Vold og skolemad!

Det følgende giver helt sikkert slet ikke mening, men jeg må bare ud med det ikke desto mindre.

Skoleåret er netop startet og faldt jeg tilfældigvis over en bog med titlen “Mit barn skal i skole” og med undertitlen “Forældrehåndbogen”, skrevet af Janne Hejgaard udgivet af Mejeriforeningen og omdelt gratis i skolen sidste år da vores næstyngste startede i skole. 150 sider meningsløst men velmenende pædagogisk tomgangssnak om alt hvad man som forældre skal vide om børn i skolestartsalderen og også en helt masse man ikke behøve vide. (Jesper Juul er medforfatter!) Sidste del af bogen er madopskrifter af Helle Brønnum Carlsen. Opskrifter til morgenmad, madpakke og efterskolemad. Opskrifter på alt fra ostemadder (“Rist brødet og læg osten på” (sic!)) over rugbrødsmadder med marcipan til “caferetter” som “Lammesandwich med tzatziki, oliven og tomat”.

Altsammen ganske inspirende i flotte farver og udelukkende skrevet med henblik på at indgyde dårlig samvittighed hos alle de danske forældre som ikke har fastansat køkkenpersonale i hjemmet. Se f. eks. … (FORTS.)

Agurketidssalat

Kollektiv eller synkron forskning var min første tanke da jeg så en artikel i Jyllands Posten under overskriften “Flere opdager effektiv kur mod slidgigt”. Opdagelsen, viste det sig,

daterer sig tilbage til 1961 til en irsk-født sygeplejerske ved navn Margaret Hills, som selv havde fået gigt som 21-årig. Margaret Hills havde den teori, at gigten var forårsaget af kroppens produktion af mælkesyre og andre syrer, som efter hendes opfattelse krystalliserede og lagde sig i leddene. Når krystallerne blev omgivet af væsker, ville det resultere i opsvulmning, ømhed og stivhed.(1)

…og det er unægteligt noget helt andet. Filosofien bag er helt enkel:

Filosofien bag den alternative kur er, at en ubalance i kroppens pH-balance forårsager symptomerne. Den ekstra syre i kroppen kan imidlertid neutraliseres ved blandt andet at indtage en mere basisk kost.(2)

Ud over kost omlægninger er kuren meget simpel:

Drik en blanding af to teskefulde æblecidereddike, to teskefulde honning og et glas vand fire gange om dagen – efter et hovedmåltid og før sengetid. Det er bedst, at det er efter et måltid, da æblecidereddiken ellers kan være hård ved maven. Eddiken kan desuden belaste tænder.(3)

Nu vælger jeg at se bort fra der foreslås at bekæmpe syre med syre og hæfter mig istedet ved indholdet af kuren. Hvis ikke allerede du, kære læser, fik optændt din skepsis ved ordet “ubalance” i forrige citat så burde den i højeste alarmberedskab her. Fatter du den stadig ikke? Så her her en opskrift på hjemmelavet agurkesalat (fra http://www.maduniverset.dk):

agurk
1 dl eddike
4 spsk sukker

1 tsk salt
friskkværnet peber
1 tsk tørret dild
Riv eller skær agurken i papirtynde skiver.
Bland vand og eddike med krydderier og sukker. Læg agurkeskiverne i væden og lad det stå mindst ½ time før servering.

Kan holde sig i køleskab en uges tid.

Men nej, det duer jo ikke. Kuren kræver at man bruger æblecidereddike! Almindeligt eddike henne fra købmanden er alt for sekulært, i den rette alternative ånd skal der bruges den “økologiske æblecidereddike “med grums i bunden af flasken”(sic!) der oftest fås i helsekostbutikker“(4) og honning, som er godt sukker lavet af små nyttige og gode bier, frem for sukkeret i pose fra hylden i supermarkedet som er lavet af onde og grådige mænd hos Danisco!

Jyllands Posten må være slemt i bekneb for gode journalister når man lader journalistelever som Line Ziegler Laursen uovervåget kaste sig ud på så dybt vand. For til trods for at artiklen citerer formanden for kliniske diætister Ginny Rhodes for at sige “at kroppen under normale omstændigheder regulerer kroppens pH-balance. Derved burde kroppen ikke kunne komme i ubalance, som kuren ellers hævder at kunne neutralisere” og at den fortæller om skeptiske læger læger som ikke vil anbefale kuren og Gigtforeningen som ikke vil så meget som undersøge den, afslutter den fortabte journalist artiklen med at bede folk om at henvende sig til redaktionen hvis de har prøvet kuren med positiv effekt.(5)
__________
(1) Line Ziegler Laursen: Flere opdager effektiv kur mod slidgigt, JP d. 24/2 2010
(2) op. cit.
(3) op. cit.
(4) op. cit.
(5) Så det gjorde jeg selvfølgelig:

Kære fpn-redaktion!

Mange tak for jeres (Line Ziegler Laursens) artikel om en kur mod gigt bestående af æblecideræddike og honning. Jeg kan oplyse at både jeg og  min svært gigtplagede fader og faster har brugt kuren gennem flere år med helt fantastisk resultater. Gigten er væk (eller det er dens symptomer i hvert fald) og vi kan nu igen leve et normalt liv. Det er næsten et mirakel.

Jeg synes det er rigtig godt at i viderebringer disse oplysninger trods modstand fra stivsindede gamle læger og andre der ikke vil se lyset og godtage andre end de etablerede behandlingsformer.

Men når artiklen anbefaler æblecideræddike fra urtekram (den med grums i bunden) synes jeg det er lidt klamt, for det der grums i bunden ser ikke så lækkert ud og det er også alt for dyrt. Almindeligt æddike kan faktisk bruges med samme effekt. Man kan også med stor økonomisk fordel erstatte honning med almindeligt sukker (honning er jo stort set ikke andet end sukker alligevel). Derfor har jeg lavet min helt egen opskrift på kuren som er lige så effektiv som den I bringer i artiklen.

Den kommer her:

2 dl æddike
2 dl sukker
2 dl vand
1-2 agurker i skiver
en spsk tørret dild
lidt salt og godt med peber

Det hele blandes i et stort glas med låg og stilles i køleskabet i et par timer eller gerne mere. Det er et vidundermiddel mod gigt og smager rigtig godt til flæskesteg! I er velkommen til at bruge min opskrift som I vil.

venlig hilsen

Per Lundbech
Odense

Suk! Sans for humor er åbenbart ikke universel. Da jeg for nogle år siden sendte en mail til Politiken og brokkede mig i lettere sarkastiske vendinger over at en klovn af en journalist havde skrevet om VM-matchen mellem Fischer og Karpov, fik jeg en skriftlig skideballe af en af deres redaktører, som mente at det ikke var et problem at skrive om en VM-match uden at vide hvem der deltog i den.

Otte time brugte fpn på deres svar til mig og de tog åbenbart min henvendelse alvorligt. Det er god kundepleje, meeen …

Hej Per

Tusind tak for din mail. Vi er meget glade for at have muligheden for at kunne bringe øget livskvalitet til mange danskere uden de store udgifter. Personligt undrer jeg mig over, at gigtforeningen ikke i højere grad føler en forpligtelse til at undersøge de foreskrevne muligheder nøjere – det burde være i medlemmernes interesse.

Mange hilsner

Poul Tvilum, nyhedsredaktør, fpn.dk

Rullepølse!

Comedamus et bibamus,
cras enim moriemur.

I en gammel kogebog, fra før den tid hvor det hele handlede om et have et sundt men åndløst legeme og enhver idiot ikke bedømte maden udfra hvor meget fedt det indeholdt, men udfra hvordan det smagte (der er i øvrigt ofte en klar sammenhæng mellem de to) og derfor ikke veg tilbage fra at lave ting selv, selvom de krævede lidt indsats, har jeg fundet nedenstående opskrift på hvordan man kan lave rullepølse:

Du skal bruge et svineslag (det har slagteren) og det skal saltes. Nogle slagtere tror at det er noget de skal gøre for dig, men det ønsker du ikke. Du vil hellere lave saltlagen selv:

5 liter vand
800 g salt
100 g mørk farin
15-20 gram allehånde (hel)
15-20 gram kryddernelliker
6-10 laubærblade

Kog vandet i en stor gryde af rustfri stål og smidt resten i det kogende vand. (Allerede nu kan du nok lugte at det her bliver godt!) Lad det køle helt af. Læg svineslaget i og lad det stå koldt i to døgn. Derefter kan du lave rullepølsen:

Krydderiblanding:

1 spsk salt
1 tsk peber
1-2 tsk allehånde (stødt)
1/2 tsk reven muskatnød
1 tsk koriander (eller merian eller salvie hvis du foretrækker det)

Sørg for at pølsen kan rulles så den er jævnt tyk (faktisk skal den bare foldes to gange!) og fordel krydderierne på kødet (den side der skal indad!) og rul den sammen og snør den med bomuldstråd.

Kog den i rigeligt vand sammen med:

10 peberkorn
3 kryddernelliker
1 løg
krydderbuket af timian, persille og laurbærblad.

i ca halvanden time og lad den køle lidt af i suppen. Læg den i en rullepølsepresse (trævarefabrikkernes udsalg har en i fyrretræ til en billig penge) og skru den sammen til du er sikker på at pølsen er helt død (jo hårdere jo bedre!) og stil den i – bunden af! – køleskabet natten over.

Tag den ud, fjern snoren og velbekomme! Den spises bedst på groft rugbrød med (rigtig) smør og intet andet!

- o O o -

Folk som folk er flest har åbenbart overhovedet ingen smag. Sådan må det være, for ellers ville mit lokale supermarked ikke stadig sælge rullepølse under navnet “PÅlækker“. “PÅlækker er, ifølge Tulips hjemmeside, “moderne pålæg tilberedt med udgangspunkt i det gode håndværk“(1) og det er selvfølgelig løgn! Det er et udpint, smagsløst og helt igennem tarveligt produkt, som kun kan påstå at være noget særligt, fordi det faktisk er muligt at sælge endnu værre produkter til de danske forbrugere, bare prisen er lavere.

Ovenstående opskrift dækker over noget helt andet, for i modsætning til Tulips pålækker (PÅlækker er skåret i tykkere skiver end almindeligt pålæg. Og tykkere skiver giver masser af dejlig smag.(2)) behøver du absolut ikke tykke skiver, for den smager rent faktisk af noget!

Men vær advaret: laver du den er der ingen vej tilbage. Smag forpligter!

__________
(0) Liber Isaiae 22,13 (Vulgata)
Faktisk:
et ecce gaudium et laetitia
occidere vitulos et iugulare arietes
comedere carnes et bibere vinum
comedamus et bibamus cras enim moriemur

(1) http://www.tulip.dk/Consumers/Products/productRange/P%C3%85l%C3%A6kker+sortiment.htm
(2) op. cit.