Dumhed

Firmaet (Unoeuro) som hoster denne side og de dertil tilknyttede mailadresser har et ganske effektivt spam-filter som man kan instille til at slette eller markere SPAM, alt efter hvor stor tillid man har til den slags. Det virker ganske fint og jeg har kun opdaget ganske få fejl, men jeg checker alligevel altid efter om der skulle være røget noget vigtig med i skraldespanden. Det var der ikke, men jeg faldt over en mail modtaget i dag, det var mærket “SPAM” og med emnet: “May i ask why you’re so unhappy with your dick?”

Selve teksten (udover noget tilfældig tekst med sportsresultater formodentlig for at snyde spamfiltre) er her:

Do you believe in wonders? We dare say you’re likely to answer negatively.
We hadn’t believed, either…until the moment we tried MegaDick!
What this wonder medicine does to a human phallus cannot be called otherwise than a Miracle!
Only fancy, that your meat stick suddenly becomes longer
and thicker and makes women tremble with excitement!
It’s fabulous!

So, hurry up, accomplish a miracle in your life with this wonder-medicine!

http://…

Spørgsmålet der umiddelbart trænger sig på er: Hvordan får en længere og tykkere meat-stick kvinder (i flertal!) til at tremble with excitement, med mindre man går rundt med den hængende udenfor bukserne? Under andre private omstændigheder ville jeg normalt forvente at der allerede ville være en del exitement før den blev luftet – ellers mangler der da i den grad noget! Men her er det omvendt, frem med svinet og kvinderne dåner…

Jeg spekulerer over om der findes en speciel race, en slags under-art til menneskene, som tænker sådan her? Dette er et slet skjult forsøg på sælge trøst til mennesker der må være så frastødende i personlighed såvel som fremtoning at deres sidste håb om en chance hos det modsatte køn, er en forstørret meat-stick, men som alt andet plat går det kun udover mennesker der er enten meget dumme eller meget naive. For ethvert nogenlunde intelligent menneske ved – unden at følge det link der var inkluderet – at prisen er for høj og at skidtet garanteret ikke virker alligevel. Hvis der altså overhovedet er en vare og der ikke bare forsøges indstalleret et eller andet ondskabsfuld software på den besøgendes computer.

Måske er det bare et led i fødekæden: Der er tilstrækkeligt mange dumme mennesker til at de kyniske kan leve fedt og godt af dem. Umiddelbart virker det underligt at folk overhovdet er nysgerrige nok til klikke videre til noget så indlysende suspekt som ovenstående. Men usædvanligt er det ikke:

I går kunne flere medier bringe historien om en kæde-sms der advarer folk mod at ringe til et bestemt nummer, da det angiveligt skulle koste 2500.- pr. opkald. Nummeret var anført i sms’en, men tilhørte en ganske tilfældig mand i København. Advarslen til trods fortæller mandens hustru til pressen at folk alligevel kimer dem ned for at spørge om alt muligt – trods den påståede pris på 2500.-

Udover at være dumme må folk være så ufatteligt ensomme eller nysgerrige at det egentlig trodser enhver beskrivelse. Derfor har jeg heller ikke noget pointe eller afslutning på dette indlæg…

Dommedagsindustrien

Jeg har netop via en avis erhvervet mig følgende helt igennem unyttige information:”en liter vin koster fire gange så meget CO2 som en liter øl”.

Interessant er det hvordan menneskeheden kan gribes af panik over pseudovidenskabelige teorier og indbildte farer og hvad det kan føre til at unyttig men politisk korrekt viden. Kan man seriøst forestille sig at nogen skifter vinen ud med øl af hensyn til miljøet?

Tja, tidens fremmeste miljøforkæmper Al Gore mener at vi er i en nødsittuation hvor det giver mening at overveje det du ellers aldrig ville overveje at overveje:

What we’re facing is a planetary emergency, and so some things that you would never consider otherwise makes sense to consider. And it shouldn’t by seen in any way as a distraction from the hard work that we have to do in improving efficiency of cars, everything that burns carbon based fuel. (Interview på CBS, februar 2007)

Politiken citerede under overskriften: “Jorden i alvorlig knibe” chefen for FNs miljøprogram UNEP, Achim Steiner for følgende:

Der er en bemærkelsesværdig mangel på forståelse for, at der hurtigt skal gribes ind. Gøres noget for at vende udviklingen.(Politiken, d. 25. okt 2007 kl. 21:33)

Ak ja, der har været masser af dommedagsprofeter der på den ene eller anden måde har profeteret enden på alting. Som regel har Gud eller hans modstandere fået skylden, men med videnskabens manglende evne til at få Gud ind i ligningen (og i øvrigt Guds manglende tilstedeværelse i menneskenes liv) har årsagen forskubbet sig til det rent materielle. Det bliver det i øvrigt ikke mindre uhyrligt af. Men bemærkelsesværdigt er det, hvor let det er for nogle mennesker at komme med sikre forudsigelser på baggrund at beregninger foretaget på baggrund af et hav af mere eller mindre kendte og mere eller mindre usikre faktorer.

Som om klimaet på jorden var noget konstant og uforanderligt: disse miljøfanatikere burde se lidt mere skævt på tingene, knap så liniært. Hvis de så bare ville købe to liter øl for hver liter vin de plejede at købe. Så kunne de både hjælpe miljøet og lige få den tand mere på promillen, som måske kunne få dem til at slappe lidt af.

Fordom eller hva’?

»Ohios luftvåbens laboratorie foreslog at udvikle en bombe, der indeholdt et kemikalie som ville gøre fjendtlige soldater til bøsser. Det skulle få deres enheder til at bryde sammen, når alle soldaterne pludselig blev uimodståeligt tiltrukket af hinanden«, siger Edward Hammond, der har søgt aktindsigt i sagen. (*)

Sikken opfindsomhed hvormed mennesket fører krig. Hvad mon der ellers er blevet udtænkt bag lukkede døre i hemmelige laboratorier.

I følge artiklen er forslaget om en bøssebomben bekræftet af Pentagon, men der arbejdes ikke længere på den. Hvorfor mon?

Det kunne være interessant at vide hvilke resonnementer (læs:fordomme) der ligger til grund for forestillingen om at hvis bare man er bøsse, bliver man automatisk og uimodståeligt tiltrukket af enhver anden forhåndenværende bøsse.

Interessant er det også at til grund for denne ide, ligger ikke bare forestillingen om at bøsse er noget man kan gøres til, men dermed også dens modsætning: homoseksualitet er noget man kan kurreres for ved tilførsel af de rette kemikalier. Se det er en forestilling jeg – ganske fordomsfuldt – ikke har det fjerneste besvær med at tilskrive (især amerikanske) militærfolk.

(*) Andreas Lindqvist: “USA ville udvikle ‘bøssebombe’“, Politiken, d. 11. jun 2007

Kommunalt

Dagplejerne strejker i Odense fordi en kollega, der ikke har til sinde at bede sin mand overholde rygeloven (dvs. ikke ryge i hjemmet overhovedet på noget tidspunkt), er blevet bortvist (dvs. fyret med omgående virkning og uden løn) efter 27 års ansættelse. I følge Fyens Stiftstidende meddelte dagplejeren skriftligt kommunen d. 26. november 2006 at hun ikke ville kunne leve op til de nye lovkrav. Den 26. september i år bliver dagplejeren så efter forudgående tjenstlige samtaler og advarsler bortvist fra arbejdet.

Dette foregår i praksis ved at en forælder, Trine Malec Carlsen, ca. kl. 11:30 får et opkald fra kommunen med besked om at “at hente sin datter, fordi souschefen fra området er på vej ud til Anna Margrethe Wrøbell [dagplejeren] for at bortvise hende.”

Forælderens reaktion er naturligt nok ret entydig: Hvad er det for noget? Hun er jo ikke kriminel. Det virker helt sindssygt og ekstremt uprofessionelt, den måde Odense Kommune har håndteret det her på, må jeg sige. Vi er ufatteligt glade for Grethe, og det var med tårer i øjnene, at vi blev ringet op og fik beskeden.

Ti måneder efter at hun selv havde meddelt at kommunen at hun ikke kunne overholde de nye regler, bliver dagplejeren bortvist, forældrene får uden varsel besked om at dagplejen er lukket og at de skal hente deres børn.

I Politiken citeres institutionschef i Odense kommune Britta Carl for følgende:

Det er trist, at de nedlægger arbejdet på grund af ting, som vi ikke kunne have gjort anderledes.

Er det ikke bare et herligt eksempel på den klassiske bortforklaringsfejl som så mange offentligt ansatte gemmer sig bag når lokummet brænder (man forsøger at dække sig bag påståede tvingende omstændigheder), men som er så katastrofal, fordi den kun efterlader tilhøreren med to indlysende forklaringsmuligheder: løgn eller inkompetence.

Rune F. B. Kristensen: Bortvist som en kriminel. Fyens Stiftstidende, d. 28/9 2007
Marie Hjortdal: Dagplejere: Kommunne krænker vores privatliv. Politiken, d. 1. okt. 2007)

Kvinficeret

Nyhedsavisen er en reklamefinansieret tryksag som dumper ind af min brevsprække hver morgen. At kalde det for en avis er måske så meget sagt, det er en elendig reklamefinansieret møgsprøjte og den kan ikke på nogen måde gøre krav på betegnelsen avis.

Dagens udgave er i den grad inficeret af kvindelige værdier at det nærmest er kvalmefremkaldende. Under rubrikken “Sundhed” hedder det: “Nutidens mænd taler ud om følelser og går mere til psykolog. I fremtiden vil færre derfor lide af depression, alkoholmisbrug eller begå selvmord.” Bortset fra den logiske kortslutning i dette udsagn, er det et ubetinget knæfald for det som kvinderne altid har sagt, uanset om deres problem var en truende verdenskrig eller mistanke om ægtemandens elskerinde: “Kan vi ikke bare snakke om det”, efter logikken at alverdens problemer da godt kan løses gennem samtale.

Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet, udtaler:

“Det er gået op for mænd, at de ikke mister deres maskulinitet ved at vise følelser. Inden for de seneste år er der en fremgang i mænds varetagelse af sig selv. Mænd begynder at fornemme, hvilke problemer de har. At mænd bliver fædre er den mest afgørende faktor for at blive opmærksom på sit eget følelsesliv.” (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 10)

Vi tager den lige en gang til: “Inden for de seneste år er der en fremgang i mænds varetagelse af sig selv.” Fem tusind års historie og en endnu længere forhistorie og pludselig er mænd begyndt på den svære process at forstå sig selv. Skam få den der tænker at vores tid blot er en bums på verdenshistoriens næse og vor tids psykologi en klat puds der venter på at blive trykket ud, men ikke desto mindre vil jeg tillade mig at påstå, at mennesket ikke er en så simpelt konstruktion at forståelsen af det kan reduceres til det simple billede af et fælles køn. Indbildsk rådvildhed er nok en meget rammende beskrivelse af den mangel på respekt for menneskets historie samtidig mens man reducerer mennesket til mentalt ubehjælpsomme handicappede:

“Når mænd mærker efter og fornemmer sig selv, undgår de depressioner, alkoholmisbrug og selvmord. Og ved at tale om tingene kan de få hjælp af andre. Derfor vil færre mænd hverken blive fysisk eller psykisk syge i fremtiden, anslår Svend Aage Madsen.” (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 10)

Ja, både fysisk og psykisk sygdom kan undgås, når blot … Hørte jeg nogen sige Ventegodt?

Dermed slutter det ikke. Jonas Haurum åbnede en internetportal (flyguys.dk) der “lagde op til, at den både var for erklærede bøsser, biseksuelle og mænd, der bare ville prøve en mand.” Det var åbenbart for Jonas Haurum det indlysende skridt, efter “han for et lille år siden åbnede en tilsvarende portal for piger under navnet Flygirls.dk, væltede det ind med piger, som ikke så sig selv som hverken biseksuelle eller lesbiske. Det kom bare for at prøve det.” Men ak: “Efter få måneder stod det klart for Jonas Haurum, at Flyguys.dk stort set kun havde profiler fra mænd, der var erklærede bøsser. De nysgerrige holdt sig væk.” (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 14)

Læg mærke til efterrationaliseringen “De nysgerrige holdt sig væk.” Hvis de nysgerrige ikke dukkede op, kan det så ikke tænkes at de måske ikke var så nysgerrige alligevel? Ikke ifølge Jonas Haurum:

»Det var virkelig påfaldende, at da vi startede flygirls, væltede det ind med kvinder fra et bredt publikum. Vi har svært ved at komme frem til en konklusion om, hvorfor det ikke gik sådan med Flyguys. Det må simpelthen bare være mere accepteret, at piger er sammen med piger,« siger Jonas Haurum. (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 14)

At heteroseksuelle piger eksperimenterer med at dyrker sex med andre piger er en ting, men læg mærke til at den kendsgerning at heteroseksuelle mænd ikke i samme grad ønsker at prøve sex med andre mænd forklares med at det ikke er accepteret. Dermed postuleres at (nogle) heteroseksuelle mænd egentligt har lyst til at dyrke sex med andre mænd, men ikke gør det, udelukkende fordi det er social uacceptabelt. (Medmindre det da bare er Jonas Haurum der ikke forstår at alle andre mænd ikke, ligesom ham selv, har lyst til sex med andre mænd.)

Kan man ikke tænke sig at de måske ikke har lyst? Hvorfor skal der partout sammenlignes med kvinders tilbøjeligheder i samme retning og konkluderes ud fra postulatet om at mænd og kvinder er ens?

Joan Ørting, der heller ikke ligefrem er den hurtigste knallert på havnen, siger:

“Som kvinde kan man sagtens sige til sin mand, at man gerne vil prøve at være sammen med en anden kvinde. Men hvis manden siger, at han vil prøve det med en anden mand, så bliver kvinden bange. Kvinden tror med det samme, at han er bøsse.” (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 15)

Årsagen er simpelthen “at samfundet slet ikke er gearet til mænd, der vil begge dele,” mener Joan Ørting. Undertegnede hælder mere til den holdning at det måske mere er mænd der ikke er gearet til at skulle optræde efter de forventninger man har til kvinders adfærd. Og hvorfor skulle de i grunden også det?

Om klaphatte II

»Det var skandaløst, at Christian Poulsen opførte sig på den måde. Selvfølgelig opførte den tilskuer sig også dumt, men det værste var dog, at Christian Poulsen, der er en professionel fodboldspiller, som tjener millioner om året, ikke kan tøjle sit temperament og overfalder en modstander. Det var skandaløst.«

Justitsminister Lene Espersen i Berlingske Tidende, d. 5. juni 2007.

“Man skulle have statueret et eksempel og sige, at det vil man ikke tolerere. Spillere, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, er der ikke plads til på landsholdet. Så har de brug for at komme hjem og tænke lidt over tingene i en periode.”

“Christian Poulsen er en rollemodel, og når han som professionel fodboldspiller med millionindtægt ikke kan tøjle sit temperamt i 90 minutter, kan det være svært at forklare unge mennesker, at de ikke skal begå vold.”

… udtaler Lene Espersen desuden ifølge avisen.dk i et interview med TV2 News.
Ja, hvad ligner det at være et så skidt eksempel for de unge mennesker i dette land? Det er skandaløst. De unge mennesker har klart brug for hæderlige lovlydige rollemodeller med ansvalighed, rygrad og personlig integritet:

“Den konservative boligsag startede for tre uger siden, da det kom frem, at Henriette Kjær havde haft folkeregisteradresse i Århus, selv om hun længe har delt lejlighed sammen med sin kæreste og deres barn i København. Og mindre end fjorten dage efter valgte også den konservative EU-ordfører, Lene Espersen, at flytte folkeregisteradressen fra forældrene i Hirtshals til en lejlighed på Frederiksberg, hvor hun ellers længe har boet med sin forlovede. Det kan betale sig at have adresse i Jylland. I følge Folketingets regler modtager medlemmer med folkeregisteradresse i København nemlig årligt 37.000 kr. i skattefrit omkostningstillæg, hvorimod et medlem vest for Storebælt honoreres med 93.000 kr. – penge, der ydes for at dække medlemmernes omkostninger ved dobbelt husførelse.(Morten Langager: Konservative boligsager undersøges, JP d. 17. juni 1998)

og

“Så er der de to unge konservative damer i regeringen. Socialminister Henriette Kjær er tidligere blevet afsløret i at opgive falsk bopæl som Thor Pedersen, men kun for at rage ekstra 50.000 kr. til sig, som Folketingsmedlemmer med bopæl fjernt fra rigets hovedstad har krav på. Hvis en af de sociale klienter under hendes ministerium gjorde noget tilsvarende, ville det formentlig blive betragtet som socialt bedrageri. Sådan noget går de lov-og-orden-bevidste konservative ikke ind for. Men den søde Henriette Kjær med det uskyldige udseende blev socialminister og er det stadig. Justitsministeren, den lige så konservative Lene Espersen – kølerfiguren med den talende kavalergang – gjorde sig skyldig i den samme forseelse som kollega Kjær. Men også hun blev og er stadig minister, endda for retshåndhævelsen i landet.” (Ole Lange: Regeringens politiske moral, Information, d. 21. marts 2003)

Tja, “spillere, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, er der ikke plads til på landsholdet,” er jo en ret kontant udmelding. Spørgsmålet er hvor mange der så, efter denne justitsministerielle logik, heller ikke burde være plads til på ministerholdet. Mere info her. Desværre en politisk motiveret og dårligt dokumenteret hjemmeside med slagside. Men alligevel!

Om klaphatte

“Ganske paradoksalt var det en tilskuer fra roligan-flokkens tribune, der blev den person, som hele Europa taler om i dag.
Det er ham, der nu er skyld i, at vi skal til at diskutere hegn om de store fodboldbaner.
Det er ham, der er skyld i, at Danmark er på vej ud af EM.
Det er ham, der er skyld i, at Danmark nu risikerer alt fra at spille hjemmekampe uden tilskuere eller spille landsholdsbold i Hamburg.
Men det er i virkeligheden det, jeg er mindst optaget af i disse skrivende minutter.
Jeg er flov over at være dansker.
Jeg er flov over, at den monumentale klaphat – så vidt vides – har samme pas som mig.”

… skriver Peter Brüchmann under overskriften “Jeg er flov over at være dansker i dag” i en blog på bt.dk om den mand der efter at have drukket 15-20 øl, fik den ide at ville kommunikere koporligt med dommeren i lørdagens fodboldlandkamp mellem Danmark og Sverige. Nu er Peter Brüchmann sportsredaktør på BT, men egentlig kunne ovenstående lige så godt kunne have været et uddrag af tilfældig en teenagepiges dagbog, i og med at man med indførelse af “bloggen” som en del af visse danske avisers hjemmesider, tilsyneladende har valgt at lægge navn til stort set hvad som helst og dermed reelt at se stort på kvalitet, objektivitet og omtanke. Og netop omtanker er der i allerhøjeste grad brug for.

“Danske unge har et særdeles højt alkoholforbrug. Faktisk har danske unge opnået Europarekord i druk henholdsvis i 1995, 1999 og 2003.” (Sundhedsstyrelsen)

Således står der at læse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og uden ligefrem at skulle fremlægge dokumentation for påstanden, vil jeg hævde at der hver weekend er ikke så få tusinde danskere der drikker mellem 10 og 20 øl (eller dertil svarende mængder alkohol) på en aften og at ikke så få af dem begår dumheder af mere eller mindre seriøs karakter som følge deraf. En del af disse kan man bl. a. se optræde på danske fodboldstadions hver weekend.

Den eneste forskel på alle disse klaphatte og den klaphat der stjal billedet i lørdags er at den sidste tilfældigvis gjorde det foran et større publikum end det er de fleste andre forundt og eftersom han desuden alligevel ikke har nogen erindring om hvad han har gjort, kan man jo sige – uden dermed at fritage ham for et ansvar i den forbindelse – at det der skete blot var en tilfældighed der ventede på at ske.

Er det noget der giver grund til at føle sig flov over at være dansker?

Næppe, med mindre man har boet hele sit liv et kosteskab fuldstændig uden kontakt med omverdenen. Der har været masser (millioner?) af grunde til at floves tidligere, men det har jo ikke været bekvemt at gøre det, for det er jo almindelig accepteret adfærd der udmynter sig i at sætningen “Nu skal vi have det sjovt” er uløseligt forbundet med “Lad os få noget at srikke”. Forargelse sælger ikke aviser når det er læserne man forarges over.

Her derimod er der tale om et enkelt individ der tilfældigvis træder helt ved siden af og så stikker den indre journalistiske svinehund hovedet frem. Ham kan vi hænge ud, det er omkostningsfrit og det er nemt. Ikke et ord om at danske unge tre gange i træk har sat europarekord i druk og at det vil nærmest er et mirakel at hvad der skete i lørdags ikke er sket tidligere. Næh, manden her kan frit kaldes “klaphat” og det der er værre, fordi han tilfældigvis valgte nationalarenaen som stedet til at udleve sin brændert og uanset at det samme formodentlig kunne være sket for ikke så få andre.

Så meget desto mere grund til at være ansvarlig og besindig, ikke mindst hvis man er journalist. For hvad skal man kalde en klaphat hvis skam blot er et journalistisk virkemiddel som han kan bruge efter behag?