Placebo

A propos akupunktur. For 169.- kan du få en effektiv behandling mod høfeber, påstår distributøren i hvert fald i følge Politiken:

Sådan lyder markedsføringen af et nyt middel mod høfeber, Hay-Band. Det såkaldte akupressurbånd tages op om albuen og en knap stimulerer, ifølge indlægssedlen, et akupunkturpunkt, der aktiverer kroppens forsvar mod pollenallergi.

og selvom

… den påståede effekt af Hay-Band er baseret på en dansk brugerundersøgelse, hvor 77 procent har opnået samme eller bedre effekt end tidligere allergibehandling – og uden medicinske bivirkninger. (Politiken)

… er den slags brugerundersøgelser jo uden værdi. Rent videnskabeligt i hvert fald. Desuden findes akupunkturpunkter slet ikke, jvf denne videnskabelige undersøgelse (vi havde det jo nok på fornemmelsen i forvejen), hvor akupunktur blev testet på en række personer med kroniske rygsmerter:

The comparison of sham vs verum acupuncture was intended to differentiate the physiologic (specific) from the psychologic (nonspecific) effects of acupuncture. Among the nonspecific effects for both forms of acupuncture are positive patient expectations about acupuncture paired with negative expectations about conventional medicine, more intensive physician contact, and the experience of an invasive technique (needling). Given that the 2 forms of acupuncture are indistinguishable to the patient, any differences in outcomes between the 2 forms must be attributable to specific treatment effects. However, the 2 forms did not differ insofar as the primary outcome. This cannot be explained solely by positing the existence of additional, previously unknown acupuncture points or regions because in the sham acupuncture, needles were inserted only very shallowly and without elicitation of de Qi. Several other hypotheses must be considered instead: (1) there are no specific acupuncture effects at all; (2) the specific acupuncture effect is very small and is overlaid by nonspecificeffects; and (3) there exist specific acupuncture effects, the nature of which is still unknown, that lead to symptom improvement independent of point selection and depth of needling.
(German Acupuncture Trials (GERAC) for Chronic Low Back Pain)

Effekten er der sammen uanset hvor du sætter nålene og uanset hvordan du gør det, så længe patienten holdes uvidende om forskellen. Det betyder ikke at akupunktur ikke har en effekt, men effekten kaldes placebo og i lige præcis ovenstående undersøgelse foretaget på patienter med kroniske rygsmerter var effekten af akupunktur (både den ægte og falske) sjovt nok større end effekten af en traditionel medicinsk behandling af en kontrolgruppe – måske fordi det handlede om patienter som havde døjet med kroniske smerter gennem en årrække.

Så hvad er pointen?

There’s nothing inherently wrong with the idea of giving out sugar pills. The placebo effect can be very powerful, because it’s not just about the pill, it’s about the cultural meaning of the treatment: so we know from research that four placebo sugar pills a day are more effective than two for eradicating gastric ulcers (and that’s not subjective, you measure ulcers by putting a camera into your stomach); we know that salt water injections are a more effective treatment for pain than sugar pills, not because salt water injections are medically active, but because injections are a more dramatic intervention; we know that green sugar pills are a more effective anxiety treatment than red ones, not because of any biomechanical effect of the dyes, but because of the cultural meanings of the colours green and red. We even know that packaging can be beneficial. (Ben Goldacre)

Pointen er at du lige så godt som at smide 169.- efter et hay-band kunne du købe en rulle gaffatape og tape en legoklods fast til din arm, sådan rent objektivt, eller måske gå rundt med en lille sten i skoen hele dagen.

Men ville det have samme effekt? Hvis du nu ikke helt troede på det? Måske skulle du bare købe det Hay-Band og håbe på det bedste. Du bliver alligevel snydt så mange gange dagligt at det sikkert ikke gør den store forskel alligevel.

Alternativt kunne du læse Ben Goldacres glimrende bog Bad Science, som er en glimrende guide til at gennemskue alt det ‘videnskab’ vi dagligt bliver bombaderet med gennem medierne. Den anbefales kraftigt.

Komælk!

Blåbær er en superfood! Det har været almen viden gennem nogle år at blot du spiser masser af blåbær, så er alting godt. Det kunne man f. eks. læse i Politiken for fire år siden:

“Grunden til, at nogle fødevarer kaldes superfoods, er, at de indeholder næringsstoffer som for eksempel antioxidanter. Antioxidanter er naturlige substanser, der findes i frugt og grønt.

De neutraliserer frie radikaler, der er ustabile iltmolekyler og forbindes med kræft, hjertesygdomme og ældning. Andre gavnlige kemiske forbindelser i superfoods kan være de såkaldte ’fytostoffer’, der også er blevet forbundet med forebyggelse af mange sygdomme.”

Ikke at jeg har den fjerneste ide om hvad fytostoffer er, men derfor kan man jo godt spise tonsvis af blåbær, bare for at være på den sikre side.

Komælk er til gengæld ikke helt så super, hvis skal man tro de nyeste tendenser. Faktisk er komælk det rene gift, i hvert fald hvis man skal tro akupunktør Gert Karlson, Grenaa, som har oprettet hjemmesiden komælk.dk for at advare danskerne mod komælkens forbandelser. Det hedder:

“Denne hjemmeside skal opfattes som en modvægt til Mejeriforeningens anprisning af mejeriprodukter. Mejeriforeningen har faktisk været så effektive, at selv Sundhedsstyrelsen er blevet brugt til at distribuere Mejeriforeningens reklame til landets sundhedsplejersker.

Indholdet på denne hjemmeside er en blanding af forskningsresultater og praktiske erfaringer, i et forsøg på, at være kritisk men forholdsvis objektiv.”

og

“Ideen til siden er opstået på baggrund af de erfaringer, som akupunktør Gert Karlson, Grenaa, og andre behandlere landet over, har gjort.”

Øh …  personlige erfaringer? I modsætning til videnskab, forskning, objektivitet. Ikke så godt, men man skal jo lægge fordommene på hylden hvis man vil lære nyt, så lad os da se på hvad det er, som gør mælk uegnet til fødevarer:

MÆLK ER SKYLD I MANGE SYGDOMME OG KAN VÆRE ÅRSAG TIL KRÆFT

Komælk er ofte årsag til et svagt immunforsvar, hvor især luftveje og fordøjelse bliver ramt. Mælk kan godt udløse sygdom selvom den ikke er den primære årsag. Man kan eksempelvis have en virus eller en bakterie i kroppen uden at få symptomer, men indtager man samtidig mejeriprodukter, kan det få virus og bakterier til at blusse op med sygdom til følge.

og her kommer så listen over sygdomme som mælk erfaringsmæssigt kan være årsag til:

Adfærdsforstyrrelser
Afføring, ufrivillig
ADHD
Akne
Allergi
Anoreksi
Astma
Astmatisk bronkitis
Autisme
Betændelse
Bihulebetændelse
Blindtarmsbetændelse
Blister i mund
Blodmangel(Anæmi)
Blodpropper
Blærebetændelse
B-menneske, træt om morgenen
Bronkitis
Brystbetændelse
Brystkræft
Bughindebetændelse
Bugspytkirtelbetændelse
Bugspytkirtelkræft
Smør, mælk, kød og fedt kan give kræft i bugspytkirtlen.
Bumser (Akne)
Børneeksem
Colitis ulcerosa (Blød. tyktarmsbet.)
Crohns sygdom (Morbus Crohn)
Damp
Depression, fysisk og psykisk tyngde
Diabetes I + II
Diarré
Eksem
Epilepsi
Fedme
Filipenser
Fordøjelsesbesvær
Forkølelse
Forstoppelse
Føleforstyrrelser, især hænder og fødder
Galdeblærebetændelse
Gigt, især i led
Halsbetændelse
Halsbrand
Hedeture
Hjerteklapbetændelse
Hoftebrud
Hoste
Hovedpine
Hudkløe
Humørsvingninger
Hyperaktivitet
Hørelse nedsat
Immunforsvar, svækket
Irritabilitet
Iskæmisk hjertesygdom
Jernmangel
Kløe hele kroppen
Kløe endetarm
Kolde hænder og fødder
Kolik
Koncentrationsbesvær
Knoglebrud
Knogleskørhed (osteoperose)
Kredsløbsproblemer
Kræft
Kvamle
Lammelser
Leddegigt
ledsmerter
Leverbetændelse
Lungebetændelse
Læseforstyrrelser
Mavesår
Mellemørebetændelse
Menstruationssmerter
Muskelsmerter
Nyreproblemer
Nyresten
Nældefeber
Næseblod
Opkast
Oppustethed
Ordblind
Osteoperose (knogleskørhed)
Parkinsons sygdom
Personlighedsforstyrrelse
Podagra
Propper i ører
Prostata, forstørret
Prostatakræft
Rosen
Rømmen
Seneskedehindebetændelse
Sengevædning
Skizofreni
Sklerose
Slim i luftveje og tarme
Smerte især led
Strubebetændelse
Sukkersyge type I + II
Sult
Svamp
Svimmelhed
Synkebesvær
Søvnforstyrrelser
Tarmluft
Tourette
Træthed
Tyktarm, irriteret
Tyktarmskatar
Tyngdefornemmelse, lok. eller hele krop
Udflåd
Underlivsbetændelse
Uren hud, udslæt
Vandladningsbesvær
Vægttab
Æggestokke, kræft i
Ødemer, hævelser i kroppen
Øreproblemer, "ørebørn"
Åndenød
Årebetændelse
Åreknuder

Bemærk at listen “er et udpluk af symptomer og sygdomme, som komælk kan være årsag til” men den er nu alligevel ret lang og værd at bemærke er følgende: autisme (og her gik jeg og troede at MFR var årsagen til autisme), epilepsi, cancer, diabetes, kvamle (sic!), skizofreni, Parkinsons sygdom, åreknuder og kløe i endetarmen.

Her er det at en lille mand i mit indre springer op og trækker i den mentale nødbremse og – meget højt og insisterende – skriger: Kvaksalver! Stort set ingen af ovenstående påstande er underbygget med reference til videnskabalige undersøgelser, for, som det ærligt indrømmes: Listen bygger primært på praktisk erfaring! 

(Her kan man passende afprøve sin logiske sans ved at spekulere lidt over hvorfor, med de enorme mængder af mælkeprodukter som sælges i Danmark, vi ikke alle er skizofrene autister med vandladningsbesvær?)

Men hvad skal man forvente? Manden er akupunktør!

Akupunktøruddannelsen kan tages på 648 timer og koster 65.000 hos Zonecollege ZCD i Odense og består blandt andet af undervisning i:

• Hvad er Kinesisk Medicin og Akupunktur
• Tao, Yin & Yang, De klassiske love
• Qi, Blod og Kropsvæsker
• De 5 elementer
• Kinesisk fysiologi
• 6 ekstra Yang (Fu) organer
• Årsager til sygdomme
• Punktkategorier og meridianlære
• Nåleteknik, herunder hygiejne og etik
• Andre akupunkturteknikker såsom moxa, cupping, gua sha
• Diagnoseprincipper herunder de 8 principper
• Puls og tungediagnose (Shen-Hammer puls-systemet)
• Ubalancemønstre og overordnede lidelser
• De 6 stadier, 4 niveauer, 3 Jiao’s
• Blokeringer i behandling
• Behandlingsstrategi
• Journalføring og refleksion
• Øvrige behandlingsformer; herunder bl.a. el-, øre-, mikro-,
eciwo- og akupunktur 2000.

Lad os lige kigge på et enkelt punkt, pulsdiagnose:

“Pulsen giver f.eks. adgang til at bedømme graden af underenergi/svækkelse i et organ, og så får vi muligheden for at kunne behandle forebyggende og korrigere ubalancer, som ellers lige om hjørnet kunne have ført til, at et organ mister funktionalitet eller kollapser.”

Altså, hvor må det være spildt at bruge 7 år på at læse medicin, når man på et 48 timers kursus kan lære at mærke om patientens nyre er ved at kollapse ved at have fingeren på pulsen. Ok, ret skal være ret, man skal ikke bare tage pulsen, men mærke på alle pulsens seks hovedpositioner og toogtyve underpositioner: “Essentially, however, information is synthesized from the combinations of various qualities felt at the six principle pulse positions and the twenty two complementary positions, as well as the qualities perceived uniformly over the entire pulse and at each of the requisite depths.” (Contemporary Chinese Pulse Diagnosis)

Alt dette giver selvfølgelig ikke den fjerneste mening og sælger i bedste fald stakkels mennesker med ondt i livet en smule omsorg. Helbredelse kan der vist kun overordentligt sjældent blive tale om. Ligesom du heller ikke undgår cancer, åreknuder, søvnforstyrrelser eller kløe i røven ved ikke at drikke mælk. Eller ved at spise kilovis af blåbær.

Hvad der er forfærdeligt fraværende i alle disse alternative helbrederuddannelser er et kursus i elementær videnskabsteori eller noget andet, som kunne fortælle dem at f. eks. organuret (som akupunktører også undervises i) ikke findes, bare fordi en kinesisk guru påstår det.

Organ uret.

03.00 – 05.00     Lunge
05.00 – 07.00     Tyktarm
07.00 – 09.00     Mave
09.00 – 11.00     Milt
11.00 – 13.00     Hjerte
13.00 – 15.00     Tyndtarm
15.00 – 17.00     Urinblære
17.00 – 19.00     Nyre
19.00 – 21.00     Hjerte beskytter
21.00 – 23.00     Trippel varmer
23.00 – 01.00     Galdeblære
01.00 – 03.00     Lever

Organ uret fortæller om en anden rytme i kroppen. Denne rytme er tidrummet hvor det enkelte organ restituerer sig selv, renses og bliver opladet. Hvis der er en ubalance i den respektive energi/meridian vil det mærkes som uro-rastløshed – træthed – utilpashed i tidsrummet. (via Organuret)

Kort sagt: hvis der er en ubalance i din nyreenergimeridian så er du utilpas mellem kl. 17:00 og 19:00!

Man skulle fandme ikke tro at dette var det 21. århundrede, hvis folk stadig betaler penge for at blive behandlet af mennesker med denne uddannelsesmæssige baggrund. Det her er nisser på loftet og fremtiden læst i frøindvolde, iklædt en tynd overflade af pseudovidenskabelighed. Humbug!

Pointen med det her? Ja, der er sikkert stoffer i komælk som er både kræftfremkaldende og alt muligt andet, men det er der i alt det du spiser. Der er ingen perfekte fødevarer, heller ikke de magiske blåbær. Det kan da godt være at du marginalt øger risikoen for at pådrage dig en eller anden eksotisk form for cancer ved at drikke mælk og spise ost hver dag, men spiser du noget andet i stedet pådrager du dig en tilsvarende større risiko for at ende med en anden sygdom. Pointen: at hvis du spiser bredt og varieret er der ingen som helst risiko for noget som helst, eller måske mere præcist en jævnt fordelt risiko for at du i sidste ende dør af et eller andet. Men det slipper du heller ikke for, lige meget hvor meget du slår dig i tøjeret!

Faktisk øger du også din risiko for at ende i statistikken over trafikdræbte hver eneste gang du går ud af døren. Men skal det afholde dig fra at have et liv?

Fornuft og følelse

Jeg har fået et par henvendelser som antyder, at mit indlæg om den tyske barrøvsakrobat fra Roskildefestivalen måske var vel hårdt formuleret. Det kan godt være at det forekommer sådan, men det handler grundlæggende om at anlægge et rationelt syn på de begivenheder som pressen presenterer os for.

Der dør 20000 mennesker i døgnet af sult verden over og der trafikdræbes i gennemsnit lidt mere end en dansker i døgnet, for nu bare at tage et par eksempler – er der nogen som helst grund til at de skulle have mindre opmærksomhed eller medfølelse end en beruset tysk selvmorder? Eller er der nogen som helst grund til, at nogen af dem skulle have lov til at indvadere ens følelsesliv, når man ikke kender dem personligt? Hvis de får lov til det, svarer det til at overlade herredømmet over sit følelsesliv til redaktørerne på de danske dagblade, eller med andre ord overlade det til rene tilfældigheder.

En lidt anden tilgangvinkel kunne være at betragte det rent rationelt. Der dør tusinder af mennesker hver eneste dag verden over som følge af sygdom, ulykker, mord, naturlige årsager og der er ikke grund til at sørge over nogle af dem, med mindre det er personer som du personligt, IRL, har haft noget med at gøre. At du har læst om dem i pressen betyder ikke at du kender dem personligt – ikke engang hvis de er kendte!

I sidste ende handler det helt banalt om at tage magten over en lille del af dit eget liv!

Nøgen død kvinde

BT har en artikel under overskriften Nøgen kvinde død efter fald fra svævebanetårn, om et dødsfald på en dansk musikfestival:

Kvinden – angiveligt påvirket – havde været oppe i Sky Bar, der er i toppen af svævebanens tårn, der rejser sig 31 meter. Kvinden, der var nøgen og angiveligt påvirket, stod øverst på trappen til svævebanen og dansede. Ifølge vidnet – kastede kun sig ind mod et net, der skulle holde mennesker fra lige præcis at vælte ud.

EB uddyber ved at fortælle at den dræbte kvinde havde hat og bandana på:

Tidligere på dagen har politiet fortalt, at hun nok var mellem 25 og 30 år, men nu er de kommet frem til, at hun nok nærmere er 35 år.

Hun var nøgen, men havde en orange hat på. Inden under havde hun en brun bandana til at holde på håret, oplyser politiet.

Egentlig er det jo ganske komisk – er man 35 år gammel og danser nøgen rundt i fuld offentlighed i en brandert på toppen af et 31 meter højt tårn og kaster sig i kådhed mod et sikkerhedsnet og nettet giver efter og man falder til sin død, med røven bar, mod jorden dybt dernede under tårnet, så har man vist begået så mange dumheder på en gang, at man ikke kan siges at have fået andet end hvad man fortjener.

Ikke desto mindre skal det undersøges om der er gjort tilstrækkeligt for at beskytte folket mod egen dumhed: “Vi efterforsker nu, om der er tale om en grov overtrædelse af arbejdsmiljø eller ren uansvarlighed,”skriver BT, som også kan berette om forargede festivalgæster, der spørgerhvordan en nøgen, fuld pige overhovedet [kan] få lov at færdes deroppe?” Er det ikke ligegyldigt? Burde spørgsmålet ikke snarere være hvorfor man drikker sig så fuld, at man i den grad mister kontrollen over sig selv?

Lad nu bare kreditten komme den døde til gode – journalister jonglerer lystigt med kendsgerninger, men ikke desto mindre er der som altid en lektie at lære. I grunden er det ret enkelt. Det er til enhver tid dit eget ansvar at sørge for, at styre dit eget liv og dine egne handlinger på en sådan måde at du optræder forsvarligt og ansvarligt. Skulle det lykkes dig på pinligste vis at invalidere eller tage livet af dig selv, i en brandert eller i kådhed eller i anden uoverlagt handling, så er skylden og ansvaret ingen andens end din egen. Det kan godt være at det synes hårde ord på dette tidspunikt, men hvis du lever som et fjols, så er der overvejende sandsynlighed for, at du også dør som, eller i hvertfald vil blive husket som, et fjols.

(mere her)

BARFODET SKANDINAV EFTERLYSES (tilføjet 4. juli)

Absurditeterne fortsætter åbenbart på dette års Roskilde Festival, for ifølge JP er en svensk kvinde blevet ‘voldtaget’ på festivalen:

Voldtægten skulle ifølge anmeldelsen være sket bag ved Orange Scene, hvor kvinden sad og urinerede. Hun fik et blackout, efter eget udsagn efter indtagelse af spiritus, og da hun kom til sig selv igen, var en mand i gang med samleje med hende.

Manden forsvandt, da kvinden vågnede op igen.

Den 22-årige mener selv, at flere må have set episoden, men hun mente også, at eventuelle vidner kan have haft den opfattelse, at forholdet var frivilligt.

Tja, skyldsspørgsmålet kan der vel rent juridisk ikke være meget tvivl om. Men hvad med ansvaret?

Hvad kan man forvente, hvis man indtager så store mængder alkohol, at man ikke længere kan tage vare på sig selv, endsige holde sig ved bevisthed og dermed overlader sig selv i tilfældige (sikkert lige så berusede) fremmedes vold, på et sted hvor tusinder af fremmede sikrer en overfaldsmand en vis anonymitet? (En lignende pointe kunne i øvrigt hentes i historien om den danske sejlerfamilie som i måneder har været holdt fanget af somaliske pirater.)

Spørgsmålet besvarer næsten sig selv: overlader du dig selv magtesløs i fremmedes vold, så får du den medfart som de fremmede måtte ønske at give sig. Deri ligger ikke noget normativt, det er en simpel konstatering af fakta. Verden er som den er og den tilpasser og føjer sig ikke efter din verdensfjerne og ansvarsløse holdning til den.

Kaphyw’ (En Oldtidsmind’)

Ja, far der war en Stien a’ Skyw’,
laant far, laant far — a skal ett lyw’ —
Kræn Hendrisen den Stien ku’ klyw’,
far Søren Smed en Skow ku’ byw’,
og far æ Lærki han ku’ flyw’,
far Bitte Drejs det bitte Splejs —
war bløwn saa Stur som han ku’ blyw’,
— far Laang Margreth’ ku’ stikk’ med Knyw’,
far Kræn den Fjar’ haaj mist’ æ Yw’,
far Gorm den Gamles Bjen’ bløw styw’,
ja osse far — det tær a skryw’ —
Methusalem ku’ løwt’ en Ryw’, —
far Abraham ku’ tæl’ te Tyw’,
far Dawed Kong’ med Lamm ku’ dryw’,
halvminder kikk’ i Pagtens Ark,
da lô dér po mi Faa’rs Mark
de tow ærværdig’ gammel Hyw’!

– Jeppe Aakjær

via Kalliope. (… og spørg ikke!)