Fjernhealing?

På det efterhånden meget store marked for svindel og humbug, stødte jeg for ikke så længe siden på begrebet fjernhealing og det vakte både min nysgerrighed og forundring. For hvad er fjernhealing egentlig for noget? Jeg har forsøgt at orientere mig gennem nogle af de tilbud som man let og hurtigt kan google sig til, for der er en overflod af tilgængelige tilbud om fjernhealing fra et tilsyneladende meget stort antal healere.

Påfaldende karakteristisk for disse, når det kommer til beskrivelse af healing, er et ordforråd som er begrænset til nogle få meget vage, generelle og dybest set indholdsløse begreber som ‘energier’ og ‘ubalancer’. Hele beskrivelsen af hvad ‘healing’ egentlig er, er nærmest intetsigende. Et eksempel fra Solveig Hvid Daasbjergs hjemmeside:

… healing er tilførelse af livsenergi. Healingen påvirker både fysisk og psykisk. Energien finder selv der hen hvor der er ubalance. Det gør at energien arbejder der hvor du har har brug for det. DU får kun lige præcis det du har brug for, hverken mere eller mindre.

Der er ikke nogen risiko for energi-overload her, for de kosmiske energier der tilflyder dig fra denne husmoder fra Borris i Vestjylland, regulerer nemlig sig selv og flyder derhen i dit legeme hvor der er brug for den og i præcis de mængder der er brug for. Ret fikst, ikke?

Efter en healing er det vigtig at drikke rigeligt med vand de næste dage, da kroppen begynder at udrense..det kan give lidt hovedpine, gamle skavanker kan bryde op, man kan fryse eller svede..Alt sammen er det helt normalt, kroppen arbejder på at gen-skabe balance! Healingen kan arbejde i kroppen i ca en uges tid..

Det hele regulerer og styrer sig selv, undtagen din krop, naturligvis! Den skal have hjælp til at “gen-skabe” balancen til en pris af 350.- i timen.

Skulle der være lige lovligt langt til Borris er der heldigvis andre muligheder, nemlig det meget smartere fjernhealing, stadig ifølge Solveig Hvid Daasbjergs hjemmeside::

En fjern-healing kan bruges hvis du syntes afstanden er for stor til at komme til mig,eller af anden årsag ikke har muligheden. Det foregår på den måde at på et aftalt tidspunkt for fjern-healingen, finder du et sted hvor du ikke bliver forstyrret den næste ½times tid,du kan enten ligge eller sidde bare du har det behageligt og det føles afslappet, du kan evt.sætte noget stille og roligt musik på. Jeg har brug for at vide dit navn, og gerne hvad by du kommer fra og hvor du specielt gerne vil have jeg sætter fokus på, men reiki-healingen ska nok finde derhen hvor du har brug for det..

Så blev jeg så klog! At Solveig fra Borris har et skriftsprog på ottendeklasses niveau er selvfølgelig ikke i sig selv nogen hindring for, at hun skulle være i stand til at sende healing gennem æteren til mennesker hun ikke engang aner hvor bor, men det er fysikkens love til gengæld. Et mere iøjnefaldende forsøg på kvaksalveri og svindel skal man lede længe efter. Eller det skal man så ikke, for udbuddet er ubegribeligt stort, hvad man let kan forvisse sig om ved at google ‘fjernhealing’.

Nogle forsøger at være lidt mere sofistikerede (uden det dog af den grund bliver mere overbevisende), som f. eks. Birgitte Fich der kalder sig spirituel billedkunstner og hævder sine “malerier har stærk healende kraft og kan derfor indgå i healingen“. Birgitte Fich er inspireret af Maria Magdalena, som dog snart skal miste verdensmoderembedet til Lady Portia, som er mester på 7. stråle:

Lady Portia – Mester på 7. stråle

Om Portia har vi modtaget følgende: ”Med den violette stråle renser vi – transformerer vi – ophøjer vi – stimulerer vi Universel Tanke”.

Portia forbereder sig på at overtage Verdensmoderembedet efter Maria. I forbindelse hermed vil en ”ny” helligåndsindstrømning gennem den 7. stråle manifestere sig med en lysviolet energi, der bl.a. stimulerer de feminine strømninger.

Jeg har ikke den fjerneste ide om hvad dette betyder, men jeg skulle nok betakke mig fra at skulle heales (nært eller fjernt) af denne forhenværende stewardesse med åndelige aspirationer.

Men der stopper vanviddet ikke. Hos DogCity kan du sågar for fjernhealet din hund.

Healer Bettina Mathiesen fra ‘Hos Tusindfryd’ tilbyder fjern-healing af din hund. Prisen dækker to sessioner hvor der heales via billede.

[…]

Booking: Ønsker du en healing lægger du den blot i kurven og går til kassen. Der beregnes ikke forsendelse på denne ydelse.

[…]

Sted: Du og din hund bliver hjemme, og der heales på distancen. I behøver ikke foretage jer noget eller sætte tid af til det

Pris: 350 kr dækkende to fjernhealingssessioner

Andre fjernhealere har en mere ligefrem tilgang til tingene, som f. eks. Heidi Borg, som bruger reiki-energien i sin fjernhealing og kort beskriver healingen således: “Reiki energien er en god hjælp til at lade din energi op, så du får balance i din krop. Reiki gør dig gladere. Reiki kan sætte gang i din åndelige vækst.” og derefter kort og kontant konstaterer at “Dagen før din fjernhealing skal jeg kunne se din indbetaling på min konto. Reg. nr. …

REIKI

Baggrunden for dette vanvid er Reiki, som betyder ”Universel Livsenergi” og som meget bekvemt kan bruges af en enhver til at narre penge … heale andre mennesker. Lige så bekvemt er det sikkert, at det kan læres på en weekend, hvor du, ifølge Izabella Anjelica Haarup Nordkvist “får din kanal åbnet således, at du får adgang til en kraftig og ren healings energi.” Jeg er rimelig sikker på at der ikke ligger noget seksuelt i denne formulering, med derudover aner jeg ikke hvad denne kanal er. En læge jeg talte med måtte desværre indrømme at pensum på medicinstudiet tilsyneladende ikke omfatter oplysninger om denne energikanal. Men hvis du vil bruge endnu en weekend kan du få “yderligere styrket din kanal” og dermed lære at “lægge beskyttelse ind i dit og andres hjem, rense og oplade og programmere sten og krystaller, harmonisere chakraerne, sende fjerhealing til en person, en situation, en begivenhed eller et ønske.

Derefter går det stærkt. På Klinik Unicorn kan du på sammenlagt bare fem dage og formedelst nogle tusind kroner, tage Reiki 1-4 og når du har gennemført trin fire er du Reiki-mester og derefter kan du selv indvie andre i trin 1-3. Der er intet i livet man mestrer efter 40 timers undervisning (udover måske Tetris) og derfor ligner dette i høj grad et forklædt pyramidespil, hvilket også kan forklare at der findes et så relativt stort antal healere.

Spørgsmålet er hvorfor det overhovedet er lovligt at tage penge for sådan noget svindel? (Det burde ikke være det, men jeg ved det ærligt talt ikke. Her rettet henvendelse til både politi og forbrugerombudsmanden desangående.)

Der var engang hvor man ville have rullet disse healere i tjære og dyppet dem i fjer og efterfølgende smidt dem ud af byen. I dag ville noget sådant være at regne for selvtægt og dermed strafbart og der er derfor intet som forhindrer imbecile eller kyniske svindlere (jeg mener ikke der er grund til at skelne) i at narre penge fra uvidende mennesker som tilfældigvis befinder sig i eksistentielle kriser. Og man skal virkelig være ubegribeligt indskrænket eller uhyggeligt kynisk for kalde sig healer og efter få dages kursus begynde at heale folk, uanset om det er nært eller fjernt.

 

TV

“At present the greatest danger to the educational efforts is television. Education just cannot go on if you let the television do what it likes. It is impossible for education to work up against television unless television recognizes that it also has an educational task which overrules our mere entertainment. Otherwise we cannot have education. From the democratic point of view television must be controlled, just because its potential political power is almost unlimited. If you get hold of television, you can do whatever you like. And such a power must be controlled. My proposal is to look at the problem of controlling television as a task similar to that of control of medical people. Medical people have to be controlled too, and they do it very largely themselves. For example they have to have a certain education. The same applies to the system of control of lawyers, who have their own organization which controls them. Thanks to these systems of control the lawyers do not steal the money from their clients and doctors do not kill their patients. And you have to organize all people who work for the television in some kind of organization. They would have to become members of such an organization on the basis of some education, after passing appropriate examinations testing their awareness of the educational tasks, and their responsibility. They would have to learn that their influence is very great and that their responsibility is equally great. It is responsibility for our civilization. Their first aim would be the fight against violence. And on these principles, if some people are found to be irresponsible, their license could be withdrawn. Without such a system of regulation we are running into chaos, violence and crime. The increasing wave of crime is very largely due to television.”

– Karl Popper i et interview med Adam Chmielewski, 29. juli 1994.
Set her: http://www.chmielewski.uni.wroc.pl/en/w_popper.html

Griechenland und Rom

Griechenland und Rom sind das Herz der menschlichen Gesellschaften; wenn man diese studiert hat, braucht man sich mit den andern nicht abzugeben. Griechenland, welch eine Blüte und Reife! Welche zarte Empfindsamkeit und Festigkeit des Verstandes! Welche Schönheit durchaus! Rom, welch eine Stärke und Einheit! Wo ist die Stadt, solange wir die Welt kennen, die mit dieser kann verglichen werden? Sie haben nur kurze Zeit gestrahlt; lebendige Vollkommenheit kann sich nicht lange erhalten. Ein Mensch bleibt nur kurze Zeit mit sich selbst einig, geschweige eine Stadt, ein Land, Millionen Mennschen. Alles entsteht aus dem Stand der Natur und löst sich wieder dahinein auf; so liegt Rom, so Griechenland jetzt wieder in seiner Wildheit. Leben an und für sich ist schon nichts Beständigen.

– Wilhem Heinse: Aus Briefen – Werken – Tagebüchern, Reclam 1958

Dødsstraf: 7. et drabsorgie af svimlende proportioner

Amnesty Internationals danske mikrofonholder, også kendt som dagbladet Politiken, bringer i dag en artikel skrevet af Jakob Hvide Beim om en henrettelse i Iran, under overskriften Amnesty: Mohammad fra Iran blev henrettet med otte timers varsel.

Et glimrende eksempel på at moralsk forargelse skal få bedskabet igennem; tænk sig, Mohammads famile blev ringet op og fik kun otte timers frist til at sige farvel, inden slynglen blev henrettet. Nu er jeg ellers flere gange stødt på dødsstrafmodstandere, som fremfører at det er psykisk tortur at gå og vente på at man skal dø ved henrettelse. Her var fristen så åbenbart ganske kort, men der er åbenbart nogen som aldrig bliver tilfredse. I øvrigt et absurd argument at det skulle være værre at gå og vente på en snarlig død, end at man – idømt livsvarigt fængsel – kan gå resten af livet og vente på ingenting. Men det er en anden historie.

Jakob Hvide Beim skriver:

“Til det sidste fastholdt den dødsdømte iraner, at han ikke havde handlet med ulovlige stoffer som påstået af myndighederne. Alligevel blev han henrettet.”

No shit? Måske man omgående skulle åbne alle fængsler og lade de fanger gå, som på tro og love vil skrive under på at de er uskyldige. Det er forbløffende at organisationer som Amnesty og dagblade som Politiken viderebringer den slags påstande om uskyldighed fra dømte forbrydere som argumenter imod dødsstraf, når vi i Danmark i den grad savner et tilsvarende forsvar for Kurt Thorsen, som stadig påberåber sig sin uskyld i PFA Sagen. Alligevel sad han i fængsel i seks år. Eller hvad med et forsvar for den gennem pressen forhåndsdømte såkaldte amagermand, Marcel Lychau Hansen. Han påstår også hårdnakket at han er uskyldig.

Historien om Mohammad Jangali indgår i en ny rapport fra Amnesty International, der offentliggøres i dag, og som konkluderer, at Iran i stigende grad straffer fanger med henrettelser.

Interessant værdiladet sprogbrug. At sige at man “straffer fanger med henrettelser” er det samme som at sige, at henrettelsen er en straf ud over dommen. Man kunne mere neutralt vælge at sige at man straffer forbrydere med døden.

“I et forsøg på at dæmme op for deres enorme narkotikaproblem har de iranske myndigheder gennemført et drabsorgie af svimlende proportioner, selv om der ikke er bevis for, at henrettelse forhindrer narkosmugling mere effektivt end fængsel.”

Således siger Amnesty Internationals direktør i Mellemøsten og Nordafrika, Ann Harrison iflg. Politiken og det er faktuelt forkert, da et sådant bevis kan leveres rent logisk: hvis bare en eneste narkosmugler bliver løslagt fra fængslet og genoptager sit kriminelle forehavende, så følger det at dødsstaf vil være mere effektivt til at forhindre narkosmugling end fængsel. Man kan selvfølgelig indvende at fængsel på livstid er lige så effektivt som dødsstraf, hvilket er sandt, men så er det helt andre overvejelser der gør sig gældende.

Hvad angår drabsorgiet af svimlende proportioner – “a killing spree of staggering proportions” (sic!) – så er der i følge Amnestys egne tal (http://www.amnesty.org.uk/news_details.asp?NewsID=19859) tale om en tredobling af antallet af henrettede for narkosmugling, som led i et forsøg på at gøre noget ved at landet har verdens fjerdehøjeste narkorelaterede antal dødsfald (henrettelser fraregnet!) om året. Amnesty International opgør antallet af henrettede for narkokriminalitet i Iran til mindst 488 i år i deres rapport med titlen Addicted to Death. Blandt de som er addicted til mere fysiske substanser er det årlige antal dødsfald i Iran vel omtrendt ti gange større. (91 pr.  mill. indb. i alderen 15-64 af en befolkn. på ca 90 mill.) Til sammenligning opgør Iraq Body Count antallet af civile ofre i nabolandet siden invasionen i 2003 til tæt på 110.000.

Artiklen afsluttes med følgende kommentar “På sigt skal dødsstraffen helt afskaffes, mener Amnesty International“, og man fristes til at tilføje at det gør Politiken vist også.

Panik før lukketid

“I wanna be frozen, on the hope that they’ll find whatever I died of and they’ll bring me back,” således udtalte den pensionerede CNN TV-vært Larry King forleden.

Egentlig er det temmmelig indbilsk at tro, at man er såden en gave til menneskeheden, at blot fordi man er berømt og har penge til at lade sit lig konservere, så har en fjern fremtid også brug for en og endnu mere at de både skulle have lyst til at genoplive en olding fra fortiden og både helbrede ham fra det som slog ham ihjel og sørge for at holde ham i live efterfølgende.

Når man nærmer sig de firs år, burde man for længst være kommet overens med tanken om sin egen død og formå at optræde med lidt værdighed og gå døden i møde med oprejst pande og have indset at når det er slut så er det slut. Det har Hr. King egentlig også forstået, for han tror ikke på liv efter døden: “My biggest fear is death, because I don’t think I’m going anywhere“, ((op. cit.)) men ikke desto mindre forsøger han alligevel at skaffe sig evigt liv på lige så irrationel vis, som hvis han havde taget den naivt-religiøse forestilling om evigt liv til sig.

Det komiske er nemlig, at også Hr. Kings verdslige forventning om evigt liv har et helvede. Forestil dig at Hr. King lever 10 år endnu og når at blive både senildement og inkontinent inden han til den tid kradser af. Forestil dig så at han ligger nedfrosset til en fjern og langt mindre sentimental og humanistisk fremtid, hvor man tør hans affældige legeme op og re-animerer det og synes at han er sådan en kuriøsitet at man sætter ham i bur i en zoo, som oplyning til fremtidens borgere om hvordan mennesker var i gamle dage og så kan de se den demente herre starte forfra hver eneste dag med at spankulere frem og tilbage i sit bur med våde bukser, mens han spekulerer over hvor han er og hvad han laver der og så vil de alle grine af ham og tænke hvor var de dog latterlige og ulækre i gamle dage…

Et minimum af logik vil kunne fortælle dig, at døden er noget du ikke behøver at frygte, for så længe du lever er døden der ikke og når døden er der, så er du ikke.

__________
Larry King wants to be frozen when he dies. The Telegraph, 8.dec.2011

The curtain is never drawn

Dit liv er en del af et kæmpestort socialt eksperiment, som du sikkert for det første er ganske uvidende om finder sted, for det andet ingen indflydelse har på om du vil medvirke i eller ej og som – for det tredje – foregår fuldstændig ukontrolleret.

“Let me emphasise it on behalf of the prosecution: do not approach this matter in any priggish, high-minded, super-correct, mid-Victorian manner. Look at it as we all of us, I hope, look at things today, and then, to go back and requote the words of Mr. Justice Devlin, ‘You will have to say, is this book to be tolerated or not?’, in the sense that it must tend, or may tend, to deprave and corrupt. Members of the jury, when you have seen this book, making all such allowances in favour of it as you can, the prosecution will invite you to say that it does tend, certainly that it may tend, to induce lustful thoughts in the minds of those who read it. It goes further, you may think. It sets upon a pedestal promiscuous and adulterous intercourse. It commends, and indeed even advocates, coarseness and vulgarity of thought and language. You may think that it must tend to deprave the minds certainly of some and you may think manyof the persons who are likely to buy it at the price of 3s 6d and read it, with two hundred thousand copies already printed and ready for release.

You may think that one of the ways in which you can test this book, and test it from the most liberal outlook, is to ask yourselves the question, when you have read it through, would you approve of your young sons, young daughters – because girls can read as well as boys – reading this book. Is it a book that you would have lying around in your own house? Is it a book that you would even wish your wife or your servants to read?” ((Fox, s. 278-9))

Fra anklager Mervyn Griffith-Jones’ indledning til sagen mod Penguin Books for deres planer om at udgive D. H. Lawrences Lady Chatterley’s Lover i 1960. Det er kun halvtreds år siden at man kunne spørge “is its publication proved to be justified for the public good?” Det fandt juryen at den var, sagen blev tabt.

I dag kommer man ikke langt i dag med betragtninger over hvad der er til gavn for almenheden, for så kunne man sagtens spørge sig selv, til hvilken gavn for almenheden det er, at den letteste vej til berømmelse pt er ved at være dummere end en sæk kartofler og villig til at have sex på tv i bedste sendetid.

“»Jeg har altid haft den her drøm om et liv i medierne. Det er også derfor, jeg har nået så langt, fordi jeg har villet det hele tiden. Men så skal man nok også have et eller andet, der skiller sig ud, og det tror jeg på, jeg har,« fortæller Amalie Szigethy til Information.

Hun blev kendt for samlejesekvenser under lagnet, som stadig cirkulerer rundt på nettet.” (‘Hvis du giver mig finger, så …’ Information, 22.okt.2010)

En væsentligt indvending kunne være, at man sikkert får den slags berømmelse som man fortjener, men det er en anden historie. Det interessante er skiftet i blufærdighed og der er stor forskel på at optræde på tv og på fiktive scener fra en roman. Ikke desto mindre savnede Griffith-Jones tydeligvis at få gardinerne trukket for:

“And you have the episodes of sexual intercourse. There are, I think, described in all thirteen throughout the course of this book. You will see that they are described in the greatest detail, save perhaps for the first. You may think that this book, if its descriptions had been confined to the first occasion on which sexual intercourse is described, would be a very much better book than it is. But twelve of them certainly are described in detail leaving nothing to the imagination. The curtain is never drawn. One follows them not only into the bedroom but into the bed and one remains with them there.” ((Fox, s. 279))

Spørgsmålet er så, om du kære læser, et øjeblik kan træde ud af dit liv og den tid du lever i og se det hele fra et lidt større perspektiv. Du skal se bort fra, at din verden og din moral (eller mangel på samme) for dig er den eneste rigtige og samtidig tænke på at den moral som Griffith-Jones dengang repræsenterede, for ham var lige så naturlig og lige så rigtig som den der styrer dit liv i dag. Tænk over den udvikling som er sket – rent moralsk – over de halvtreds som er passeret siden Griffith-Jones forsøgte at trække de juridiske gardiner for, og spørg så dig selv: Hvis vi til stadighed vi accepterer at mere vil have mere og at grænser (personlige og moralske) er noget der skal udfordres og flyttes hvor vil vi så være om ti år? Om femogtyve år? Om halvteds år?

Problemet er ikke at samfundet udvikler sig, men at der tilsyneladende er en overvejende faktor som fastlægger i hvilken retning kursen går.

__________
Robert Fox: We were there. New York 2010.