De vilde gøre Gud til deres Fange
og byggede en Fælde, mørk og stor,
og fyldte den med Duft og søde Sange
og mægtig Lyd, som lignede hans Ord.

Saa knæled de i Mørket, kløgtig-fromme,
med panden støttet mod en Bedepult:
naar vilde han, den Frygtelige, komme
og søge Jorden, drevet af sin Sult?

Da gik en hæftig Aande gennem Rummet,
det skreg forfærdet i Portalens Træ,
saa alle Stemmerne med ét forstummed
og tusind Alterflammer sank i Knæ.

Det puslede et Nu ved Dørens Fløje,
men lyden sank, og alle Sind blev fri
og Takkesangen bruste mod det Høje:
Gud være lovet, at han gik forbi!

af Per Lange: Relieffer (1943)