Slaveri.

Under overskriften “Sådan malker Apple sine kernekunder” kan man i Politiken læser om den 29-årige it-supporter (!) Mark Barner fra Vesterbro, som

“er så passioneret omkring Apples elektronik, at han brød ud i tårer, da hans daværende kæreste forærede ham den første version af iPhone, importeret fra USA.”

“På seks år har Mark Barner ejet i alt otte computere, tre musikafspillere og tre telefoner fra Apple. Han er ikke bleg for at kalde sig nørd, så han skal ud og have iPad’en hurtigst muligt.”(1)

Nørd er ikke lige det ord som falder mig ind, men det virkeligt interessante er ikke så meget påstanden om lige netop dette produkts fortræffelighed, som det nærmest religiøse tilhørsforhold til logoet og endda til fællesskabet:

»For mig handler det dog også om at være med i æblebanden, hvor man kan sige: Jeg kan huske, dengang iPad’en kom«, siger Mark Barner.

[...]

»Apple formår at kombinere et lækkert design med en gennemarbejdet funktionalitet og en nærmest intuitiv brugervenlighed. Og så er det et brand med en fantastisk identitet; hvilke logoer er lige så simple?«, spørger Mark Barner og peger på det afgnavede æble på sin bærbare.(1)

Hvad med det her?

Ikke bare mere simpelt, men også med lidt mere indhold, ikke?

Spørgsmålet er om ikke begejstringen over brandets “fantastiske identitet” fortrinsvis burde være til stede på den anden side af disken – det er sælgers våben og virkemiddel, ellers er købers valgfrihed og kritiske sans for alvor sat over styr. Men hov, det ved Mark Barner faktisk godt.

»Apple har ikke belønnet de eksisterende, loyale kunder på sin vej opad, og det har jeg meget svært ved at forstå. De har en snobbet tendens til at sige til os, at »I vil alligevel købe vores produkt uanset hvad. Og det er selvfølgelig rigtigt«.(1)

Her kan man for alvor tale om en manglende evne til at lægge to og to sammen.

Det er et godt eksempel på den undertiden afgrundsdybe forskel på det at vide noget (“og det er selvfølgelig rigtigt.”) og på at kunne drage en nyttig erkendelse deraf (“og det har jeg meget svært ved at forstå”). Et eksempel på en form for frivilligt økonomisk slaveri som nok er langt mere udbredt i vor del af verden, end man umiddelbart skulle tro.

__________
(1) Jacob Sorgenfri: Sådan malker Apple sine kernekunder. Politiken d. 29/3 2010.
Ill. fra http://www.publicdomainpictures.net

Published on March 29, 2010 12:26 pm.
Filed under: MORAL, PENGE
2 Comments

Svinenes tidsalder.

“Danskerne svømmer i døde penge“, skriver business.dk, Døde penge kræver vist en forklaring for de der ligesom undertegnede troede at penge var penge og gode at have. Døde penge er derimod penge som står på en konto i banken og som “ikke er med til at skabe øget forbrug og dermed arbejdspladser“. business.dk skriver:

I Nordea frygter forbrugerøkonom Ann Lehmann, at danskerne har vendt forbruget ryggen.

»Der er tale om en decideret ændring af forbrugernes lyst til at bruge penge. Det er ikke kun frygten for at blive ledig, der holder den enkelte forbruger tilbage. Der er simpelthen tale om, at forbrugeren har skiftet mentalitet og er blevet en slow-forbruger,« forklarer Ann Lehmann.(1)

En slow-forbruger. Bemærk formuleringen som er nedsættende. Der er ikke tale om et ærligt og reelt valg, men om at man er langsom og det er ligefrem et problem ifølge Nordeas chefstrateg Henrik Drusebjerg:

“Det ville være meget bedre, hvis folk i stedet købte obligationer eller aktier, for det ville give dem en meget større forbrugsmulighed på et senere tidspunkt.”(1)

Det handler om at forbruge og intet andet. Forbrug er målestokken og hvis man ikke bruger hvad man har er man en dårlig borger som ikke bidrager til systemet.

Der er ingen tale om behov eller nødvendighed, ingen spørgsmål om man nu også har brug for at nyt TV og større bil – men samfundshensynet dikterer: opsparing er samfundsundergravende.

Måske det ligefrem kan være en trøst for en og anden som måske havde en fornemmelse af at vores forbrugsvaner mest af alt var noget svineri. Det er det ikke, det er samfundssind.

__________
(1) Danskerne svømmer i døde penge, business.dk, d. 7/11 2009

Published on November 30, 2009 2:40 pm.
Filed under: PENGE, POLITIK Tags: ,
No Comments

Poetisk retfærdighed. (en kynisk betragtning)

SuperBest siger undskyld til deres kunder. Afslæringen af salg af gammel kød har kostet supermarkedskæden 300 millioner i tabt omsætning. Jeg har ikke købt købt kød i SuperBest i flere år af den simple grund at grøn ikke er den naturlige farve for kød, men det er der så åbenbart mange andre som har. De er sikkert alle ganske tilfredse med at svindlerne har fået deres fortjente straf.

Der er alligevel to spørgsmål trænger sig på.

Er der der nogen retfærdighed i at hvad den ene svindler mister i omsætning bliver en anden belønnet med? Det er jo ikke sådan at danskerne er holdt op med at købe kød, der er bare sket det at de er holdt op med at købe det hos den dårlige svindler og er i stedet begyndet at købe det hos den som er lidt bedre til at skjule svindlen.

Men mere interessant er spørgsmålet om hvorfor danskerne har købt det dårlige kød i det taget?

Kan de ikke lugte, mærke eller smage forskel?

Hvis ikke, er der så et problem?

Har de ikke fået præcis hvad de fortjener?

Published on November 23, 2009 2:44 pm.
Filed under: MEDIER, OPDRAGELSE, PENGE Tags:
No Comments

En sikker fidus!

En artikel i Berlingske om priser på lejligheder har følgende praktiske råd til kommende studerende i hovedstaden:

Boligpriserne falder nu med så stor hast, at det kan betale sig at flytte på hotel. En gennemsnitlig overnatning på hotel i København koster 1.100 kroner.

Men en typisk lejlighed i København på 80 kvadratmeter har været et endnu dyrere bekendtskab. Den har kostet 1.200 kroner at eje om dagen, siden priser toppede i efteråret 2006.

Det gælder, hvis både prisfald, samt udgifter til lån, vand, varme, boligskatter, forsikringer med videre tælles sammen. Det er BRFkredit, der har regnet dette ud, og cheføkonom Ulrikke Ekelund siger derfor, at et hotel måske er en overvejelse værd for unge, der netop har fået studieplads og overvejer at flytte til byen.(1)

Et gennemsnitshotel koster 1100 pr. overnatning hvilket svarer til mere end 33000 om måneden. Selv et hotel der kun er halvt så dyrt som gennemsnittet ville koste over 15000 om måneden. En studerende på SU får udbetalt lidt under 5000 om måneden. Findes der hoteller der koster under 100 kr. pr nat eller findes der studerende der tjener over 30000 om måneden?

Eller kan man blot konkludere at det må være endog meget længe siden at Ulrikke Ekelund selv læste økonomi på universitetet?

__________
(1) Lars Erik Skovgaard: Flyt på hotel – og spar penge, Berlingske, tirsdag den 16. september 2008, 14:56

Published on September 17, 2008 9:11 am.
Filed under: PENGE Tags:
No Comments

Skæbne

Skæbne

“Et menneske er nødt til at besinde sig på sin skæbne, sådan som Gud bestemmer den. Det nytter ikke noget at skælde ud over, at man hellere ville være en anden et helt andet sted, end der hvor man er. I stedet skal man forsøge at få det bedste ud af situationen – således at man bedst kan udføre Guds plan.” – Rugiero(1)

Uanset om man vil have Gud med i regnskabet eller ej (og det er det trods alt nok de færreste danskere der vil) tænkte jeg at var der nok en og anden dansker der kunne tage ordene til sig, da det forleden aften med både engle og basuner

blev forkyndt at der var 16 millioner at vinde i lotto. Jeg gider i den forbindelse slet ikke komme ind på Lukas 16:13, men nøjes blot med at spørge: hvilken værdi har egentlig dit liv, hvis du bestandigt drømmer dig et andet sted hen?

__________
(1) I Jan Guillou: Vejen til Jerusalem. p. 199

Published on April 25, 2008 9:58 am.
Filed under: PENGE Tags: ,
No Comments

Kontrapunkt

Forleden blev en lille dreng ved højlys dag og for øjnene af sin mor kidnappet af en bande på tre mand. Motivet var pengeafpresning. I den forbindelse kunne man læse følgende ekspertudtalelse.

Det vil kræve et alvorligt stykke professionelt psykologisk, kriseterapeutisk arbejde at få Oliver ovenpå efter den voldsomme kidnapning – hvis han igen bliver genforenet med sin familie.(1)

Således lød det fra psykolog professor dr. med Jørn Beckmann i BT, og han fortsatte:

Hvordan det videre kommer til at gå ham, kommer an på hvor dygtige psykologer, der krisebehandler den her lille purk.(1)

Sådan rådgiver man, ikke om sit fag og hvad det kan gøre for folk, men om fagets nødvendighed.

Ikke engang et døgn efter disse udtalelser blev Oliver befriet fra sine kidnappere af politiet og mens tusinder af psykologer sikkert havde våde drømme om at få lov til at behandle dette fine eksemplar, talte Ekstra Bladets Piet Baunø med Olivers farfar:

- Har du talt med Oliver?

– Ja, han ringede fra Helsingør Politistation og råbte jublende, ‘farfar, farfar – jeg har fået en cola af politiet’.(2)

__________
(1) Nikoline Westergaard: Sådan har Oliver det nu. BT, d. 17/4 2008 http://www.bt.dk/article/20080417/krimi/80417033/
(2) Piet Baunø: Olivers farfar rørt og lettet. EB, d. 17/4 2008 http://ekstrabladet.dk/112/article997405.ece

Published on April 18, 2008 9:27 am.
Filed under: PENGE Tags:
No Comments

Valentins dag!

Dagens dumhed kommer fra redaktøren af valentine.dk, Sus Warming, der i følge Politiken “giver gode råd til kvinder og mænd om, hvad de kan foretage sig på den romantiske dag:”(1)

»Valentine’s Day er blevet meget mere personlig – vi gider ikke længere bare gå ind i en butik og købe 20 røde roser, fordi det er det, der forventes, at man gør. I dag skal det være specielt – det skal være en oplevelse, der er særligt tænkt til den, man holder af, en middag eller måske et faldskærmsudspring.«

Desværre er danskerne så fænomenalt uopfindsomme (for nu ikke at sige dumme!) at de skal rådgives om hvori deres personlige romantiske oplevelser skal bestå. Personlig ses her i den ret nye med ikke ualmindelige betydning: “noget for mig helt personligt som en anden har fundet på for mig.” Som om man bliver mere fantasifuld ved at lader en anden fantasere for sig! Ha!

I samme artikel i Politiken det hedder således om Valentinsdag:

Den amerikanske kærestedag er blevet mere populær i takt med at privatforbruget vokser.

Det handler det om oplevelser og privatforbrug og om symbolværdi og prestige:

»Jo flere penge danskerne har mellem hænderne, des mere populær bliver Valentin. For danskerne forbinder Valentin med at købe. Samtidig er det tidstypisk, at vi fokuserer på individet. Man giver noget for at opnå noget selv.«

»Blandt de unge betyder symboler meget. Og det betyder helt sikkert noget at kunne fortælle veninderne, at så meget elsker min kæreste mig. På samme måde som det i dag giver prestige at blive friet til på en meget original måde.« (2)

Således taler Else Marie Kofod, leder af Dansk Folkemindesamling, om Valentinsdag, som er en tradition fra de engelsktalende lande, importeret til Danmark af snedige blomsterhandlere og chokoladesælgere der øjnede en god forretning – ingen anelse havde de om hvad det ville føre til … Faktisk kan man sige at det hele sidenhen er løbet løbsk på den sædvanlige rodløse danske facon; vi dyrker Halloween og Valentinsdag på samme måde som så meget andet tilfældigt og ligegyldigt og jeg vil gerne vædde en flaske Chimay på at en undersøgelse hurtigt ville vise at flere danske unge under 20 år sikkert ville have nemmere ved at forklare hvad ovennævnte to handler om, end hvad påsken eller pinsen er.

Det er jo også meget nemmere at have traditioner der tager deres mening fra størrelsen af den mængde penge man kan spendere på den, end fra et eller andet kulturelt eller religiøst hokus pokus, der forudsætter at man først foretager sig noget så rædselsfuldt gammeldags som at læse lidt i en bog først. Tænk hvis nogen skulle få den tanke at man var til noget så umoderne og nørdet som fordybelse.(3)

__________
(1) Danskerne dyrker Valentins Dag, 12. feb 2008 kl. 09:27
(2) op. cit.
(3) jvf. Helge Sanders kronik i Jyllands-Posten, 11. november 2005

Published on February 12, 2008 11:31 am.
Filed under: PENGE
No Comments

En by i provinsen

Jeg var i byen for at købe julegaver forleden og da gik det (endnu engang!) op for mig hvad det er for et elendigt provinshul jeg bor i: Odense. I tiltagende panik over ikke at have nogen som helst ide om hvad jeg skulle købe til min ikke ganske unge fader, besluttede jeg mig for noget musik. Nu går der år mellem at jeg køber musik; jeg er fuldstændig umusikalsk og totalt tonedøv og lytter ikke til andet end den samling af klassisk jeg har haft i en del år. Jeg har ikke brug for nye indspilninger og går ikke på opdagelse ud over på enkelte (internet)radiostationer. Derfor havde jeg ingen ide om hvad der egentlig var af musikforretninger i Odense.

Jo, der er Moby Disc som stadig har et stort lager af lp-plader, men ikke en forretning man går til hvis man leder efter jazz eller klassisk. Accord, som var rimeligt veludstyret på begge områder, lukkede for et par år siden. Tilbage er Stereo Studio; designet og indrettet som noget fra en dårlig Science Fiction film fra 70′erne. Jeg nåede lige at få et overblik over at også denne forretning ikke har musik for folk ældre end 30, inden en småfed medarbejder med uplejet skæg og fedtet hår kom stormende gennem lokalet og satte en skulder i brystet på mig så jeg røg et par skridt baglæns i et forsøg på at komme forbi mig i det halvfyldte lokale. Ikke et ord sagde han, ikke undskyld, ikke engang det ellers efterhånden ret almindelige “hov!”

Elendig betjening og elendigt udvalg. Man kunne jo tro at der var fordi at at der er hold i musikbranchens påstande om at dansker stjæler musik med arme og ben i et sådan tempo at de stakkels musikere sulter(1) og forhandlerne må lukke på stribe, men det tankevækkende er, at det musik der angiveligt kopieres og downloades tilsyneladende er det eneste der er tilbage i forretningerne. Gad nok vide hvorfor?

________
(1) For et særligt skræmmende eksempel på denne hele verden er imod mig holdning, se Klaus Ks indlæg i dette forum.

Published on December 20, 2007 12:38 am.
Filed under: MORAL, PENGE Tags:
2 Comments

Dumhed

Firmaet(1) som hoster denne side og de dertil tilknyttede mailadresser har et ganske effektivt spam-filter som man kan instille til at slette eller markere SPAM, alt efter hvor stor tillid man har til den slags. Det virker ganske fint og jeg har kun opdaget ganske få fejl, men jeg checker alligevel altid efter om der skulle være røget noget vigtig med i skraldespanden. Det var der ikke, men jeg faldt over en mail modtaget i dag, det var mærket “SPAM” og med emnet: “May i ask why you’re so unhappy with your dick?”

Selve teksten (udover noget tilfældig tekst med sportsresultater formodentlig for at snyde spamfiltre) er her:

Do you believe in wonders? We dare say you’re likely to answer negatively.
We hadn’t believed, either…until the moment we tried MegaDick!
What this wonder medicine does to a human phallus cannot be called otherwise than a Miracle!
Only fancy, that your meat stick suddenly becomes longer
and thicker and makes women tremble with excitement!
It’s fabulous!

So, hurry up, accomplish a miracle in your life with this wonder-medicine!

http://…

Spørgsmålet der umiddelbart trænger sig på er: Hvordan får en længere og tykkere meat-stick kvinder (i flertal!) til at tremble with excitement, med mindre man går rundt med den hængende udenfor bukserne? Under andre private omstændigheder ville jeg normalt forvente at der allerede ville være en del exitement før den blev luftet – ellers mangler der da i den grad noget! Men her er det omvendt, frem med svinet og kvinderne dåner…

Jeg spekulerer over om der findes en speciel race, en slags under-art til menneskene, som tænker sådan her? Dette er et slet skjult forsøg på sælge trøst til mennesker der må være så frastødende i personlighed såvel som fremtoning at deres sidste håb om en chance hos det modsatte køn, er en forstørret meat-stick, men som alt andet plat går det kun udover mennesker der er enten meget dumme eller meget naive. For ethvert nogenlunde intelligent menneske ved – unden at følge det link der var inkluderet – at prisen er for høj og at skidtet garanteret ikke virker alligevel. Hvis der altså overhovedet er en vare og der ikke bare forsøges indstalleret et eller andet ondskabsfuld software på den besøgendes computer.

Måske er det bare et led i fødekæden: Der er tilstrækkeligt mange dumme mennesker til at de kyniske kan leve fedt og godt af dem. Umiddelbart virker det underligt at folk overhovdet er nysgerrige nok til klikke videre til noget så indlysende suspekt som ovenstående. Men usædvanligt er det ikke:

I går kunne flere medier bringe historien om en kæde-sms der advarer folk mod at ringe til et bestemt nummer, da det angiveligt skulle koste 2500.- pr. opkald. Nummeret var anført i sms’en, men tilhørte en ganske tilfældig mand i København. Advarslen til trods fortæller mandens hustru til pressen at folk alligevel kimer dem ned for at spørge om alt muligt – trods den påståede pris på 2500.-

Udover at være dumme må folk være så ufatteligt ensomme eller nysgerrige at det egentlig trodser enhver beskrivelse. Derfor har jeg heller ikke noget pointe eller afslutning på dette indlæg…

________
(1) Unoeuro

Published on November 21, 2007 11:33 am.
Filed under: MORAL, PENGE Tags:
No Comments

Kræmmersjæl.

“… unsre »höheren« Schulen sind allesamt auf die zweideutigste Mittelmäßigkeit eingerichtet, mit Lehrern, mit Lehrplanen, mit Lehrzielen. Und überall herrscht eine unanständige Hast, wie alsob etwas versäumt wäre, wenn der junge Mann mit 23 Jahren noch nicht »fertig« ist, noch nicht Antwort weiß auf die »Hauptfrage«: welchen Beruf? – Eine höhere Art Mensch, mit Verlaub gesagt, liebt nicht »Berufe«, genau deshalb, weil sie sich berufen weiß… Sie hat Zeit, sie nimmt sich Zeit, sie denkt gar nicht daran, »fertig« zu werden – mit dreißig Jahren ist man, im Sinne hoher Kultur, ein Anfänger, ein Kind.” (1)

Helge Sander om de studieskift, der forlænger studietiden for de uheldige der søgte ind på en forkert videregående uddannelse:

“Det giver tab i livsindkomst for den studerende …” (2)

Jeg skrev dengang til det relevante ministerium for at få oplyst hvad det nøjagtig var ministeren mente med livsindkomst i ovenstående citat. En eller anden ministeriel lakaj kunne bekræfte at det forhold sig som frygtet: ministeren mener dermed den samlede indkomst som et menneske kan optjene i en livstid.

Helge Sander har sidenhen til fulde demonstreret sin særdeles begrænsede intellektuelle rækkevidde (3), men dette eksempel er nu ganske sigende i sig selv. Ovenstående købmandsagtige sammenligning af æbler og appelsiner udstiller i den grad ministerens måde at tænke på.

Livsindkomst har intet at gøre i denne sammenhæng, da der ikke er grund til at tro at de studerende med vilje vælger forkert. Det gør de fordi de ikke ved bedre, mangler overblik og erfaring (måske fordi de sidste par regeringer har gjort deres bedste for med tvang at få de unge i gang med en uddannelse så tidligt som muligt) og et lille tab i livsindkomst er sikkert til enhver tid at foretrække, fremfor et liv som gymnasielærer når man hellere ville have været læge.

Absurd er det, fordi et liv har så mange faktorer, så mange værdier, så mange ubekendte variable, at det er meningsløst at omregne dem til kontanter. Et liv kan ikke gøres op i penge og valget at uddannelse har intet at gøre med, om den samlede indkomst livet igennem, halvtres år senere skulle vise sig at være 500.000 mindre end den kunne have været. Der skal i øvrigt alligevel nok komme andre valg senere i livet der give større livsindkomststab, men det er en anden sag.

Det værste er at Sander har en så smalsporet tankegang at enfoldig er et utilstrækkeligt ord. Hvis ikke det kan opregnes i penge har det tilsyneladende ikke værdi – lysten til at gøre sig erfaringer, erhverve sig viden, få stillet sin nysgerrighed nysgerrighed og hvad der ellers måtte drive det unge menneske har ingen værdi, hvis det skulle koste lidt på kistebunden i alderdommen.(4) Det er ødelæggende for alle de værdier der ikke direkte kan omregnes til kroner og øre, at der sidder en mand som Sander på ministertaburetten, for det er netop de værdier, ikke bare universitetet, men også livet i al væsentlighed handler om.

__________
(1) Nietzsche: Was den Deutschen abgeht – 5
(2) citatet fortsætter: “… og samtidig har universiteterne spildt undervisningstid og penge, og uddannelsen får en ledig plads, som en anden kunne have havt glæde af.” Rust, maj 2004 , side 15 (et kvartalsudgivet blad for og af studerende ved SDU)
(3) Der var noget med en kronik i Jyllands Posten, som jeg nok skal vende tilbage til.
(4) Man mistænker ministeren for at være politikersmart i ovenstående citat. Han har sikkert tænkt det således at studieskift giver ikke livsindkomsttab (for den studerende), men derimod livsskattetab (for staten og ham selv). Men eftersom ingen overbevises om det betænkelige i en bestemt situation ved argumenter om at den koster staten skattekroner, lyder det jo langt bedre at fortælle at man som politiker er bekymret for at borgeren mister penge. Kun ikke hvis det handler om værdier der ikke kan opgøres i penge.

Published on November 8, 2007 9:07 pm.
Filed under: PENGE, POLITIK Tags:
1 Comment

Paranoia

Jeg tror jeg bliver forfulgt. Helt ærligt! Verden synes at være fuld af onde mennesker vil have fat på mine beskedne penge, gerne ved ganske gemene tricks eller svindel. De er overalt og udsætter mig for et ubønhørligt bombardement af reklameskrivelser, tilbud og – værst af alt – trusler. Jeg beskrev det for lidt siden i forrige indlæg. Men fik det knapt skrevet færdig før dagens post kom med nye overgreb.

Jeg opsagde mit abonnement på Weekendavisen for tre uger siden da det stod til forlængelse, ikke fordi jeg var utilfreds med avisen som sådan, men fordi deres ide om en abonnementspris svarer til løssalgsprisen ganget med et tocifret antal uger. Hvorfor i alverden skulle de låne penge af mig ganske gratis?

Jeg sendte dem en mail, dengang, og i dag kom så en rykker for betaling af der abonnement jeg havde opsagt. Ufatteligt klog på erfaringer valgte jeg at ringe til dem. Samtalen forløb nogenlunde således:

-Jo, vi har ganske rigtigt modtaget en mail for tre uger siden, men den er ikke blevet behandlet endnu. Men jeg skulle nok lige sørge for at standse abonnementet.

-Godt, tak skal du have farvel.

-Farvel. Ja, og så sender jeg dig lige en regning på de to aviser du har fået siden da.

-[lettere aggressivt] Øh hov, hvad sagde du?

-Ja, dit abonnement udløb den 23. så har du fået to aviser siden da. Dem sender jeg lige en regning på.

-[betydeligt mere aggressivt] Dem vil jeg sgu da ikke betale for, du har selv lige sagt at du modtog min opsigelse for tre uger siden. Det er vel for f***** ikke min skyld den ikke er blevet “behandlet”.

[En hel masse undskyldninger fremsagt i fuldstændig syntaktisk forvirring. Slut på samtalen.]

Går den, så går den. Ugen byder på flere TV-programmer der tager fat på sager hvor sagesløse mennesker er blevet snydt, fuppet og bedraget af mere eller mindre velrenommerede firmaer og hver gang ender det med at chefen for firmaet står frem på skærmen og forklarer om den dybt beklagelige, fuldstændig enestående og (naturligvis) menneskelige fejl der er blevet begået og at vedkommende selvfølgelig bare skal rive regningen itu og glemme alt om den, mens selvsamme chef skraldgriner indvendigt ved tanken om de tusinder af andre som ikke kom på TV og som under trussler om inkasso og udpantning og det der er værre, overgav sig og betalte for varer de aldrig havde bestilt, aldrig har fået eller som ikke kunne ombyttes selv om den var defekt.

Den sidste computer jeg købte (nogensinde) hos Proconsult i Odense blev defekt inden for garantiperioden og da jeg indleverede den den i butikken, lagde ekspedienten armene over kors og spurgte vredt: “Hvordan kan jeg vide at det ikke bare er dig der har tabt den på gulvet?” Det eneste passende svar til sådan en slyngel er desværre også ulovligt: “Det kan du ikke, men hvis du ikke reparerer min computer omgående, så henter jeg det boldtræ jeg har liggende ud i bilen og tæver dig til en blodig klump!” Jeg ville i hvert fald have følt mig mægtig godt tilpas, efter således at have belært diskenspringeren om gode manerer og måske i tilgift noget om moral.

Published on November 6, 2007 2:15 pm.
Filed under: MORAL, PENGE Tags:
No Comments

Pengeafpresset!

Hvis du tror at pengeafpresning af noget der foretages af suspekte mafialignende typer med udgangspunkt i kompromiterende fotografier eller kendsgerninger så tager du fejl. Samvittighedsløse pengegriske slyngler er der nok af og de opererer ofte under dække af at være forretningsfolk eller andre mere respektable titler. De giver deres foretagener for fine navne og lever endda undertiden under et finkulturelt dække.

Tag nu f. eks. Gyldendal. Jeg var medlem af en af deres bogklubber, Samlerens Bogklub, i en periode, da de havde nogle gode priser på noget studierelevant litteratur jeg skulle have fat i. På et tidspunkt mod slutningen af mit medlemsskab modtag jeg en opkrævning på 50.- for et returgebyr. Det fremgik ikke nærmere hvad dette gebyr skulle dække (udover det indlysende at de måtte mene jeg havde returneret noget – den slags koster nemlig penge, udover portoen som man selvfølgelig også selv betaler). Nu kunne jeg ikke lige huske at have returneret noget, så jeg sendte dem et brev med en venlig forespørgsel på hvad dette gebyr dækkede.

Det eneste svar jeg modtog var en opkrævning på 100.-, dækkende returgebyret og nu også et rykkergebyr. Dog stadig ingen forklaring på returgebyret. Jeg gjorde så det at jeg sendte endnu et – omend knap så venligt – brev, hvori jeg beklagede mig over at de lod mit brev ubesvaret og at jeg selvfølgelig ikke agtede at betale en regning som de ikke ville oplyse mig om hvad dækkede.

Hvilket svar jeg modtog er vel ikke svært at regne ud. En opkrævning på nu 150.- uden yderligere forklaringer. Efter et par stadigt mere sarkastiske breve fra mig og en stadig ophobning af rykkergebyrer fra dem modtog jeg det forventelige brev med trusler om inkasso. Det var omkring dette tidspunkt at jeg begyndte at få fornemmelsen at jeg var udsat for en udspekuleret form for pengeafpresning. Man ved jo at når inkassofirmaer kommer ind i billedet stiger det skyldige beløb jo ganske betragteligt. Så jeg tænkte “Til helvede med de småpenge” og betalte 100.- (jeg havde returnet det første girokort og tog bare det næste i rækken). Ja, det er skammeligt at måtte indrømme det, men jeg gav efter for deres usle gangstermetoder – hvor meget besvær gider man have forhundrede kroner? Ikke så meget. For det meste ville jeg dog nok påtage mig betydeligt mere besvær for princippet, men med alle corporate gansgsters derude, har man jo knap tid til det.

Min indbetalig må så på en eller anden måde have krydset deres tålmodighed, for jeg modtog kort tid efter et brev fra et inkassofirma med besked om hurtigst muligt at betale bla. bla. bla. … Belært at omstændighederne, at man på bogforlag – selv de bedste – hverken læser eller besvarer breve, tænkte jeg at sandsynligheden sikkert var endnu mindre på et eller andet jydsk inkassobureau. Så jeg greb telefonen og ringede til dem.

Se det var en overraskelse, jeg fik en betjening der var så venlig og kompetent at det egentligt ærger mig at jeg ikke husker navnet på inkassobureauet: de fortjerner faktisk god omtale. Den unge dame kunne lynhurtig konstatere at der var tale om en fejl og at jeg skulle glemme alt om det. Desværre kunne hun ikke være behjælpelig med at få de penge tilbage som jeg desværre – i et øjebliks svaghed (eller dumhed om man vil) – havde betalt til pengeafpresserne fra Gyldendal.

Så jeg har nu regnet lidt på hvad Gyldendal skylder mig. Fire breve sendte jeg til dem og til deres egen takst er det halvtreds kroner stykket. Dertil kommer betaling for en telefonsamtale med et inkassofirma af ca. ti minutters varighed, det kan jeg vel godt sætte til hundrede kroner, og sluttelige de hundrede kroner jeg betalte dem. I alt fire hundrede kroner. Jeg kunne jo selvfølgelig sende den et brev med en regning og taksere det til yderligere halvtreds kroner, men hvad er chancen for at det bliver læst, endsige besvaret?

Inkassodamen fortalte mig at jeg med inkassosagen automatisk var blevet udmeldt af Samlerens Bogklub og her kommer den egentlig ganske morsomme pointe. Ikke engang en uge efter at være blevet afpresset 100.- og derefter ekskluderet af bogklubben modtog jeg et adresseret brev i A4-størrelse påklistret et mærke med teksten “Værdi op til 697 kroner”og det var, ganske rigtigt, et tilbud om medlemsskab af Samlerens Bogklub. I månederne derefter modtog min hustru og jeg yderligere tre sådanne tilbud om medlemsskab af Gyldendals Bogklubber, men jeg skal ikke nyde noget.

Så dum er jeg lige godt heller ikke.

Published on November 6, 2007 12:57 pm.
Filed under: MORAL, PENGE Tags:
No Comments