Ret!

“Kætterbålet på Montségur er et mørkt kapitel i kirkens historie, et karakteristisk eksempel på den brutalitet, som deterministisk religion reagerer med, når både dogmer og organisation angribes. Intolerance og dogmatisk religion har altid været uadskillelige. I Europa var det først med afkristningen og sekulariseringen i 1700-tallet, at religiøs tolerance kom på den politiske dagsorden. Det betød dog ikke at det var slut med at udslette ideologisk definerede fjender fysisk…”

Når man ved at man har ret, behøver man vel ikke strække sig meget længere end til overbærenhed med de anderledes tænkende, ligesom man heller ikke hvis (når!) det kommer til uoverensstemmelser eller det der er værre behøver at lægge lægge bånd på sig selv når det gælder håndteringen af de der har misforstået sagens rette sammenhæng.

________
(1) Steffen Heiberg: En ny begyndelse. Gad 2008. p337

Racismens Grænseland – 2

Jeg drømte forleden en drøm om en småtyk ældre kvinde som alene hjemme sammen med sine to små børnebørn, en aften blev overrasket ved at en ældre fuldskægget mand brød ind i hendes hus og med en økse i hånden begyndte at hugge løs på hende mens hun forsøgte at skjule børnene bag sig i et desperat forsøg på at redde dem fra overfaldsmanden, men det var naturligvis forgæves; med blodet sivende fra flere dybe og dødelige sår på kroppen og i hovedet og mens hun holdt sine blotlagte tarme i hænderne, måtte hun hjælpeløs se til mens øksemanden gik forbi hende og over mod børnene og i det han passerede dem vendte han sig mod hende og kløende sig i det lange filtrede skæg sagde han med stemmen fuld af forundring de sidste ord hun hørte i sit liv: Din tåbe, tror du virkelig, blot fordi jeg stræber dig efter livet, at jeg også vil slå børn ihjel…

Nu var det egentligt ikke en drøm så meget som det var en dagdrøm, men jeg kan virkelig heller ikke klare tanken om Karen Thisted, der endnu engang udstiller sig selv og sine ganske begrænsede evner for rationel tankegang. At hun angriber Kurt Westergaard for hvordan han reagerede overfor en i hans hjem indtrængende øksesvingende tosse er der ikke grund til at gå ind i, ingen kom til skade i den sag – udover tossen – og derfor er der ikke noget at diskutere.

Det har intet med ytringsfrihed at gøre at blive ved med at råbe op om sig selv og sine kunstneriske rettigheder, og jeg er så irriteret over, at vi danskere skal blive ved med at lide under, at Kurt Westergaard ikke kan få nok af sine fem minutters berømmelse.(1)

Skriver Thisted og dertil er der to ting at sige.

Jo, det har så sandelig noget med ytringsfrihed når man bliver stræbt efter livet fordi man han begået en tegning og man skal da på det nærmeste være total idiot hvis man ikke indse det.

Det kan godt være at Fru Thisted er irriteret over at over at danskerne skal lide under konsekvenserne af Westergaard-sagen, men at lade det gå ud over Westergaard, svarer til at sige at alle de Københavnere der føler sig generet at den verserende bandekrig da bare kan flytte til Jylland.

Meget fornuft er der ikke i konen, men det kommer vel heller ikke som en overraskelse.

I samme kategori som Karen Thisted, omend med betydelig mere intelligens og sproglig pondus, finder vi Rune Engelbreth Larsen, der på samme måde som Karen Thisted brugte mordforsøget på Kurt Westergaard som afsæt for endnu et angreb på både tegneren og politiet. Rune Engelbreth Larsen skriver:

Det er chokerende, at karikaturtegneren Kurt Westergaard, der er Danmarks vel nok mest truede person, har så utilstrækkelig beskyttelse, at det åbenbart let kunne lade sig gøre for en attentatmand at trænge ind i hans hus med kniv og økse.

Næsten rent lykketræf reddede Westergaards liv, da han nåede at forskanse sig i et sikkert rum, men først minutter senere dukkede kavaleriet op og fik uskadeliggjort attentatmanden i en skudveksling.

Når dét er sagt, er det selvfølgelig langt mere forkasteligt, at en afstumpet gerningsmand – og enhver anden med lignende tanker og ønsker – er parat til at dræbe en gammel mand, der har tegnet en karikaturtegning på opfordring.

Westergaards karikaturtegning er en propagandategning i samme genre som antisemitiske karikaturer fra 1930′erne, om end møntet på alverdens muslimer frem for alverdens jøder, og i Jyllands-Postens karikaturprovokation skriver den sig ind i en standende antimuslimsk tendens i dansk debat og politik, hvis værste eksempler ligeledes har paralleller til samme tidsperiodes antisemisme.(2)

Der er meget langt til Voltaire i dette slet skjulte angreb på både Westergaard og ytringsfriheden og selv om det nok så kendte citat fra Voltaire endda prydede omslaget på et nummer af Engelbreth Larsens eget tidsskrift Faklen, engang for længe siden, har han enddog meget svært ved at formulere en uforbeholden fordømmelse af mordforsøget på Westergaard og det i en sådan grad at man efterlades med en slem mistanke om at det heller ikke er noget han ønsker.

I sidste ende er det ytringsfriheden der tages som gidsel af både Thisted og Engelbreth. Spørgsmålet om ytringsfrihed eller ej er pricipiel. Derfor må og skal den holdes fri af alle forbehold udspringende af moral, etik, religion, god opførsel og god smag, da enhvert forsøg på at inddrage disse i diskussionen mudrer og forvirrer debatten da den underlægger eller sidestiller pricipielle spørgsmål med praktiske hensyn.

__________
(1) ‘Du er en antihelt, Kurt Westergaard’, Ekstra Bladet, d. 5. januar 2010
(2) Forkasteligt attentatforsøg mod Westergaard – og PET-svigt?, Politiken, d. 2. januar 2010

Racismens Grænseland – 1

I følge Jyllands-Posten i dag, viser en undersøgelse som regeringens burkaudvalg har fået foretaget, at antallet af kvinder i Danmark som jævnligt ifører sig denne, helt sikkert ikke særligt populære klædedragt, er 0,000001%. Det er jo et lidt abstrakt størrelse at forholde sig til, så man kunne også bare sige at tallet er tre. Tre, som i lidt flere end halvdelen af fingrene på din ene hånd.

Langt værre(!) står det til med en anden heller  ikke så populær klædedragt, for undersøgelsen viste at der er mellem 5000% og 6500% flere som jævnligt ifører sig niqab. 5000% er måske også et lidt svært tal at forholde sig til, så lad os bare sige at tallet er mellem 150 og 200. Heraf er lidt færre end halvdelen (60-80) danske kvinder, der er konverteret til islam.

En smule intelligens er der tilsyneladende til stede i dansk politik, for JP skriver:

Foreholdt undersøgelsens resultater mener Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, at det nu er svært at sætte lighedstegn mellem brugen af niqab og kvindeundertrykkelse.

»Jeg er overrasket over, hvor mange danske konvertitter, der er. Man kan ikke sige, at de er mere undertrykte end folk, der frivilligt går ind i Scientology eller Moon-bevægelsen. Jeg har svært ved at sige, at de ikke gør det frivilligt,« siger Karsten Lauritzen.

… og det har han jo nok ret i. Anderledes forholder det sig hos de konservative, hvor Henriette Kjær føler trang til at udtale sig og det slippe hun ikke heldigt af med:

»Spørgsmålet er, hvorfor de har taget dragten på. Man skal da være lidt underlig, hvis man frivilligt tager burka eller niqab på. Der må stadig være et element af tvang i det, ellers er det en provokation,« siger politisk ordfører Henriette Kjær (K).

Ræsonnementet i ovestående er følgende: Hvis nogen skulle have lyst til at foretage sig noget som ikke også Henriette Kjær har lyst til at foretage sig, så er der kun tre muligheder. Enten er de “underlige” fordi de gør det eller også er de blevet tvunget til det eller også gør de det for at provokere, hvilket også må siges at være frivilligt  og så er  de stadig underlige. Denne måde at tænke på kaldes også enfoldighed – at man ikke kan forstå at nogen skulle have andre ønsker for livet og verden end ens egne.

Men dermed er morskaben ikke ovre. Dansk Folkeparti, som med undersøgelsen har måtte se deres hjerteblod blive noget fortyndet, kæmper det bedste de har lært for ikke at tabe ansigt. Det lykkedes ikke:

»Jeg synes, at det er et højt tal. Jeg havde faktisk forventet, at det var lavere, når man hører nogle af de kritiske røster, der har været fremme. Vi er først og fremmest principielle modstandere af, hvad burkaen og niqab står for. Det er vi, uanset om der er tale om 1 eller 5.000 kvinder med niqab,« siger Martin Henriksen, medlem af Dansk Folkepartis gruppeledelse. (min fremh.)

“It is hard to believe that a man is telling the truth when you know that you would lie if you were in his place,” sagde Mencken engang for længe siden og det kan der unægteligt være noget om.

Et højt tal? Hvad ville et lavt tal have været? Vi er nede i de størrelser hvor der er 3-5 gange så mange selvmord årligt. Der er 2-3 gange flere dræbte i trafikken årligt. Der er adskillige gange flere nynazister i Danmark. Der går flere dømte drabsmænd rundt i samfundet end der går kvinder med niqab eller burka!

Tager man ikke et nyt standpunkt når ens formodninger viser sig ubegrundede afsløres det at der kun er tale om fordomme, men man havde måske heller ikke ventet så meget andet. I hvertfald siger den opmærksomhed som er blevet denne beklædningsgenstand til del og som Martin Henriksen stædigt fastholder – alt til trods – helt ned til om det så drejede sig om en enkelt person, en del om hvilke motiver som ligger bag.

__________
(1) Tre burkakvinder i Danmark, Jyllands Posten, d. 12/1 2010

Irreducible kompleksiteter

Teorien om intelligent design er normalt ikke noget der optager mig synderligt (undtagen når jeg har lyst til en øl og ingen oplukker har ved hånden eller når jeg betragter Odense Banegård Center), men jeg så dog en udsendelse om, eller – om man vil – en gendrivelse af emnet på tv for nogle uger siden. Som med så meget på tv blev en kort historie fortalt meget langt, men jeg bed dog mærke i et begreb som creationisterne anvender som argument for deres sag: irreducible kompleksiteter.

En irreducibel kompleksitet er ifølge Michael Behe “a single system which is composed of several interacting parts that contribute to the basic function, and where the removal of any one of the parts causes the system to effectively cease functioning,” og forekomsten af sådanne indenfor biologien bruges af tilhængere af ID som argument at Darwin tog fejl og følgeligt for nødvendigheden af en intelligent designer. Hvilket selvfølgelig ikke holder, den kortslutning er en simpel argumentum ad ignorantiam; faktiske to varianter, nemlig a) når noget ikke er bevist, forklaret eller forstået, så må teorien bag det nødvendig vis være falsk eller forkert og b) når der tilsyneladende mangler beviser for at én teori, må en en anden anses for bevist.

Set fra en lidt anden vinkel forekommer det mig som en banalt eksempel på mangel på fantasi eller abstraktionsevne; man kan ikke forestille sig hvad evolutionen kan udvirke på millioner af arter gennem millioner af år. (hvad er der ikke sket med dansk malkekvæg gennem effektiv (ind)avl på få hundrede år.)

De eneste irrreducible kompleksiteter jeg kan komme i tanke om, udover Pluvianus Aegyptius trang til at lege med krokodiller (en historie som stammer fra Herodot (og i øvrigt vist er en skrøne): “Medens andre fugle og dyr undgår den, lever den på fredeligste fod med strandløberen, fordi den har gavn af den. Når krokodillen nemlig kommer op på land og slår gabet op, – dét plejer den for det meste at gøre mod vest, – så hopper strandløberen ind i gabet på den og sluger iglerne. Krokodillen er glad for at bliver hjulpet og gør ikke fuglen noget.” Herodot II,68) er lige præcis de værker som stammer fra beviseligt intelligent designere som Platon og Kierkegaard.

Lad den cirkelslutning være det sidste jeg har at sige om det emne, før en eller anden intellektuel dværg af Helge Sander-kaliber finder på at sætte det på pensum i folkeskolen.

Fordom!

Jeg tror nok jeg ved hvilke associationer der løber gennem dit hovede når du ser nedenstående billede.

Ikke at jeg ved hvordan din viden om historien er blevet til eller hvilke billeder dette fotografi fremkalder for dit indre øje, men det er overvejende sandsynligt at det er billeder fra perioden 1933-1945 eller i hvertfald senere dramatiseringer af begivenheder der fandt sted i den periode.

I virkeligheden er det jo bare en fordom fra din side. Ovenstående stammer fra en bygning i Pune i Indien. Hagekorset et 5000 år gammelt symbol der gennem de sidste 3000 har været anvendt af mange folkeslag i stort set alle verdensdele. Fælles for alle disse anvendelser er at det er et symbol med positive konnotationer.

Hvorfor associerer vi så uvilkårligt til noget helt andet når vi præsenteres for dette symbol? Det gør vi fordi at een relativt kortvarig brug af symbolet af en relativt lille gruppe mennsker i en begrænset del af verden får uforholdvis stor betydning, når vi præsenteres for symbolet i den betydning igen og igen og igen til den fylder så meget at den bliver styrerende for vores associationer.

Vi bliver fordomsfulde og fælder domme på forhånd uden kendskab til sagen. Vores meninger bliver forudfattede og dermed tilfældige forhold til hvad der er rigtig eller forkert. I ovenstående tilfælde er det måske uden den store betydning, da den handler om et simpelt sagsforhold og den rette sammenhæng kan let opklares (for alle andre end den totale ignorant der sikkert ville slutte, at så må de nok være nazister i Indien!).

Anderledes forholder det sig når det for eksempel handler om tyskernes mildest talt fordomsfulde forhold til jøderne i samme periode. Her er et billede der for mange mennesker til andre tider ville have ganske anderledes associationer end det gør for flertallet af os i dag:

Her opklares misforståelsen ikke helt så enkelt som med ovenstående symbol; det handler om et langt mere komplekst sagsforhold. Her er fakta langt mere omfattende – vi skal til at forklare kulturer og religioner – og stoffet bliver langt mere besværligt at sætte sig ind i og derfor bliver det også langt mere usandsynligt at det overstiger menigmands evner og muligheder og at ethvert arbejde i den retning let spoleres af politiske plattenslagere som f. eks. det tyske nazistparti. Det er ulige meget lettere at foretage simple generaliseringer over et helt folkeslag end det er at forklare den udenforstående om dette folks skikke og traditioner.

Pointen er den nedslående, at fordomsfri stillingtagen er umulig uden et betydeligt arbejde med at oplyse sig selv (eller andre) og at for det store flertal er fordomsfri stillingtagen umuligt i langt de fleste forhold, at det for en lille gruppe måske nok er muligt i nogle sager, men at det for alle er helt umuligt at overkomme i alle sager.

Som udgangspunkt bør man spørge sig selv “Hvad ved jeg egentligt?” før man villigt overgiver sig til det man har hørt. Det kræver overvindelse og viljestyrke og kan undertiden være ganske svært. Som en service til vores læsere har jeg lavet en lille test, som man kan øve sig på. Hvor meget af det du tænker når du ser testens billede stammer fra konkret viden og hvor meget stammer fra simpel fordom. Hvis du tør, så er den her.

__________

Billedet af hagekorset er fra http://www.flickr.com/photos/shrimaitreya/2229030660/in/pool-swastika fundet via http://www.reclaimtheswastika.com og “Der Ewige Jude” er en filmplakat.

Symboler

I følge Jyllands-Posten har følgende meningsudveksling fundet sted mellem Svend Auken (S) og Søren Espersen (DF):(1)

Espersen: “Det vil være en hån mod folkestyret, hvis man tillader »et islamistisk sharia-symbol i Folketinget. Et tørklæde er langt værre end en klaphat eller nissehue.” [Red.: MF'ere er tidligere blevet nægtet adgang til Folketingets Talerstol iført disse to eksotiske beklædningsgenstande.]

Auken: “Klaphat og nissehue er ikke noget, som vi i almindelig forstand vil kalde tækkeligt, men der er ingen, der vil sige, at det at gå med tørklæde i Danmark ikke er tækkeligt og ordentligt. Og hæmmer påklædningen så i øvrigt ikke kommunikationen, så skal der være plads til alle. Vi kunne f.eks. heller ikke finde på at flå hatten af dronningen eller forbyde folk at have et kors om halsen.”

Espersen: “Et kors er ikke et undertrykkelsens symbol. Tørklædet er derimod et symbol på den fanatisme, der har til formål at afskaffe folkestyret.”

Lad os lige en gang for alle slå fast: Et kors er et tortur- og henrettelsesinstrument i et og inden for begge genrer oven i købet et af de modbydeligste af slagsen. Desuden er der sikkert masser af katolske kordrenge, korstogsmodtagere tvangskristnede folkeslag og andre(2) der vil være uenig med Espersen i hans opfattelse af hvad korset er.

__________
(1) Tørklæde-ballade i Folketingets top
(2) For eksempel: Tvangskristner tsunami-ofre

Blind høne …

Jeg er som bekendt ikke nogen stor beundrer af danske politikere og det er der flere grunde til, men den vigtigste er måske at jeg har en sikkert romantisk og temmelig naiv forestilling om at den der styrer mit fædreland bør være i besiddelse af en intelligens og viden der er mere end bare lidt over middel. Det er der så vist ikke nogen af dem der er i besiddelse af og undertiden bliver man skræmt når man læser hvad de mennesker – uanset politisk observans i øvrigt – kommer for skade at udtale sig om.

Ja, det er da svært at have en seriøs omfattende viden om alt det som en politiker skal forholde sig til, men det hører jo ligesom med til faget. Sjovt nok har vi jo en berettiget forventning om at f. eks. læger bør have en på grænsen til det ufejlbarlige viden om deres fag, mens enhver kan vælges ind, direkte fra gaden undertiden på sit fra andre uvedkommende sammenhænge kendte ansigt og varetage vores lands interesser. Det skal jo gå galt ind i mellem og det gør det jo også, som jeg har demonstreret tidligere.

Undertiden, det er sjældent, men det sker, oplever man det stik modsatte, nemlig at en politiker eller anden offentlig person får sagt noget med en sådan ligefremhed, pathos, vid eller fyndighed at man stopper op og tænker: “Det var da lige godt fandens …”

Her er et eksempel:

Hizb-ut-Tahrir er ikke alene galt afmarcheret – de er simpelthen gået forkert. Hvis de er så fladpandede at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark og de vil ikke opnå det de stræber efter.

Jeg har med årene lært mig, at man skal vælge sine kampe med omhu. Så et råd til Hizb-ut-Tahrir er – ikke venskabeligt men ikke desto mindre dybfølt – at de med fordel kan søge andre græsgange.

Der er – hvilket i sig selv er tragisk – lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er kalifat eller Sharia – så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre – og det kan kun gå for langsomt!

Ja, sådan skriver Villy Søvndal på sin blog(1) og det er jo til at bliver i godt humør af; direkte og ligefrem og i et sprog der ikke ligefrem ligner typisk politikerjargon er det en behagelig fornyelse.

Men nu er Villy jo ikke politiker for ingenting, så lige så snart han har fået svunget sig til de store højder går det galt for ham og han begynder en længere tirade, hvor han efter først at have foretaget en åndelig landforvisning af Hizb-ut-Tahrir ender med også at forvise dem fra planeten:

Og til de helt almindelige danskere, som med rette er trætte af Hizb-ut-Tahrirs groteske synspunkter og vanvittige demonstrationer: Sådan er vi mange der har det. Jeg er også træt af dem! Lad os derfor sammen sende dem en klar besked: Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed.

… og taber til sidst det hele på gulvet med den sædvanlige gang I-lever-i-middelalderen retorik:

Kom ud af offer-rollen. Kom ud af middelalderen. Hav modet til at betjene jer af jeres fornuft. Anerkend demokratiets historiske overlegenhed, anerkend kvinders myndighed og ligestilling, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker. Så skal det nok gå alt sammen.

I det sidste afsnit er der så meget fordom, baseret på både bedrevidenhed og uvidenhed at man græmmes. Nå ja, alt er ved det samme, ingen revolutioner, forandringer eller bare overraskelser. Politikere er og bliver politikere og derfor skal det jo nok gå altsammen. Hverken mere eller mindre.

__________
(1) http://sf.blogs.com/villy/ fundet via http://jp.dk/indland/indland_politik/article1271079.ece

A propos blasfemi

Rops

I disse tider hvor alle taler om hensynet til muslimers religiøse følelser, så bragte Weekend Avisen i fredags dette maleri af Félicien Rops, i en omtale af en udstilling på Gl. Holtegaard:

Gad nok vide hvorfor der ikke er nogen der siger noget til det?

Det glade vanvid!

Under overskriften “Religioner i fælles front mod Darwin” kan Kristeligt Dagblad fortælle at “Kristne, muslimer og jøder går sammen for at udbrede Intelligent Design-teorien“.

Af artiklen fremgår det:

Inden for islam har den tyrkiske forfatter og universitetsunderviser Mustafa Akyol direkte talt for en Intelligent Design-alliance, begrundet med koranens ord om ”bogens folk”.

– Baseret på denne koranske vision, kan vi med sikkerhed konkludere, at muslimer skal samarbejde med troende kristne og jøder i sager, der er afgørende for disse tre monoteistiske religioner, skriver Mustafa Akyol på sin hjemmeside i essayet ”Hvorfor muslimer bør støtte intelligent design”.(1)

Så tre af verdens store religioner kan enes om at verden er skabt (eller udtænkt) af en intelligent designer. Jeg synes det lyder herligt med noget enighed og fredelig sameksistens de store religioner i mellem. Det er da noget nyt og spændende. Men måske ikke nær så spændende som det der kommer til at ske, når de troende kristne, muslimer og jøder inbyrdes skal have afgjort hvem der er chefdesigneren. Vi glæder os allerede!

__________
(1) Religioner i fælles front mod Darwin, d. 15. januar 2008

Smæk

“No nation is fit to sit in judgment
upon any other nation.”

Der er mange måder at præsentere en historie på, men fra et journalistisk syndpunkt synes den bedste indgangvinkel altid at være den der enten påkalder forfærdelse eller forargelse. Intet er bedre til at fange læserens opmærksomhed og det er jo den der konkurreres om. I Politiken hedder overskriften:

Saudisk voldtægtsoffer skal piskes(1)

Artiklen begynder således:

Hun blev voldtaget 14 gange af syv mænd. Nu er hun idømt 200 piskeslag og fængsel i seks måneder.

… og det antyder jo ligesom en sammenhæng mellem de to ting. Sagen er den at hun blev idømt 90 piskeslag for at befinde sig i bilen sammen med en mand hun ikke var i familie med og yderligere 110 efter en appelsag hvor hun desuden blev dømt for gennem medierne at forsøge at påvirke sagen. (2)

Det kommer ikke som en overraskelse for undertegnede, at ikke bare Politiken men stort set alle danske (og udenlandske) medier vælger den synsvinkel på sagen. Kunne man tænke sig det modsatte vinkel på historien, altså en der ikke bare går på det som vi tolker som kvindeundertrykkende (at hendes frihed er begrænset i og med at hun ikke bare kan køre i bil med hvem hun vil og oven i købet bliver straffet for det), men i stedet på at men i Saudi Arabien faktisk tager overfald på kvinders ære lidt mere seriøst end herhjemme(3): de syv gerningsmænd fik også fordoblet deres straf ved appeldomstolen og de oprindelige straffe på op til fem års fængsel blev forhøjet til op til ti år. Anklageren havde oprindeligt krævet dødsstraf.(4)

Den her sag har kun fået så meget omtale, fordi den er en omkostningsfri lejlighed for en række politikere og (køns)politisk interesserede til at score nogle billige point i offentligheden ved at appellere til forargelse over noget der i sidste ende ikke vedkommer dem.

Således også Thøger Seidenfadens bedre halvdel, Rune Engelbreth Larsen, som mener det er pinligt…

“… at USA har afvist at ville foretage sig noget, der griber ind i Saudi-Arabiens interne anliggender. De fleste af os andre kan kun råbe op via tryksværte, men det er hykleri af værste skuffe fra USA, der om nogen kan lægge pres på Saudi-Arabien.

Derfor bør en utvetydig dansk regeringskritik afleveres til Saudi-Arabien såvel som USA.”(5)

Nu er det også USAs skyld at Saudi Arabien har de love de har. Men dem har de altså haft og brugt i lang tid og det er ren populisme af værste slags at der pludselig skal protesteres nu. Skal vi overhovedet blande os i hvad andre lande har af regler, love og skikke? Hvordan ville vi have det hvis Saudierne protesterede mod at vi årligt slår 15000 børn ihjel under betegnelsen abort?

Er det den slags ensretning af verden vi ønsker; at alle lande og alle kulturer skal hylde de samme værdier (eller det samme fravær af værdier), eller handler det bare om at hævde vor egen moralske overlegenhed overfor andre.(6)

Diskussionen er i bund og grund absurd, da den grundlæggende handler om en gammet spørgsmål om hvorvidt mennesket som individ skal stå over Gud eller om Gud står over mennesket. Spørgsmålet er hvorfor vores valg skal have nogen vægt overfor dem der har valgt anderledes. Ironien burde i hverfald være tydelig for enhver: først forsøger vi at underlægge alle verdens religioner og nationer vores opfattelse af Gud – med en vis succes i øvrigt – og da vi så pludselig opdager at vi ikke tror på ham mere skal alle verdens religioner og nationer underlægges vores opfattelse af mennesket.

Måske vi bare skulle lade dem være i fred!

__________
(0) Woodrow Wilson, tale i New York 20. april 1915
(1) Søren Astrup: Saudisk voldtægtsoffer skal piskes. politiken.dk 15. nov 2007 kl. 22:25
(2) Men ikke engang det formår artiklens forfatter at for på plads: “Årsagen er, at hun var i en bil med en mand, som hun ikke var i familie med, da voldtægten skete. Og den brøde har en appeldomstol i Saudi-Arabien nu takseret til 200 piskeslag og fængsel i seks måneder.”
(3) Et eksempel: en kvinde blev voldtaget af to mænd under trusler om at få klippet fingrene af med en boltsaks. Straffen: tre års fængsel for grov voldtægt.
(4) I en anden sag blev tre mænd idømt op til 12 års fængsel og op til 1200 piskeslag for at have filmet voldtægten af en 17-årig kvinde
(5) Rune Engelbreth Larsens weblog på politiken.dk
(6) Det er tankevækkende at Rune Engelbreth Larsen, der hylder “menneskets individuelle forskellighed” under betegnelsen humanisme i grunden ender i dette moralske korstog. Ang. Rune Engelbreth Larsen se f. eks. faklen.dk og humanisme.dk

Perspektiv.

Er der noget underligt i at 30 gram stof kunne forhindre at Asmaa Abdol-Hamid i at blive valgt til Folketinget, når man tænker på hvad bare 40 gram papir kunne forårsage i Mellemøsten?

__________
(*) Ovenstående sammenligning er jeg desværre ikke kommet på selv, den er venligst “udlånt” af min gode ven Bertel. Måske lidt sent at bringe den, men den er for god til at lade blive hængende i luften.

Lejedisciple?

Thomas Sobol beretter fra Cambodja i Weekend Avisen:

Da jeg når Pailin, opsøger jeg flere af pastorerne i de kristne kirker, der er skudt op i byen. Ikke alle er lige villige til at tale, men Pastor Roth Pannith fra den Bibelsk Presbyterianske Kirke trækker et par plasticstole frem foran kirken. Mens børnestemmer synger salmer og øver engelske fraser i baggrunden, fortæller han om dette område:

»Da min bibellærer sagde, jeg skulle til Pailin, blev jeg bange. Jeg vidste, at alle her i området var tidligere Røde Khmerer, og at her var fyldt med landminer og dødbringende malaria. Da min kone og jeg kom hertil i år 2000, var der ingen kristne. Men nogle af dem, jeg talte med, erkendte, at deres hænder var sølet til i blod, fordi de havde slået mennesker ihjel. Så hvis Gud virkelig kunne tilgive dem, var de villige til at tro på Gud. Jeg fortalte dem, at hvis de gjorde bod og bekendte alle deres synder, så ville Gud tilgive dem og fortiden blive glemt. Nu er de glade og tilfredse og har hjulpet til med at sprede Guds ord, og i dag er mange af de tidligere soldater blevet kristne,« siger Pastor Roth Pannith.(1)

En herlig merkantil tilgang til det at tro på Gud. Noget for noget, medmindre da Gud i de egne – og det er vel ikke utænkeligt, fortiden taget i betregtning – er så desperat efter undersåtter at det ligefrem tangerer afpresning.
__________
(1) Thomas Aue Sobol: Du kan ikke narre Gud, Weekend Avisen, d. 8. juni 2007. [min fremhævning]

Reinkarnation

»I det øjeblik jeg siger, jeg tror på Gud, dukker, der en masse spørgsmål op: Hvorfor er der så uretfærdighed og krig og ødelæggelse. Det er lidt det samme med det overnaturlige. Hvis vi virkelig har levet før, hvad er det så, vi bærer med os, hvorfor lever vi flere gange, og hvad er det, vi skal lære,« spørger Sonja Richter. (1)

Hvorfor i alverden er det at Gud skal have ansvaret for alverdens ‘uretfærdighed og krig og ødelæggelse’, når det nu er tydeligt for enhver at det er mennesket der altid står bag den slags? Richters spørgsmål er barnligt og stupidt på samme måde som når mennesker bruger deres liv på at søge livsforlængelse (for nu ikke at tale om evigt liv) i panisk flugt fra døden. Spørgsmålet kan stilles med samme rimelighed uanset om man tror på Gud eller ej og svaret er ligeså indlysende uanset: Fordi menneskene er forskellige og fordi de har fri vilje til at søge deres. Alternativet? En Gud der som en anden Big Brother griber ind og siger “Fy! Kan i så lade være!” ved hver en given lejlighed. Tanken er ikke tiltalende. Den er i øvrigt også påtrængende og indbildsk; lad Sonja Richter spørge sin Gud hvad hun skal gøre i stedet for at spørge ham om hvad han mener andre skal (undlade at) gøre.

Richter har blandt andet taget to uger med Multi Inkarnations Sessesioner, en terapiform, hvor man behandler nuværende problemstillinger ved at gå tilbage til de (tidligere) liv, hvor de opstod.

»Man spørger om lov til at se, hvad der skete i det pågældende liv, og så ruller der simpelthen en masse billeder ind over en. Men det er ikke som at se en film, man er inde i kroppen og kan mærke og se alt. Det er enormt dramatisk og spændende og sindssygt sjovt,« siger Sonja Richter om oplevelserne, hvor hun blandt andet har været en stor tyk mand på 200 kilo. (1)

Det er godt nok bekvemt at gå i terapi som giver en det alibi det er at kunne tilskrive sine problemer til ham det fede svin der misforvaltede ens egen tidligere inkarnation (samtidig med at man tilskriver en multiinkarnationsterapist fede checks), men måske tiden alligevel ville være bedre brugt på lidt almen dannelse, der kunne sikre en mod at blive narret af den første den bedste alternative svindler der dukker op med tilbud om let og ligegyldig erkendelse.

Undertegnede er tilbøjelig til at mene at Gud gerne må lade uretfærdighed og krig og ødelæggelse fortsætte, hvis han dog bare ville udrydde mennskelig dumhed. For, som Sonja Richter siger:

»Vi er ikke færdigudviklede som mennesker. Vi kan meget mere, end vi tror.«(1)

Helt rigtigt er det ikke: Mennesket er ganske komplet som det er. Tilsyneladende er problemet at alt for mange vist ikke ved, hvad det er de skal kunne.
__________
(1) avisen.dk, den 1. juni 2007 07:11

Symboler

Nu var det egentligt min mening at foretage en politisk rundtur henover partierne, for at dette ikke skulle tage sig alt for ensidigt ud. Der er andre mange andre politikere end Gerner der frivilligt gør sig selv til nar med ukvalificerede, uovervejede eller bare helt igennem tåbelige udtalelser. Men eftersom jeg nu de sidste par dage har været gennem Elsebeth Gerner Nielsens angreb på Krarup, så lad mig da for en god ordens skyld tage lidt fat Søren Krarup.

Søren Krarup blev d. 18. april i Politiken citeret for følgende udtalelse:

“For så vidt som man siger, at hagekorset er symbolet på nazismen, så er det jo altså af samme art som Islams tørklæde.”

Det har han jo ret i, for så vidt der i en vis forstand er tale om to symboler. Men at han trækker to så forskellige symboler frem i denne sammenhæng kan nu nok undre. Det ene valgt som et symbol på en opportunistisk og kortlivet politisk bevægelse efterfølgende blot husket som symbol på industriel massemord, det andet en del af en mere en tusind år gammel religion, kan sammenligningen umiddelbart synes noget kunstig. Forklaringen følger, med Krarups egne ord:

“Tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så de skal udryddes.”

Der presser Hr. Krarup analogien vel rigeligt: Det som tørklædet primært symboliserer er vel Islams holdning til kvinder, på samme måde som f. eks. Paulus’ første Brev til Korinterne viser Kristendommens opfattelse af kvinder:

“Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud. Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved. Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af. Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en s kam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket. Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans. For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld. Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed. ” (1. Kor. 11; 3-16)

Dette ved Hr. Krarup naturligvis godt, på samme måde som han ved at tanken om de vantro der skal omvende sig eller gå til grunde ejheller er Kristendommen fjern, hverken i teori eller praksis. Her er lidt teori:

“Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!” (Matt. 13;36-43)

og

“Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.” (Johannes’ Åbenbaring 20, 11-15)

Men måske er det bare noget helt andet der er galt; måske det er misundelsen der tynger Hr. Krarup, at hans hyrdekolleger i den anden religion har så meget mere styr på flokken, end Krarup og kolleger udi folkekirken selv har? For det hedder jo også om kvinder:

“Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj, men gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig deres gudsfrygt. En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed. For Adam blev skabt først, derefter Eva, og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet.” (1. Tim 2;9-12)

og

“Ligeså skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, for at de af mændene, der er ulydige mod ordet, kan blive vundet uden ord gennem deres hustruers livsførelse, når de får syn for jeres rene, gudfrygtige liv. Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne. For det var sådan, de hellige kvinder, der håbede på Gud, i sin tid smykkede sig, idet de underordnede sig under deres mænd; således bøjede Sara sig for Abraham og kaldte ham herre, og når I gør det gode og ikke frygter nogen trussel, er I blevet hendes børn. (1. Peter 3; 1-7)”

Trist er det at skulle være præst i en verden fuld af kristne der kun er kristne af navn.

Eksklusivitet

“Demokrati må komme først, fordi demokrati er meget inkluderende. Demokrati tolerer og accepterer mangfoldighed. Mens kultur og religion har det med at være ekskluderende.” (1)

Naser Khader udtaler sig i Kristeligt Dagblad om Ny Alliances intentioner om at afskaffe kristendomsfaget i folkeskolen, kirkens personregistrering og på langt sigt gøre op med folkekirkens fortrinsstilling i Grundloven.

Ja, religion og kultur er ekskluderende. Ethvert valg vi træffer i vores liv er ekskluderende på et eller andet plan. Nogle valg er simple og kortsigtede. Vælger du for eksempel at drikke kaffe kan du ikke også drikke te (lige nu). Andre valg har betydning for livet. Vælger du at uddanne dig til tømrer kan du ikke også være kok. Vælger du at gifte dig med Anne kan du ikke også (lovligt) tage Bodil til hustru. Det er ret enkelt.

Undertiden bliver valg truffet for dig, som du kun vanskeligt kan gøre om; er du f. eks. født dansker kan du ikke umiddelbart blive tysker. Atter andre valg kan have vidtrækkende konsekvenser for dit liv; hvis du vælger at leve som kristen kan du ikke også være muslim. Andre valg igen er engang for alle blevet truffet for dig; er du mand kan du ikke også være kvinde. Det er faktisk ret enkelt.

Man kunne omvendt sige at hvis man fjerner alt der er eksluderende fra ens liv er det intet tilbage.

Det samme kan siges at være gældende på et nationalt plan.

Skulle vi gøre op med kultur og religion på det grundlag som Khader foreslår, måtte vi også gøre op med nationalitet: At være dansk er ekskluderende. Og med sprog: At tale dansk er ekskluderende. I det hele taget er alt det der gør at vi er danske ekskluderende. Det er derfor vi ikke er tyskere eller svenskere. Hvis du fjerner alt fra det danske samfund er der ekskluderende (som f. eks. religion og kultur) er der intet tilbage som kan kaldes dansk.

Det er faktiske så elementært at det ikke rigtig kan bruges som argumentation for noget som helst og slet ikke på den måde som Khader gør i citatet overfor. Medmindre selvfølgelig at man er ude i et frontalt angreb på enten hele ideen om nationalstaten eller bare det danske samfund som sådan.

(Noget helt andet er den fejlagtige opfattelse som Khader har af ordet ‘demokrati’. Det skal jeg nok vende tilbage til.)

__________
(1) Kristelig Dagblad, den 16. maj 2007 kl. 00:00