At skulle prøves

Så er den gal igen. De meget danske mennesker, Birthe Rønn Hornbech underordnede, har igen formået at lave en danskehedstest som, viser det sig, er behæftet med fejl. Medierne er ikke sene til at få viderebragt den historie for det er jo intet mindre end en(dnu) en skandale at ansvarlige ministerium ikke kan lave en fejlfri danskhedstest. BT refererer således:

Spørgsmålet lød: Danmark er medlem af Nordisk Råd. Hvad er Nordisk Råds opgave?

Og da rådet hverken tager sig af forsvarssamarbejdet i Norden, de nordiske landes samarbejde med EU eller af at rådgive de nationale parlamenter i Norden, som var de tre svarmuligheder, var prøvedeltagerne ilde stedt.

- Nordisk Råd laver forslag og anbefalinger til de nationale regeringer, fastslår Jan-Erik Enestam, direktør i Nordisk Råd, over for Politiken.

Altså en mindre detalje, som ikke er meningsforstyrrende for den som kender svaret og i hvertfald ikke mere meningsforstyrrende en at BT har set sig nødsaget til at kursivere forskellen af hensyn til deres læsere. Politiken:

For det er ikke lige til at svare korrekt på spørgsmål 27 i Integrationsministeriets indfødsretsprøve, som blev gennemført landet over i sidste uge for personer, der søger om dansk statsborgerskab.

De tre svarmuligheder er nemlig alle forkerte.

Det er de muligvis nok, men mere vigtigt er det nok at konstatere at de ikke er lige forkerte.

Hvem der har de skumleste motiver her kan være svært at afgøre; medierne der er villige til at vinkle hvad som helst på hvilket som helst måde for et øget oplag eller politikere der er villige til at krumspringe på hvilken som helst måde for at kunne chikanere en bestemt gruppe uden at prædikatet ‘racist’ bliver alt for oplagt? Måske er et lige meget.

Men et kan man konkludere på denne historie. Hvis du bliver stillet spørgsmålet: Danmark er medlem af Nordisk Råd. Hvad er Nordisk Råds opgave? Og hvis du ved det rigtige svar er: at Nordisk Råd laver forslag og anbefalinger til de nationale regeringer. Men at du alligevel ikke kan spotte det rigtige svar blandt mulighederne : at rådet tager sig af forsvarssamarbejdet i Norden eller at rådet tager sig at de nordiske landes samarbejde med EU eller at rådets opgave er at rådgive de nationale parlamenter i Norden, så er du måske bare ikke klog nok til at være dansk?

__________
Ill fundet her: http://da.wikipedia.org/wiki/Flueknepperi
PS! Nej, jeg ville ikke selv have kunnet svare på spørgsmålet “Hvad er Nordisk Råds opgave?” uden at have haft de tre muligheder at støtte mig til.

Published on June 9, 2010 10:45 am.
Filed under: MEDIER, POLITIK
No Comments

Gadekæret

»Selvfølgelig skal dansk udenrigspolitik være værdibaseret, men den skal ikke være naiv. Og det er naivt at forestille sig, at vi kan sparke døren ind hos alle andre og kræve, at de andre gør tingene, som vi er vant til. Vi må indse, at støtten til de vestlige værdier er stærkt på retur i verden af i dag. Andre dele af verden og især de, der tromler derudaf for øjeblikket, opfatter ikke nødvendigvis de vestlige værdier som noget positivt og noget, de efterstræber. Det fører ikke til, at vi skal opgive vore værdier, men vi skal være realistiske.« -Uffe Ellemann-Jensen.

Balancen mellem at tænke om naboen at han er en idiot og så at sige det direkte til ham fordi man alligevel ikke kan skjule det, kan være svær at finde, men ikke halvt så svært som det kan være at finde ud af om det virkeligt er naboen der er idioten, eller om det er en selv.

»Ja, vi er i Afghanistan, og det tager jeg virkelig hatten af for. Men samtidig har vi jo de evindelige danske forbehold, som blandt andet gør, at vi vil have undtagelser fra vigtige dele af EU-samarbejdet, og så finder du den opfattelse, at når vi har vores værdier, så skal vi bare tromle frem med dem over for alle andre. Når vi siger ytringsfrihed, så er det jo efterhånden blevet et mantra for, at man i Danmark tror, at vi kan tillade os at behandle folk fra andre kulturer og andre religioner sådan som vi mener, at vi kan behandle hinanden herhjemme. Det er netop i min optik et billede på noget af den gadekærsmentalitet, som gør, at Danmark er blevet et hadeobjekt rundt omkring. Ikke så meget fordi vi har stået fast på ytringsfriheden, men fordi vi har ment, at vi så har ret til at håne, spotte og latterliggøre andre. Det er noget, jeg føler ret stærkt for, og som har kostet mig mange gamle venner, men jeg mener ikke desto mindre, at det rører ved noget helt centralt i Danmarks placering i verden. Hvis vi kun kan se verden i vores egen optik og måler den med vores egne værdier og forventer og kræver, at alle andre skal leve op til det, så går vi en meget, meget vanskelig fremtid i møde.« -Uffe Ellemann-Jensen (min fremh.)

Og alligevel er vi i Afganistan for at give dem demokrati og andre vestlige goder. Det stemmer ikke helt, vel?

»Det er jo også meget karakteristisk, at store samfund som USA og Storbritannien med meget længere tradition for indvandring har en langt dybere forståelse for præcist det, som Uffe her siger. Det kan være, folk bedre kan forstå det, hvis man siger: »Tænk hvis vi sagde alt det til hinanden, som vi går rundt og tænker.” Kunne man så overhovedet få ting til at fungere bare i familien eller i Folketinget? Og det er jo i virkeligheden den måde, man også skal gå til verden på. Som jeg sagde for nylig i Folketinget til Søren Espersen fra Dansk Folkeparti: “Hvis han skulle definere dansk udenrigspolitik, så ville vi vedvarende være i konflikt med den halvdel af verdens mennesker, der er kinesere og muslimer.” Vi er nødt til at have en eller anden form for respekt, forståelse, for man kan ikke få alle andre til at gøre som en selv ved at sparke sig frem…« -Mogens Lykketoft

Problemet er når kravet om ytringsfrihed vinder frem og de udannede ikke længere kan kende forskel på den principielle diskussion om ytringsfrihed og deres indre trang til at bruge samme diskussion som afsæt til at angribe en religion, en etnisk gruppe eller en gruppe mennesker de ikke bryder sig om.

__________
Ole Damkjær: Opgør med det danske gadekær, Berlingske, Søndag den 23. maj 2010.

Published on June 1, 2010 10:13 am.
Filed under: POLITIK Tags: ,
No Comments

Forventeligt, ikke?

Her er en man har gået og ventet på gennem noget tid; Phil Jones indrømmer at det hele ikke er så simpelt som mange gerne vil tro.

  • Der har ikke været nogen global opvarmning siden 1995
  • Der har været varmere ikke-menneskeskabte perioder end nu (f. eks. år 800-1000)
  • At vigtige data der ligger til grund for hockey-staven er “gået tabt”

I følge Daily Mail “Professor Jones told the BBC yesterday there was truth in the observations of colleagues that he lacked organisational skills, that his office was swamped with piles of paper and that his record keeping is ‘not as good as it should be’.“(1)

Når man sammenholder dette med at Europol har konstateret at der på 18 måneder er blevet svindlet med CO2-kvoter for 38 mia.(2) kan man kun læne sig tilbage i stolen og glæde sig til næste kapitel i denne ret forudsigelige thriller om internationalt massehysteri og forretningsmæssig innovation!

__________
(1) Climategate U-turn…, Dailly Mail d. 14/2 2010
(2) Her og her.

Published on March 1, 2010 8:12 am.
Filed under: MORAL, POLITIK Tags: , ,
No Comments

Racismens Grænseland – 2

Jeg drømte forleden en drøm om en småtyk ældre kvinde som alene hjemme sammen med sine to små børnebørn, en aften blev overrasket ved at en ældre fuldskægget mand brød ind i hendes hus og med en økse i hånden begyndte at hugge løs på hende mens hun forsøgte at skjule børnene bag sig i et desperat forsøg på at redde dem fra overfaldsmanden, men det var naturligvis forgæves; med blodet sivende fra flere dybe og dødelige sår på kroppen og i hovedet og mens hun holdt sine blotlagte tarme i hænderne, måtte hun hjælpeløs se til mens øksemanden gik forbi hende og over mod børnene og i det han passerede dem vendte han sig mod hende og kløende sig i det lange filtrede skæg sagde han med stemmen fuld af forundring de sidste ord hun hørte i sit liv: Din tåbe, tror du virkelig, blot fordi jeg stræber dig efter livet, at jeg også vil slå børn ihjel…

Nu var det egentligt ikke en drøm så meget som det var en dagdrøm, men jeg kan virkelig heller ikke klare tanken om Karen Thisted, der endnu engang udstiller sig selv og sine ganske begrænsede evner for rationel tankegang. At hun angriber Kurt Westergaard for hvordan han reagerede overfor en i hans hjem indtrængende øksesvingende tosse er der ikke grund til at gå ind i, ingen kom til skade i den sag – udover tossen – og derfor er der ikke noget at diskutere.

Det har intet med ytringsfrihed at gøre at blive ved med at råbe op om sig selv og sine kunstneriske rettigheder, og jeg er så irriteret over, at vi danskere skal blive ved med at lide under, at Kurt Westergaard ikke kan få nok af sine fem minutters berømmelse.(1)

Skriver Thisted og dertil er der to ting at sige.

Jo, det har så sandelig noget med ytringsfrihed når man bliver stræbt efter livet fordi man han begået en tegning og man skal da på det nærmeste være total idiot hvis man ikke indse det.

Det kan godt være at Fru Thisted er irriteret over at over at danskerne skal lide under konsekvenserne af Westergaard-sagen, men at lade det gå ud over Westergaard, svarer til at sige at alle de Københavnere der føler sig generet at den verserende bandekrig da bare kan flytte til Jylland.

Meget fornuft er der ikke i konen, men det kommer vel heller ikke som en overraskelse.

I samme kategori som Karen Thisted, omend med betydelig mere intelligens og sproglig pondus, finder vi Rune Engelbreth Larsen, der på samme måde som Karen Thisted brugte mordforsøget på Kurt Westergaard som afsæt for endnu et angreb på både tegneren og politiet. Rune Engelbreth Larsen skriver:

Det er chokerende, at karikaturtegneren Kurt Westergaard, der er Danmarks vel nok mest truede person, har så utilstrækkelig beskyttelse, at det åbenbart let kunne lade sig gøre for en attentatmand at trænge ind i hans hus med kniv og økse.

Næsten rent lykketræf reddede Westergaards liv, da han nåede at forskanse sig i et sikkert rum, men først minutter senere dukkede kavaleriet op og fik uskadeliggjort attentatmanden i en skudveksling.

Når dét er sagt, er det selvfølgelig langt mere forkasteligt, at en afstumpet gerningsmand – og enhver anden med lignende tanker og ønsker – er parat til at dræbe en gammel mand, der har tegnet en karikaturtegning på opfordring.

Westergaards karikaturtegning er en propagandategning i samme genre som antisemitiske karikaturer fra 1930′erne, om end møntet på alverdens muslimer frem for alverdens jøder, og i Jyllands-Postens karikaturprovokation skriver den sig ind i en standende antimuslimsk tendens i dansk debat og politik, hvis værste eksempler ligeledes har paralleller til samme tidsperiodes antisemisme.(2)

Der er meget langt til Voltaire i dette slet skjulte angreb på både Westergaard og ytringsfriheden og selv om det nok så kendte citat fra Voltaire endda prydede omslaget på et nummer af Engelbreth Larsens eget tidsskrift Faklen, engang for længe siden, har han enddog meget svært ved at formulere en uforbeholden fordømmelse af mordforsøget på Westergaard og det i en sådan grad at man efterlades med en slem mistanke om at det heller ikke er noget han ønsker.

I sidste ende er det ytringsfriheden der tages som gidsel af både Thisted og Engelbreth. Spørgsmålet om ytringsfrihed eller ej er pricipiel. Derfor må og skal den holdes fri af alle forbehold udspringende af moral, etik, religion, god opførsel og god smag, da enhvert forsøg på at inddrage disse i diskussionen mudrer og forvirrer debatten da den underlægger eller sidestiller pricipielle spørgsmål med praktiske hensyn.

__________
(1) ‘Du er en antihelt, Kurt Westergaard’, Ekstra Bladet, d. 5. januar 2010
(2) Forkasteligt attentatforsøg mod Westergaard – og PET-svigt?, Politiken, d. 2. januar 2010

Published on January 28, 2010 8:53 am.
Filed under: DØDEN, MORAL, POLITIK, RELIGION Tags: , , , , ,
No Comments

Racismens Grænseland – 1

I følge Jyllands-Posten i dag, viser en undersøgelse som regeringens burkaudvalg har fået foretaget, at antallet af kvinder i Danmark som jævnligt ifører sig denne, helt sikkert ikke særligt populære klædedragt, er 0,000001%. Det er jo et lidt abstrakt størrelse at forholde sig til, så man kunne også bare sige at tallet er tre. Tre, som i lidt flere end halvdelen af fingrene på din ene hånd.

Langt værre(!) står det til med en anden heller  ikke så populær klædedragt, for undersøgelsen viste at der er mellem 5000% og 6500% flere som jævnligt ifører sig niqab. 5000% er måske også et lidt svært tal at forholde sig til, så lad os bare sige at tallet er mellem 150 og 200. Heraf er lidt færre end halvdelen (60-80) danske kvinder, der er konverteret til islam.

En smule intelligens er der tilsyneladende til stede i dansk politik, for JP skriver:

Foreholdt undersøgelsens resultater mener Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, at det nu er svært at sætte lighedstegn mellem brugen af niqab og kvindeundertrykkelse.

»Jeg er overrasket over, hvor mange danske konvertitter, der er. Man kan ikke sige, at de er mere undertrykte end folk, der frivilligt går ind i Scientology eller Moon-bevægelsen. Jeg har svært ved at sige, at de ikke gør det frivilligt,« siger Karsten Lauritzen.

… og det har han jo nok ret i. Anderledes forholder det sig hos de konservative, hvor Henriette Kjær føler trang til at udtale sig og det slippe hun ikke heldigt af med:

»Spørgsmålet er, hvorfor de har taget dragten på. Man skal da være lidt underlig, hvis man frivilligt tager burka eller niqab på. Der må stadig være et element af tvang i det, ellers er det en provokation,« siger politisk ordfører Henriette Kjær (K).

Ræsonnementet i ovestående er følgende: Hvis nogen skulle have lyst til at foretage sig noget som ikke også Henriette Kjær har lyst til at foretage sig, så er der kun tre muligheder. Enten er de “underlige” fordi de gør det eller også er de blevet tvunget til det eller også gør de det for at provokere, hvilket også må siges at være frivilligt  og så er  de stadig underlige. Denne måde at tænke på kaldes også enfoldighed – at man ikke kan forstå at nogen skulle have andre ønsker for livet og verden end ens egne.

Men dermed er morskaben ikke ovre. Dansk Folkeparti, som med undersøgelsen har måtte se deres hjerteblod blive noget fortyndet, kæmper det bedste de har lært for ikke at tabe ansigt. Det lykkedes ikke:

»Jeg synes, at det er et højt tal. Jeg havde faktisk forventet, at det var lavere, når man hører nogle af de kritiske røster, der har været fremme. Vi er først og fremmest principielle modstandere af, hvad burkaen og niqab står for. Det er vi, uanset om der er tale om 1 eller 5.000 kvinder med niqab,« siger Martin Henriksen, medlem af Dansk Folkepartis gruppeledelse. (min fremh.)

“It is hard to believe that a man is telling the truth when you know that you would lie if you were in his place,” sagde Mencken engang for længe siden og det kan der unægteligt være noget om.

Et højt tal? Hvad ville et lavt tal have været? Vi er nede i de størrelser hvor der er 3-5 gange så mange selvmord årligt. Der er 2-3 gange flere dræbte i trafikken årligt. Der er adskillige gange flere nynazister i Danmark. Der går flere dømte drabsmænd rundt i samfundet end der går kvinder med niqab eller burka!

Tager man ikke et nyt standpunkt når ens formodninger viser sig ubegrundede afsløres det at der kun er tale om fordomme, men man havde måske heller ikke ventet så meget andet. I hvertfald siger den opmærksomhed som er blevet denne beklædningsgenstand til del og som Martin Henriksen stædigt fastholder – alt til trods – helt ned til om det så drejede sig om en enkelt person, en del om hvilke motiver som ligger bag.

__________
(1) Tre burkakvinder i Danmark, Jyllands Posten, d. 12/1 2010

Published on January 12, 2010 1:35 am.
Filed under: MORAL, POLITIK, RELIGION Tags: , , ,
No Comments

Dagens dumheder.

Menneskeheden er tilsyneladende et uudtømmeligt reservoir for dumhed, uvidenhed og mangel på sund fornuft, uhyrligt kombineret med en omvendt proportional vilje til at udtale sig eller ligefrem handle på selvsamme (manglende) grundlag. Her følger til almindelig god underholdning og morskab et par eksempler på mennesker der i juledagene har formået at foretage en intellektuel striptease i fuld offentlighed. God fornøjelse.

Sofasport

Socialdemokraterne og Venstre ønsker (ifølge EB) at Danmarks Idræts-Forbund anerkender pc-spil som en sport. I den forbindelse udtaler Venstres Ellen Trane Nørby:

Der er desværre kommet en holdning i Danmark om, at pc-spil er noget negativt. Derfor bør eksempelvis en gruppe pc-spillere på samme måde som med andre sportsgrene kunne søge og få økonomisk støtte til lokaler, hvor de kan spille sammen. Pc-spil bør opfattes som en social aktivitet som al anden sport.(1)

Lad os nu bare se bort fra at det “derfor” som starter anden sætning i citatet antyder at det handler om medlidenhed og tro på at dette tegn på at Fru Nørby dårligt kan tale dansk, skyldes journalistens manglende omhyggelighed i omgangen med citater og konstatere at det rationale som kan begrunde dette tiltag, som helt mangler i ovenstående citat, i det hele taget kan blive meget svært at få etableret. Når  nu  tanken om en sund sjæl i et sundt legeme tilsyneladende er blevet opgivet, er kriteriet så blot at der skal være tale om en konkurrencesituation? Hvad skulle der da være til hindring (ud over min stolthed) for at jeg samlede en flok ligesindede og fik støtte til konkurrencer i næsepilning, røvkløning eller omkapspisning i chips, romkugler og cola?

Måske Fru Nørby skulle læse lidt op på hvad idræt er og hvad formålet er med at få mennesker til at dyrke den, eller med andre ord er det åbenbart nogle værdier som hun skulle få på plads andet end de monetære som hendes parti så ivrigt dyrker.

Mødre…

Politiken skriver at stadig flere børn aldrig kommer til at kende deres biologiske far, fordi stadig flere kvinder bliver insemineret med donorsæd. I den forbindelse har Politiken talt med Katja Skovgaard, der selv fik en søn ved insemination i 2003. Hun siger til avisen:

Min søn er lige så meget et ønskebarn som alle andre børn. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvordan vi fortæller vores børn, hvad der er sket, og hvorfor det var sådan. Når nogen spørger, om det ikke er synd for ham, at han ikke har nogen far, vender jeg det og fortæller, hvor heldig min søn er. Der er mange børn, der vokser op med skilte forældre, og der er mange andre, som heller ikke har nogen kontakt til deres far.

Jeg har vist før nævnt det besynderlige mangel på blufærdighed som gør at mennesker i en tid hvor mange ikke ville gå på stranden hvis de vejer et par kilo for meget, tilsyneladende ikke er bange for at at udtale sig offenligt selvom de mentalt absolut er vejet og fundet for lette. At Katja Skovgaard er helt åbenlyst ikke den skarpeste kniv i skuffen får hun ganske eftertrykkeligt demonstreret med ovenstående udtalelse.

Først får hun afsløret en ubevist trang til at retfærdiggøre sig (“Min søn er lige så meget …”). Derefter bekender hun sig til et temmeligt overfladisk livssyn som hun godt ved også skal refærdiggøres overfor børnene. (“Det er udelukkende et spørgsmål om hvordan vi fortæller … hvorfor det var sådan.” )

Det mest interessante er den efterfølgende kortslutning når hun fortæller om hvor heldig hendes søn er, ud fra rationalet om at hvis noget kan mistes så er det langt bedre slet ikke at have haft det til at begynde med. Set fra den vinkel kan man med rette og af flere grunde spørge hvorfor hun i det hele taget valgte at få et barn?

Offer

EB bringer d. 30/12 også en pseudonyhed om at TV2 nyhedsoplæser Jes Dorph-Petersen var “i tårer over døde børn” da han forleden skulle viderebringe “nyheden” om at to børn var omkommet i en brand anden juledag. En historie der i kraft af at det var et hændeliget uheld vist ikke var mere historie end at den nok dybest set ikke vedkommer resten af Danmark.

Spørgsmålet er så om man vælger at se det som noget positivt eller negativt at TV2s nyhedsoplæser for åben skærm bliver offer for den følelsesporno han selv viderebringer det med et ene formål – ikke at forglemme – at skaffe seerere og dermed reklamekroner til sin arbejdsplads.

__________
(1) Computerspil er ikke en sportsgren, EB d.  30/12 2009
(2) Flere børn kender ikke deres biologiske far, Politiken 30/12 2009
(3) Jes Dorph i tårer over døde børn, EB d. 30/12 2009

Published on December 30, 2009 1:25 pm.
Filed under: MEDIER, OPDRAGELSE, POLITIK Tags: , ,
No Comments

Svinenes tidsalder.

“Danskerne svømmer i døde penge“, skriver business.dk, Døde penge kræver vist en forklaring for de der ligesom undertegnede troede at penge var penge og gode at have. Døde penge er derimod penge som står på en konto i banken og som “ikke er med til at skabe øget forbrug og dermed arbejdspladser“. business.dk skriver:

I Nordea frygter forbrugerøkonom Ann Lehmann, at danskerne har vendt forbruget ryggen.

»Der er tale om en decideret ændring af forbrugernes lyst til at bruge penge. Det er ikke kun frygten for at blive ledig, der holder den enkelte forbruger tilbage. Der er simpelthen tale om, at forbrugeren har skiftet mentalitet og er blevet en slow-forbruger,« forklarer Ann Lehmann.(1)

En slow-forbruger. Bemærk formuleringen som er nedsættende. Der er ikke tale om et ærligt og reelt valg, men om at man er langsom og det er ligefrem et problem ifølge Nordeas chefstrateg Henrik Drusebjerg:

“Det ville være meget bedre, hvis folk i stedet købte obligationer eller aktier, for det ville give dem en meget større forbrugsmulighed på et senere tidspunkt.”(1)

Det handler om at forbruge og intet andet. Forbrug er målestokken og hvis man ikke bruger hvad man har er man en dårlig borger som ikke bidrager til systemet.

Der er ingen tale om behov eller nødvendighed, ingen spørgsmål om man nu også har brug for at nyt TV og større bil – men samfundshensynet dikterer: opsparing er samfundsundergravende.

Måske det ligefrem kan være en trøst for en og anden som måske havde en fornemmelse af at vores forbrugsvaner mest af alt var noget svineri. Det er det ikke, det er samfundssind.

__________
(1) Danskerne svømmer i døde penge, business.dk, d. 7/11 2009

Published on November 30, 2009 2:40 pm.
Filed under: PENGE, POLITIK Tags: ,
No Comments

Deja vu! (Logik for høns V)

In his eyes shone the light
of noble intentions

Siger Nicolai Wammen efter at S i dag har besluttet at købesex skal forbydes: “Det er en svær diskussion, men jeg mener, at det rigtigt i 2009 at sige, at vi ikke vil acceptere, at man kan købe sig til andre menneskers krop.” (1)

Virkeligt? Jeg skrev for noget nær to år siden:

Jeg kan betale en kvinde for …
… at komme og gøre rent i mit hjem.
… at klippe mit hår, negle, fødder og sikkert meget andet.
… at give mig medicin hvis jer er syg.
… at skifte min ble når jeg bliver gammel og inkontinent
… at passe mine børn.
… at lave min mad og servere den for mig.
… at bo i mit hjem mens hun laver meget af ovenstående (og oven i købet til elendig løn, hvis hun er aupair)

Pointen er, som jeg også skrev dengang, at det alt sammen er frivilligt. Det er det også for den prostituerede. Det er det ikke for så mange andre:

I dag vil 200 kontanthjælpsmodtagere i Frederiksberg og Københavns kommuner modtage et brev fra kommunen med besked om, at de skal melde sig som avisbude snarest muligt. Hvis de siger nej, så ryger kontanthjælpen.(2)

Måske er det heller ikke så meget principper der spøger, som ønskert om at lovgive fra fordomme frem for fornuft og omtanke. For det er “uværdigt, at mænd kan købe sex“, synes man. Uværdigt for hvem? Ham eller hende?

Der er mange mulige skumle motiver på spil her og det ville klæde lovgiverne at få udredt dem, før man kaster sig ud i hoved- og tankeløs lovgivning. Der er ingen tvivl om at for den gifte kvinde er luderen ikke en sympatisk person, især ikke hvis konen ikke er helt sikker på hvor hun har ægtemanden. Der er heller ingen tvivl om at gamle og yngre feminister som gerne ser den naturlige kvindelige sexualitet udslettet til fordel for en mere politisk (korrekt) kvindelig sexualitet ser luderen som en trussel (eller i det mindste bare en skamplet) på projektet.

Kendetegnet på den totalitære tankegang er netop ønsket om at hjælpe og frigøre mennesker der ikke har bedt om at blive hjulpet og frigjort – og når de ikke har det, udspringer hele missionen af den hjælpendes egne vrangforestillinger og følelser af moralsk overlegenhed. Og når det stakkels imaginære offer ikke selv ønsker hjælpen kan vi da tvinge dem til at modtage den. Denne ensretning er totalitarismen (fascismen) i sin mest oprindelige form.

Fri os og verden fra jeres noble intentioner…

__________
(1) S-toppen er splittet om købesex-forbud
(2) Dagbladet Arbejderen, 23. august 2006, http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=35074&TS_ID=1&S_ID=1&C_ID=37

Published on September 26, 2009 11:11 pm.
Filed under: POLITIK, PROSTITUTION Tags: , , ,
No Comments

Døden IV

Videre i kategorien Døden, med uddrag fra Iliaden(1), hvor det straks går løs i munter strid og fire tapre krigere må lade livet.

457     Først Antilochos vog en tapper og malmklædt Troer,
458 Djerv blandt Forstridshelte, Thalysios’ Søn Echepolos.
459 Først hans haaromflagrede Hjelm i Spolen han ramte,
460 Spydet i Panden ham foer, heelt ind gjennem Benet sig trængte
461 Kobberets stingende Od, og Mulm omhylled hans Øine;
462 Brat han faldt, som et styrtende Taarn, i den hidsige Kampfærd.

463 Flux den Faldne ved Fødderne greb den Helt Elephenor,
464 Chalkodons Søn, som var Drot for Abanternes modige Skare;
465 Ivrig han slæbte ham bort fra Spydenes Ram, for hans Rustning
466 Strax af Krop ham at drage, dog kort blev denne hans Idræt.
467 Just som han Dødningen slæbte, den Helt Agenor det mærked,
468 Og i hans Side, som blottet for Skjold stak frem, da han Kroppen
469 Bøied, han jog ham det kobberne Spær, og gav ham sin Helsot.
470 Saa forliste han Livet; en gruelig Dyst om den Faldne
471 Mellem Achaier og Troer sig reiste paastand, og som Ulve
472 Foer mod hinanden de løs, og Mand slog Mand saa han tumled.

473     Aias den Telamonide nu først Simoeisios dræbte,
474 Manden Anthemions blomstrende Søn; ved Simois’ Bredder
475 Havde hans Moder ham født, da hjem hun vandred fra Ida,
476 Hvor hun var fulgt med Forældrene hen at besee deres Hjorder;
477 Derfor de havde ham kaldt Simoeisios; sine Forældre
478 Lønned han ei for sin Barndoms Tugt, thi stakket hans Livstid
479 Blev, der han faldt betvungen med Spyd af den modige Aias.
480 Just som han vandrende kom, traf Telamons Søn ham i høire
481 Bryst ved Vorten, og tvers gjennem Skuldren den kobberne Spydsod
482 Gik, og i Støvet til Jord han styrtede plat som en Poppel,
483 Som paa en stor siidliggende Eng opvoxed i Mosen,
484 Glat om Barken, men Grenene skjød i Veiret om Toppen,
485 Og med det blinkende Jern Vogntømreren fælder dens Stamme,
486 Fælger at krumme deraf til Hjul for en prunkende Vognkarm,
487 Strakt den ligger ved Bredden af Flod for at tørres i Luften;

488 Saa Simoeisios faldt, Anthemions Søn, for den ædle
489 Aias, men flux mod denne sit skærpede Spyd gjennem Stimlen
490 Antiphos slynged, Kong Priamos’ Søn med det brogede Pandser;
491 Rigtignok feiled han Aias, men Leukos, Odysses’s bolde
492 Svend, i Lysken han traf, da han Dødningen slæbte tilside;
493 Ned over denne han styrted, og Liget af Hænderne faldt ham.

Dette er sikkert ikke rare måder at dø på, omend at blive truffet i panden af et spyd sikkert er en hurtig og derfor relativt smertefri måde at forlade denne verden på. At blive truffet i lysken er en knap så hurtig død, men lige så sikker og derfor et kendt og brugt mål for sværd og spydkæmpere.

Men det der falder mig ind når jeg lige nu læser dette, er noget helt andet, nemlig fraværet af sentimentalitet, sammenlignet med overskrifter som “Iran hangs young woman for teenage crime she denied” som man kunne læse i medierne for ikke så længe siden. At fængsler i alle lande er fyldt med fanger uskyldige udi egen indbildning er der vel intet nyt i, ejheller at enkelte af dem rent faktisk er uskyldige, men hvorfor lige netop sager som den sag får så megen opmærksomhed kan måske nok undre. “Iran henretter kvindelig kunstner” var overskriften i Politiken. (2)

Og så alligevel ikke. Det har tilsyneladende ingen betydning at den nu henrettede sammen med en ven brød ind i og dræbte beboeren af et hus, tilstod mordet og uanset om tilståelsen senere blev trukket tilbage, i det mindste stadig er medskyldig i mord, når bare hun senere i fængsel bliver kunstner, for så er billedet af et totalitært, repressivt, middelalderligt iransk system der henretter en sød ung kvinde er jo en ren mediervinder.

For de forargede der kan samles på protesthjemmesider og sende protestbreve til de iranske myndigheder og forlange dette og hint er gevinsten umiddelbar: med forargelsen over andres ondskab og umenneskelighed følger uvilkårligt følelsen af egen moralske overlegenhed og så hedder det pludseligt:

… her execution was the shortest, fastest, and most effective way for Islamic Republic of Iran to let the rest of the world know it has no intention of negotiating anything with anyone.

My heart weeps for the youth and talent which had to be sacrificed to send the ominous message to the world.(3)

Ungdom og talent? Man kan – ganske usentimentalt – hævde at det forspildte hun selv da hun traf de valg hun nu engang gjorde. Men det står selvfølgelig enhver frit for at læse det de vil ind i historien og dermed få det ud af den som de ønsker.

__________
(1) Iliaden, Wilster
(2) http://politiken.dk/udland/article701873.ece
(3) http://www.iranian.com/main/node/63031

Published on June 19, 2009 10:58 am.
Filed under: DØDEN, MEDIER, MORAL, POLITIK Tags: , , ,
No Comments

Irritationer 3

I en mail til Pia Kjærsgaard spurgte Bo Frimodt, chefredaktør på Ugeavisen Odense, om følgende:

Vil et kvindeligt medlem af Dansk Folkeparti kunne deltage i partiets årsmødefest iført muslimsk tørklæde?(1)

Pia Kjærsgaard svarede:

Oprigtigt talt opfatter jeg det som et besynderligt spørgsmål.

Hvilket hun på sin vis kan have ret i, men fortsatte så med følgende:

Men nej, jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at et medlem af Dansk Folkeparti overhovedet vil gå tilhyllet i dette totalitære symbol på underkastelse, og endnu mindre har jeg fanstasi til at forestille mig pågældende deltage i årsmødefesten.(1)

Igen må jeg sige at noget sådant er svært at forestille sig, men vel i grunden ikke mere besynderligt end der blandt jøder i Israel findes nynazister.(2) Men det er slet ikke det der er interessant, det interessante er Pia Kjærsgaards beskrivelse af denne påklædningsgenstand, som et totalitært symbol på underkastelse.

Hvis der er tale om underkastelse er det vel en grad af frihed deri og er tørklædet udtryk for noget totalitært er der jo tale om tvang – uanset er udsagnet uheldigt. Men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen og ved at tale om et totalitært symbol på underkastelse i stedet for det f. eks. mere korrekte et symbol på undertrykkelse eller et totalitært symbol, appellerer hun både til de demokratisk og feministisk sindede.

Smart? Næppe, det er jo trods alt en udtalelse fra en dansk politiker, så der er næppe tale om andet og mere end sprogforbistring.

__________
(1) Ugeavisen Odense, d. 21/5 2008, s.2
(2) Police: Israeli Neo-Nazi Ring Busted, Associated Press, Sunday, September 09, 2007 – http://www.foxnews.com/story/0,2933,296192,00.html

Published on July 26, 2008 10:37 am.
Filed under: POLITIK Tags: ,
No Comments

Fordom!

Jeg tror nok jeg ved hvilke associationer der løber gennem dit hovede når du ser nedenstående billede.

Ikke at jeg ved hvordan din viden om historien er blevet til eller hvilke billeder dette fotografi fremkalder for dit indre øje, men det er overvejende sandsynligt at det er billeder fra perioden 1933-1945 eller i hvertfald senere dramatiseringer af begivenheder der fandt sted i den periode.

I virkeligheden er det jo bare en fordom fra din side. Ovenstående stammer fra en bygning i Pune i Indien. Hagekorset et 5000 år gammelt symbol der gennem de sidste 3000 har været anvendt af mange folkeslag i stort set alle verdensdele. Fælles for alle disse anvendelser er at det er et symbol med positive konnotationer.

Hvorfor associerer vi så uvilkårligt til noget helt andet når vi præsenteres for dette symbol? Det gør vi fordi at een relativt kortvarig brug af symbolet af en relativt lille gruppe mennsker i en begrænset del af verden får uforholdvis stor betydning, når vi præsenteres for symbolet i den betydning igen og igen og igen til den fylder så meget at den bliver styrerende for vores associationer.

Vi bliver fordomsfulde og fælder domme på forhånd uden kendskab til sagen. Vores meninger bliver forudfattede og dermed tilfældige forhold til hvad der er rigtig eller forkert. I ovenstående tilfælde er det måske uden den store betydning, da den handler om et simpelt sagsforhold og den rette sammenhæng kan let opklares (for alle andre end den totale ignorant der sikkert ville slutte, at så må de nok være nazister i Indien!).

Anderledes forholder det sig når det for eksempel handler om tyskernes mildest talt fordomsfulde forhold til jøderne i samme periode. Her er et billede der for mange mennesker til andre tider ville have ganske anderledes associationer end det gør for flertallet af os i dag:

Her opklares misforståelsen ikke helt så enkelt som med ovenstående symbol; det handler om et langt mere komplekst sagsforhold. Her er fakta langt mere omfattende – vi skal til at forklare kulturer og religioner – og stoffet bliver langt mere besværligt at sætte sig ind i og derfor bliver det også langt mere usandsynligt at det overstiger menigmands evner og muligheder og at ethvert arbejde i den retning let spoleres af politiske plattenslagere som f. eks. det tyske nazistparti. Det er ulige meget lettere at foretage simple generaliseringer over et helt folkeslag end det er at forklare den udenforstående om dette folks skikke og traditioner.

Pointen er den nedslående, at fordomsfri stillingtagen er umulig uden et betydeligt arbejde med at oplyse sig selv (eller andre) og at for det store flertal er fordomsfri stillingtagen umuligt i langt de fleste forhold, at det for en lille gruppe måske nok er muligt i nogle sager, men at det for alle er helt umuligt at overkomme i alle sager.

Som udgangspunkt bør man spørge sig selv “Hvad ved jeg egentligt?” før man villigt overgiver sig til det man har hørt. Det kræver overvindelse og viljestyrke og kan undertiden være ganske svært. Som en service til vores læsere har jeg lavet en lille test, som man kan øve sig på. Hvor meget af det du tænker når du ser testens billede stammer fra konkret viden og hvor meget stammer fra simpel fordom. Hvis du tør, så er den her.

__________

Billedet af hagekorset er fra http://www.flickr.com/photos/shrimaitreya/2229030660/in/pool-swastika fundet via http://www.reclaimtheswastika.com og “Der Ewige Jude” er en filmplakat.

Published on March 13, 2008 12:54 pm.
Filed under: MORAL, POLITIK, RELIGION Tags:
No Comments

Demokrati

Danske dameblade har ifølge en artikel i Politiken(1) næsten aldrig mørklødede modeller på deres forside. Der er et problem med en sådan ligegyldighed overfor indvandrere som mediebrugere, mener Karen Klitgaard Povlsen:

“Kulturen er sådan i Danmark, at det vil frastøde flere, end det vil tiltrække, at henvende sig til de grupper. Danske medier inviterer ikke indenfor, og derfor finder indvandrere andre steder at spejle sig. Det er et demokratisk problem.”

Sikke noget vrøvl. Der er ingen der har frataget dem deres ret til at stemme og der er ingen der har frataget dem deres ytringsfrihed, så der er næppe nogen grund til at rode demokratiet ind i den historie. Demokratiet består ganske upåvirket af om Alt for Damerne har en neger eller en asiat på forsiden eller ej. Det er heller ikke ligefrem normen at damebladene har fede mennesker på forsiden, ligesom der vist også kun er ganske få åndsvage eller spastikere eller andre handicappede grupper repræsenteret på damebladenes forsider. Men derfor er der jo ingen der hævder (seriøst) at disse grupper bliver demokratisk udfordret.

Hvis dette endelig var noget, var det nok et ytringsfrihedsmæssigt problem, men i så fald et der hører ind under den ikke helt ualmindelige fejlopfattelse af samme frihed, nemlig at retten til at ytre sig skulle være ensbetydende med en ret til at blive hørt: at du har retten til at sige hvad du vil er ikke det samme som at andre har pligt til at viderebringe dit budskab eller til overhovedet at lytte til det. Redaktøren på Alt for Damerne, Hanne Højbjerg siger: “vores forsidemodeller skal afspejle flertallet af vores læsere” og længere er den sådan set ikke.

__________
(1) Dameblade undgår mørke modeller på forsiden

Published on February 27, 2008 1:51 pm.
Filed under: MEDIER, POLITIK Tags: ,
No Comments

Symboler

I følge Jyllands-Posten har følgende meningsudveksling fundet sted mellem Svend Auken (S) og Søren Espersen (DF):(1)

Espersen: “Det vil være en hån mod folkestyret, hvis man tillader »et islamistisk sharia-symbol i Folketinget. Et tørklæde er langt værre end en klaphat eller nissehue.” [Red.: MF'ere er tidligere blevet nægtet adgang til Folketingets Talerstol iført disse to eksotiske beklædningsgenstande.]

Auken: “Klaphat og nissehue er ikke noget, som vi i almindelig forstand vil kalde tækkeligt, men der er ingen, der vil sige, at det at gå med tørklæde i Danmark ikke er tækkeligt og ordentligt. Og hæmmer påklædningen så i øvrigt ikke kommunikationen, så skal der være plads til alle. Vi kunne f.eks. heller ikke finde på at flå hatten af dronningen eller forbyde folk at have et kors om halsen.”

Espersen: “Et kors er ikke et undertrykkelsens symbol. Tørklædet er derimod et symbol på den fanatisme, der har til formål at afskaffe folkestyret.”

Lad os lige en gang for alle slå fast: Et kors er et tortur- og henrettelsesinstrument i et og inden for begge genrer oven i købet et af de modbydeligste af slagsen. Desuden er der sikkert masser af katolske kordrenge, korstogsmodtagere tvangskristnede folkeslag og andre(2) der vil være uenig med Espersen i hans opfattelse af hvad korset er.

__________
(1) Tørklæde-ballade i Folketingets top
(2) For eksempel: Tvangskristner tsunami-ofre

Published on February 25, 2008 2:18 pm.
Filed under: POLITIK, RELIGION Tags: ,
No Comments

Blind høne …

Jeg er som bekendt ikke nogen stor beundrer af danske politikere og det er der flere grunde til, men den vigtigste er måske at jeg har en sikkert romantisk og temmelig naiv forestilling om at den der styrer mit fædreland bør være i besiddelse af en intelligens og viden der er mere end bare lidt over middel. Det er der så vist ikke nogen af dem der er i besiddelse af og undertiden bliver man skræmt når man læser hvad de mennesker – uanset politisk observans i øvrigt – kommer for skade at udtale sig om.

Ja, det er da svært at have en seriøs omfattende viden om alt det som en politiker skal forholde sig til, men det hører jo ligesom med til faget. Sjovt nok har vi jo en berettiget forventning om at f. eks. læger bør have en på grænsen til det ufejlbarlige viden om deres fag, mens enhver kan vælges ind, direkte fra gaden undertiden på sit fra andre uvedkommende sammenhænge kendte ansigt og varetage vores lands interesser. Det skal jo gå galt ind i mellem og det gør det jo også, som jeg har demonstreret tidligere.

Undertiden, det er sjældent, men det sker, oplever man det stik modsatte, nemlig at en politiker eller anden offentlig person får sagt noget med en sådan ligefremhed, pathos, vid eller fyndighed at man stopper op og tænker: “Det var da lige godt fandens …”

Her er et eksempel:

Hizb-ut-Tahrir er ikke alene galt afmarcheret – de er simpelthen gået forkert. Hvis de er så fladpandede at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark og de vil ikke opnå det de stræber efter.

Jeg har med årene lært mig, at man skal vælge sine kampe med omhu. Så et råd til Hizb-ut-Tahrir er – ikke venskabeligt men ikke desto mindre dybfølt – at de med fordel kan søge andre græsgange.

Der er – hvilket i sig selv er tragisk – lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er kalifat eller Sharia – så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre – og det kan kun gå for langsomt!

Ja, sådan skriver Villy Søvndal på sin blog(1) og det er jo til at bliver i godt humør af; direkte og ligefrem og i et sprog der ikke ligefrem ligner typisk politikerjargon er det en behagelig fornyelse.

Men nu er Villy jo ikke politiker for ingenting, så lige så snart han har fået svunget sig til de store højder går det galt for ham og han begynder en længere tirade, hvor han efter først at have foretaget en åndelig landforvisning af Hizb-ut-Tahrir ender med også at forvise dem fra planeten:

Og til de helt almindelige danskere, som med rette er trætte af Hizb-ut-Tahrirs groteske synspunkter og vanvittige demonstrationer: Sådan er vi mange der har det. Jeg er også træt af dem! Lad os derfor sammen sende dem en klar besked: Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed.

… og taber til sidst det hele på gulvet med den sædvanlige gang I-lever-i-middelalderen retorik:

Kom ud af offer-rollen. Kom ud af middelalderen. Hav modet til at betjene jer af jeres fornuft. Anerkend demokratiets historiske overlegenhed, anerkend kvinders myndighed og ligestilling, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker. Så skal det nok gå alt sammen.

I det sidste afsnit er der så meget fordom, baseret på både bedrevidenhed og uvidenhed at man græmmes. Nå ja, alt er ved det samme, ingen revolutioner, forandringer eller bare overraskelser. Politikere er og bliver politikere og derfor skal det jo nok gå altsammen. Hverken mere eller mindre.

__________
(1) http://sf.blogs.com/villy/ fundet via http://jp.dk/indland/indland_politik/article1271079.ece

Published on February 19, 2008 5:28 pm.
Filed under: POLITIK, RELIGION Tags:
No Comments

Men…

Uffe_Hitler

Jeg er uenig i, hvad du siger, men jeg vil
indtil døden forsvare din ret til at sige det.

Vi kender vist alle det forbehold visse mennesker kommer med, når man diskuterer indvandrerspørgsmål med dem: “Jeg er ikke racist, men …” og som vist ikke betyder andet end at personen er racist i en eller anden udstrækning, men ikke vil eller kan stå ved det. Forbeholdet fandt en ny anvendelse under Muhammedkrisen, hvor flere offentligt kendte personer forsøgte at underminere ytringsfriheden med et “Selvfølgelig har vi ytringsfrihed, men …”

I går stødte jeg på det endnu en gang, hvor det – omend udtalt knap så direkte – i betydningen “Selvfølgelig må man ikke slå karikaturtegnere ihjel, men …” blev andvendt af Rune Engelbreth Larsen i hans blog på Politikens hjemmeside. (1)

Rune Engelbreth Larsen beskæftiger sig med det dybt problematiske forhold at mennesker alene på politiets mistanke kan udvises af landet. Men ikke desto mindre finder REL anledning til at benytte lejligheden til at angribe tegner Hans Westergaard:

Der er altså endnu ingen beviser for, at de tre vitterlig planlagde at myrde Kurt Westergaard – men hvis de gjorde, er det indlysende afskyvækkende og helt uacceptabelt, uanset at hans karikatur i et historisk perspektiv er en hårdkogt propagandakarikatur, der er beslægtet med traditionen for antisemitiske karikaturer fra 1920′erne og 30′erne. Dette er naturligvis ikke skyggen af ‘formildende’ omstændigheder for at ville dræbe en tegner for hans stregtegninger.

Hvad er det så en formildende omstændighed for ville dræbe et menneske for, fristes man til at spørge. Måske en formildende omstændighed for at ville dræbe en mand for hans blasfemi.

Bortset fra det, må man undre sig over hvorfor en kommentar omkring retssikkerheden i Danmark absolut skal indeholde et angreb på en person der er sagen fuldstændig uvedkommende? Altså offeret for et af de ofre som det retssikkerhedsmæssige overgreb er begået imod? Hvorfor, med mindre det skal bruges til at mistænkeliggøre personen og lette anklagen mod dem som REL søger at forsvare.

Det er jo et velkendt kneb at man kan bortlede opmærksomheden fra den anklagede ved at svine offeret til. Sjov nok var lige netop dette et tema i Rune Engelbreth Larsens tidsskrift Faklen, da det bragte et tema om “selvtægt mod voldtægt” og beskæftigede sig med “lovens legalisering af voldtægt” og brugte et par spalter på “mistænkeliggørelsen af offeret”.

Bortset fra det, er det jo en svinestreg af rang når man på ovenstående vis vælger spille nazikortet. Det er et nemt – ofte for nemt – men også virkningsfuldt argument: “Sådan gjorde nazisterne også!” I denne som i andre sammenhænge er det dog alt for nemt da ligheden med nazistisk propaganda ikke umiddelbart er til at få øje på; i hvert fald ikke i højere grad end i denne karikatur:

… som selvsamme nummer af Faklen i øvrigt bragte – som det ses – under overskriften “Kampen mod fascismen.”(3) Hvad er så denne tegning beslægtet med? Hvad skal den vise andet end at de naive mennesker der har stemt på Uffe ikke har kunnet gennemskue uhyret? Hvad bliver de qua denne tegning stemplet som?

Et andet tidligere medlem af Faklens redaktion, Kristian Beedholm bringer sig på banen med en kommentar:

Når Rune skriver, at den er i tråd med jødefjendtlig satire op til anden verdenskrig, så er det uimodsigeligt objektivt korrekt.(4)

Ak ja, både uimodsigeligt og objektivt på en gang. Der spares sandelig ikke på krudtet. Hvad der til gengæld ikke er uimodsigeligt objektivet er følgende udsagn fra Kristian Beedholm:

Hvis jeg tegnede en Heilende Anders Fogh med Hitlermoustache og så forklarde, at det bare var en kommentar til latterligheden af, at man sammenlignede AFR mit dem Führer, så ville jeg formentlig ikke undgå en dom af en eller anden slags. Også selvom jeg gjorde mig umage med at male i en ironisk streg og havde de nævnte erklærede motiver.(5)

Undertegnede tillader sig at betvivle dette med udgangspunkt i ovenstående tegning som Kristian Beedholm selv var med udgiver af. Jeg tror ikke nogen som helst blev dømt i den forbindelse.

Og så skal Hans Westergaard ellers tilsvines af Rune Engelbreth Larsens håndgangne mand Kristian Beedholm; Hans Westergaard betegnes som både “mildest taget naiv” og “cerebralt udfordret”.

I det hele taget må man sige at der er løbet meget vand i åen siden Rune Engelbreth Larsen samlede en række århusianske studerende under sig som redaktør for Faklen. Således havde Faklen nr. 9 fra 1998 som motto et citat af George Bernard Shaw: “All great truths begin as blasphemies.“(6)

Ytringsfrihed er ytringsfrihed. Den har ingen begrænsninger og angreb på den skal ikke forsvares med beskyldninger om at en eller anden har sagt noget upassende, blasfemisk eller uyndefuldt. Ytringsfriheden må være absolut hvis den skal fortjende sit navn (jvf. mottoet for Faklen nr. 4, Rosa Luxemburgs ord: “Freiheit ist immer nur Freiheit des anders Denkenden.”) Og det ville da i ørvigt klæde de tidligere medlemmer af Faklens redaktion at ihukomme det citat af Voltaire, som pryder indledningen på denne artikel og som var mottoet fra Faklen nr. 3.

__________
(1) http://blog.politiken.dk/engelbreth/2008/02/13/den-tilbagevendende-karikaturkrise/
(2) Faklen nr. 4 1997
(3) Dette er langt fra det eneste af Jørgen Bitschs tegninger i Faklen, der synes at hælde mere mod det ondskabsfulde end det humoristiske.
(4) http://blog.politiken.dk/engelbreth/2008/02/13/den-tilbagevendende-karikaturkrise/
(5) op. cit.
(6) Tidskriftet Faklen havde som regel ingen tekst på bagsiden, andet end et markant citat, et motto om man vil, der skulle illustrere Faklens projekt.

Published on February 14, 2008 1:22 pm.
Filed under: MORAL, POLITIK Tags:
No Comments

Panik Politik

Var ude for at købe fyrværkeri i dag – mest for børnenes skyld, jeg er efterhånden ligeglad med sådant – og valgte at gøre det i Bauhaus, ikke fordi der er noget specielt ved dem, der er bare ikke så langt derhen.

De sælger deres fyrværkeri fra en container udenfor butikken. Containeren er næsten tom, fordi der i overensstemmelse med reglerne ikke må opbevares mere i den. Deres øvrige fyrværkeri er opbevaret i containere ude på parkeringspladsen, med hegn omkring i en afstand på cirka fem meter. Altsammen en konsekvens af de nye regler for fyrværkeri der blev indført efter ulykken i Seest.

Loven, der blandt andet siger at:

Fyrværkeri på lager skal opbevares mindst 40 meter fra beboelse, og samme antal meter gør sig gældende, når det drejer sig om afstanden til nabobutikker på over 600 kvadratmeter.

Inde i selve butikken må der maksimalt være 12,5 kilo nettoeksplosiver ad gangen, svarende til 50 kilo fyrværkeri. Der må desuden opbevares samme mængde i butikkens baglokale.(1)

gør det jo temmelig svært for forretninger i byer at sælge fyrværkeri, ligesom andre regler:

Det er forbudt at affyre fyrværkeri inden for 100 meter fra nåletræsbevoksning, lyngklædte arealer eller anden brændbar vegetation, bygninger med let antændeligt tag (stråtag m.v.), stakke eller andre oplag af let antændelige materialer.

Det er også forbudt at affyre fyrværkeri inden for 100 meter fra landbrugsbygninger med dyrehold, hundekenneler og andre dyrehold, samt arealer med udegående dyr.

Er der tale om raketter, skal afstanden være 200 meter.(2)

kan gøre det svært for alle os andre overhovedet at få det fyret af; en cirkel med en diameter på 400 meter er altså et ret stort areal at overskue.

Pointen er at der jo aldrig har været problemer med eksploderende fyrværkeriudsalg – jeg erindrer ikke på stående fod et eneste – og at de indførte love derfor skyder helt forbi målet.

De er til gengæld et glimrende eksempel på lovgivning udfra panik udsprunget af uvidenhed og frygt. Eller dumhed om man vil. Ulykken i Seest har jo intet at gøre med hvordan forretninger eller private omgås fyrværkeri, men handler udelukkende om at en virksomhed overtrådte nogle helt elementære regler og det er i sig selv ingen grund til at stramme reglerne for privates omgang med fyrværkeri, der sikkert var ganske tilstrækkelige inden ulykken, men derimod en glimrende årsag til at skærpe kontrollen med hvordan virksomheder overholder de regler der gælder for dem. Det er to helt forskellige ting. Og det er faktisk ret enkelt.

Godt nytår!

__________
(1) http://www.dr.dk/Regioner/Sjaelland/P4+Morgen/2007/12/06110722.htm
(2) op. cit.

Published on December 31, 2007 2:30 pm.
Filed under: POLITIK Tags:
No Comments

Miljø – II

Forleden blev jeg mindet om en tv-udsendelse der blev sendt for nogle måneder siden på en af de danske kanaler og som omhandlede det store internationale miljøfupnummer, hvor tusinder af forskere opretholder den globale miljøfrygt for at få del i de fantastiske summer af penge bundet til forskning i miljø. Jeg har ikke stort forstand på den slags og vil nødigt give mig i kast med at vurdere om det virkeligt er solen eller forureningen der opvarmer jorden, men her til morgen blev i hvertfald en af præmisserne bag udsendelsen bekræftet for mig: der er tilsyndeladende uendelige mængder af løse penge til forskning i “miljø”.

Politiken bragte følgende under overskriften: “Skilsmisser skidt for klodens klima”

Når et ægtepar bryder op og flytter fra hinanden er det skidt for verdens klima og miljø.

To personer, som bor hver for sig, bruger nemlig betydelig mere energi og flere ressourcer, end to der bor under samme tag.

Det har en gruppe forskere fra det amerikanske Michigan State University fundet frem til … (1)

Jamen er det da ikke fantastisk! Endnu mere fantastisk er det at sætningen fortsætter: “…ved at overvåge tusindvis af amerikanske hjem fra 2001 til 2005.” Gad nok vide hvad det har kostet; billigt har det sikkert ikke været. Det kunne man da ikke selv have regnet ud, vel?

Når man bliver skilt, skal der bruges el, varme, vand til to huse, men de er ofte mindre. Man skal købe en masse ting to gange, mens andre var personlige i forvejen. Dvs. det bliver ikke dobbelt så dyrt økonomisk såvel som miljømæssigt, at have to husholdninger, i stedet for en, men fordi flere af de sikkert miljømæssige tunge ting vejer godt til i regnskabet kunne man nok forvente at det blev mere end en halv gang dyrere. Et hurtigt gæt ville give et resultat på mellem halvtreds og femoghalvfjerds procent dyrere.

Forskergruppen fandt frem til et resultatet som siger at en mand og kvinde der bor hver for sig bruger 60% flere ressourcer end hvis de bor sammen. Intet overraskende der!

Spørgsmålet er hvad den viden kan bruges til. Miljømæssigt intet som helst, da den udløsende faktor ikke umiddelbart kan påvirkes. Dertil er det en fuldstændig ligegyldig undersøgelse af noget som hvem som helst kunne have regnet ud på få timer med en lommeregner, deres eget hudholdningsregnskab og nogle tabeller fra Danmarks Statistik.

Gad vide hvor mange afrikanske børn der kunne have fået noget at spise gennem de år undersøgelsen forløb, for de penge der blev investeret i den?

__________
(1) Ritzau, via Politiken, d. 3. dec 2007 kl. 07:10

Published on December 11, 2007 11:07 am.
Filed under: POLITIK Tags: ,
No Comments

Hysteri

Nu nævnte jeg i det sidste indlæg den ubehagelige tendens i vores samfund til at diagnosticere, fokusere og sætte navn på alle mulige lidelser og problemer.

Den fænomenale fokus på rygning, der for længst er kammet over i (masse)hysteri og hetz(1), har haft en interessant bivirkning, nemlig at mennesker er begyndt at fokusere på passiv rygning i eget hjem. Ikke på den slags som kommer fra beboere i hjemmet, men på de minimale mængder røg der kan sive op og ind fra nabolejligheder. Derfor kunne man forleden i nyhederne på TV i bedste sendetid se en vist ret neurotisk kvinde krybe langs fodpanelerne i sin lejlighed på jagt efter røgsignaler fra sin rygende underbo.

Her er et nyt problem som der vist ikke har været fokus på før og det har der ikke – vil jeg hårdnakket påstå – fordi det aldrig har været et problem før. Al den fokus på de skadelige virkninger ved rygning og de skadelige virkninger ved passiv rygning har skabt en en hysterisk og ganske meningløs jagt på syndere og resulterer i meningsløse love omkring værtshuse og gemene overgreb mod dagplejere i Odense Kommune. Man er for længst holdt op med at skelne mellem passiv rygning, i betydningen at være udsat for tobaksrøgens skadelige virkninger(2) og det at kunne lugte røgen.

Man har skabt problemet ved at rette fokus mod et forhold der ellers aldrig har været et problem. Det er ikke første gang.

Man kan se en lignende udvikling omkring tilbuddene om krisepsykologisk hjælp der for ganske få år siden var næsten ukendt og som via tilbud til de der havde været indvolveret i større katastrofer endte med at være noget som gud og hvermand har behov for ved det mindste uheld. Et kunstigt menneskeskabt behov der er selvforstærkende ved den omtale det får – men en positiv udvikling er det næppe.Noget lignende kan måske ses af tendenser der præger kontrollen med fødevareindsustrien(3), og som – har jeg ladet mig fortælle – resulterer i at en lokal slagter har fået påbud om at bortskaffe alle sine knive og brætter i træ, da de ikke overholder reglerne, der åbenbart bliver strammet gang på gang. Resultater af en overdreven fokusering på hygiejnen er jo, at jo mere steril vores mad bliver, jo sartere bliver vi overfor påvirkninger. Man fokuserer på renhed og hygiejne, samtidig med at man kan købe færdigvarer der indeholder stoffer og er fremstillet efter metoder der næppe nogensinde var tiltænkt menneskeføde.

Problemet opstår når en sag får mediernes opmærksomhed: så bliver al fornuft kørt ud på et sidespor og hysteriske meninger og de hurtige og nemme beslutinger kommer til at råde over faglighed og ekspertise. Overblik i sådanne sager kræver viden og viden kræver uddannelse, men ingen af delene kan konkurrere med en god skandale og den følelse af forargelse den skaber hos den vidensmæssigt svagt funderede person. Aviser sælges ikke på at mane til besindighed.

__________
(1) Nej, jeg ryger ikke og har aldrig gjort det!
(2) Tobaksrøgen skader ikke nogen ved at kunne lugtes – der skal en anderledes kraftigere påvirkning til over længere tid.
(3) Dette er uden sammenhæng med de episoder der er fundet med firmaer og restauranter der anvender alt for gammelt kød. Det noget helt andet, som selvfølgeligt skal forbydes og straffes – hårdt.

Published on December 8, 2007 3:07 pm.
Filed under: MEDIER, MORAL, POLITIK Tags:
No Comments

Om at miste overblikket

Engang danske Søren Kam er havnet som “nummer otte på en liste over verdens ti ‘mest eftersøgte nazikrigsforbrydere’”(1) og det må man jo kalde en god nyhed. Ikke fordi der endelig er udsigt til at han kan blive stillet til regnskab for sine gerninger, men fordi at Søren Kam engang begik et enkelt mord (og kun ét) og med hans nuvundne status på den jødiske ‘most-wanted’ liste, kan der ganske enkelt ikke være ret mange nazikrigsforbrydere tilbage i verden. Og godt for det.

Men hvad med den kendsgerning at Simon Wiesenthal-centret i næste uge lancerer “‘Operation Sidste Chance’ for at retsforfølge tilbageværende, formodede nazikrigsforbrydere”(2)

Kan man overhovedet kan kalde Søren Kam for en krigsforbryder. I Nürnberg straffede man en række krigsforbrydere, som at ideologiske årsager havde foranstaltet en massemord på millioner af mennesker, en forbrydelse af ufattelige dimensioner. Kan en mand der har begået et enkelt mord meningsfuldt regnes i samme kategori?

Er det ikke netop således at de forbrydere der blev straffet i Nürnberg havde dybtliggende motiver til at handle som de gjorde, mens det omvendt ikke gælder den enkelte soldat, der kan have ange andre ugennemskuelige motiver eller problemer der gør at han handler som han gør? Er en flok nazispidser, som handlede ud fra ideologiske forestillinger om at jøderne kulle udryddes, at sammenligne med den enkelte soldat, som primært handler efter ordrer, sekundært måske også p.g.a. angst, panik, forvirring, desperation, intens psykisk belastning, osv.

De første handlede frivilligt og på eget initiativ, de andre efter ordre og selvom ordre ikke frikender den enkelte fra ansvar (jvf. Nürnberg principperne – vistnok §6) er der dog alligevel en væsentlig forskel. Væsentligste forskel er motiv, men også størrelsesorden spiller ind. Søren Kam er ikke krigsforbryder, han er bare forbryder og bør straffes som sådan.

En ting er sikkert: jo bredere et begreb bliver jo mindre mening giver det og denne udvidelse af krigsforbryderbegrebet er samtidig en indikation af at dem der in casu stadig forfølger det har fjernet sig fra deres udgangspunkt.

Men det kan sikkert også være svært at opretholde sin selvforståelse, når man efter et liv i hævnens tjenste, pludselig må indse at der ikke er så meget mere at hævne. Pakker man så sammen og takker af? Åbenbart ikke. Man kan spørge sig selv om verden, refærdigheden eller historien egentlig er tjent med denne fortsatte jagt på senile oldinge som har overlevet deres egen tid, deres ofre og ofte også dem selv. Er der mere hævn at komme efter? Giver det længere en mening eller er det blot jægerne der leder efter en mening for dem selv?

__________
(1) Det er Ritzau som skriver for Politiken som skriver at Daily Telegraph skriver at Simon Wiesenthal-centret har skrevet ham på listen. (“Søren Kam på Wiesenthal-centrets top ti” politiken.dk d. 29. nov 2007 kl. 06:32)
(2) op. cit.

Published on November 30, 2007 12:51 pm.
Filed under: MORAL, POLITIK Tags:
No Comments

Smæk

“No nation is fit to sit in judgment
upon any other nation.”

Der er mange måder at præsentere en historie på, men fra et journalistisk syndpunkt synes den bedste indgangvinkel altid at være den der enten påkalder forfærdelse eller forargelse. Intet er bedre til at fange læserens opmærksomhed og det er jo den der konkurreres om. I Politiken hedder overskriften:

Saudisk voldtægtsoffer skal piskes(1)

Artiklen begynder således:

Hun blev voldtaget 14 gange af syv mænd. Nu er hun idømt 200 piskeslag og fængsel i seks måneder.

… og det antyder jo ligesom en sammenhæng mellem de to ting. Sagen er den at hun blev idømt 90 piskeslag for at befinde sig i bilen sammen med en mand hun ikke var i familie med og yderligere 110 efter en appelsag hvor hun desuden blev dømt for gennem medierne at forsøge at påvirke sagen. (2)

Det kommer ikke som en overraskelse for undertegnede, at ikke bare Politiken men stort set alle danske (og udenlandske) medier vælger den synsvinkel på sagen. Kunne man tænke sig det modsatte vinkel på historien, altså en der ikke bare går på det som vi tolker som kvindeundertrykkende (at hendes frihed er begrænset i og med at hun ikke bare kan køre i bil med hvem hun vil og oven i købet bliver straffet for det), men i stedet på at men i Saudi Arabien faktisk tager overfald på kvinders ære lidt mere seriøst end herhjemme(3): de syv gerningsmænd fik også fordoblet deres straf ved appeldomstolen og de oprindelige straffe på op til fem års fængsel blev forhøjet til op til ti år. Anklageren havde oprindeligt krævet dødsstraf.(4)

Den her sag har kun fået så meget omtale, fordi den er en omkostningsfri lejlighed for en række politikere og (køns)politisk interesserede til at score nogle billige point i offentligheden ved at appellere til forargelse over noget der i sidste ende ikke vedkommer dem.

Således også Thøger Seidenfadens bedre halvdel, Rune Engelbreth Larsen, som mener det er pinligt…

“… at USA har afvist at ville foretage sig noget, der griber ind i Saudi-Arabiens interne anliggender. De fleste af os andre kan kun råbe op via tryksværte, men det er hykleri af værste skuffe fra USA, der om nogen kan lægge pres på Saudi-Arabien.

Derfor bør en utvetydig dansk regeringskritik afleveres til Saudi-Arabien såvel som USA.”(5)

Nu er det også USAs skyld at Saudi Arabien har de love de har. Men dem har de altså haft og brugt i lang tid og det er ren populisme af værste slags at der pludselig skal protesteres nu. Skal vi overhovedet blande os i hvad andre lande har af regler, love og skikke? Hvordan ville vi have det hvis Saudierne protesterede mod at vi årligt slår 15000 børn ihjel under betegnelsen abort?

Er det den slags ensretning af verden vi ønsker; at alle lande og alle kulturer skal hylde de samme værdier (eller det samme fravær af værdier), eller handler det bare om at hævde vor egen moralske overlegenhed overfor andre.(6)

Diskussionen er i bund og grund absurd, da den grundlæggende handler om en gammet spørgsmål om hvorvidt mennesket som individ skal stå over Gud eller om Gud står over mennesket. Spørgsmålet er hvorfor vores valg skal have nogen vægt overfor dem der har valgt anderledes. Ironien burde i hverfald være tydelig for enhver: først forsøger vi at underlægge alle verdens religioner og nationer vores opfattelse af Gud – med en vis succes i øvrigt – og da vi så pludselig opdager at vi ikke tror på ham mere skal alle verdens religioner og nationer underlægges vores opfattelse af mennesket.

Måske vi bare skulle lade dem være i fred!

__________
(0) Woodrow Wilson, tale i New York 20. april 1915
(1) Søren Astrup: Saudisk voldtægtsoffer skal piskes. politiken.dk 15. nov 2007 kl. 22:25
(2) Men ikke engang det formår artiklens forfatter at for på plads: “Årsagen er, at hun var i en bil med en mand, som hun ikke var i familie med, da voldtægten skete. Og den brøde har en appeldomstol i Saudi-Arabien nu takseret til 200 piskeslag og fængsel i seks måneder.”
(3) Et eksempel: en kvinde blev voldtaget af to mænd under trusler om at få klippet fingrene af med en boltsaks. Straffen: tre års fængsel for grov voldtægt.
(4) I en anden sag blev tre mænd idømt op til 12 års fængsel og op til 1200 piskeslag for at have filmet voldtægten af en 17-årig kvinde
(5) Rune Engelbreth Larsens weblog på politiken.dk
(6) Det er tankevækkende at Rune Engelbreth Larsen, der hylder “menneskets individuelle forskellighed” under betegnelsen humanisme i grunden ender i dette moralske korstog. Ang. Rune Engelbreth Larsen se f. eks. faklen.dk og humanisme.dk

Published on November 28, 2007 11:22 am.
Filed under: POLITIK, RELIGION Tags:
No Comments