uretmæssigt havde tilraget sig og misbrugt gennem årtier videre hinsides døden og sikrer ham større “retfærdighed” end de uskykldige som var ofre for ham og hans regime.
(1. del er her)
Berømmelse
Dag-pressen er og bliver det onde Princip i den moderne Verden; sophistisk har den ingen Grændse, da den bestandigt kan synke længere og længere ned i Valget af Læsere. Som Følge deraf muddrer den al den Usselhed op, som ingen Stat mere kan magte. Der vil bestandigt kun være Faae, der i Sandhed indsee Usandheden i Dagspressens Tilvær, men af disse Faae vil igjen kun meget faae have Mod til at udtrykke det, fordi det er et ligefremt Martyrium at bryde med Majoriteten og Udbredtheden, der i eet væk vil forfølge og mishandle en Saadan.
Lotte Mejlhede skal roses for at have haft modet, når hun i Ekstra Bladet går i rette med tendenser i medierne i dagens Danmark – og resten af verden for den slags skyld.
De dyrkede sex for åben skærm, så gik de fra hinanden, så blev de proforma-gift, så blev de proforma-skilt – og så blev han i fredags idømt 40 dages betinget fængsel for vold mod Amalie, selv om hun i retten forsvarede ham og sagde, at hendes voldsanklager var det pure opspind.
Jesus Christ. Man har kunnet følge denne farce i detaljer i flere medier. Tænk, at vi gør folk til stjerner, der ikke har bedrevet andet end dumhed. Tidligere var det dygtige skuespillere, sangere eller andre med et lysende talent, der blev fulgt i tykt og tyndt. Nu er det ikke længere talentet, der tæller.
Men evnerne kniber det så lidt med. Spørgsmålet man med rette kan stille sig selv er om det nu også var talentet der talte, dengang man forfulgte dygtige skuespillere, sangere og andre i tykt og tyndt, for ret beset er det vel i denne sammenhæng ligegyldigt hvilken grad af talent der er tale om, så længe man (for)følger personen uden for dennes gebet? Nej, Salingers privatliv er ikke signifikant for forståelsen af hans forfatterskab, men det er det som her fået omtale længe efter bogen er blevet uinteressant og længe efter at forfatteren selv er død – det er ikke længere bogen som diskuteres.
En Amy Winehouse har da også langt mere mediemæssig værdi som et fordrukkent narkovrag af en sangerinde end som sangerinde alene. Men sådanne skæbner er sjældne og i realiteten har medierne blot opdaget at der blandt de dygtige og talentfulde er alt for få skandaler af den slags skandaler som virkelig sælger og at der derfor er langt mere værdi i de talentløse og småtbegavede tumper som villigt udleverer sig for at få lidt ufortjenet opmærksomhed.
Det som Lotte Mejlhede raser mod under overskriften “Spred benene og bliv kendt” er vel intet andet og mere end den natrulige konsekvens og udvikling af hendes eget fag.
For helvede … (2)
Jeg kan slet ikke lade være …
Politikens Mette Lützhøft forsøger sig med en artikel om baggrunden for problemerne på Fukushima I : “FAKTA: Hvad vil en nedsmeltning betyde, og hvor farligt er udslip?” og selvom der påstås at politiken.dk giver svar på spørgsmål om atomkatastrofen i Japan, så fremgår det også at det sker med afsæt i Beredskabsstyrelsen oplysninger, hvilket også er årsagen til at antallet af faktuelle fejl er få. Dette “afsæt” består dog i at løfte hele afsnit ordret fra Bredskabsstyrelsens hjemmeside.
Og så går det alligevel galt. Artiklen ledsages af en faktaboks og her er det tydeligt at journalisten er på ude på dybt vand, både faktuelt og sprogligt. Det er altid et problem at skrive om noget man ikke har forstået eller ikke har gidet at sætte sig ind i, også selv om man har kilder at støtte sig til. Man kommer uvægerligt til lave fejl og besynderlige formuleringer når man ikke mestrer terminologien. Men derfor kunne man jo godt alligevel bestræbe sig på at skrive et nogenlunde korrekt dansk.
FAKTA
ATOMKRAFTVÆRK I KNIBE
Kernekraftværket Fukushima er blevet ramt af vanskeligheder efter jordskælvet og tsunamien i Japan.
Tre reaktorerer er ved at løbe løbsk.
Værket var beskyttet af en mur, der skulle holde flodbølger ude, men den kunne ikke klare tsunamien fredag. Derfor endte vand i kælderen, hvor det standsede de generatorer, der drev kølesystemet.
Der er overhængende fare for en nedsmeltning i mindst en af reaktorerne.
Reaktor 1: Den ydre skal blev delvist sprængt væk ved en eksplosion lørdag. Reaktoren forsøges nedkølet med havvand.
Reaktor 2: Her er brændselsstavene tilsyneladende helt eller delvist blotlagte. Den forsøges også nedkølet med havvand.
Reaktor 3: Muligvis også ramt af delvis nedsmeltning. Ramt af eksplosion mandag.
Reaktorerne indeholder tusinder af 3,6 meter lange rør stænger uranoxid. Stængerne holdes under vand, der opvarmes og dermed driver generatorer, der fremstiller el.
Forsvinder vandet, kan stængerne frigive radioaktivt materiale, der slipper ud, når de overophedede reaktorer udluftes. Samtidig kan uranstængerne ende på reaktorens bund, hvor det udvikler ekstrem varme.
80.000 inbyggere er evakueret fra områderne omkring atomkraftværkerne.
Det sjove er i øvrigt, at fakta er det der står i selve artiklen, nemlig oplysningerne fra Beredskabsstyrelsen, mens indholdet i faktaboksen er de rygter som journalisten har kogt sammen fra andre medier.
Men nok nu. Dette var absolut sidste indlæg om pressen fra min side i lang tid.