Dinosaurer og Sabeltigre

Den her  misforstod jeg fuldstændig indtil jeg så afsenderen, men jeg har måske også bare set for mange film eller også tænker jeg bare ikke økologisk nok? [, via ]

Sløk skriver: (Det her samfund. Viby 1989. p61)

“Panikken vil aldrig mangle anledning, og jeg finder det kedsommeligt at remse op, hvilke temaer panikken i vor tid med fryd har kastet sig over: Ozonlaget, som nedbrydes af spraydåser og køleskabe, den påståede skovdød, der med “videnskabelig” sikkerhed skyldes den sure regn, sprøjtemidler, kemisk industri, døde hummere i Kattegat, afbrændinger af giftstoffer i Nordsøen, sældød, burhøns, drivhuseffekten, hvalerne der måske uddør, og hvad vil verden være uden hvaler? Præcist det, som den nu er uden dinosaurer og sabeltigre.”

Hellige Ensomhed

“Hellige Ensomhed!
Dig har jeg elsket,
Du var min kjæreste Verden,
Den anden var mig en Biting.
Du og jeg!
Da blev jeg besjælet;
Du og jeg!
Da, skjøndt jeg følte mig selv
Som uendelig Lidet,
Jeg følte mig altid som Noget.
Og dette Liv,
Som af Alt
Jeg blev klarest bevidst,
Det kjærlighedsfuldeste,
Frieste Liv,
Det skyldte jeg Dig,
Din tavse Omfavning.
Du var en Moder,
Selv havde jeg ingen,
Skjøndt jeg var barnlig og kjælen;
Du var en Fader,
Selv havde jeg ingen,
Skjøndt jeg var drenget og vild.”

– Emil Aarestrup
(Digte. Kbh. 1930)