Forvænte mennesker

“Forvænte mennesker elsker at lade sig gribe af panik, nemlig når noget – muligvis – kan true deres forvænthed. Vi véd alle, hvordan groft forkælede børn opfører sig. Just sådan opfører vi os. Vi konstaterer ikke, at det eksempelvis er usundt at ryge, og at det muligvis kan være medvirkende til fremkomst af sygdom og død. Vi bliver derimod slagne af panik, bliver skingre i stemmen, kræver indgreb og forbud og restriktioner. Her er det ikke nok med etik, man må tillige mobilisere juraen, politikerne samt ordensmagten. Rædslen har grebet folket – uagtet vi alle, hvad enten vi ryger eller ikke, bliver ramt af sygdomme og en uafvendelig død.

Panikken vil aldrig mangle anledning, og jeg finder det kedsommeligt at remse op, hvilke temaer panikken i vor tid med fryd har kastet sig over: Ozonlaget, som nedbrydes af spraydåser og køleskabe, den påståede skovdød, der med “videnskabelige” sikkerhed skyldes den sure regn, sprøjtemidler, kemisk industri, døde hummere i Kattegat, afbrænding af giftstoffer i Nordsøen, sældød, burhøns, drivhuseffekten, hvalerne, der måske uddør, og hvad vil verden være uden hvaler? Præcis det, som den nu er uden dinosaurer og sabeltigre!

Min påstand er ikke, at der ikke er realiteter i alt dette eller dog i noget af det. Meget af det kan sikkert være alvorligt nok, og man er da også, så vidt jeg er orienteret, i færd med at gøre noget ved det. Min pointe er alene panikken. men den lægger jeg til gengæld den største vægt på, thi den er i mine øjne et symptom på en mangelsygdom – og altså just den mangelsygdom jeg har gjort opmærksom på, det demokratiske meningstab, der skyldes udelukkelsen af enhver tanke om et yderste mål, som det for alt i verden gjalt om at opnå. Når ideen om den “den evide salighed” – hvad det så end er for noget – går ud, da vil selv den mindste lille trussel antage spøgelsesagtige proportioner. Eller, som tidligere udtrykt: Da vi ikke kan finde ud af, hvad alvor er for noget, da er vi tilbøjelige til at gøre hvad som helst til det yderste alvorlige – hvilket på en desorienterende måde er identisk med at der ikke findes nogen alvor mere i livet, men alt er tant. Man må så at sige vælge imellem at opføre sig hysterisk eller kynisk. Thi man tør ikke længere se den sande alvor i øjnene: At være et dødeligt menneske, stillet under Guds ubetingede herredømme.”

Johannes Sløk: Det her samfund! (1989)

Symbolik

Til alle de der påstår at størrelsen ikke betyder noget…

Wernher von Braun

Fra wikipedia:

A pioneer of America’s space program, Dr. von Braun stands by the five F-1 engines of the Saturn V launch vehicle. This Saturn V vehicle is an actual test vehicle which has been displayed at the U.S. Space & Rocket Center in Huntsville, Alabama. Designed and developed by Rocketdyne under the direction of the Marshall Space Flight Center, a cluster of five F-1 engines was mounted on the Saturn V S-IC (first) stage. The engines measured 19-feet tall by 12.5-feet at the nozzle exit and burned 15 tons of liquid oxygen and kerosene each second to produce 7,500,000 pounds of thrust. The S-IC stage is the first stage, or booster, of a 364-foot long rocket that ultimately took astronauts to the Moon.

Dødsstraf: 6. Positive strategier

The death penalty promotes simplistic responses to complex human problems, rather than pursuing explanations that could inform positive strategies.” og “The death penalty denies the possibility of rehabilitation and reconciliation.” (via Amnesty International)

At man søger en simpel løsning på et komplekst problem er ikke ensbetydende med at man ikke søger forklaringer og årsager, men hvordan kan en forklaring på hvorfor Ted Bundy fik fornøjelse af at tæve unge piger ihjel nogensinde kunne danne basis for positive strategier? Svaret er at det kan det selvfølgelig ikke – man kan næppe forebygge at extreme personligheder som Bundy opstår, uden at gribe radikalt ind i hele befolkningens liv gennem masseovervågning og masseopdragelse og et radikalt tab af frihed. Og uden nogen garantier for noget som helst med hensyn til forebyggelse.

Ja, dødsstraf ødelægger enhver mulighed for rehabilitering og forsoning. Det første er beklageligt, men efter en længere årrække i fængsel er rehabilitering (og erstatning) vist også et tvivlsomt plaster på såret – man synes helt at ignorere pinslerne ved at sidde årevis i fængsel som uskyldig dømt sikkert langt overgår de tilsvarende ved en henrettelse.

Med hensyn til reconciliation (forsoning) må jeg ærligt indrømme at jeg ingen ide har om hvad der hentydes til…

Det langt mere interessante spørgsmål er hvorfor nogle mennesker når så langt ud i ekstremerne, at hensynet til nogle få psykopater og mordere vejer tungere end hensynet til resten af befolkningen og dens retfærdighedsfølelse.

Er det ikke tænkeligt at man ved med fortsæt at tage en andrens liv, forspilder retten til sit eget?

Lavt perspektiv

“To see a world in a grain of sand,
And a heaven in a wild flower,
Hold infinity in the palm of your hand,
And eternity in an hour.”

– William Blake

Der er enddog meget tidsligt i at ligge på en græsplæne en sommerdag med bukserne fulde af myrer i forsøget på at indfange dette evighedens udtryk…

Lavt perspektiv • Odense, april 2011. • Nikon D60 + Tamron SP 90mm f/2.8

Penge

Dubai is the parable of what money makes when it has no purpose but its own multiplication and grandeur. When the culture that holds it is too frail to contain it. Dubai is a place that doesn’t just know the price of everything and the value of nothing but makes everything worthless. The answer to everything in Dubai is money. In the darkness of the hot night, the motorways roar with Ferraris and Porsches and Lamborghinis; the fat boys are befuddled and stupefied by sports cars they race around on nowhere roads, going nowhere. Taxi drivers of their ambitionless, all-consuming entitlement. Shortchanged by being given everything. Cursed with money.

Fra en artikel i Vanity Fair (A. A. Gill: Dubai on Empty) om et eksempel på hvordan verden kan se ud når svaret på ethvert spørgsmål er penge.

Tolerance, nu i ny betydning!

Peter Skaarup fatter ikke en brik. En temmelig ekstrem muslimsk prædikant skal nemlig tale på en konference arrangeret af Islamisk Trossamfund.

Jeg forstår ikke et pluk af det, hvis han får lov at komme ind i landet, når han er blevet afvist i England og Australien. Det er jo lodret imod alle ambitioner om integration og tolerance, at han skal tale,” siger Peter Skaarup i følge Politiken.

Vi er så tolerante at vi ikke vil tolerere at han taler imod tolerance.

Naser Khader fatter i øvrigt heller ingen ting.

“Han har en masse forfærdelige holdninger, og nogle af dem er på grænsen af at være opfordringer til vold. Man burde slet ikke give ham indrejsetilladelse til Danmark.”

Lad ham tale! I ytringsfrihedens navn har vi ikke rigtig noget valg. Ordet er frit også til at tale ham imod. (Vi har faktisk også et nazistparti i Danmark.) Kommer han ind i landet og foretager sig noget alvorligt, som at opfordre til vold og terror kan man jo smide ham i kachotten!

Moralødelæggelsesvåben

Kontroversiel muslimsk prædikant, der forsvarer selvmordsangreb, skal tale på ungdomskonference,” skriver Politiken. Og “I en … video forsvarer han selvmordsangreb, fordi de bør betragtes som militæraktioner. »Det er en legitim form for kamp«, siger han på videoen.

Underforstået (fra Politikens side) at det er det ikke, altså en legitim for for kamp. Spørgsmålet er, hvorfor det skulle være mere illegitimt at bruge sig selv som bombe, end det er at sidde i fly kilometer over fjender man ikke kan se og dræbe tusinder ved et tryk på en knap?

Eller med andre ord: Hvis du ikke har råd til en F16, så har du en moralsk forpligtigelse til ikke at gøre modstand. Få jer nogle ordentlige våben, fattigrøve!

Menneskerettighedsforrykt!

Politiken agerede forleden mikrofonholder for et af de mere besynderlige ærinder der har ramt den danske offentlighed, nemlig en henvendelse fra Bianca Jagger til den danske statsminister.

I følge Wikipedia er “Bianca Jagger (born Bianca Pérez-Mora Macias, May 2, 1945) is a Nicaraguan-born social and human rights advocate and a former actress and fashion icon.” Undertegnede har dog et meget stort problem når mennesker som har vundet anerkendelse fra et område (ofte de der kun kan udøves i ung alder), efter endt karriere bruger deres status som offentligt kendte, til at skaffe sig job i en anden branche, uden at have hverken evner eller en uddannelse som berettiger dertil. Men det er en anden historie.

Problemet er at medicin fra det danske firma Lundbeck i flere stater i USA bruges som henrettelsesmiddel, hvilket i og for sig er en helt triviel kendsgerning, da der jo ikke er moralsk forbindelse mellem Lundbeck og myndighederne i Texas, lige så lidt som der er nogen grund til at bebrejde et teglværk at de leverer mursten til bygningen af et fængsel. Det er absurd helt igennem. (Og inden du tænker den tanke: Nej, dødsstraf er ikke i sig selv et brud på menneskerettighederne. Se her)

Bianca Jagger skriver: “Kære statsminister Rasmussen. Jeg skriver som goodwill-ambassadør for Europarådet for at udtrykke min udtalte bekymring og skræk over det, jeg mener er et direkte brud på menneskerettighederne begået af det danske firma H. Lundbeck.” ()

Spørgsmålet er hvorfor disse såkaldte menneskerettighedsforkæmpere (og Politiken) til stadighed er så optaget af beskyttelsen af massemorderes liv i amerikanske fængsler, når langt større massemordere løber frit omkring eller sågar har magten i mange af verdens andre lande?

Spørgsmålet er også om ikke en lidt for ideologisk venstresnoet journalist har overfortolket henvendelsen, for det ansvar som vores statsminister risikere at skulle pådrage sig i følge overskriften: “Vredt protestbrev: Løkke risikerer medansvar for henrettelser” er ikke omtalt i artiklen, hvor der kun står: “Men nu, på grund af de skruppelløse handlinger begået af det danske firma Lundbeck, løber et medlem af Europarådet risikoen for at være impliceret i henrettelser endnu engang.” Dårlig journalistik eller blot politisk journalistik?

__________
Lea Wind-Friis: Vredt protestbrev: Løkke risikerer medansvar for henrettelser. Politiken, d. 5. apr. 2011

Værdi og Nytte

“Men handikaporganisationer konfronterer os med internationale konventioner om, at handikappede så vidt muligt skal kompenseres, så de ligestilles med andre borgere. Men jeg spørger så, om de skal kompenseres for alt? Handikapområdet stiger så meget, at vi må tage pengene fra folkeskolen og de ældre.

[…]

Er det tabu at sige, at hvis det koster en kommune 10-15 ansatte og over 5 millioner kroner om året at passe en voldsomt udadreagerende borger, kunne man overveje mere beroligende medicin?”

Udtaler Ikast-Brande borgmester, Carsten Kissmeyer (V) i Politiken i dag. Seneca perspektiverer:

“liberos, si debiles monstrosique editi sunt, mergimus; nec ira sed ratio est a sanis inutilia secernere.” (De Ira I 15,2)

__________
Milliadindgreb mod handicappede. Politiken, d. 4/4 2011