Uhørt Ondskab

Ekstra Bladet bringer i dag en historie om uhørt ondskab: “På billederne ser man en yngre kvinde/pige, der brutalt – og med fornøjelse i stemmen – en efter en smider seks hundehvalpe ud i en flod. De små dyr er tydeligvis ikke ret mange dage gamle. Men det bekymrer ikke kvinden eller den, der optager hele seancen.“(1) Billederne er ledsaget af en video, hvor man kan se den yngre kvinde tage hundehvalpene op af en spand en efter en og smide dem ud i en flod.

Det hedder videre: “Netbrugere gætter nu løs på, hvem hun er. Noget tyder på, at kvinden skal findes i Østeuropa. Uanset hvad er der tale om uhørt ondskab – ledsaget af et kynisk grin! Forleden blev en engelsk kvinde også jagtet, efter en video viste, hvordan hun smed en kat i en skraldespand. Bagefter sagde kvinden, at ‘det var jo bare en kat’!“(1) Og det havde hun jo ret i, det var da i det mindste ikke et barn.

Til gengæld kan man spekulere lidt over … (FORTS.)

Racismens Grænseland – 3

En igangværende retsag i Belgien skal – i følge Politiken – afgøre om Tintin, Herge eller bare fortiden i almindelighed er racist(isk). En mand ved navn Bienvenu Mbutu Mondondo mener at “Tintin i Congo” er “en racistisk bog, fyldt med kolonialistisk propaganda” og derfor bør den forbydes. Den britiske kommission for racelighed, CRE kaldet, mener sågar: “Denne bog indeholder billeder og replikker, som repræsenterer rædselsfulde racistiske fordomme.“(1)

Bogen er – om nogen skulle være i tvivl – en tegneserie og selvom Herges ligne claire giver en tilstræbt virkelighedtro baggrund for handlingen er personerne tydeligt tegneseriefigurer. Ikke bare hovedpersonen Tintin, hvis ansigt er næsten smiley-agtigt, men også den unge mand som her sidder i bilen sammen med helten.

Mennesker ser altså ikke sådan ud, hverken hvide eller negre og dette er ikke Blake og Mortimer og derfor er forfatterens/tegnerens frihed desto større. Desuden er bogen 80 år gammel og skal derfor ikke bedømmes med nutidige øjne. Den er som Herge selv siger “Vi skrev 1930, og det eneste, jeg kendte til Congo, var, hvad jeg havde hørt folk fortælle om det: ’Negrene er som store børn … Hvor er det heldigt for dem, at vi er kommet! Osv.’ Og så tegnede jeg disse afrikanere ud fra den slags forudsætninger og i den faderligt beskyttende ånd, som på den tid herskede i Belgien,“(2) og som sådan kan bogen jo kun tjene til oplysning og underholdning. Da jeg læste den som barn lagde jeg den absolut ikke fra mig med opfattelsen af at sådan ser de nok ud i Congo og at de nok er lidt smådumme dernede. Det er en tegneserie, der er grænser for hvor seriøst det skal tages.

Den virkelige verdens slyngler er nogle helt andre, som Søren Vinterberg antyder: “Når bøger bliver diskuteret på den måde mange år efter deres udgivelse, har det tit et politisk øjemed. Det er et påskud til at rejse en aktuel diskussion.” Nemlig den ganske afskyelige maner med at ville tage hvad som helst som gidsel når bare det kan fremme egen sag.

Nu venter jeg bare på – det har jeg faktisk gjort i årevis – at et disse moraliserende mennesker ved et tilfælde skal falde over Charles Bukowskis “Stiverter” (Borgen 1980) og læse den til ende.

__________

(1) Dommens dag: Er Tintin racist? Politiken, 5. maj 2010
(2) op cit
Ill. fra forsiden af Tintin i Congo.

Slaveri.

Under overskriften “Sådan malker Apple sine kernekunder” kan man i Politiken læser om den 29-årige it-supporter (!) Mark Barner fra Vesterbro, som

“er så passioneret omkring Apples elektronik, at han brød ud i tårer, da hans daværende kæreste forærede ham den første version af iPhone, importeret fra USA.”

“På seks år har Mark Barner ejet i alt otte computere, tre musikafspillere og tre telefoner fra Apple. Han er ikke bleg for at kalde sig nørd, så han skal ud og have iPad’en hurtigst muligt.”(1)

Nørd er ikke lige det ord som falder mig ind, men det virkeligt interessante er ikke så meget påstanden om lige netop dette produkts fortræffelighed, som det nærmest religiøse tilhørsforhold til logoet og endda til fællesskabet:

»For mig handler det dog også om at være med i æblebanden, hvor man kan sige: Jeg kan huske, dengang iPad’en kom«, siger Mark Barner.

[...]

»Apple formår at kombinere et lækkert design med en gennemarbejdet funktionalitet og en nærmest intuitiv brugervenlighed. Og så er det et brand med en fantastisk identitet; hvilke logoer er lige så simple?«, spørger Mark Barner og peger på det afgnavede æble på sin bærbare.(1)

Hvad med det her?

Ikke bare mere simpelt, men også med lidt mere indhold, ikke?

Spørgsmålet er om ikke begejstringen over brandets “fantastiske identitet” fortrinsvis burde være til stede på den anden side af disken – det er sælgers våben og virkemiddel, ellers er købers valgfrihed og kritiske sans for alvor sat over styr. Men hov, det ved Mark Barner faktisk godt.

»Apple har ikke belønnet de eksisterende, loyale kunder på sin vej opad, og det har jeg meget svært ved at forstå. De har en snobbet tendens til at sige til os, at »I vil alligevel købe vores produkt uanset hvad. Og det er selvfølgelig rigtigt«.(1)

Her kan man for alvor tale om en manglende evne til at lægge to og to sammen.

Det er et godt eksempel på den undertiden afgrundsdybe forskel på det at vide noget (“og det er selvfølgelig rigtigt.”) og på at kunne drage en nyttig erkendelse deraf (“og det har jeg meget svært ved at forstå”). Et eksempel på en form for frivilligt økonomisk slaveri som nok er langt mere udbredt i vor del af verden, end man umiddelbart skulle tro.

__________
(1) Jacob Sorgenfri: Sådan malker Apple sine kernekunder. Politiken d. 29/3 2010.
Ill. fra http://www.publicdomainpictures.net

Forventeligt, ikke?

Her er en man har gået og ventet på gennem noget tid; Phil Jones indrømmer at det hele ikke er så simpelt som mange gerne vil tro.

  • Der har ikke været nogen global opvarmning siden 1995
  • Der har været varmere ikke-menneskeskabte perioder end nu (f. eks. år 800-1000)
  • At vigtige data der ligger til grund for hockey-staven er “gået tabt”

I følge Daily Mail “Professor Jones told the BBC yesterday there was truth in the observations of colleagues that he lacked organisational skills, that his office was swamped with piles of paper and that his record keeping is ‘not as good as it should be’.“(1)

Når man sammenholder dette med at Europol har konstateret at der på 18 måneder er blevet svindlet med CO2-kvoter for 38 mia.(2) kan man kun læne sig tilbage i stolen og glæde sig til næste kapitel i denne ret forudsigelige thriller om internationalt massehysteri og forretningsmæssig innovation!

__________
(1) Climategate U-turn…, Dailly Mail d. 14/2 2010
(2) Her og her.

Racismens Grænseland – 2

Jeg drømte forleden en drøm om en småtyk ældre kvinde som alene hjemme sammen med sine to små børnebørn, en aften blev overrasket ved at en ældre fuldskægget mand brød ind i hendes hus og med en økse i hånden begyndte at hugge løs på hende mens hun forsøgte at skjule børnene bag sig i et desperat forsøg på at redde dem fra overfaldsmanden, men det var naturligvis forgæves; med blodet sivende fra flere dybe og dødelige sår på kroppen og i hovedet og mens hun holdt sine blotlagte tarme i hænderne, måtte hun hjælpeløs se til mens øksemanden gik forbi hende og over mod børnene og i det han passerede dem vendte han sig mod hende og kløende sig i det lange filtrede skæg sagde han med stemmen fuld af forundring de sidste ord hun hørte i sit liv: Din tåbe, tror du virkelig, blot fordi jeg stræber dig efter livet, at jeg også vil slå børn ihjel…

Nu var det egentligt ikke en drøm så meget som det var en dagdrøm, men jeg kan virkelig heller ikke klare tanken om Karen Thisted, der endnu engang udstiller sig selv og sine ganske begrænsede evner for rationel tankegang. At hun angriber Kurt Westergaard for hvordan han reagerede overfor en i hans hjem indtrængende øksesvingende tosse er der ikke grund til at gå ind i, ingen kom til skade i den sag – udover tossen – og derfor er der ikke noget at diskutere.

Det har intet med ytringsfrihed at gøre at blive ved med at råbe op om sig selv og sine kunstneriske rettigheder, og jeg er så irriteret over, at vi danskere skal blive ved med at lide under, at Kurt Westergaard ikke kan få nok af sine fem minutters berømmelse.(1)

Skriver Thisted og dertil er der to ting at sige.

Jo, det har så sandelig noget med ytringsfrihed når man bliver stræbt efter livet fordi man han begået en tegning og man skal da på det nærmeste være total idiot hvis man ikke indse det.

Det kan godt være at Fru Thisted er irriteret over at over at danskerne skal lide under konsekvenserne af Westergaard-sagen, men at lade det gå ud over Westergaard, svarer til at sige at alle de Københavnere der føler sig generet at den verserende bandekrig da bare kan flytte til Jylland.

Meget fornuft er der ikke i konen, men det kommer vel heller ikke som en overraskelse.

I samme kategori som Karen Thisted, omend med betydelig mere intelligens og sproglig pondus, finder vi Rune Engelbreth Larsen, der på samme måde som Karen Thisted brugte mordforsøget på Kurt Westergaard som afsæt for endnu et angreb på både tegneren og politiet. Rune Engelbreth Larsen skriver:

Det er chokerende, at karikaturtegneren Kurt Westergaard, der er Danmarks vel nok mest truede person, har så utilstrækkelig beskyttelse, at det åbenbart let kunne lade sig gøre for en attentatmand at trænge ind i hans hus med kniv og økse.

Næsten rent lykketræf reddede Westergaards liv, da han nåede at forskanse sig i et sikkert rum, men først minutter senere dukkede kavaleriet op og fik uskadeliggjort attentatmanden i en skudveksling.

Når dét er sagt, er det selvfølgelig langt mere forkasteligt, at en afstumpet gerningsmand – og enhver anden med lignende tanker og ønsker – er parat til at dræbe en gammel mand, der har tegnet en karikaturtegning på opfordring.

Westergaards karikaturtegning er en propagandategning i samme genre som antisemitiske karikaturer fra 1930′erne, om end møntet på alverdens muslimer frem for alverdens jøder, og i Jyllands-Postens karikaturprovokation skriver den sig ind i en standende antimuslimsk tendens i dansk debat og politik, hvis værste eksempler ligeledes har paralleller til samme tidsperiodes antisemisme.(2)

Der er meget langt til Voltaire i dette slet skjulte angreb på både Westergaard og ytringsfriheden og selv om det nok så kendte citat fra Voltaire endda prydede omslaget på et nummer af Engelbreth Larsens eget tidsskrift Faklen, engang for længe siden, har han enddog meget svært ved at formulere en uforbeholden fordømmelse af mordforsøget på Westergaard og det i en sådan grad at man efterlades med en slem mistanke om at det heller ikke er noget han ønsker.

I sidste ende er det ytringsfriheden der tages som gidsel af både Thisted og Engelbreth. Spørgsmålet om ytringsfrihed eller ej er pricipiel. Derfor må og skal den holdes fri af alle forbehold udspringende af moral, etik, religion, god opførsel og god smag, da enhvert forsøg på at inddrage disse i diskussionen mudrer og forvirrer debatten da den underlægger eller sidestiller pricipielle spørgsmål med praktiske hensyn.

__________
(1) ‘Du er en antihelt, Kurt Westergaard’, Ekstra Bladet, d. 5. januar 2010
(2) Forkasteligt attentatforsøg mod Westergaard – og PET-svigt?, Politiken, d. 2. januar 2010

Poetisk retfærdighed – 2

Politiken har opdaget at fabrikanter af færdigretter snyder med billederne på pakken: indholdet i pakken svarer sjældent til pakkens indhold. Eller med Politikens egne ord: “Billeder på færdigretter viser mere lækre retter med flere bestanddele end i pakken.”

Vi siger “Velkommen til Jorden”. Hernede var der ingen der ikke vidste det i forvejen.

Er der nogen ved sine fulde fem (eller rettere nogen der selv på noget tidspunkt har prøvet at lave mad) som kan tro at præfabrikeret ‘peberbøf’ med flødekartofler, grøntsager og sauce nogensinde ville kunne emballeres på en sådan måde at det skulle kunne serveres som billedet på pakken viser? Når det også samtidig forventes at retten skal kunne tilberedes på 3 minutter i microbølgeovn?

Hvad der end måtte være af ubehageligheder i pakken er det vel en passende straf for at overlade sit aftenmåltid (og liv?) i hænderne på et firma som kalder sig Findus. Rejs dig fra sofaen, din dovne hund, sluk for X-Faktor og Vild med Dans eller hvilket andet mangel på indhold du ellers fylder dit alt for korte liv med og bevæg dig ud i dit køkken, tag dit liv i dine egne hænder. Bagefter kan du så melde dig ind i en danseskole, hvis dansen virkeligt betyder så meget for dig.

Suk! På den anden side er Peberbøf fra Findus jo egentlig en passende ledsager til aftenens meningsløse TV-tidsfordriv. Det er jo slet ikke maden på billedet som Findus foregiver at sælge, men drømmen om den; drømmen om det som ligger langt uden for rækkevidden af den dumme, den dovne, den stakkels som i sofaen kan indtage drømmen om et måltid mens han på TV får serveret drømmen om et liv.

__________
- Færdigmad lyver på pakken, Politiken, 26. januar 2010.

Racismens Grænseland – 1

I følge Jyllands-Posten i dag, viser en undersøgelse som regeringens burkaudvalg har fået foretaget, at antallet af kvinder i Danmark som jævnligt ifører sig denne, helt sikkert ikke særligt populære klædedragt, er 0,000001%. Det er jo et lidt abstrakt størrelse at forholde sig til, så man kunne også bare sige at tallet er tre. Tre, som i lidt flere end halvdelen af fingrene på din ene hånd.

Langt værre(!) står det til med en anden heller  ikke så populær klædedragt, for undersøgelsen viste at der er mellem 5000% og 6500% flere som jævnligt ifører sig niqab. 5000% er måske også et lidt svært tal at forholde sig til, så lad os bare sige at tallet er mellem 150 og 200. Heraf er lidt færre end halvdelen (60-80) danske kvinder, der er konverteret til islam.

En smule intelligens er der tilsyneladende til stede i dansk politik, for JP skriver:

Foreholdt undersøgelsens resultater mener Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, at det nu er svært at sætte lighedstegn mellem brugen af niqab og kvindeundertrykkelse.

»Jeg er overrasket over, hvor mange danske konvertitter, der er. Man kan ikke sige, at de er mere undertrykte end folk, der frivilligt går ind i Scientology eller Moon-bevægelsen. Jeg har svært ved at sige, at de ikke gør det frivilligt,« siger Karsten Lauritzen.

… og det har han jo nok ret i. Anderledes forholder det sig hos de konservative, hvor Henriette Kjær føler trang til at udtale sig og det slippe hun ikke heldigt af med:

»Spørgsmålet er, hvorfor de har taget dragten på. Man skal da være lidt underlig, hvis man frivilligt tager burka eller niqab på. Der må stadig være et element af tvang i det, ellers er det en provokation,« siger politisk ordfører Henriette Kjær (K).

Ræsonnementet i ovestående er følgende: Hvis nogen skulle have lyst til at foretage sig noget som ikke også Henriette Kjær har lyst til at foretage sig, så er der kun tre muligheder. Enten er de “underlige” fordi de gør det eller også er de blevet tvunget til det eller også gør de det for at provokere, hvilket også må siges at være frivilligt  og så er  de stadig underlige. Denne måde at tænke på kaldes også enfoldighed – at man ikke kan forstå at nogen skulle have andre ønsker for livet og verden end ens egne.

Men dermed er morskaben ikke ovre. Dansk Folkeparti, som med undersøgelsen har måtte se deres hjerteblod blive noget fortyndet, kæmper det bedste de har lært for ikke at tabe ansigt. Det lykkedes ikke:

»Jeg synes, at det er et højt tal. Jeg havde faktisk forventet, at det var lavere, når man hører nogle af de kritiske røster, der har været fremme. Vi er først og fremmest principielle modstandere af, hvad burkaen og niqab står for. Det er vi, uanset om der er tale om 1 eller 5.000 kvinder med niqab,« siger Martin Henriksen, medlem af Dansk Folkepartis gruppeledelse. (min fremh.)

“It is hard to believe that a man is telling the truth when you know that you would lie if you were in his place,” sagde Mencken engang for længe siden og det kan der unægteligt være noget om.

Et højt tal? Hvad ville et lavt tal have været? Vi er nede i de størrelser hvor der er 3-5 gange så mange selvmord årligt. Der er 2-3 gange flere dræbte i trafikken årligt. Der er adskillige gange flere nynazister i Danmark. Der går flere dømte drabsmænd rundt i samfundet end der går kvinder med niqab eller burka!

Tager man ikke et nyt standpunkt når ens formodninger viser sig ubegrundede afsløres det at der kun er tale om fordomme, men man havde måske heller ikke ventet så meget andet. I hvertfald siger den opmærksomhed som er blevet denne beklædningsgenstand til del og som Martin Henriksen stædigt fastholder – alt til trods – helt ned til om det så drejede sig om en enkelt person, en del om hvilke motiver som ligger bag.

__________
(1) Tre burkakvinder i Danmark, Jyllands Posten, d. 12/1 2010

Manipulation

Statsadvokaten er i gang med at undersøge den episode, hvor en 34-årig psykisk syg mand blev skudt i hovedet og dræbt efter at have angrebet to betjente med en kniv. Efterfølgende er politiet blevet beskyldt for ikke at være uddannet godt nok til at håndtere sådanne tilfælde. Det er dog ikke korrekt ifølge chefpolitiinspektør Jørn Aabye fra Nordjyllands Politi. I følge ham var den ene af de to betjente en såkaldt intrængningsleder som er særligt uddannet til at tage sig af potentielt farlige gerningsmænd:

Han var særligt uddannet og kendte de rigtige taktikker.(1)

At anholdelse af en psykisk syg i sidste ende skulle handle om blot at bruge den rigtige taktik lyder i mine ører ikke helt rigtigt. Taktik kommer man vist ikke langt med over for mennesker som er emotionelt ude af balance og som handler irrationelt. Jeg havde måske været mere rolig om Hr. Aabye havde talt om indfølingsevne. Taktik lyder i denne sammenhæng mere som elefanten der tramper rundt i glasbutikken.

Endnu værre er det måske at Hr. Aabye på grund af statsadvokatens efterforskning er afskåret fra at udtale sig om sagen og så ikke bare gør det alligevel, men oven i købet går ud og frikender sine folk i pressen:

Men man skal kende detaljerne for at forstå, hvorfor det ikke lykkedes at anholde manden, som det var tænkt, og hvorfor lederen måtte trække sit tjenestevåben mod ham. Men det er jeg afskåret fra at fortælle om på grund af statsadvokatens efterforskning.(1)

Stakkels mand! Her er et par af Aabys ansatte noget så uretfærdigt genstand for en efterforskning og så er han afskåret om at forklare det overfor pressen. Men så er det mindste Aabue kan gøre da at få fortalt hvor uskyldige de er og få fortalt at det kun er regler der forhindrer ham i at gøre det klart for os alle.

Hvis det ikke allerede er strafbart at bruge pressen i et forsøg på at påvirke en ingangværende efterforskning, så burde det afgjort være det.

__________
(1) Politichef: Kvæstet betjent var særlig uddannet. Politiken d. 16/11 2009

Døden IV

Videre i kategorien Døden, med uddrag fra Iliaden(1), hvor det straks går løs i munter strid og fire tapre krigere må lade livet.

457     Først Antilochos vog en tapper og malmklædt Troer,
458 Djerv blandt Forstridshelte, Thalysios’ Søn Echepolos.
459 Først hans haaromflagrede Hjelm i Spolen han ramte,
460 Spydet i Panden ham foer, heelt ind gjennem Benet sig trængte
461 Kobberets stingende Od, og Mulm omhylled hans Øine;
462 Brat han faldt, som et styrtende Taarn, i den hidsige Kampfærd.

463 Flux den Faldne ved Fødderne greb den Helt Elephenor,
464 Chalkodons Søn, som var Drot for Abanternes modige Skare;
465 Ivrig han slæbte ham bort fra Spydenes Ram, for hans Rustning
466 Strax af Krop ham at drage, dog kort blev denne hans Idræt.
467 Just som han Dødningen slæbte, den Helt Agenor det mærked,
468 Og i hans Side, som blottet for Skjold stak frem, da han Kroppen
469 Bøied, han jog ham det kobberne Spær, og gav ham sin Helsot.
470 Saa forliste han Livet; en gruelig Dyst om den Faldne
471 Mellem Achaier og Troer sig reiste paastand, og som Ulve
472 Foer mod hinanden de løs, og Mand slog Mand saa han tumled.

473     Aias den Telamonide nu først Simoeisios dræbte,
474 Manden Anthemions blomstrende Søn; ved Simois’ Bredder
475 Havde hans Moder ham født, da hjem hun vandred fra Ida,
476 Hvor hun var fulgt med Forældrene hen at besee deres Hjorder;
477 Derfor de havde ham kaldt Simoeisios; sine Forældre
478 Lønned han ei for sin Barndoms Tugt, thi stakket hans Livstid
479 Blev, der han faldt betvungen med Spyd af den modige Aias.
480 Just som han vandrende kom, traf Telamons Søn ham i høire
481 Bryst ved Vorten, og tvers gjennem Skuldren den kobberne Spydsod
482 Gik, og i Støvet til Jord han styrtede plat som en Poppel,
483 Som paa en stor siidliggende Eng opvoxed i Mosen,
484 Glat om Barken, men Grenene skjød i Veiret om Toppen,
485 Og med det blinkende Jern Vogntømreren fælder dens Stamme,
486 Fælger at krumme deraf til Hjul for en prunkende Vognkarm,
487 Strakt den ligger ved Bredden af Flod for at tørres i Luften;

488 Saa Simoeisios faldt, Anthemions Søn, for den ædle
489 Aias, men flux mod denne sit skærpede Spyd gjennem Stimlen
490 Antiphos slynged, Kong Priamos’ Søn med det brogede Pandser;
491 Rigtignok feiled han Aias, men Leukos, Odysses’s bolde
492 Svend, i Lysken han traf, da han Dødningen slæbte tilside;
493 Ned over denne han styrted, og Liget af Hænderne faldt ham.

Dette er sikkert ikke rare måder at dø på, omend at blive truffet i panden af et spyd sikkert er en hurtig og derfor relativt smertefri måde at forlade denne verden på. At blive truffet i lysken er en knap så hurtig død, men lige så sikker og derfor et kendt og brugt mål for sværd og spydkæmpere.

Men det der falder mig ind når jeg lige nu læser dette, er noget helt andet, nemlig fraværet af sentimentalitet, sammenlignet med overskrifter som “Iran hangs young woman for teenage crime she denied” som man kunne læse i medierne for ikke så længe siden. At fængsler i alle lande er fyldt med fanger uskyldige udi egen indbildning er der vel intet nyt i, ejheller at enkelte af dem rent faktisk er uskyldige, men hvorfor lige netop sager som den sag får så megen opmærksomhed kan måske nok undre. “Iran henretter kvindelig kunstner” var overskriften i Politiken. (2)

Og så alligevel ikke. Det har tilsyneladende ingen betydning at den nu henrettede sammen med en ven brød ind i og dræbte beboeren af et hus, tilstod mordet og uanset om tilståelsen senere blev trukket tilbage, i det mindste stadig er medskyldig i mord, når bare hun senere i fængsel bliver kunstner, for så er billedet af et totalitært, repressivt, middelalderligt iransk system der henretter en sød ung kvinde er jo en ren mediervinder.

For de forargede der kan samles på protesthjemmesider og sende protestbreve til de iranske myndigheder og forlange dette og hint er gevinsten umiddelbar: med forargelsen over andres ondskab og umenneskelighed følger uvilkårligt følelsen af egen moralske overlegenhed og så hedder det pludseligt:

… her execution was the shortest, fastest, and most effective way for Islamic Republic of Iran to let the rest of the world know it has no intention of negotiating anything with anyone.

My heart weeps for the youth and talent which had to be sacrificed to send the ominous message to the world.(3)

Ungdom og talent? Man kan – ganske usentimentalt – hævde at det forspildte hun selv da hun traf de valg hun nu engang gjorde. Men det står selvfølgelig enhver frit for at læse det de vil ind i historien og dermed få det ud af den som de ønsker.

__________
(1) Iliaden, Wilster
(2) http://politiken.dk/udland/article701873.ece
(3) http://www.iranian.com/main/node/63031

Om at slå ihjel.

“Af 27.574 efterladte geværer, som i 1863 blev samlet op efter slaget ved Gettysburg, var mere end 90 procent ladt, selv om det 19:1- forhold, der var mellem ladetiden og skuddet, logisk burde tale for, at kun omkring fem procent  af geværerne burde have været ladt og klar til brug, da deres ejere smed dem fra sig. Næsten halvdelen af geværerne – tolv tusinde – var faktisk ladt mere end en gang, og seks tusinde af geværerne havde mellem tre og ti skud stoppet ned i løbet. Den eneste fornuftige forklaring er, at et meget stort antal soldater ved Gettysburg, både i Nordstatshæren og i Sydstatshæren, nægtede at affyre deres våben selv i nærkamp, og formentlig brugte tiden på ladeprocessen, og blot lod som om de skød, når en anden i nærheden virkelig skød, i et forsøg på at skjule deres indre flugt fra drabsprocessen. Og ganske mange af dem, som faktisk skød, sigtede formentlig med vilje alt for højt.” (1)

Et absolut ikke enestående, men interessant vidnesbyrd om menneskets karakter, som sammenholdt med Brownings(2) demonstration af hvordan en gruppe mennesker – helt almindelige, midaldrende, arbejderklasse – kan bringes til at myrde tusinder af mænd, kvinder og børn, tillader os at konkludere at mennesket som mennesker er flest, viljeløst adlyder de mest afskyelige ordrer når de kommer fra autoriteter og, for egen bekvemmeligheds – ikke princippernes! – skyld, sniger sig udenom pligter hvis muligheden opstår.

__________
(1) Gwynne Dyer: Krig, Borgens Forlag 2004
(2) Christopher Browning: Ordinary Men: Reserve Police Battalion 101 and the Final Solution in Poland, New York 1993
Begge bøger anbefales på det kraftigste.

Ansvar?

En 16-årig knægt dømt for at slå et avisbud ihjel er flygtet fra den sikrede institution Stevnsfortet i fredags.

Den 16-årige ønskede at spille bold og efter at have fået adgang til basketballbanen kravlede han derefter over et fem meter højt hegn og forsvandt og det er jo egentligt ganske forståeligt – friheden  har en umådelig tiltrækningskraft på mennesker, især de der ikke har for meget af den i forvejen.

Efterfølgende kom lederen af institutionen med en udtalelse:

Der er ikke noget at bebrejde medarbejderen, siger institutionens chef, Kaj Lauritsen. (Politiken)

Sympatisk, ikke? Det er i hvertfald ikke medarbejderen som havde opsynet med den unge voldsmand, som skal have skylden i pressen. Sådan taler en rigtig leder.

Men hov, så var der heller ikke mere mandfolk i Kaj Lauritsen for straks efter skal eget ansvar da også fralægges, fraskrives og undsiges:

»Hvis de vil stikke af, kan vi ikke forhindre det. Der har ikke været nogen forvarsler om, at han og kammeraten var parat til at rømme, og reglerne er blevet fulgt«, siger Kaj Lauritsen. (Politiken)

Det er sgu da også for frækt at de unge bare stikker af uden forvarsel. Så er de jo slet ikke til at holde styr på!

Men reglerne er i det mindste overholdt, så ingen har noget i klemme…

I øvrigt: hvis de ungdomskriminelle ellers kan komme og gå som det passer dem, hvori består så forskellen mellem en sikret og ikke sikret institurion?

Pirater

Pirater

Illustration lånt fra thepiratebay.org som nu også Fullrate har lukket for adgang til.

Enhver idiot kan omgå spærringen let og det er ikke ulovligt at gøre det. Det gør i sig selv det hele temmelig latterligt, men endnu mere mærkeligt er det vel at noget lignende ikke er tilfældet med for eksempel Mininova hvor forsiden denne morgen to dage efter Oscar-uddelingen viser at det vist ikke ville tage mange minutter at downloade “Slumdog Millionaire”, “Milk” eller “Man on Wire”.

Fordom!

Jeg tror nok jeg ved hvilke associationer der løber gennem dit hovede når du ser nedenstående billede.

Ikke at jeg ved hvordan din viden om historien er blevet til eller hvilke billeder dette fotografi fremkalder for dit indre øje, men det er overvejende sandsynligt at det er billeder fra perioden 1933-1945 eller i hvertfald senere dramatiseringer af begivenheder der fandt sted i den periode.

I virkeligheden er det jo bare en fordom fra din side. Ovenstående stammer fra en bygning i Pune i Indien. Hagekorset et 5000 år gammelt symbol der gennem de sidste 3000 har været anvendt af mange folkeslag i stort set alle verdensdele. Fælles for alle disse anvendelser er at det er et symbol med positive konnotationer.

Hvorfor associerer vi så uvilkårligt til noget helt andet når vi præsenteres for dette symbol? Det gør vi fordi at een relativt kortvarig brug af symbolet af en relativt lille gruppe mennsker i en begrænset del af verden får uforholdvis stor betydning, når vi præsenteres for symbolet i den betydning igen og igen og igen til den fylder så meget at den bliver styrerende for vores associationer.

Vi bliver fordomsfulde og fælder domme på forhånd uden kendskab til sagen. Vores meninger bliver forudfattede og dermed tilfældige forhold til hvad der er rigtig eller forkert. I ovenstående tilfælde er det måske uden den store betydning, da den handler om et simpelt sagsforhold og den rette sammenhæng kan let opklares (for alle andre end den totale ignorant der sikkert ville slutte, at så må de nok være nazister i Indien!).

Anderledes forholder det sig når det for eksempel handler om tyskernes mildest talt fordomsfulde forhold til jøderne i samme periode. Her er et billede der for mange mennesker til andre tider ville have ganske anderledes associationer end det gør for flertallet af os i dag:

Her opklares misforståelsen ikke helt så enkelt som med ovenstående symbol; det handler om et langt mere komplekst sagsforhold. Her er fakta langt mere omfattende – vi skal til at forklare kulturer og religioner – og stoffet bliver langt mere besværligt at sætte sig ind i og derfor bliver det også langt mere usandsynligt at det overstiger menigmands evner og muligheder og at ethvert arbejde i den retning let spoleres af politiske plattenslagere som f. eks. det tyske nazistparti. Det er ulige meget lettere at foretage simple generaliseringer over et helt folkeslag end det er at forklare den udenforstående om dette folks skikke og traditioner.

Pointen er den nedslående, at fordomsfri stillingtagen er umulig uden et betydeligt arbejde med at oplyse sig selv (eller andre) og at for det store flertal er fordomsfri stillingtagen umuligt i langt de fleste forhold, at det for en lille gruppe måske nok er muligt i nogle sager, men at det for alle er helt umuligt at overkomme i alle sager.

Som udgangspunkt bør man spørge sig selv “Hvad ved jeg egentligt?” før man villigt overgiver sig til det man har hørt. Det kræver overvindelse og viljestyrke og kan undertiden være ganske svært. Som en service til vores læsere har jeg lavet en lille test, som man kan øve sig på. Hvor meget af det du tænker når du ser testens billede stammer fra konkret viden og hvor meget stammer fra simpel fordom. Hvis du tør, så er den her.

__________

Billedet af hagekorset er fra http://www.flickr.com/photos/shrimaitreya/2229030660/in/pool-swastika fundet via http://www.reclaimtheswastika.com og “Der Ewige Jude” er en filmplakat.

A propos blasfemi

Rops

I disse tider hvor alle taler om hensynet til muslimers religiøse følelser, så bragte Weekend Avisen i fredags dette maleri af Félicien Rops, i en omtale af en udstilling på Gl. Holtegaard:

Gad nok vide hvorfor der ikke er nogen der siger noget til det?

Men…

Uffe_Hitler

Jeg er uenig i, hvad du siger, men jeg vil
indtil døden forsvare din ret til at sige det.

Vi kender vist alle det forbehold visse mennesker kommer med, når man diskuterer indvandrerspørgsmål med dem: “Jeg er ikke racist, men …” og som vist ikke betyder andet end at personen er racist i en eller anden udstrækning, men ikke vil eller kan stå ved det. Forbeholdet fandt en ny anvendelse under Muhammedkrisen, hvor flere offentligt kendte personer forsøgte at underminere ytringsfriheden med et “Selvfølgelig har vi ytringsfrihed, men …”

I går stødte jeg på det endnu en gang, hvor det – omend udtalt knap så direkte – i betydningen “Selvfølgelig må man ikke slå karikaturtegnere ihjel, men …” blev andvendt af Rune Engelbreth Larsen i hans blog på Politikens hjemmeside. (1)

Rune Engelbreth Larsen beskæftiger sig med det dybt problematiske forhold at mennesker alene på politiets mistanke kan udvises af landet. Men ikke desto mindre finder REL anledning til at benytte lejligheden til at angribe tegner Hans Westergaard:

Der er altså endnu ingen beviser for, at de tre vitterlig planlagde at myrde Kurt Westergaard – men hvis de gjorde, er det indlysende afskyvækkende og helt uacceptabelt, uanset at hans karikatur i et historisk perspektiv er en hårdkogt propagandakarikatur, der er beslægtet med traditionen for antisemitiske karikaturer fra 1920′erne og 30′erne. Dette er naturligvis ikke skyggen af ‘formildende’ omstændigheder for at ville dræbe en tegner for hans stregtegninger.

Hvad er det så en formildende omstændighed for ville dræbe et menneske for, fristes man til at spørge. Måske en formildende omstændighed for at ville dræbe en mand for hans blasfemi.

Bortset fra det, må man undre sig over hvorfor en kommentar omkring retssikkerheden i Danmark absolut skal indeholde et angreb på en person der er sagen fuldstændig uvedkommende? Altså offeret for et af de ofre som det retssikkerhedsmæssige overgreb er begået imod? Hvorfor, med mindre det skal bruges til at mistænkeliggøre personen og lette anklagen mod dem som REL søger at forsvare.

Det er jo et velkendt kneb at man kan bortlede opmærksomheden fra den anklagede ved at svine offeret til. Sjov nok var lige netop dette et tema i Rune Engelbreth Larsens tidsskrift Faklen, da det bragte et tema om “selvtægt mod voldtægt” og beskæftigede sig med “lovens legalisering af voldtægt” og brugte et par spalter på “mistænkeliggørelsen af offeret”.

Bortset fra det, er det jo en svinestreg af rang når man på ovenstående vis vælger spille nazikortet. Det er et nemt – ofte for nemt – men også virkningsfuldt argument: “Sådan gjorde nazisterne også!” I denne som i andre sammenhænge er det dog alt for nemt da ligheden med nazistisk propaganda ikke umiddelbart er til at få øje på; i hvert fald ikke i højere grad end i denne karikatur:

… som selvsamme nummer af Faklen i øvrigt bragte – som det ses – under overskriften “Kampen mod fascismen.”(3) Hvad er så denne tegning beslægtet med? Hvad skal den vise andet end at de naive mennesker der har stemt på Uffe ikke har kunnet gennemskue uhyret? Hvad bliver de qua denne tegning stemplet som?

Et andet tidligere medlem af Faklens redaktion, Kristian Beedholm bringer sig på banen med en kommentar:

Når Rune skriver, at den er i tråd med jødefjendtlig satire op til anden verdenskrig, så er det uimodsigeligt objektivt korrekt.(4)

Ak ja, både uimodsigeligt og objektivt på en gang. Der spares sandelig ikke på krudtet. Hvad der til gengæld ikke er uimodsigeligt objektivet er følgende udsagn fra Kristian Beedholm:

Hvis jeg tegnede en Heilende Anders Fogh med Hitlermoustache og så forklarde, at det bare var en kommentar til latterligheden af, at man sammenlignede AFR mit dem Führer, så ville jeg formentlig ikke undgå en dom af en eller anden slags. Også selvom jeg gjorde mig umage med at male i en ironisk streg og havde de nævnte erklærede motiver.(5)

Undertegnede tillader sig at betvivle dette med udgangspunkt i ovenstående tegning som Kristian Beedholm selv var med udgiver af. Jeg tror ikke nogen som helst blev dømt i den forbindelse.

Og så skal Hans Westergaard ellers tilsvines af Rune Engelbreth Larsens håndgangne mand Kristian Beedholm; Hans Westergaard betegnes som både “mildest taget naiv” og “cerebralt udfordret”.

I det hele taget må man sige at der er løbet meget vand i åen siden Rune Engelbreth Larsen samlede en række århusianske studerende under sig som redaktør for Faklen. Således havde Faklen nr. 9 fra 1998 som motto et citat af George Bernard Shaw: “All great truths begin as blasphemies.“(6)

Ytringsfrihed er ytringsfrihed. Den har ingen begrænsninger og angreb på den skal ikke forsvares med beskyldninger om at en eller anden har sagt noget upassende, blasfemisk eller uyndefuldt. Ytringsfriheden må være absolut hvis den skal fortjende sit navn (jvf. mottoet for Faklen nr. 4, Rosa Luxemburgs ord: “Freiheit ist immer nur Freiheit des anders Denkenden.”) Og det ville da i ørvigt klæde de tidligere medlemmer af Faklens redaktion at ihukomme det citat af Voltaire, som pryder indledningen på denne artikel og som var mottoet fra Faklen nr. 3.

__________
(1) http://blog.politiken.dk/engelbreth/2008/02/13/den-tilbagevendende-karikaturkrise/
(2) Faklen nr. 4 1997
(3) Dette er langt fra det eneste af Jørgen Bitschs tegninger i Faklen, der synes at hælde mere mod det ondskabsfulde end det humoristiske.
(4) http://blog.politiken.dk/engelbreth/2008/02/13/den-tilbagevendende-karikaturkrise/
(5) op. cit.
(6) Tidskriftet Faklen havde som regel ingen tekst på bagsiden, andet end et markant citat, et motto om man vil, der skulle illustrere Faklens projekt.

Etikette!

Hysteriet mod rygning og rygere vil ingen ende tage. Nogle af landets mest nidkære antirygningsfanatikere er ansat i Odense Kommune, hvilket f. eks. de kommunale dagplejere har fået at føle. Man hvad gør man når rygeren ikke er ansat i kommunen og i øvrigt befinder sig i et privat hjem? Odense Kommunale Ældrepleje omdeler en seddel til de ældre der får besøg af rengørings- eller plejepersonale:

Lad røgen ryge – mens vi besøger dig

Folketinget har vedtaget en ny lov om
røgfri miljøer, der handler om rygepolitik
i det offentlige rum. Formålet med loven
er at få flere røgfri miljøer, så ingen ufri-
villigt udsættes for passiv rygning.

Når vi er i dit hjem, er dit hjem vores ar-
bejdsplads. Derfor beder vi dig tage hen-
syn og ikke ryge, mens fx plejepersonalet
eller rengøringshjælpen er på besøg hos
dig. Det vil også være god etikette, hvis
du lufter ud, inden vi kommer i dit hjem.

Tak fordi du viser hensyn!

Venlig hilsen
Odense Kommunale Ældrepleje

Spørgsmålet er om det kan kaldes god etikette at bede folk lufte ud, inden man kommer i deres hjem. Undertegnede ville i hvert fald anse en sådan opfordring for at være temmelig uforskammet.

Ha’ en smøg?

Politiken bringer i dag historien om en amerikansk undersøgelse som “dokumenterer, at børns risiko for at blive rygere øges, hver eneste gang de ser en film, hvor skuespillerne ryger. ” (1) Det fremgår desuden af udnersøgelsen der er foretaget blendt 9 til 12 årige børn, “at når 100 børn begynder at ryge, så gælder det for 35 af dem, at de er begyndt, fordi der bliver røget i film.”

Vi tillader os at tvivle lidt på validiteten af en sådan undersøgelse, der lyder lige lovlig firkantet for vor sunde fornuft. Men lad nu det ligge. I kølvandet på undersøgelsen finder vi – ikke overraskende børnelæge Vibeke Manniche, der mener at rygning som minimum skal forbydes i børne og ungdomsfilm: “Jeg vil strække mig langt for at beskytte børn mod den her farlige cigaret,” siger hun.

Vi fornemmer galskaben og kvitterer ved at vise et billede af en rygende mand:

… og spørger så ganske retorisk: Og endnu vigtigere: Hvis den påvirkning en cigaretrygende person har på børn og unge kan påvises med så stor nøjagtighed, hvorfor så ikke lave lignende undersøgelse der viser hvordan afbildningen af og vold og død påvirker samme gruppe? Det er jo noget der indgår i de fleste film og er vel et endnu større problem. Fjern det fra filmene, omgående!

Eller hvad med kriminalitet i det hele taget? Der er alt for meget af den slags i film nu om dage, de unge kunne jo lære noget af det. Ud med det!

Og hvad med fedme? Fedme er jo en endnu større risiko for befolkningen end rygning er reduceret til, så væk fra filmene med al mad der ikke er broccoli og gulerødder og væk med alt det slik fra biografernes forhaller.

Vi aner perspektiverne: gode sunde moralsk opbyggelige film, der kan fortælle os om hvad der er rigtig og godt og sundt og pænt og dejligt og rart og hyggeligt på den fine og helt ufarlige måde, som kun en moralitetens forkæmper kan elske.

Uhyggeligt, ikke?

__________
(1) Cigaretter på film får børn til at ryge, Politiken, d. 4. feb 2008 kl. 07:08
(-) Billedet er af den berømte Marlboro Man, kåret som den mest indflydelsesrige mand, blandt “the 101 Most Influential People Who Never Lived“. Undertegnede kan endnu huske musikken fra de fascinerende Marlboro reklamer han så i biografen som barn. Men begyndte at ryge gjorde han aldrig.

Logik for høns? IV

Et flertal af københavnske politikere ønsker – i følge BT – et forbud mod køb af sex. Siger Anne Vang (politisk ordfører for Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen):

Der er behov for ny lovgivning, fordi prostitution for rigtig mange kvinder ikke er et frit valg, men udnyttelse.(1)

For nogle kvinder er det et frit valg(2) at arbejde som luder og det skal vel ikke kommer dem til skade at andre kvinder bliver udnyttet. Hvis en kvinde tvinges til at prostituere sig, er der love der beskytter hende og som den der har udøvet tvangen kan straffes efter. Det er ret enkelt.

Men i det hele taget er der vel mange mennesker der har et job som ikke direkte er et frit valg, men som de derimod har været nødt til at tage af den ene eller anden grund. Faktisk har Københavns Kommune ikke selv tidligere tøvet med at udnytte både mænd og kvinder:

I dag vil 200 kontanthjælpsmodtagere i Frederiksberg og Københavns kommuner modtage et brev fra kommunen med besked om, at de skal melde sig som avisbude snarest muligt. Hvis de siger nej, så ryger kontanthjælpen.(3)

Og så kunne man jo med Anne Vangs egne ord sige: Der er behov for en ny lovgivning, fordi avisbud for rigtig mange mennesker ikke er et frit valg, men udnyttelse! Skulle vi på samme måde forbyde alt avisbudarbejde fordi nogen bliver tvunget ud i det af skumle bagmænd?

Ja, jeg ved at der findes prostituerede i Danmark, som ikke er her af egen fri vilje, men det er sagen uvedkommende! Der findes love der forbyder den slags tvang. At en lov bliver overtrådt betyder ikke at man skal lave en ny. Man kan i stedet enten give politiet flere midler til at håndhæve den eller overveje at skærpe straffen. Man går jo heller ikke hen og forbyder banker fordi der findes bankrøvere?

Jeg har tidligere(4) gjort rede for de absurditeter der jævnligt præsenteres som “argumenter” mod prostitution (og som dybest set også dækker ovenstående) og gider ikke gentage mig selv. Dette indlæg var blot for at få luftet min irritation over Fr. Vangs tåbelighed.

__________
(1) http://www.bt.dk/article/20080128/politik/80128002/
(2) http://luder.smartlog.dk/
(3) Dagbladet Arbejderen, 23. august 2006, http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=35074&TS_ID=1&S_ID=1&C_ID=37
(4) Logik for høns?Logik for høns? IILogik for høns? III

Enfoldighed

In his eyes shone the light
of noble intentions

Det lader til at den amerikanske skuespiller Will Smith er kommet lidt i klemme for en udtalelse om Hitler, som er blevet citeret af en avis ved navnet The Daily Record. Har ikke lige kunnet finde kilden til citatet, men det er blevet citeret temmelig mange steder, så jeg gør lige en undtagelse og bringer det her:

“Even Hitler didn’t wake up going, ‘Let me do the most evil thing I can do today’. I think he woke up in the morning and using a twisted, backwards logic, he set out to do what he thought was ‘good’. Stuff like that just needs reprogramming.”

Såre enkelt og indlysende, men alligevel noget mange har taget anstød af. Ikke desto mindre har han forstået noget, den gode Will Smith, som mange andre åbenbart er for enfoldige til at indse, nemlig at verden ikke er entydig og at det jeg forstår ved det gode ikke nødvendigvis er det samme som det min nabo forstår ved det gode.

Pointen illustreres glimrende ved følgende to indlæg fra en diskussion et sted på nettet(1), hvor Tuco skriver:

It’s really strange to me that so many people have attacked Will Smith about something that is so obviously true. Do people really belive that Hitler thought that what he was doing was evil or bad in any way? To all of us what he did was the most horrific act in human history but he probably saw it as the greatest act of all time. To think of it in any other way is just an incredibly naive and childish way of looking at it. Hitler, Mao, Stalin, Bin Laden, none of them are/where motivated by being evil but rather by doing what they thought were right in their own twisted logic. Everyone is the hero of their own story.

og ushie svarer:

So Tuco, are you saying there’s no objective reality in which we can judge evil men?

Ja, så enkelt er det: “onde handlinger” begås ofte med de bedste intentioner. Problemet er bare at alt for mange mennesker har gode intentioner på andres vegne uden et eneste øjeblik at standse op og reflektere over hvad det er de laver. Troen på egen ufejlbarlige godhed er den enfoldigste af enfoldigheder og også den farligste af dem alle. Dette eksempel refererer til 11. september.(2)

__________
(0) Har ingen ide om hvor det kommer fra!
(1) http://minx.cc/?post=250226
(2) En tale Præs. Bush holdt engang derefter, lyden er fra en DR-udsendelse, dato desværre ukendt.

Kampen mod virkeligheden – II

Politiken kunne forleden berette om at der “er gået for meget porno i kvindebryster.”(1) Derfor planlagde en mindre gruppe kvinder at aktionere mod dette, ved at bade topløs i DGI-byen i København.

At til ung alder hører megen naivitet kan man forvisse sig om, ved at læse hvad initiativtageren til aktionen, gymnasieeleven Maria Høeg udtaler i denne forbindelse:

Formålet er at sætte gang i en kønsdebat. Når mænd kan bade med nøgen overkrop, så burde vi også kunne gøre det. Vi er trætte af, at kvinder skal være sexsymboler og ikke må have hår under armene eller på benene.(2)

For det første roder hun to forskellige ting sammen. At kvinder er sexsymboler eller rettere at har fysiske fortrin der vækker opmærksomhed hos mænd, er noget hun må tage op med Gud eller evolutionen: det er ikke en bug, men derimod den feature hun overhovedet kan takke for at hun er i live i dag. Man kan have sin berettigede tvivl om hvorvidt mænd overhovedet gad spændere (så meget) tid og opmærksomhed på kvinder, hvis det ikke var for den ene ting der trækker så voldsom i dem.

Til gengæld er der ingen lov der forhindrer Maria i frit at lade håret gro under arme og på ben: det er ganske tilladt. Hvis hun har et problem med at ligge under for gruppepres eller moden er det ikke noget hun kan bebrejde andre end sig selv. Vær dig selv!

I det hele taget er dette vist en ungdommen og naivitetens aktion. Men reaktionerne på aktionen kom åbanbart lidt bag på arrangørerne, for samme Maria Høeg udtaler dagen efter:

Jeg blev nok en smule overrasket over, hvor meget presse der var til aktionen i DGI-byen. Man skal lige vænne sig til at se sig selv topløs i medierne, så nu skal vi lige hjem og trække vejret.(3)

Noget tyder jo på at Maria selv ikke helt fra frigjort sig fra brysternes betydning, siden det der ellers postuleres som det naturligste i verden, er noget der åbenbart hat taget pusten fra hende.

Men det bliver faktisk værre endnu:

Det er et oprør imod, at kvindekroppen overalt og hele tiden bliver betragtet som sexobjekt. Som kvinder vil vi gerne selv have lov at bestemme, hvornår vores bryster skal være seksuelle. Og det skal de ikke i en svømmehal, og derfor skal de heller ikke dækkes til. Vi vil have lov at bade topløse ligesom mændene.(4)

Således taler den 20-årige Astrid Vang, der også deltog i aktionen. Det er absurd at tro at kvinder kan bestemme hvordan mænd til enhver tid skal opfatte deres bryster, som om instinkter er noget man kan tænde og slukke for efter behov. Hvis brysterne til enhver tid er til skue, hvordan skal noget sådan komme i stand, hvis ikke det til stadighed kommunikeres?

Naiviteten og uvidenheden er slående: “Som kvinder vil vi gerne selv have lov at bestemme, hvornår vores bryster skal være seksuelle.” Ja se, det kan jo klares på den enkle måde, som kvinder til stadighed har gjort brug af: nemlig ved den simple foranstaltning at holde dem tildækket.

Dette er et glimrende eksempel på hvad der sker, når en ideologi tager magten over fornuften og efterlader dens tilhængere i et absurd tomrum af fraser der er i konflikt med både sig selv og virkeligheden. Her handler det ikke længere om ligestilling, for kvinder kan bade akkurat som mændene (blot er de klædt som kvinder og mænd som mænd). I stedet handler det pludseligt om udligning af kønsspecifikke forskelle og det kunne jo give undertegnede den tanke, at de aktionerende ikke ganske er på det rene med egne motiver og måske mere er i konflikt med deres eget køn end med den virkelighed de tilsyneladende bekæmper.

__________
(0) Første del er her.
(1) Danske kvinder sætter brysterne fri, Politiken, d. 19. dec 2007 kl. 11:45
(2) op. cit.
(3) Topløse kvinder vil lave flere aktioner, Politiken, d. 20. dec 2007 kl. 13:40
(4) Barbrystede kvinder indtog DGI-byen