Song of a Man Who Has Come Through

Not I, not I, but the wind that blows through me!
A fine wind is blowing the new direction of Time.
If only I let it bear me, carry me, if only it carry me!
If only I am sensitive, subtle, oh, delicate, a winged gift!
If only, most lovely of all, I yield myself and am borrowed
By the fine, fine wind that takes its course through the chaos of the world
Like a fine, an exquisite chisel, a wedge-blade inserted;
If only I am keen and hard like the sheer tip of a wedge
Driven by invisible blows,
The rock will split, we shall come at the wonder, we shall find the Hesperides.

Oh, for the wonder that bubbles into my soul,
I would be a good fountain, a good well-head,
Would blur no whisper, spoil no expression.

What is the knocking?
What is the knocking at the door in the night?
It is somebody wants to do us harm.

No, no, it is the three strange angels.
Admit them, admit them.

– D. H. Lawrence

Eros iii

Ludvig_Bødtcher_(C._A._Jensen)Midt i Kampens Lyn og Torden,
Midt i Verdens vilde Stræben,
Svæver Eros over Jorden
Trøstig med sit Smil paa Læben:

Hvor det milde Blik han hæfter,
Seer han Mørkets Aander række
Mennesket de skjulte Kræfter
For at myrde, ødelægge!

Men mod Alt, hvormed de true –
Projectiler, Staaldæmoner,
Sætter han sin gyldne Bue,
Sigtende mod alle Zoner –

Sætter han de varme Blikke,
Naar en Qvinde kjærligt smiler –
Anden Ild han bruger ikke,
Det er Gudens Projectiler.

Blødt, som Vox, hensmelter Staalet,
Tifold selv om Hjertet smedet,
Naar hans Øje søger Maalet,
Og hans Haand har Pilen ledet.

Ja, for Hver, som sank til Hvile,
– Livet slukt i Krigens Jammer –
Sender Eros tusind Pile,
Tænder tusind nye Flammer!

Skal end længe Jordens Stjerne,
Som sig fast i Vanvid drejer,
Fra Lyksalighed sig fjerne,
Blind for al det Held, den ejer –

Sikkert Timen dog oprinder,
Ihvor giftigt Slangen hvisler,
Da hans Rose overvinder
Alle Jordens fæle Tidsler!

– Ludvig Bødtcher: Eros ((Samlede Digte s. 183-4))

Nonne

Sophus_MichaëlisEn Nat — en Nat i Favntag kun
paa Eros’ Purpurleje,
et Nu — et Nu af Evighed
jeg vil din Ungdom eje.

Og har jeg klædt i Kys og Ild
de nøgne Jomfrulemmer
og brændt mit Billed i din Sjæl,
saa du det aldrig glemmer,

— saa tag dit Lin, dit sorte Lin
og klæd dig paa som Nonne
og hæft et Slør for Øjets Glød
og for din friske Aande.

Og lad dit Legems hvide Kød
Askesens Skumring blinde,
og dine Lokkers sorte Pragt
bag Dødninglin forsvinde.

Kun dine Bryn — de stolte Bryn
som lange smale Vinger
skal give Blikket Himmelflugt,
der mig i Støvet tvinger.

Din Mund — din faste røde Mund
skal stivne stum og stille,
og aldrig mer et Længselssmil
om dine Læber spille.

Din Haand — din hvide varme Haand,
den bløde Kærtegnsvifte,
skal isne mig foran dig ned
og tvinge mig til Skrifte.

Og Tugt skal strømme fra dit Blik
og Kirkens store Kulde —
og aldrig nogen Stemning mer
dit Blod i Bølger rulle.

Da vil jeg knæle for din Fod
og stivnes af dit Øje
— og vi mit Liv til Bøn og Bod,
Madonna i det Høje!

– Sophus Michaelis: Solblomster s. 133-4

Eros ii

 Kaalund_HVAQVILINUS.

– Frydes ved din Skjønhed
og sige mandig Dig, foruden Omsvøb:
Jeg har Dig kjær!

FULVIA (undvigende).

Hvis jeg besidder Skjønhed,
som Du og Fler behage det at sige,
da – tro mig – selv jeg skatter den kun lidt;
den er forgjængelig, men Aanden lever,
kun den besejrer Tiden, kjender ej
til Alder eller Kjøn!

AQVILINUS.

Du glemmer der,
at selv hos de udødelige Guder
gjør Kjønnet Forskjel mellem Mand og Kvinde;
den høje Tordner Zevs har sin Gudinde.

FULVIA.

Ja han har mange flere, vil man sige,
og har, som vel Du véd, sin store Plage,
thi Hera skal jo være meget skinsyg
og ofte kives med sin Ægtemage.

AQVILINUS.

Spøg ej med den guddommelige Ild,
men husk, at Eros’ Rige Alt omfatter:
Himmel og Jord!

FULVIA.

Ja, han gjør Mænd til Latter
og driver selv med Guderne sit Spil!

AQVILINUS.

Den, som kan trodse ham , er ikke til!

– H. V. Kaalund: Fulvia. Drama I Fem Akter. Kjøbenhavn, 1891

Eros i

“Det er Eros, som har Æren for al Skaben og nydannelse i Verden.
Det er ganske simpelt Platons og Hellenernes Eros.”

– Sophus Claussen; Notater s. 106

“Eros er ikke et udelukkende positivt begreb; der findes ‘smuk’ og ‘forkastelig’ eros, og det var den almindelige opfattelse, at det er både vulgært og forkasteligt, hvis eros kun består af ren og skær tilfredsstillelse af et fysisk behov. Det er et udtryk for den enkeltes gode eller dårlige karakter, om et erotisk forhold er smuk eller forkasteligt; der er ikke nogen moralsk skelnen imellem eros mellem de to køn og eros mellem to af samme køn.”

– R. Sevelsted & C. G. Tortzen i forordet til Platons Symposion.

__________
Sophus Claussen: Notater og Skitser, København 1993
Platon: Samlede værker i ny oversættelse, bind II. København 2010. s. 307))