Små onde mænd

Politiken bringer historien om New Zealandske forskere, som har undersøgt legofigurers ansigtstræk og de har fundet ud af at …

“Legos berømte små plastikmænd og -damer er blevet sure med årene.

Det konkluderer et studium fra University of Canterbury i New Zealand og det polske Industrial Research Institute for Automation and Measurements.

I studiet har forskerne undersøgt ansigtsudtrykket hos 6.000 Lego-figurer fra de første små mænd kom på markedet i 1975 og til nu.”

Studium? Studiet? Uanset hvad det er og hvor det er foregået, så kan man ikke andet end at undre sig over, at disse forskere ikke har bedre at tage sig til end at studere (sic!) 6000 legofigurer og konkludere moralsk på det de finder. For forskerne er bekymrede og Christoph Bartneck fra University of Canterbury “spekulerer over, hvordan bevægelsen fra udelukkende positive ansigter til et stigende antale af negative ansigter påvirker den måde, børne leger på.

Det er lige før at barndommen som vi kender den, er truet af onde legofigurer. Men intet undslipper de årvågne forskere der følger katastrofen på tæt hold: “Det er vigtigt at studere, hvordan man lave passende udtryk, og hvordan de udtryk bliver opfattet af brugerne. Den måde, børn opfatter deres legetøj på kan have betydelig indvirkning på dem“, siger samme Christoph Bartneck via Politiken via The Guardian via en artikel i et tidsskrift hvis navn ingen gad viderebringe, hvilket også er nyttigt, for så kan ansvaret for stavefejl m.m. heller ikke umiddelbart placeres.

Nogle af de klareste og lykkeligste minder fra min barndom er de lange (undertiden) lune sommeraftener, når jeg sammen med kvarterets andre drenge (og piger) løb rundt og forsøgte at slå hinanden ihjel for sjov og ve den som ikke døde overbevisende, med både lyd og ærgelse og behørigt skuespil. Uskyldig sjov, med mord og død og ødelæggelse. Og når vi ikke gjorde det, var der anden sjov og meningsløs vold vi kunne hengive os til.

Spekulerer over om egentlig ikke børn er solidt nok byggede – fysisk og mentalt – til at de nok skulle kunne klare et surt legomandsansigt eller to. Det tror jeg egentlig de er.

__________
Emil Bergløv: Lego-ansigter er blevet mere vrede med tiden. Politiken, d. 12/6 2013

Jeppe Aakjær

Medlidenhed.

200px-Jeppe_Aakjær_1908_by_Saxtorph-Mikkelsen
Jeppe Aakjær (1908)

Kom alle Hunde til min Dør
og vilde saa gjærne slikke,
jeg væbned mig med mit spanske Rør
og prygled den hele Klike.

Gik alle Præster, som Gud har skabt,
frem for mig med Bedekranse
og bad for min Sjæl, “som gaar fortabt”,
hvor skulde min Svøbe danse!

Bliv fra mig med jeres Medlidenhed!
Jeg aldrig for Døden skjælved;
og reddes ved jer! – nej, hellere ned
i Kvalernes dybeste Helved.

– Ej saa, at jeg hader den milde Haand,
der glatter Fortvivlelsens Rynke,
men blot den flade, forhyklede Aand,
der smigrer sig selv ved at ynke.

Ej dem jeg hader, som Lindring bar
til Fattigfolks livshaarde Vaner,
men dem, der selv først Røvere var,
og senere – Samaritaner.

Giv Retfærd Sæde ved Verdens Ror,
fri Folket fra Dumhedens Mare,
sørg for, at ingen gjør ondt mod sin Bro’r,
da kan du “Medlidenhed” spare.

Da voxer der Brød til hvert sultende Barn,
der leger langs Rendestensbrættet,
og Lasten, der fisker med lovløse Garn,
skal ingen fange i Nettet.

Da skaber enhver sig sit eget Behov,
og ingen Nødlidende gyser.
Først da er der Mening i Sang og i Lov,
naar ingen sulter og fryser.

(1898)

 

Hvad gjør det

Hvad gjør det, at vi haanes
og jages fra Plet til Plet,
naar inde i Hjærtets Kamre
det hvisker, at vi har Ret.

Hvad gjør det, at man mærker
vor Daad med det ondes Navn,
naar hele vort Væsens Attraa
staar efter at gjøre Gavn.

Hvad gjør det, at vi slettes
af Menighedstavlen ud,
naar Hjærtets reneste Længsel
om Kvælden gaar op mod Gud.

Hvad gjør det, at vi synker
med Byrden, Livet os gav,
naar det lille Lys, vi tændte,
maa flakke over vor Grav.

Hvad gjør det, at vi glemmes,
naar Livet her er forbi,
de kommer langt større efter
med stærkere Tro end vi.

(1887)

 

Der fløj en liden Sommerfugl

Der fløj en liden Sommerfugl
hen over Bondens Tag;
den tænkte saamænd ikke
paa den yderste Dag.

Den tænkte kun at nyde
det Livets Sekund,
som den havde kysset fra
sin Mor, Naturens Mund.

Den gav sig hen til Flugten
i Luftens varme Blaa;
paa rene, hvide Vinger
den fløj paa maa og faa.

Den nød sin egen Dejlighed
og trodsed Tyngdens Lov,
og ikke Spor den tænkte
paa næste Dags Behov.

Var ikke Himlen havblaa,
og Solen ret som Guld,
og Livet lyst og herligt,
og Verden frydefuld!

Bestandig fór den op og ned
som et stormjaget Løv,
hvad heller som en Barnesjæl,
nys skilt fra sit Støv.

Og som den fløj saa sjæleglad,
en Bejler kom til.
Gud, hvor han var oprigtig
og fyrig og vild!

Han bad om Lov at følge,
hun nikkede og lo;
thi hvorfor flyve ene,
naar man kan blive to!

De traadte Ætrens Elveslør
foruden mange Ord,
mens dybt dernede rulled
den snavsede Jord.

Og mætte af Dansen
i Junidagens Sol,
de daled gjennem Luften
og fandt en dejlig Stol.

Midt i en hvidrød Æbleblomst –
saa salig som en Gud –
han vifted med sit Vingepar
sin lille hvide Brud.

Der holdt de deres Bryllup
foruden nogen Præst,
for saaledes hued det
de Sommerfugle bedst.

Og Grenen vugged op og ned
i Sommerdagens Luft,
og Æbleblomsten yded dem
sin allerbedste Duft.

Og Grenen svajed, Skyen drev,
og Dagens Lys blev slukt –
Tak, elskte smaa! I lærte mig,
hvordan man elsker smukt.

(1893)

Via Arkiv for Danske Litteratur.

Lokumshåndtag

Jeg var ude at boghandle i dag. Ikke sådan for alvor, men støvede bare lidt rundt i den lokale Arnold Busck, for at se om der skulle være noget interessant, noget jeg ikke kendte i forvejen, noget nyt, noget overraskende, noget inspirerende. Sidst jeg gjorde det, faldt jeg over Alden Bells anbefalelsesværdige The Reapers are the Angels og selvom boghandlerne i Odense bliver færre og færre og med stadigt ringere udvalg, håber man jo alligevel. Så må man bære over med, at de har halvanden meter reolvæg med Fifty Shades og utallige kloner; ikke et ondt ord om det, hvis det er hvad der skal til for at overleve.

fI_bookstoreSom jeg stod og kiggede efter hvad der måtte være af en lidt anden kvalitet, spurgte en yngre mand den forhåndenværende diskenspringer om et par bogtitler. Den første overhørte jeg ikke, men den anden var The Hitchhikers Guide to the Galaxy, som jo også findes i en dansk – ganske vist udsolgt – oversættelse. Ekspedienten opfattede vist denne titel, som et forsøg fra kunden på at være morsom og ignorerede den. Derfor gentog kunden den, efter at ekspedienten havde fundet den første titel han havde spurgte efter og en smule forvirret sagde hun, at den måtte hun lige slå op. Lidt efter vendte hun tilbage med en besked om, at hun havde The Hitchhikers Guide to the Ocean, og det er jo vist nok ikke helt det samme.

Til gengæld fik jeg en lille fornøjelse ud af at informere kunden – i ekspedientens tilstedeværelse – om at den danske oversættelse vist for længst var udsolgt, men at på engelsk kunne samtlige bind fås samlet til en billig penge. Hvordan ekspedienten kunne overse at Arnold Busck selv har den til 149,95 på deres hjemmeside, skal jeg ikke kunne svare på. Til gengæld er det efterhånden svært at finde nogen som helst begrundelse for, hvorfor at de sørgelige rester af boghandler, der trods alt stadig findes, ikke bare skal have lov at gå fallit og lukkes. Hvis personalet deri ikke engang kan svare på spørgsmål, som man selv kan finde på et par minutter, hvilken berettigelse har de så?

Hvilken vidunderlig verden af viden og af fiktion og poesi og historie og skønhed, af rablende vanvid og tør kølig fornuft, af eventyr og eventylig mad og sex, af deperation og livsglæde, af krig og kærlighed og totale ligegyldigheder, som de forvalter dagligt. Det er alt fra kulturarv til sleazy underholdning, som de sælger og det burde fylde dem med en hel del faglig stolthed; i en verden hvor nioghalvfems sørgelige procent af alle butikker lever af at sælge modetøj og alt muligt andet lort og af at iklæde mennesker ligegyldig overfladiskhed, klæder boghandlerne de selvsamme mennesker på indvendigt, åndeligt! Men nej, de sidste boghandlere er befolket med ligeglade uvidende teenagetøser, som sikkert alligevel hellere ville sælge tøj, sko og ligegyldighed. Luk dem!

__________
Ill: Bookstore in Florence, Italy (via Wikipedia)

Mordere, homoseksuelle og andre vildfarne…

Min avis fortæller mig at “Homoseksuelle kan nu blive gift i den danske folkekirke.” (JP, d 7/6 2012) Vi tager lige en gang til nogle eksempler på hvad Kristendommen egentlig mener om homoseksuelle, udfra hvad Biblen har at sige om den sag.

“Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” (1. Kor. 6;9-11)

og

“Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet.” (1. Tim. 1;8-11)

og

“For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.

Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.” (Rom. 1;18-32)

God fornøjelse!

Høg over høg

Formanden for Sammenslutningen af Alternative Behandlere, Peter Madsen er ærgelig over sagen om den 62-årige Dr. Xu Yaogen, der fra sin klinik i Skodsborg, stik imod Lægemiddelstyrelsens regler, har “udleveret potentielt farlige binyrebarkhormon-præparater til sine patienter – vel at mærke uden at oplyse dem om det reelle indhold. Og uden at have de nødvendige tilladelser fra myndighederne.” Peter Madsen udtaler:

Det er brandærgerligt med sådan en sag, for det falder jo tilbage på branchen som helhed.

Jeg er selvfølgelig glad for, at sådan en mand som ham bliver afsløret. Der er jo tale om svindel, og det er uacceptabelt, hvis man arbejder på en løgn. Men det er jo også bare trist, for det svækker også tilliden til branchen generelt. Og det er vi jo kede af, eftersom vi er mange, der udfører et ærligt og hæderligt stykke arbejde.

[…]

Det er specielt ærgerligt, eftersom tilliden til alternative behandlere har været stigende over det sidste stykke tid. Sådan en sag som den her kommer nok til at gøre, at folk vil tvivle noget mere.

(EB, d. 21. maj 2012)

… og det ville jo være synd hvis folk begyndte at tvivle på effekten af magnetfeltterapi, akupunktur, tankefeltterapi og posturologi og hvad nu ellers sammenslutningens medlemmer kan finde på at tilbyder kunderne af behandlinger.

Posturologi er i øvrigt, hvis nogen skulle være i tvivl, i følge Meanderklinikken:

Et diagnosticerings- og behandlingsværktøj for skævheder i kroppen. Systemet er udviklet af de franske læger Michael Marignon og Rafael Nogier.

Skævheder kan forårsage mange lidelser bl.a. hovedpine, carpal tunnelsyndrom, diskusprolaps, rygsmerter, iskiassmerter, skulder/albuesmerter, kropssmerter, fodsmerter, læggesmerter, lænde- balle- og lyskesmerter.

Behandlingen består af øre akupunktur kombineret med neurotabs. Neurotabs er skosåler med små kredsløb, der giver hjernen besked om hvor skævheden er, og at skævheden skal rettes.

Skosåler der kommunikerer med din hjerne ….

Der kræves 660 timers uddannelse for at blive optaget i det fine selvskab, men så kan man også sagtens behandle for følgende lidelser:

Allergi
Astma
Barnløshed
Blodtryk højt/lavt
Bronkitis
Diarré / forstoppelse
Eksem
Frossen skulder
Gigt
Hedeture
Hormonelle lidelser
Hovedpine
Høfeber
Høreproblemer
Iskias
Kløe
Kredsløbslidelser
Mave / tarmlidelser
Menstruationsbesvær
Migræne
Musearm
Muskelspændinger
Nervøsitet
Nyre / galdesten
Overvægt
Piskesmæld (whiplash)
Psoreasis
Rygsmerter
Sengevædning
Smertefulde led
Sportsskader
Synsproblemer
Tennisalbue
Tinnitus (øresusen)
Tobaksafvænning
Vand i kroppen (ødemer)

… og så er man jo samtidig langt hævet over hvad en selvbestaltet kvaksalver fra Skodborg kan tilbyde med sin udlevering af ulovlig medicin. Gud forbyde at han rent faktisk skulle tilbyde noget der trods alt havde en effekt!

Alle elsker Anders Breivik!

På førstedagen for hvornår den norske massemorder Anders Breivik skulle vidne i retten i Oslo, skrev BT i en leder følgende:

I dag vil Anders Breivik sætte flere ord på sine afskyelige handlinger – med ofre, pårørende og pressefolk som vidner. Endnu flere vil følge sagen via tv og på internettet. Hvad der skete i Oslo og på Utøya, er så grusomt, så ondt og så sorgfyldt, at det næsten ikke er til at bære at læse om eller at blive delagtiggjort i. Det har været fremført, at retssagen – og mediernes formidling af den – er med til at give terroristen Breivik unødig opmærksomhed. Breivik har selv signaleret, at han ser retssagen som en platform, hvorfra han kan lade sine synspunkter flyde.

(Fair retssag til Breivik, BT d. 17/4 2012))

Sådan skriver en avis, som er en af flere, der har bragt live-dækning fra retssagen, hvor læsere, minut for minut, kunne følge hvad der blev sagt i retssalen i Oslo. Men sådanne på lederplads bragte overvejelser, skal da ikke forhindre samme avis i at bringe de saftige historier om den 22-årige kvinde, der i en anden avis, blev præsenteret under denne overskrift: “Skudoffer på flugt holdt sin kæbe i hånden.” (EB, d. 15/5 2012)

Jeg husker alle skuddene, der ramte. Måske ikke rækkefølgen. Jeg blev skudt i armene, og tænkte, at det kunne jeg overleve. Så blev jeg skudt i kæben, og da tænkte jeg, at det var mere alvorligt. Så blev jeg skudt i brystet, og det tænkte jeg, at det dør man af, fortalte den kønne, 22-årige kvinde, da hun vidnede som tirsdagens andet vidne mod massemorderen Breivik.

(Skudt fem gange af Breivik: ’Jeg husker alle skuddene’, BT d.15/12 2012)

Hvorfor er dette interessant for en avis? Fordi det er det læsene vil have.

Jeg vælger derfor helt at se bortfra den mulighed, at BTs læsere er en flok selvpinere, der flagellerer sig selv dagligt og i timevis med indtagelsen af ubærlige sorgfyldte grusomheder. Næh, det er nok nærmere BTs redaktion der er en dobbeltmoralsk og principløs pengemaskine, som leverer den vare læserne vil have. Uden forbehold.

Lad os også bare slå fast, at det ikke er retten der er en platform for Breiviks udspredelse af egne synspunkter, men derimod pressen der, som en udslidt og sygdomsbefængt gammel luder, beredvilligt stiller sig til rådighed for hvad som helst for lidt småpenge. Og du, kære læser, er dens kunde.

Pressen er Breiviks talerstol og den giver læserne det de vil have, nemlig drama; og jo mere virkeligt og detaljeret jo bedre. Desuden er det slet ikke Breiviks synspunkter som er det interessante, dem er der ingen der interesserer sig synderligt for, men derimod beskrivelsen af hans handlinger.

Lad os ikke bedrage os selv: alle elsker Anders Breivik!

Vi elsker at læse om Anders Breivik fordi han bringer drama ind i en ufarlig og rutinepræget hverdag. Han er det drama, som vi alle ubevidst drages mod, men som vi dog af bekvemmelighed helst vil have på god afstand.

Vi elsker Breivik på samme måde som en god film, en thriller eller en gyser, fordi hans handlinger kilder os de rigtige steder, kilder vores dødsfrygt på den ufarlige og fjerne, men aligevel virkelige måde, som ingen fiktion kan konkurrere med.

Vi elsker at forarges over Breivik, såvel som alle andre mordere og terrorister, fordi der ikke er noget bedre middel, end vores forargelse over hans tilsyneladende afgrundsdybe ondskab, til at vække følelser i os af at være uendeligt selvretfærdige og bekræfte os i vores moralske overlegenhed.

Vi elsker Breivik, fordi han får os til at føle; han vækker døde følelser af medlidenhed og medfølelse med ofre vi ikke kender og aldrig har haft noget ønske om at kende, men hvis lig vi, som virtuelt nekrofile, kan misbruge, gennem deres billeder og historier bragt i pressen, til følelsesmæssig selvtilfredsstillelse.

Retsagen mod Breivik er snart ovre; de saftige detaljer, beskrivelserne af de smukke unge mennesker der falder for morderens iskolde kugler og de overlevendes gribende beretninger er overstået og efterlader os med et dramatisk og emotionelt tomrum der skal fyldes.

Vi venter allerede på den næste.

Elsk din voldsmand – 2

Lidt yderligere kommentarer (Første del er her.) til sagen om den 14-årige Emil, som var udsat for et par voldelige overfald på sin skole og efterfølgende måtte gå i skole sammen med de drenge som havde overfaldet og brækket næsen på ham og som havde fået dom for det.

Jette Runchel, direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Albertslund Kommune, fortsatte i pressen med at demonstrere en fuldstændig mangel på empati, da EB d. 8/5 2012 kunne berette at Emil formodentlig følte sig tvunget til at skifte skole efterfølgende.

Jeg synes, det er ærgerligt på den ene led. På den anden led kan jeg sagtens forstå, at det er det valg, man kan komme til at træffe som forælder.

Det er ikke et valg man kan komme til at træffe som forælder, det er et valg man kan blive tvunget til at træffe som forælder. Der er en væsentlig forskel her. Formuleringen “komme til at træffe” er ren ansvarsfralæggelse.

Det er vigtigt for mig at sige, at skoleledelsen har talt med hende om, at vi står til rådighed og vil gøre alt i vores magt for at få iværksat, at Emil får den hjælp, han har brug for.

Synes du, det er sket hurtigt nok?

Der har været tilbudt hjælp før nu. Den dreng, som har begået overfaldet, har tilbudt at komme hjem til familien og sige undskyld, men det har familien ikke kunnet tage imod. ()

Konfliktråd, mægling, re-etablering af relationer. Efter at viljen til at straffe er, om ikke afskaffet, så dog mistænkeliggjort, er hensynet til gerningsmanden blevet væsentligt. Jeg har hørt argumentet om, at man jo ikke ligefrem behøver at ødelægge voldforbryderens liv, ved at straffe ham.

Konfliktråd og mægling har det store problem i sig at de i en forstand ligestiller offer og gernningmand – forstået på den måde at de skal indgå aktivt i samme process og det kan kan jo nok være mindst lige så grænseoverskridende for offer som for gerningsmand. Problemet er, at når først hensynet til gerningsmanden er kommet ind i processen følger tilsyneladende og uvilkårligt mistænkeliggørelsen af offeret, når det ikke ønsker at medvirke.

Som ovenstående, hvor det selvfølgelig skal nævnes at de har fået hjlæp, nemlig at gerningsmanden har tilbudt at sige undskyld, men det ville de utaknemmelige mennesker så åbenbart ikke tage imod. Selvfølgelig ikke, fristes man til at sige, for bag hele ideen om at forklare sig, beklage eller sige undskyld, ligger tanken om at man kan forvente tilgivelse i en eller anden udstrækning. Men er det alt der skal kunne tilgives? Hvad hvis den udefrakommende forventning til offeret om at re-etablere relationerne til gerningsmanden (og dermed ultimativt at tilgive) til sidst bliver så stort at det bliver et krav?

I slutningen af februar blev Emil overfaldet igen. Denne gang fik han brækket sin næse og blev sparket, mens han lå på jorden, fordi han forsvarede en klassekammerat mod drillerier. Denne gang var det en ny 9. klasses elev. Umiddelbart efter sammenstødet måtte Emil sidde alene med eleven med blødende næse i et lukket rum, indtil Emil selv valgte at forlade skolen.

– Jeg gik op på kontoret, fordi jeg tænkte, at de ringede efter en taxa, så jeg kunne komme på hospitalet. Så kom han ind i rummet. Så gik alle lærerne ud for, at vi kunne snakke. Vi sad der i cirka 20 minutter, og så gik jeg ud på gangen og sagde, at jeg ikke ville snakke med ham. Så hentede de ham bare derud. Jeg kunne mærke, at de bare ville have, at vi skulle snakke, og de ikke ville ringe efter en taxa, fortæller Emil. ()

Presset er så lige pludselig på offeret og den kyniske mægler/sagsbehandler kan lægge en lille smule skyld over på offeret, når det ikke vil makke ret og tale sig til rette med en voldsmand og efterfølgende modtage en undskyldning.

Selvfølgelig er det pervers selvudlevering når en 14-årig dreng udtaler til pressen: “Jeg har tænkt på at tage mit eget liv. Jeg sover dårligt om natten, og når jeg står op om morgenen, har jeg allermest lyst til at pjække. Men jeg får taget mig sammen og går i skole hver dag“, () men verden er da helt skæv, når det er offeret for en forbrydelse der frygter sin fremtid i frihed, langt mere end at det er forbryderen der frygter sin fremtid i ufrihed.

Ligegyldigheder

Politiken bringer en historie om en dansk student som under en tur til Rom skulle vise sig for sine medstuderende og smadrede en og ridsede en anden “uerstattilig antik sten” på Forum Romanum.

Stenen fortælles det, “kan dateres tilbage til de første århundreder efter Kristi fødsel” og er derfor “uvurderlig for Rom”. Heldigvis kan uvurderlig opgøres rimeligt præcist til en værdi på “omkring 7.000 euro – cirka 52.000 danske kroner” som den danske gymnasieelev har ødelagt og er blevet politianmeldt for. Så kan han lære det!

Skulle nogen være i tvivl, har den anonyme journalist været så venlig at datere Forum Romanum for os, for det “blev grundlagt mange 100 år før Kristus og var i cirka 1000 år centrum for det religiøse, politiske, juridiske og sociale liv i Romerriget“. Så ved vi det!

Af artiklen fremgår det, at den journalistiske fødekæde er som følger: historien er skrevet at den italienske avis La Repubblica og hvorfra TV2 har løftet den, herfra har Ritzau skrevet af til deres version som Politiken så viderebringer. Lortejournalistik der som altid er fuldstændig spild af læserens tid. Hvornår lærer jeg det?

Jordens Undergang!

Nu er det slut! Endegyldigt helt og aldeles slut på alting, for jorden går under på fredag, d. 21. oktober 2011, for det siger Harold Camping som har gjort det til lidt af en karriere at forudsige dommedags komme. Ganske vist tog Camping fejl både sidste gang (maj 2011) og forrige gang (det var i 1994 men begivenheden udeblev på grund af en regnefejl), men det betyder jo ikke at han ikke har ret denne gang. Eller hva’?

At jorden er et uudtømmeligt reservoir af dumhed og uvidenhed har vi før konstateret, både med megen morskab og med stor sorg. Denne gang er vi dog i den mere humorisktiske ende, hvor historien om en af Campings disciple, som sidste gang jorden skulle gå under tog spådommen om den forestående tilintetgørelse ganske alvorligt og besluttede at advare sine medmennesker derom.

“Follower Jeff Hopkins also spent a good deal of his own retirement savings on gas money to power his car so people would see its ominous lighted sign showcasing Camping’s May 21 warning. As the appointed day drew nearer, Hopkins started making the 100-mile round trip from Long Island to New York City twice a day, spending at least $15 on gas each trip.” (Harold Camping reschedules “rapture” for October)

Det er jo engentlig en ganske uegennyttig handling at bruge sin pensionsopsparing på at advare menneskeheden mod en umiddelbar og ganske alvorlig fare og det er åbenbart også en utaknemmelig opgave at dømme efter omverdenens reaktion.

“I’ve been mocked and scoffed and cursed at and I’ve been through a lot with this lighted sign on top of my car,” said Hopkins, 52, a former television producer who lives in Great River, New York. “I was doing what I’ve been instructed to do through the Bible, but now I’ve been stymied. It’s like getting slapped in the face.” (op. cit.)

På den anden kan man jo også sige at idioten har fået hvad han fortjente, når man samtidig kan læse at han var så sikker på at jorden ville gå under i maj, at han var holdt op med at betale sine regninger.

“If it doesn’t happen, there’s not a question I can answer because I’m 100 percent sure it’s going to happen,” he said.

In fact, he’s so convinced of the end of times, Hopkins has stopped paying his bills.

“Am I making my last phone bill? No, I’m not paying my cell phone right now because I’m going to push it off to the end of the month,” he said. (Long Island Man Convinced The End Is Near, Stops Paying Bills)

Det er jo en ret kynisk fremgangmåde, for er der nogen grund til at man ikke skulle betale sine regninger, når man alligevel ikke har brug for pengene i det hinsides? Kunne man ikke lige så godt give det hele væk? Det har Camping dog ikke tænkt sig.

“I still have to live in a house, I still have to drive a car,” he said. “What would be the value of that? If it is Judgment Day why would I give it away?” (Harold Camping … op.cit.)

Hvorfor ikke? Måske fordi der lå en umiddelbar fordel deri?

Men Jesus sagde til sine   disciple: “Sandelig siger jeg eder: det er vanskeligt for en rig atkomme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer: en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige. (Mathæus 19;23-24)

Måske Jeff Hopkins alligevel sidder med de bedste kort på hånden, når han både har forødet sin rigdom og har lidt et mindre martyrium for sagen. Held og lykke til ham. Eftersom jordens næste undergang falder på min datters fødselsdag, tror jeg bare at vi vil gå udenfor i regnen og se på at det hele går ad helvede til, hver især med et lille dannebrogsflag i hånden…

(Ill. er Jan Luykens til Matthæus 24;37-44)

Berømmelse

“Dag-pressen er og bliver det onde Princip i den moderne Verden; sophistisk har den ingen Grændse, da den bestandigt kan synke længere og længere ned i Valget af Læsere. Som Følge deraf muddrer den al den Usselhed op, som ingen Stat mere kan magte. Der vil bestandigt kun være Faae, der i Sandhed indsee Usandheden i Dagspressens Tilvær, men af disse Faae vil igjen kun meget faae have Mod til at udtrykke det, fordi det er et ligefremt Martyrium at bryde med Majoriteten og Udbredtheden, der i eet væk vil forfølge og mishandle en Saadan.” (S.K.: E.P. VIII, I p 68 (1847) )

Lotte Mejlhede skal roses for at have haft modet, når hun i Ekstra Bladet går i rette med tendenser i medierne i dagens Danmark – og resten af verden for den slags skyld.

“De dyrkede sex for åben skærm, så gik de fra hinanden, så blev de proforma-gift, så blev de proforma-skilt – og så blev han i fredags idømt 40 dages betinget fængsel for vold mod Amalie, selv om hun i retten forsvarede ham og sagde, at hendes voldsanklager var det pure opspind.

Jesus Christ. Man har kunnet følge denne farce i detaljer i flere medier. Tænk, at vi gør folk til stjerner, der ikke har bedrevet andet end dumhed. Tidligere var det dygtige skuespillere, sangere eller andre med et lysende talent, der blev fulgt i tykt og tyndt. Nu er det ikke længere talentet, der tæller.” (Lotte Mejlhede i EB)

Men evnerne kniber det så lidt med. Spørgsmålet man med rette kan stille sig selv er om det nu også var talentet der talte, dengang man forfulgte dygtige skuespillere, sangere og andre i tykt og tyndt, for ret beset er det vel i denne sammenhæng ligegyldigt hvilken grad af talent der er tale om, så længe man (for)følger personen uden for dennes gebet? Nej, Salingers privatliv er ikke signifikant for forståelsen af hans forfatterskab, men det er det som her fået omtale længe efter bogen er blevet uinteressant og længe efter at forfatteren selv er død – det er ikke længere bogen som diskuteres.

En Amy Winehouse har da også langt mere mediemæssig værdi som et fordrukkent narkovrag af en sangerinde end som sangerinde alene. Men sådanne skæbner er sjældne og i realiteten har medierne blot opdaget at der blandt de dygtige og talentfulde er alt for få skandaler af den slags skandaler som virkelig sælger og at der derfor er langt mere værdi i de talentløse og småtbegavede tumper som villigt udleverer sig for at få lidt ufortjenet opmærksomhed.

Det som Lotte Mejlhede raser mod under overskriften “Spred benene og bliv kendt” er vel intet andet og mere end den natrulige konsekvens og udvikling af hendes eget fag.