Nutidens Kirker …

“Nutidens Kirker minder om tomme Sneglehuse, ikke et Spor af Liv er tilbage, ikke engang det vage Evighedssus der toner ud af en Konkylie. Gud har forladt dem, trukket sig tilbage som et Hav og efterladt dem som Forsteninger, der undertiden tages i Brug af fremmede Organismer, ligesom de Skaller hvori Eremitkrebsen gemmer sin Bagkrop.”

– Per Lange

Quintillian

A propos undervisning:

Let this first instruction be in the form of play; let the pupil be asked questions and praised for his answers, let him never rejoice in ignorance of anything: sometimes, when he will not learn, let another be taught of whom he may be jealous: let him compete sometimes with others and quite often think himself victorious: let him also be exited by rewards, which at that age are eagerly sought after.

– Quintillian: Institutio Oratoria I, 1, 20

Allerede dengang!

“Deri er vor Tids Lyrik forskjellig fra Middelalderens – at medens i vor Tid den tilfældige Individualitæt voltigerer i sin egen Tilfældighed, hvorfor ogsaa den Enes Lyrik er uforstaaelig for den Anden; i Middelalderen derimod har Lyriken en heel Objektivitæt for sig, det er ikke Individet, det er Mennesket (Adam ɔ: Mskheden) ethvert Træk er verdenshistorisk, dette Ord forstaaet i ideel Forstand.–”

-Kierkegaard, d. 15 Martz. 39.

Perspektiv.

“Er der noget underligt i at 30 gram stof kunne forhindre at Asmaa Abdol-Hamid i at blive valgt til Folketinget, når man tænker på hvad bare 40 gram papir kunne forårsage i Mellemøsten?”

Ovenstående sammenligning er jeg desværre ikke kommet på selv, den er venligst “udlånt” af min gode ven Bertel. Måske lidt sent at bringe den, men den er for god til at lade blive hængende i luften.

At flyde med strømmen…

“Literature…has no relevance to the young who were brought up on television and movies, and though they are doubtless happier for the whole experience, they are also quite unable to comprehend the doubleness of things, the unexpected paradox, the sense of yes-no with which there can be no true intelligence, no means, in fact, of examining life as opposed to letting it wash over one.”

-Gore Vidal: Two sisters p. 41

Eensomhed II

“Hvad vil da Samvittigheden indskærpe ved Bevidstheden om, at Du er en Enkelt? Den villære Dig, hvis Du dømmer (thi i saare mange Tilfælde vil den afholde Dig fra at dømme), at Du da har Din Dom paa eget Ansvar; at Du med Undseelse som for en Afdød prøver, hvad Du forstaar og hvad Du ikke forstaar; den vil skrække Dig fra at søge den glimrende Udflugt til Elendighed, at i Ere Mange, thi mange Daarer gjør dog ikke een Viis, og Mængden er en tvetydig Anbefaling for en Sag; jo større Mængden er, desto sandsynligere, at Det den priser er Daarskab, desto usandsynligere, at det er Sandhed; og allerusandsynligst at det er nogen evig Sandhed, thi evigt er der jo netop ingen Mængde. Sandheden er ikke saaledes, at den Strax behager en letsindig Mængde – og i Grunden gjør den det aldrig; Sandheden maa netop forekomme en saadan Hob taabelig.”

S. Kierkegaard: Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, p.121-2 (3.udg.)

Eensomhed

“Det er en frygtelig Satire og et Epigram over den nyere Tids Timelighed, at den eneste Anvendelse man nu veed at gjøre af Eensomheden er en Straf, er Fængslet. Hvilken forskel siden den Tid, da man, hvor verdslig end Timeligheden altid har været, dog troede paa Klosterets Eensomhed, da man altsaa ærede Eensomheden som det Høieste som det Eviges Bestemmelse – og nu da man afskyer den som en Forbandelse, saa den kun kan bruges som Straf over Forbrydere. Ak, hvilken Forandring.”

– Kierkegaard: Pap. VIII.I A40