Tooghalvfjerds Jomfruer

Mens verden forbereder sig på at gå amok i forargelse over at amerikanske soldater myrder for sjov i Afganistan, samtidig med at forargelsen over at islamistiske pirater i Somalia får lov at gå fri, så såre de er fanget, er til at overse, bringer BT denne tåbelige overskrift:

Ja, hvis han ikke smilede kunne man jo heller ikke vide om det virkeligt var for sjov, vel?

Der er brådne kar i alle lejre, alle befolkningsgrupper, alle religioner, alle samfund, alle nationer. Overrasker det dig? Det er virkelig ikke nogen nyhed …

Det er det her heller ikke: Liv er åbenbart bare billigere i visse dele af verden end i andre.

Læs videre “Tooghalvfjerds Jomfruer”

Manglen af det evige

Her er en afgrund af irrelevant sentimentalitet: Berlingske stillede i går deres læsere tre spørgsmål, som de kunne besvare i et tilhørende forum: “Hvordan har Holgers forsvinden påvirket dig?” og “Hvordan har du oplevet Holgers forsvinden?” og “Og at han blev fundet i god behold?” Jvf. Carsten Gregersen:Hvordan har Holgers forsvinden påvirket dig? Berlingske, d. 28/3 2011

Og her er en informativ perspektivering: I det døgn Danmark brugte på at lege Find Holger døde der verden over 24000 mennesker af sult. (jvf. Hvert syvende menneske sulter, ifølge Dansk Røde kors) Hvis du fremover undlader at købe Berlingske Tidende, og i stedet sender pengene til f. eks. Dansk Røde Kors, ville dine penge i stedet blive brugt til at give et andet menneske et liv.

På den anden side har avisen den læserskare den fortjener, for når man skovler lort så starter man en mødding: En læser der kalder sig “jenni christensen” holder sig ikke tilbage for at beskylde Holgers forædre for overgreb, uagtet at hun kun kender sagen fra hvad der viste sig at være en misforståelse i pressen:

“Tænk, jeg synes lige modsat, at det er så enormt ondsindet tvang, så jeg blev helt forfærdet, at nogen kan finde på at gøre det.Og han gik netop derfra i vrede over det, er det sagt.

Jeg kan godt forstå ham. Tvunget til at koge i alt for meget tøj mens, han bevæger sig.

Jeg synes, at den omvendte jakke er fæl, ondt magtmisbrug, barnemishandling, og han var formentlig ikke gået derfra, hvis han havde følt sig godt tilpas, hvor han var – ikke var blevet udsat for det ubehagelige overgreb.”

Man ønsker sig virkelig ikke at sin værste fjende at havne i kløerne på pressen, for hvis ikke journalisterne får lagt dit liv og ære i ruiner skal pøblen nok tage over.

En anden læser som optræder under navnet “Stougaard” tror vistnok på UFO’er:

“Hvor er det dejligt at holger blev fundet i god behold! Men der er et eller andet der slet ikke hænger sammen her… Hvorfor gik der så lang tid før han blev fundet? Hvordan kan han være varm og tør, efter 24 timer alene i en kold skov? Hvordan har han kunne “komme på toilettet” i de 24 timer? Hvordan har han selv fået tøjet af og ikke mindst på igen? Hvordan kan han sove på jorden i en skov, uden at få beskidt tøj og blive kold? Jeg håber ikke at poliet betragtet sagen som afsluttet. Der er noget helt galt her. Men dejligt at Holger nu er i god behold…”

Det er jo på en gang morsomt og bekymrende; altså reaktionen og ikke drengens forsvindingsnummer. Sidstenævnte er ved tilfældigheden inderligt ligegyldigt for alle andre end de umiddelbart implicerede; i forgårs en kidnappet dansk sejlerfamilie, i går en voldtagen libysk kvinde, i dag et forsvundet barn. Mening er der intet af, man flagrer forvirret fra det ene til det andet, styret af blot og bar tilfældighed.

En læser som kalder sig Leif finder det intet mindre end “glædestårevædende” (sic!) at Holger er blevet fundet: “Da nyheden om Holgers forsvinden kom igår, blev jeg ramt af fortvivlelse…

Spørgsmålet er om man kan læse dette som et tegn på hvor åndeligt forarmet en nation Danmark er blevet eller har altid de åndeligt svageste været styret af tilfældige stemninger og vilkårlige begivenheder?

(Overskriften er Kierkegaard: “… Fortvivlelsen er Manglen af det Evige.” Kjerlighedens Gjerninger. s. 45 i 3.udg.)

Lort på dåse!

… hvad andet er kunststøtte end udtryk for en velmenende, men bedrevidende stat? Med kunststøtten forsøger staten at frelse os fra vores dårlige smag ved at vise, at ballet, klassisk musik og Suzanne Brøgger er meget finere end X Faktor, populærmusik og krimier. Staten signalerer, at det, vi selv har lyst til at finansiere, er af mindre lødig karakter end den ufatteligt fine kunst, som staten finder egnet til støtte. At vi er en flok bondeknolde, der mangler udsyn, og at det selvfølgelig er fint, at vi holder af Vild med dans, men ballet er meget bedre. Det er selvfølgelig også hinsides al diskussion at klassisk musik er bedre end Kandis, og at kroballer er….sjove, men under niveau. Derfor kan Politikens tv-anmelder Per Munch også gøre sig arrogant lystig over, at Pia Kjærsgaard fortæller sine “Til Middag Hos”-gæster, at hun giver sine porcelænsfigurer nissehuer på. For det er nærmest statsligt blåstemplet dårlig smag. Men nej, det er smålighed og konformitet hos anmelderen, og det er intolerance forklædt som Politiken-segmentets åh så fine kulturelle dannelse.
(Anne Sophia Hermansen: Hellere skattelettelser end lort på dåse, Berlingske, d. 26/3 2011)

Ja, hvad skulle man ellers, hvis man ikke skulle gøre sig arrogant-lystig over at Pia Kjærsgaard giver sine porcelænsfigurer nissehuer på? Sådan er demokratier, når gennemsnittet vælger, bliver ofte det gennemsnitlige valgt – vi må bare lære at leve med det og more os over det når absurditeterne manifesterer sig.

I øvrigt: Ja, klassisk musik er kvalitativt bedre end X-Factor. Nogle ting er bare bedre end andre. Noget har mere værdi end andet og kan du ikke se det, er det fordi du mangler viden eller måske endda dannelse. For selvom du ikke kan se det, behøver det jo ikke betyde, at det ikke er sådan. Måske interesserer det dig ikke det fjerneste og det er også fint nok, det er jo dit liv. Men at benægte fakta bare fordi man ikke forstår dem eller fordi man ikke kan se dem, er noget ganske andet. Det er ikke uvidenhed, det er dumhed.

I sidste ende er det højeste form for visdom at kende sine egne begænsninger, sine fejl og mangler, for kun derigennem når man til det punkt, hvor man kun udtaler sig om det man i en eller anden udstrækning har forstand på.

PS. Kunststøtte eller ej, Suzanne Brøggers bøger er stadig noget lort!

Araberdrab

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har fået en ide til hvordan man kan få dræbt nogle flere arabere i en god sags tjeneste. For efter at vi har bombet Gaddafi risikerer vi nu – ifølge Espersen – at oprørerne får overtaget og begynder at massakrere Gaddafis folk.

»Situationen er meget kompleks. Hvad gør vi, når oprørerne med tunge skyts går fremad? Vi skal ikke acceptere, at den ene side plaffes ned, når de kører frem med kampvogne, mens den anden får lov til at gå frem. Jeg tror ikke, oprørerne er spor mere skånsomme end den anden side«, siger Søren Espersen. (DF: Gaddafi og oprørerne kan bombes på samme tid. Politiken, d. 25/3 2011)

Altså for at forhindre flere drab blandt de to parter skal vi benytte os af lejligheden og slå så mange af dem ihjel som muligt. Interessant tankegang.

Pointen i det her er at vi (dvs det internationale samfund) har valgt side i sagen og så er det ikke god tone at begynde at bombe dem vi har hjuplet, fordi de – i kraft af vores hjælp – pludselig får overtaget. Så tydeligt bør man ikke skilte med sine bagtanker, ikke engang hos Dansk Folkeparti.

Men at niveauet i danske politik ikke er imponerende, demonstreres endnu engang til fulde af Naser Khader, som er chokeret over Søren Espersen.

»Det chokerer mig. Jeg forstår ikke, hvad Søren Espersen bygger det på. Han må holde op. Jeg har kontakt til frihedsbevægelsen via Skype, og de er frihedselskende«, siger den konservative udenrigsordfører, Naser Khader. (DF: Gaddafi og oprørerne kan bombes på samme tid. Politiken, d. 25/3 2011)

“Jeg har kontakt til frihedsbevægelsen via Skype, og de er frihedselskende,” siger Naser Khader i en af den type sætninger, man skal sige højt frem for sig igen og igen indtil absuditeten bundfælder sig.

C’era una volta il West (1968)

Hvis nogensinde filmmediets fulde potentiale er blevet udnyttet til at fortælle en historie, så gjorde Sergio Leone det med denne film, hvor musik, billede og historien går op i en højere enhed. Det er en storslået og barsk fortælling, men også smukt og bevægende og derfor ville den sikkert  havne i den kategori som min dansklærerinde kaldte “trivial-“, men hun var nu også et fjols!

Hvis du kun skulle se en eneste film nogensinde, så er det denne. [imdb]

 

Sprog

I en brevkasse på en dansk forfatters hjemmeside (enw.dk d. 29/3 2006) faldt jeg over følgende spørgsmål fra en af forfatterens læsere:

Hej Erwin.

Du, som har så stor indsigt i sprog, og som mener at menigmand hverken kan tale eller skrive dansk, bruger flere engelske ord og udtryk end nogen anden dansk forfatter jeg nogensinde har læst. Jeg vil ikke spørge hvorfor du gør det, men hellere: hvorfor fungerer det? Det virker jo hverken overflødigt eller out of place.

Venlig hilsen Christian.

Allerede har den skarpsindige læser nok gættet hvad mit ærinde er, nemlig den ubehagelige tendens til at erstatte gode danske ord med engelske fremmedord alene af den grund at de er engelske. I ovenstående eksempel bliver det direkte latterligt, da et godt gammelt fremmedord ‘malplaceret’ erstattes af en et engelsk idiom.

Forfatterens svar:

Som du sikkert husker fra din konfirmandforberedelse, fordømmes tjeneren, der graver de ham betroede talenter ned, til helvedes ild. Sådan er det også med Vort – eller rettere Mit – modersmål.

Dansk er det fideikommis, jeg er blevet betroet, og det er derfor min forpligtelse over for denne formue at forøge den. Det gør man ved at naturalisere ord fra andre sprog, og vel at mærke sprogret, i modsætning til dem, der perpetrerer det såkaldte fagsprog (WHO SHOULD BE SHOT).

Nej, jeg bruger ingen FREMMEDord – ingen af dem er fremmede for mig, eller jeg for dem. Derimod er det en kendsgerning, at det danske sprog i og med mit forfatterskab har foretaget det største spring fremad siden Holberg.

Man kan spørge sig selv hvad dette stædige danske sproglige mindreværd udspringer af, om det er ond vilje eller mangel på dannelse. Er der virkelig nogen fornuftig grund til at foretrække det engelske perpetrate frem for forøve eller begå?

http://enw.dk/tekster/brevkasse/2006/03/b060329a.html

Er du en vindbøjtel?

Politiken spurgte i sidste uge, som et debat oplæg til sine læsere: Har ulykken ændret din holdning til a-kraft? og i den forbindelse skrev lidt over et hundrede læsere deres kommentarer i den lille boks under artiklen hvor det forventes at ens mening ikke er længere end seks linier.

Jeg har sikker skrevet det før, men jeg gentager det gerne. Politik baseres ikke godt på store følelser (og det gør god journalistik i øvrigt heller ikke) og man kan ikke seriøst diskutere atomkraft oven på en katastrofe som den i Japan. Det er useriøst, uhæderligt og uvederhæftigt. Man venter på fakta og til følelserne har lagt sig.

Derfor kan det siges ganske enkelt: Svarer du ja til ovenstående spørgsmål, hører du til den type mennesker, som ved den ene stemme som vores demokratiske styreform tildeler dig, har fået langt mere magt end du fortjener, for da er du af den type, som, uden kendskab til eller respekt for fakta, tager standpunkt ud fra hvordan vinden blæser.

__________
Har ulykken ændret din holdning til a-kraft? – Politiken d. 15/3 2011)

Erkendeglæde

“… I must admit, as a researcher, I was filled with joy, when i realised exactly what I’d found, it was sheer delight. It’s comparable to the exitement of a scientist studying volcanic lava. It’s incredibly interesting. Inspirational.” (Konstantin Checherov – se videoen. Ca 22:50)

A propos atomkraft og de større eller mindre problemerne de har med det i Japan, så findes der denne 15 år gamle video om et hold russiske forskere og deres ekskursioner ind i sarkofagen på Tjernobylværkets reaktor 4.

Det er svært ikke at fascineres over den destruktive skønhed der ligger i radioaktivt materiale når det slippes løs på denne vis og det er heller ikke svært at forstå Konstantin Checherovs begejstring over sit fund dér, dybt under de ødelagte rester af reaktoren.