Bogense Sygehus

BOGENSE – En ordinær dansk provinshavneby med de sædvanlige kendetegn, der nådesløst afslører en desperat trang til at kapitalisere på turismen, som f. eks. “gallerier” hvor husmødre sælger deres helt igennem banale forsøg på at begå sig som kunstmalere eller – endnu værre – forsøger at sælge frugterne af forrige års FOF-kursus i glaskunst og keramik eller de obligatorisk outlets på havnen hvorfra der sælges forrige års ukrainske modetøj eller værst af alt, en stribe nybyggerier som, ganske uden hensyn til tradition eller stil, har indtaget havnen og forvandlet den til en bizart rodsammen af loppemarkeder og wannabe hippe butikker med delikatesser til turistpriser. Bogense er provins, komplet med to campingpladser i byens centrum, hvor torvet med imiteret vandpost og brosten fuldender billedet af en ikke-eksisterende autencitet.

Bogense_2Gennem en kortere årrække har alt dette ellers været opvejet af den lige så centrale beliggenhed af Bogenses nedlagte sygehus, hvor man gennem den ulåste dør i kælderen kunne skaffe sig adgang til det for længst forladte men stadig sporadisk møblerede og ganske fascinerende bygningskompleks, som, indvendigt overmalet med graffiti og med vandet trængende ind gennem ødelagte vinduer og sodsværtede vægge efter et par mindre brande, afgjort var et besøg eller to værd.

Bogense_1Det er slut nu. Bygningerne er for nylig raget ned og det er selvfølgelig trist, men sikkert helt i tråd med byens selvbillede som en lille fynsk turistperle; man kan selvfølgelig ikke have den slags liggende lige ved siden af campingpladsen.

Billederne herunder er fra et besøg i Bogense sommeren 2015.

Zoo

“Se en Tapir! De er så søde!”, sagde pigen der gik foran mig til sin veninde. Og så var det at hun så det og så grinte hun lettere forlegent!

DSC_6047Der er ikke mange sympatiske egenskaber ved dette fedladne liderlige dyr, som udover at kunne multitaske (spise og tænke på sex på en gang) har en ubehagelig vane med at sprede sin urin bagud i noget der nærmest ligner en støvsky, hvilket mit højre ben og – især – sko kan berette om.

Zoologisk Have i Odense er en oplevelse, ikke kun på grund af dyrene, men også på grund af de mennesker der færdes derude, som f. eks. den ung mand som myndigt belærte sin kæreste om at pingvinen altså er en fugl, men så umiddelbart efter kom til kort og måtte indrømme at han altså ikke vidste hvorfor de taber deres pels!

DSC_5683 Ifølge zoos egen hjemmeside har de over 2000 dyr i zoo. Langt de fleste besøgende ser selvfølgelig ikke en brøkdel af dem, men det ikke bare fordi det er uoverkommeligt, men også fordi man har for travlt, er for uopmærksomme eller bare ikke gider det, som ikke umiddelbart hopper op og ned og laver mærkelige lyde. Måske fordi de fleste kommer der i selskab med børn, skal man bare hurtigst muligt gennem det hele, fordi de små pus (her kunne jeg godt fristes til at skyde lidt på tv-forbruget, men skal nok lade være) ikke har større attention span end en guldfisk! Man går glip af meget. I de tre gange jeg har besøgt zoo indenfor ganske kort tid, har jeg brugt en del tid på at betragte den grønne leguan, som jo qua dens natur undertiden kan være svær at få øje på.

DSC_6098Det var der så heller ikke ret mange der gjorde, kan jeg hilse og sige, heller ikke selv om den havde placeret sig ganske synligt midt i det hele og at jeg pegede på den med et heller ikke ganske usynligt 300mm objektiv.

Men det kan også være svært. Zoo skal have stor ros for ikke at fjerne eller beskære planter og træer af hensyn til dyrenes synlighed. Det kan være svært at få øje på tigerungerne mellem alle buskene, men med en smule tålmodighed, kan man faktisk få lejlighed til at betragte tigeren slikke både solskin og andre ting!

DSC_5923Interessant er det i øvrigt at tigeren, når den vandrer rastløst langs hegnet til sit bur, overhovedet ikke reagerer på tilråb fra publikum, formodentlig fordi den er så vant til det, men det stille klik fra spejlet på mit kamera, fra billedet før dette, fangede dens opmærksomhed et sekund.

DSC_5755

Dyr er for det meste søde og nuttede, selv tigeren så længe den er på den anden side af hegnet, men retfærdigvis skal det siges, at det ikke kun er tapirhannens natur man kan se i zoo, hvor fascinerende eller sødt eller “noget andet” man så end måtte opfatte det.

Der er sgu heller ikke noget som en brunstig rød aberøv!

DSC_5731God fornøjelse!