Her følger så, engang påbegyndt aldrig afsluttet, turen gennem Iliaden, betragtet som et litterært bodycount. Der er virkelig ikke nogen fornuftig grund til at foretage noget sådant, men det skal da ikke afholde mig fra at gøre det alligevel, da jeg heller ikke kan komme på en fornuftig grund til at lade være. Vi starter i Iliaden IV, hos Pope er det p.79 og hos Wilster er det l.457.
Antilochos dræber Echepolos (1)
Først hos Pope som kan downloades fra Proj. Gutenberg
The bold Antilochus the slaughter led,
The first who struck a valiant Trojan dead:
At great Echepolus the lance arrives,
Razed his high crest, and through his helmet drives;
Warm’d in the brain the brazen weapon lies,
And shades eternal settle o’er his eyes.
So sinks a tower, that long assaults had stood
Of force and fire, its walls besmear’d with blood.
Og så Wilster online hos Det Kongelige Bibliotek:
457 Først Antilochos vog en tapper og malmklædt Troer,
458 Djerv blandt Forstridshelte, Thalysios’ Søn Echepolos.
459 Først hans haaromflagrede Hjelm i Spolen han ramte,
460 Spydet i Panden ham foer, heelt ind gjennem Benet sig trængte
461 Kobberets stingende Od, og Mulm omhylled hans Øine;
462 Brat han faldt, som et styrtende Taarn, i den hidsige Kampfærd.
Og så er der Due, som jeg ikke kan lide, fordi han ind imellem er pinlig, her bare ok, højere svinger han sig aldrig op rent sprogligt. Desværre!
457 Først fik Antilochos dræbt en hjelmbuskbærende Troer,
458 en af de bedste i fronten, Thalysios’ søn Echepólos.
459 Lige i næserodsværnet på hjelmen med hestehårsfane
460 drev han ham lansen i panden så bronzen gik tværs gennem brasken,
461 ind så hans hjerne brast. Og sort sort blev det da for hans øjne,
462 og han faldt om i den hidsige strid som et tårn når det ramler.
Agenor dræber Elephor (2)
Him, the bold leader of the Abantian throng,
Seized to despoil, and dragg’d the corpse along:
But while he strove to tug the inserted dart,
Agenor‘s javelin reach’d the hero’s heart.
His flank, unguarded by his ample shield,
Admits the lance: he falls, and spurns the field;
The nerves, unbraced, support his limbs no more;
The soul comes floating in a tide of gore.
Trojans and Greeks now gather round the slain;
The war renews, the warriors bleed again:
As o’er their prey rapacious wolves engage,
Man dies on man, and all is blood and rage.
Pope, så Wilster:
463 Flux den Faldne ved Fødderne greb den Helt Elephenor,
464 Chalkodons Søn, som var Drot for Abanternes modige Skare;
465 Ivrig han slæbte ham bort fra Spydenes Ram, for hans Rustning
466 Strax af Krop ham at drage, dog kort blev denne hans Idræt.
467 Just som han Dødningen slæbte, den Helt Agenor det mærked,
468 Og i hans Side, som blottet for Skjold stak frem, da han Kroppen
469 Bøied, han jog ham det kobberne Spær, og gav ham sin Helsot.
470 Saa forliste han Livet; en gruelig Dyst om den Faldne
471 Mellem Achaier og Troer sig reiste paastand, og som Ulve
472 Foer mod hinanden de løs, og Mand slog Mand saa han tumled.
Oversættelse vs. gendigtning? Gendigtning absolut, til enhver tid fristes jeg til at sige, hvis man vil have oversættelse kan man jo bare læse originalen i stedet, ikke?
Pope er i særklasse.
His flank, unguarded by his ample shield, / Admits the lance: he falls, and spurns the field; / The nerves, unbraced, support his limbs no more; / The soul comes floating in a tide of gore.
Så er jeg sgu solgt.