Tre slags Folk

Et godt totusind år gammelt forsvar for småborgerligheden og middelmådigheden:

Der er i Staten tre Slags Folk: først rige Mænd;
De gjør ej Gavn, men attraa ikkun altid Mer;
Saa de, som Intet eje, mangle dagligt Brød:
De hylde Avindsygen med forbitret Sind
Og vende mod de Rige sig med giftig Braad,
Af onde Værgers glatte Ord bedaarede.
Kun Middelstanden fremmer Statens rette Tarv
Ved tro at vogte Landets givne Lov og Skik.

Euripides: De Bønfaldende.
(overs.: C. P. C. Schmidt 1875)

El Orfanato (2007)

“Fra folkene bag …” betyder som regel blot at instruktøren havde en fætter som arbejdede på den anden film og  “Børnehjemmet” er da heller ikke på niveau med Pans Labyrinth (2006).

Det er en original, men ikke særlig vellykket gyser, mest fordi den mangler dybde. Filmen knækker fordi der vist ikke er en sammenhæng mellem den naturlige forklaring på sønnens forsvinden og alt det ikke helt naturlige hokus-pokus der ellers foregår. Slutningen er dog smuk og redder filmen på målstregen. [imdb]

Kan ses.

Døde ord!

Via Politiken en liste over ord som er i fare for at ryge ud af den næste version af Retskrivningsordbogen, af den grund at det sjældent bruges mere:

Bajads – gavtyv, klovn
Blegsotig – trist, uden gennemslagskraft
Brødflov – sulten, småsulten
Charlatan – bedrager
Djærv – bramfri
Dorsk – sløv, doven
Dosmerseddel – huskeseddel
Døgenigt – doven og uduelig person
I dølgsmål – i det skjulte
Fjæle – skjule
Flanere – drive skødesløst omkring
Flottenhejmer – ødsel person med dyre vaner
Fløs – lømmel
Forfjor – året før sidste år
Forskertse – forspilde
Forsoren – kæk, munter, friskfyragtig
Forvorpen – fræk
Fusentast – letsindig og skrupelløs person
Gebommerlig – kolossal, vældig
Gelassen – overdrevent villig og hjælpsom
Halsstarrig – stædig
Idelig – uafbrudt
Kalas – stor og overdådig fest
Kanalje – fræk og uopdragen person, slubbert
Knibsk – afvisende, snerpet
Knarvorn – gnaven, vrangvillig
Kålhøgen – indbildsk
Langmodig – tålmodig
Misliebig – mistænkelig
Mødig – træt, mørbanket
Negerbolle, negerkys – flødebolle
Obsternasig – Trodsig, genstridig
Skellig – gyldig, rimelig
Sporenstregs – øjeblikkelig, straks
Spæge – styre eller tæmme
Svanger – gravid
Sysselsætte – beskæftige
Træsk – lumsk, snu
Trættekær – krakilsk, kværulantisk
Tvætte – vaske
Ufortøvet – øjeblikkelig, straks
Vindbøjtel – person, der skifter standpunkt efter hvad der betaler sig bedst, pralhals
Ødeland – person som ødsler sine penge bort

Det forekommer mig at i hvertfald døgenigt, kålhøgen, obsternasig, sporenstregs og ødeland kan jeg huske fra min barndoms Anders And blade og allerede nu er ordene på vej ud? Læser I ikke engang tegneserier mere, møgunger?

Samme artikel bringer også en liste over ord som med sikkerhed slettes fra næste udgave:

Adelsbrev – dokument, der meddeler adelskab
Admiralinde – admiralhustru
Baksgast -en særlig matros
Barbitursyre – organisk forbindelse
Barfodssandal –sandal
Jægt – fiskefartøj
Nidsk – hadefuld
Oaseged – gedeskind til bogbinding
Peteranstændig – overanstændig
Sandemand – en slags nævning

Tja, admiralinde har man jo ikke så ofte brug for, men nidsk? Gør det danske sprog en tjeneste og tag ovenstående liste over truede ord til dig. Brug dem!

Husk også at Ordbog over det danske Sprog er tilgængellg her: http://ordnet.dk/ods/

Studenterkørsel

At gymnasieelever her eneret på vognkørsel jvf “Bekendtgørelse om studenterkørsel, optog mv” kunne man læse i flere danske aviser i går. (bl a. i Jyllands-Posten)

MF Soc. Leif Lahn Jensen er ikke tilfreds: “Det er ikke fair, og jeg kan ikke forstå, at det skulle være finere at tage en boglig uddannelse frem for en håndværksmæssig. Reglerne signalerer, at en studenterhue er vigtigere end søm og skruer, og at en gymnasieuddannelse er bedre end en HF.

Nej, Gud forbyde at der skulle være forskel på den slags, at noget skulle være bedre, finere, mere nyttigt eller mere værdifuldt end andet.

Her er en opgørelse over hvor mange MF’ere der har en studentereksamen, sammenholdt med hvor mange af en ungdomsårgang der gennemfører samme uddannelse. (*)

Langt over halvdelen af de danske folketingsmedlemmer foretrækker tilsyneladende studentereksamen frem for andre ungdomsuddannelser. Hvorfor? Fordi en studentereksamen er et led i en højere uddannelse end søm og skruer og derfor også vigtigere, på samme måde som Søren Kierkegaard var et bedre, finere, vigtigere og mere værdifuldt menneske end Jens Vejmand, som formodentligt var et uendeligt meget bedre menneske end Fritz Clausen. Det er ganske enkelt absurd, når Leif Lahn Jensen ikke kan forstå, at det skulle være finere at tage en boglig uddannelse frem for en håndværksmæssig. Er en doktorgrad i medicin ikke mere værdifuld (for personen og for samfundet) end en tarmrensereksamen fra Slagteriskolen i Roskilde?

Det er bare vigtigt at huske på at man ikke nødvendigvis bliver et bedre menneske gennem den uddannelse man vælger – skidtfolk og slyngler tager også studentereksamen – men at ens uddannelse nok giver et fingerpeg om hvilken retning ens kurs i livet tager. Studentereksamen er stadig den højeste blandt ungsdomsuddannelserne (omend den ikke er nær så ekslusiv som den en gang var – jvf ovenstående) og der er ikke noget galt i at anerkende den som værende lige præcis det.

__________
Ulrik Kjær & Mogens N. Pedersen: DE DANSKE FOLKETINGSMEDLEMMER – EN PARLAMENTARISK ELITE OG DENS REKRUTTERING, CIRKULATION OG TRANSFORMATION 1849 – 2001, Aarhus Universitetsforlag 2004

Menig Mand

Hvor kan desuden menig Mand, som ej forstaar
At skjønne Grunde, styre Staten rettelig?
Ikkun ved Tiden, ej ved Hastfærd, kommer man
Til bedre Indsigt; men en fattig Bonde kan,
Om end Forstand han ejed, for sit Arbejds Skyld
Dog ikke rette Tankerne på Statens Tarv;
Og harmeligt det er dog for den bedre Mand,
Naar Uslingen kan Folket ved sin Tunges magt
Beherske og fra Intet naa til Ærens Tind.

Euripides: De Bønfaldende.
(overs.: C. P. C. Schmidt 1875)

Selleri, tyngdekraft og dametrusser!

Jeg har fundet noget kunst, her. En række illustrationer (af Art Frahm) af kvinder hvis undertøj er i konflikt med tyngdekraften. De har stort set også alle selleri i indkøbsposen og så bliver det jo virkelig eksotisk, ikke?

Her burde der så komme en eller anden mere eller mindre dybsindig pointe, men det gør der ikke, kun en konstatering af at jeg undertiden godt kan savne en tid (og det tilhørende uskyldige verdensbillede) som ligger nogle år før min egen.

Krig

Jens Berg var en dansk soldat som kæmpede for tyskerne på østfronten under anden verdenskrig og BT har spurgt ham om han er stolt af at have været tysk soldat:

Ja! Jeg er stolt af de oplevelser, jeg haft. Jeg er taknemmelig for det, og jeg synes, at jeg ville være et meget dårligere menneske, hvis ikke jeg var glad for det, jeg har oplevet.

Jens har skrevet en bog om sine oplevelser og det er i den forbindelse at BT interviewer:

Du beskriver også i bogen, at I tager russernes mad?

– Det er måske lidt svært at forstå i dag. Men dengang var det næsten lidt normalt. De tog det ikke engang ilde op, for de vidste jo godt, at sådan var det nu engang.

Vi havde jo magten og kan gøre det. En gang gik vi op til en gård og sagde, vi skulle have et par høns. Bondemanden sagde ’uh, den krig, den krig’. Vi svarede, ’ja det synes vi også. Vi vil meget hellere være hjemme ved mor.

Ja, det er måske lidt svært at forstå i en tid hvor man har fået umistelige personlige rettigheder, at det engang skulle have været anderledes, at der har været tider hvor skæbnen kunne gribe ind og afgøre dit liv, altså ved andet en de store uretfærdigheder som cancer og ulykkestilfælde. Måske ligger der er pointe her til alle de som har det med at moralisere, nemlig at selv når det er rigtig slemt behøver det altså ikke at være rigtig ondt.

Måske bør man også sende en venlig tanke til danske soldater i mellemøsten og nordafrika, ikke fordi de er lige dér – de kampe er ligegyldige – men alene fordi sætter et eksempel ved at vove sig uden for parcelhusene, frivilligt, derud hvor der er noget på spil.