“På trods af måneders forberedelse hos sognepræsten og langt over ti gudstjenester anede jeg ikke, hvad det egentlig var, jeg sagde ja til. En plads i de voksnes rækker? En plads i baren til næste halbal? En plads hos Gud i Himlen, når jeg dør? Der blev aldrig sat spørgsmålstegn ved konfirmationen.
Hvorfor spurgte præsten ikke i den allerførste konfirmationsundervisningstime, om jeg troede på Gud? Hvorfor spurgte mine forældre mig ikke, om jeg troede på Gud? Hvorfor spurgte jeg ikke mig selv, om jeg troede på Gud?
Hvorfor var det en selvfølge, at man blev konfirmeret, selvom jeg var i tvivl? Tvivlen kom troen til gode, og jeg nikkede blot ja. Og den tendens har sendt folkekirken ind i en identitetskrise.
Tager forældre, præster og folkekirken religion seriøst, når de lader konfirmationer ske uden dybere indsigt?
Er der ikke noget galt, når man lærer om De Ti Bud, lytter til Guds ord og trosbekendelsen, siger ja til det hele og bagefter går ud og forbruger løs, fristes, drikker og knepper.
Det vidner om en folkekirke i dyb identitetskrise, som med al tydelighed bare ser ritualet som sin årlige chance for at få lidt opmærksomhed, fyldte bænke og rekrutteret nye kuld.
Er det i bund og grund folkekirkens kontrakt med staten, der har kvalt dens sjæl?”
- Thomas Korsgaard (17 år) →
__________
Thomas Korsgaard: Jeg løj for Gud, den dag jeg blev konfirmeret. Politiken d. 21/4 2012
http://politiken.dk/debat/profiler/korsgaard/ECE1602438/jeg-loej-for-gud-den-dag-jeg-blev-konfirmeret/

