Weapons of mass distraction

Islamisternes verdenssyn er mere udbredt, end vi bryder os om at erkende.” skriver Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair i Kristeligt Dagblad torsdag d. 13/6 2013.

“Alle er enige om, at mordet på den britiske soldat Lee Rigby på en gade i det sydlige London for tre uger siden var gruopvækkende.

Men der er to forskellige forståelser af mordets betydning. Den ene går på, at det var galninges værk motiveret af en perverteret opfattelse af islam. Vanvittige mennesker gør vanvittige ting, så lad være med at tage det for mere, end det var. Den anden forståelse af mordet er, at den ideologi, der inspirerede til mordet på soldaten Lee Rigby, er meget farlig.

Jeg tror det sidste.”

Gruopvækkende var mordet på den britiske soldat, ingen tvivl om det, men måske mest fordi det foregik ved højlys dag på åben gade. Men når vi snakker om farlige ideologier, så er det måske værd at minde om invasionen af Irak, om hvilken Blair, d. 24 september 2002, i følge BBC sagde følgende:

It [the intelligence service] concludes that Iraq has chemical and biological weapons, that Saddam has continued to produce them, that he has existing and active military plans for the use of chemical and biological weapons, which could be activated within 45 minutes.

Antallet af dræbte som følge af krigen anslås til mellem 100.000 og 200.000, selvom en enkelt – omduskuteret – undersøgelse fra The Lancet sætter tallet til lidt over 600.000.

En ringe pris at betale, synes nogen at mene, for at gøre verden til et bedre sted, også selvom den ikke blev bedre, fordi verden blev befriet for Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, men blot for Saddam Hussein selv.

“I can apologise for the information being wrong but I can never apologise, sincerely at least, for removing Saddam. The world is a better place with Saddam in prison not in power.” (BBC)

Således talte Tony Blair i efteråret 2004, men undskyldningen var dog ikke dybere ment, end at han halvandet år senere kunne tale om en global kamp mellem demokrati og vold:

“This is not a clash between civilisations.
It is a clash about civilisation.” (BBC)

… og hvad betyder nogle hundredetusinde døde barbarer i den sammenhæng. Om ikke andet, kan man jo altid bare sige undskyld bagefter.

__________
Tony Blair: Der er et problem i islam. Kristeligt Dagblad, d. 13/6 2013.
Overskriften “weapons of mass distraction” er en angivelig fortalelse fra Tony Blairs side, se Blair’s ‘weapons of mass distraction’BBC: Timeline: Tony Blair’s statements on weapons in Iraq

Små onde mænd

Politiken bringer historien om New Zealandske forskere, som har undersøgt legofigurers ansigtstræk og de har fundet ud af at …

“Legos berømte små plastikmænd og -damer er blevet sure med årene.

Det konkluderer et studium fra University of Canterbury i New Zealand og det polske Industrial Research Institute for Automation and Measurements.

I studiet har forskerne undersøgt ansigtsudtrykket hos 6.000 Lego-figurer fra de første små mænd kom på markedet i 1975 og til nu.”

Studium? Studiet? Uanset hvad det er og hvor det er foregået, så kan man ikke andet end at undre sig over, at disse forskere ikke har bedre at tage sig til end at studere (sic!) 6000 legofigurer og konkludere moralsk på det de finder. For forskerne er bekymrede og Christoph Bartneck fra University of Canterbury “spekulerer over, hvordan bevægelsen fra udelukkende positive ansigter til et stigende antale af negative ansigter påvirker den måde, børne leger på.

Det er lige før at barndommen som vi kender den, er truet af onde legofigurer. Men intet undslipper de årvågne forskere der følger katastrofen på tæt hold: “Det er vigtigt at studere, hvordan man lave passende udtryk, og hvordan de udtryk bliver opfattet af brugerne. Den måde, børn opfatter deres legetøj på kan have betydelig indvirkning på dem“, siger samme Christoph Bartneck via Politiken via The Guardian via en artikel i et tidsskrift hvis navn ingen gad viderebringe, hvilket også er nyttigt, for så kan ansvaret for stavefejl m.m. heller ikke umiddelbart placeres.

Nogle af de klareste og lykkeligste minder fra min barndom er de lange (undertiden) lune sommeraftener, når jeg sammen med kvarterets andre drenge (og piger) løb rundt og forsøgte at slå hinanden ihjel for sjov og ve den som ikke døde overbevisende, med både lyd og ærgelse og behørigt skuespil. Uskyldig sjov, med mord og død og ødelæggelse. Og når vi ikke gjorde det, var der anden sjov og meningsløs vold vi kunne hengive os til.

Spekulerer over om egentlig ikke børn er solidt nok byggede – fysisk og mentalt – til at de nok skulle kunne klare et surt legomandsansigt eller to. Det tror jeg egentlig de er.

__________
Emil Bergløv: Lego-ansigter er blevet mere vrede med tiden. Politiken, d. 12/6 2013