Allerede dengang!

“Deri er vor Tids Lyrik forskjellig fra Middelalderens – at medens i vor Tid den tilfældige Individualitæt voltigerer i sin egen Tilfældighed, hvorfor ogsaa den Enes Lyrik er uforstaaelig for den Anden; i Middelalderen derimod har Lyriken en heel Objektivitæt for sig, det er ikke Individet, det er Mennesket (Adam ɔ: Mskheden) ethvert Træk er verdenshistorisk, dette Ord forstaaet i ideel Forstand.–”

-Kierkegaard, d. 15 Martz. 39.

Om at være moderne!

Slut med rygslikkeri på diktatorer, er overskriften på en leder i Politiken d. 28/2 2011:

“Ikke alt moderne er lige smart.
Lige nu er det f.eks. moderne at sige, at ingen kunne forudse oprøret i Mellemøsten. Men det er ikke særlig smart sagt. Gaddafi og Ben Ali og Mubarak har undertrykt deres befolkninger i årtier. Alligevel har regeringer i helt forbløffende grad valgt at kigge den anden vej.
Men helt ærligt: Hvem kunne tro, at arabere i al evighed ville finde sig i grovkornet undertrykkelse og misrøgt af deres samfund?
Det er også moderne blandt regeringer, men heller ikke smart, at vente med at støtte demokrati, til diktaturet har tabt. I denne weekend har FN’s Sikkerhedsråd f.eks. vedtaget en våbenembargo mod Libyens diktator, Moammar Gaddafi.
Det er udmærket. Men det er rigtignok en anelse sent, efter at både Øst og Vest i årevis har forsynet Gaddafi med de våben, han i øjeblikket anvender til at myrde sine kritikere.”

På den anden side er det ikke så længe siden at man kunne forhandle med slynglen hvis bare man kom ham i møde med ærlighed og respekt (eller sådan noget), jvf. Libysk triumf, leder i Politiken, d. 26/12 2003:

“TILFANGETAGELSEN af Saddam Hussein er rundt omkring i verden blevet beskrevet som en julegave til præsident Bush, hvis spindoktorer sørgede for, at billederne af den ydmygede despot i hullet gik kloden rundt. Men den største julegave til alle os, der er bekymrede for, hvad masseødelæggelsesvåben i hænderne på de forkerte folk kan afstedkomme, var meddelelsen om, at Libyen vil stoppe alle bestræbelser på at udvikle sådanne våben.
Oberst Gaddafis overraskende udmelding har fået opmærksomhed, fordi det er sjældent, at der er godt nyt fra den kant. Det mest perspektivrige i gennembruddet er dog, at det har vist, hvor langt man kan komme ad forhandlingsvejen. Irak blev besat, regimeskiftet er en realitet, men de irakiske masseødelæggelsesvåben er endnu ikke fundet, og måske er der slet ingen. Det glædelige libyske resultat blev opnået med fundamentalt andre midler. Diplomater fra den engelske udenrigsminister Jack Straws ministerium har i al hemmelighed forhandlet i månedsvis med udsendinge fra Gaddafi. I en stemning af respekt, tillid og gennem dialog er det lykkedes at bringe oliestaten Libyen et afgørende skridt væk fra gruppen af mere eller mindre uberegnelige slyngelstater og ind i den sfære, hvor civiliseret adfærd kan skabe varige resultater.
GENNEMBRUDDET er også en triumf for den tidligere engelske udenrigsminister Robin Cook, som indledte den nye kurs over for Libyen i 1999, som også har skabt resultater i forhold til Lockerbie og andre libyske terrorhandlinger.
Fremgangsmåden bag den gode nyhed fra London og Tripoli har meget for sig også i relation til lande som Iran og Syrien. Ligesom den kunne have haft det i tilfældet Irak, hvor den amerikanskledede alliance endte med at tilsidesætte verdenssamfundets betænkeligheder og modstand og gå i regulær krig.
Man har lov at håbe, at Tony Blair i sine nytårshilsener til præsident Bush bruger et par linjer på at anbefale mere dialog a la Libyen og mindre krudt og kugler a la Irak i kampen mod masseødelæggelsesvåbnene de næste år.” (min fremh.)

Bekymringer

Overskrift i Politiken i dag, d. 28/2 2011:

Lene E: Jeg er dybt bekymret for danskernes situation.

Uden at have læst artiklen og uden den ringeste interesse i at vide hvad det egentligt er som bekymrer ministeren, konstaterer jeg blot at den overskrift simpelthen skriger på en sarkastisk-humoristisk kommentar fra skuffen med de mest gemene nedrigheder. Jeg har flere lige på læberne, men det er simpelthen for svært at vælge, så jeg lader bare være…

Børn

Jeg faldt tilfældigvis over denne tekst på en blog som tilhører Mette: “Hold fast, hvor jeg bare elsker de børn. De er jo et mirakel – ligesom alle børn er det for deres mødre. Jeg elsker dem bare så højt. Langt ind i hjertekulens inderste gange og huller. Helt derinde flyder kærligheden …”

Mere banalt bliver det ikke – nogensinde – og det er måske nok værd at huske på at alle kan elske et barn, der ligger ikke nogen præstation deri.

Måske er det på sin plads at minde alle om, at selv den værste fjende, selv det største uhyre, ja selv den du hader allermest, elsker børn.

Hysterisk (for sidste gang)

Efter at have skrevet sidste indlæg faldt jeg over følgende citat om Anne-Grethe Bjarup Riis TV optræden:

“Hun mente endda på et tidspunkt i forbindelse med hendes råbe-seance, at kvinder ikke selv skulle have råderet over deres egen krop. I hvert fald ikke hvis de deltager i aktiviteter, som AGBR personligt finder moralsk forkert. Ud fra det synspunkt kan vi også fratage kvinder retten til fri abort, hvis nogle finder dette moralsk forkert. Det må være samme princip.” (Anne-Grethe-Bjarup-Riis. En forvrøvlet fundamentalist)

Og det må selvfølgelig være et kraftargument mod krænkelses-indgangsvinklen til prostitutionsdebatten. Altså, hvis bare en mand føler sig krænket af at en kvinde har fået foretaget abort at et foster som han har været med til at skabe, så skal abort selvfølgelig forbydes, for vi kan jo ikke have et samfund, der tillader nogle, at krænke andre mennesker. Det duer ikke i 2011.

Hysterisk (igen)

C’est avec les beaux sentiments que l’on fait la mauvaise littérature, sagde André Gide engang og Heidegger tilføjede at det samme i endnu højere grad gælder for filosofien. Man kunne passende tilføje at det afgjort også gælder for politik. Af de voldsomste sindstemninger kommer de dårligste love og den værste undertrykkelse.

Siden mit sidste indlæg har Anne-Grethe Bjarup Riis været i medierne igen og er blevet interviewet i BT af Keenan Seeberg:

“Tidligere sundhedsminister Torben Lund kalder dig talskvinde for beton-feminister og mener, det er udtryk for nypuritanisme…

– Feminist? Jeg er talskvinde for sund fornuft. Søde ven, vi kan ikke have et samfund, der tillader nogle, at krænke andre mennesker. Det duer ikke i 2011. Vi halshugger heller ikke folk mere.”

Nu er det næppe udtryk for sund fornuft at påstå at vi ikke kan “have et samfund, der tillader nogle, at krænke andre mennesker”, men udover den barnlige naivitet som ligger i selve tanken om det krænkelsesløse samfund, er der også det problem, at den slags forslag som udspringer af en eller flere personers forargelse over nogle formodede krænkelser, ofte resulterer i at selvsamme personer ender med at ville beslutte på andres vegne hvad det er der er krænkende for de andre. Det går ikke! Den krænkede må selv henvende sig, ellers ender vi i en situation hvor omsorgen i sig selv kan blive et overgreb og – ironisk nok – i sig selv en krænkelse af det formodede offers rettigheder.

“Skal pornografi så også forbydes?

– Den er svær. Det ved jeg ikke. Det er på grænsen. Der er nok forskel på prostitution og på det at lave en pornofilm.”

Den er nok ikke så svær igen. Hvis vi antager at prostitution er en krænkelse af kvinden, den prostituerede, så er pornografien det i lige så høj grad, hvis ikke værre, eftersom det sker i offentlighed og det derfor ikke er noget man kan lægge bag sig (naboen, chefen, kollegerne kan stadig risikere at støde på det). Men det er sex for penge i begge tilfælde. At skelne mellem de to er kun muligt hvis man opgiver det udgangspunkt at man vil have prostitutionen forbudt for kvindens skyld og i stedet siger det man i virkeligheden mener – men er langt sværere at indrømme og endnu sværere at argumentere og lovgive ud fra – at man vil have prostitutionen forbudt, fordi man – som kvinde, hustru, kæreste – har ondt i røven over at det foregår. Ellers er enhver skelnen mellem de to ikke andet end dobbeltmoral.

__________
Nu begynder jeg sgu at tude, BT d. 26/2 2011

Hysterisk

“Hysteri, en, (dagl. ogs.) et. [hysdəˈri?] (af nylat. hysteria, dannet til gr. hysterikós (se hysterisk); jf. Modersyge; især med.) nervøs sygdom, især hos kvinder, kendetegnet ved voldsomme reaktioner over for indtryk (tidligere sat i forb. m. sygdomme i livmoderen); ogs. (dagl.) i al alm. om sindstilstand, følelsesudbrud, meningstilkendegivelser osv., der er præget af urimelighed, særhed, uligevægtighed, affektation olgn. (“skaberi”). JBaden.​FrO. vi (vil) have Lov til at stemple alt det som Unatur, der bærer Præg af Hysteri og smager af aandelige Farsoter. KPont.​Psychiatr.​I.53. det var Moderens Hysteri, hun havde arvet! AHenningsen.​PD. 242. jf.: *Hist sniger sig den sittrende Hysterie | Krampagtig om, og vildt bedaarer | Med sine hede, falske Taarer. Winth. II.36.” (ODS, opslag: husteri)

Et eksempel (hentet fra debatten om prostitution som blussede op igen for nylig, her ved Anne-Grethe Bjarup Riis):

“Som luder er du degraderet til et fissehul, og det er der ingen kvinder, der har fortjent. Der er ingen kvinder, som skal lytte til Anni Sprinkle inde på hjemmesiden og hendes 40 grunde til, at ludere er hendes helte.

Det er bullshit, Linda!! Hvad laver du inde på den hjemmeside? Og hvad laver du i politik? Opretter statskontrollerede centre for undertrykkelse, hvor prostituerede kan få adgang, hvis de har en smiley i panden?

LINDA KRISTIANSEN, du har kraftstejlemig som folketingskandidat at bruge din hjerne, reflektere over de samfundsmæssige og især de menneskelige, sande værdier og handle derudfra. Du fremstår som en lalleglad, forkælet og totalt ubegavet klovn. En tumpe, der ikke har fattet en fucking skid af det hele.

Vi ved jo alle …” (resten af tiraden kan læses i Ekstra Bladet).

At argumentere fra udgangspunktet “Vi ved jo alle …” er bluff, løgn eller det som er værre. Der er formodentlig ikke en eneste ting i verden som vi alle er enige om eller som vi alle ‘ved’ (og selv om vi var, er det stadig ikke bevis for noget som helst!) og da slet ikke dem vi forsøger at overbevise eller påvirke med vores argumenter. Derfor er udgangpunktet “Vi ved jo alle …” også både nedladende og respektløst og dybest set et udtryk for at ophavsmanden fattes brugbare argumenter.

Hvad skal man stille op med sådanne hysteriske anfald i fuld offentlighed, som Anne-Grethe Bjarup Riis gentagne gange har optrådt med? Eftersom det ikke er lovligt at stikke kællingen et par på kassen er der vel kun tilbage at tage til genmæle, stille og roligt og frem for alt sagligt. Vi bifalder at tidligere sundhedsminister Torben Lund har gidet gøre sig ulejligheden:

“Til lykke til Mette Frederiksen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Margrethe Wivel (R) og Vibeke Manniche med Anne-Grethe Bjarup Riis som talskvinde i kampen mod de prostituerede og deres kunder. Jeg har længe haft en mistanke om, at kampen imod prostitution intet havde med omsorg for de prostituerede og deres rettigheder at gøre. Det handler snarere om politisk korrekthed, magtesløshed og en frygt for, hvad utilfredsstillede og eventyrlystne mænd (ægtemænd) kan finde på. Anne-Grethe Bjarup Riis’ optræden har afsløret det forbandede hykleri.

Lad dog kvinder og mænd selv bestemme over deres liv og krop. Vi bruger hver dag vores hoved og krop hos offentlige og private arbejdsgivere. Hvorfor skal man stigmatiseres og tilsvines, hvis man vælger at tjene til livets ophold ved at tilbyde sex? Hvad med nøgenmodeller – mennesker der lader sig fotografere, som Gud har skabt dem – skal de også tilsvines og forbydes? Hvad med pornoblade og -film – skal de også forbydes? Det »overgreb«, som aktørerne i pornoblade og -film er udsat for, er vel lige så stort som sexarbejderens?

Hvad er det for en victoriansk puritanisme og intolerance, disse moraliserende middelklassekvinder repræsenterer? Den personlige frihed omfatter vel også brugen af vores krop? Kvinder og mænd, der tilbyder sex mod betaling, bør vel have de samme borgerrettigheder som os andre?

Det omfatter også retten til at blive beskyttet imod tvang og udnyttelse og muligheden for at få hjælp til at finde et andet levegrundlag, hvis den prostituerede ønsker det. Kunne politikere – af begge køn – ikke koncentrere sig om den vigtige opgave?”

__________
Anne-Grethe Bjarup Riis: Amok på sex-arbejdere: I er fissehuller. Ekstra Bladet, d. 15/2 2011
Torben Lund: Puritanisme og intolerance, Berlingske d. 22/2 2011

abyssus abyssum invocat

Så tager vi lige endnu (mere  her) et skridt mod dumhedens afgrund via en artikel i Politiken:

“Regeringen vil skabe mere vækst ved at indføre en ny etårig kandidatuddannelse på universiteterne og dermed gøre op med hele uddannelsessystemets nuværende tankegang.

Det er videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens (K) oplæg, når regeringens Vækstforum med sværvægtere fra erhvervsliv og fagbevægelse i dag træder sammen for at diskutere, hvad der skal til for at skabe mere vækst i Danmark.

»Vi får brug for højtuddannet arbejdskraft, og universiteterne skal have mulighed for at designe uddannelser, der ikke følger systemet i dag med tre års bacheloruddannelse og to år til at få en kandidat«, siger Charlotte Sahl-Madsen.” ()

Men kunne spørge hvorfor sværvægtere fra erhvervsliv og fagbevægelse i det hele taget skal blandes ind i dette her og man kunne spørge hvorfor uendelig vækst i sig selv skal være målet eller om det overhovedet kan være et mål for noget som helst, men det lader vi lige ligge til en anden gang og kigger lidt på ministerens logik: Vi får brug for mere højtuddannet arbejdskraft, så vi skærer lige et år af kandidatuddannelsen og så får vi det! Eller gør vi …?

“I dag er det kun 10 procent af bachelorerne, der ikke læser videre, men hvis universiteterne opretter etårige kandidatuddannelser, får denne gruppe mulighed for at blive mere kompetente på bare et år. Og når uddannelsesniveauet øges, stiger erhvervslivets produktivitet og vækst automatisk, mener ministeren.” ()

Nu er det jo ikke så mange år siden at man overhovedet indførte bachelorgraden (det var i 1993), men eftersom kun ti procent ikke læser videre, så ville det ikke være lige så indlysende at lave en fire-årig bachelor og en to årig kandidat ovenpå? Så ville man da få flere højeuddannede? Man øger jo trods alt ikke uddannelsesniveauet ved at sænke kravene.

“Det er positivt, at regeringen tænker ud af boksen. Vi er i en tid, hvor de unge skal hurtigere igennem, og vi får brug for flere højtuddannede, siger Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.” ()

Og det er jo netop det som er pointen: Flere igennem systemet hurtigst muligt og så ser man stort på kvaliteten. Lidt ligesom at spise på McDonalds.

Vi vil få et lavere fagligt niveau, hvis for mange vælger en ‘kandidatuddannelse light’. Det er udtryk for en kortsigtet og uambitiøs tankegang, der reelt modarbejder de vækstbehov, det danske samfund står over for.

… siger DJØF formand Finn Borch Andersen til Politiken og selvom jeg er enig i første del af hans udsagn kan man kun igen vende sig mod denne tendens til at måle alt i økonomisk vækst (Se fx her), for i sidste ende er det intet andet end tegn på hvor fuldstændig åndsforladt vores samfund og kultur er blevet at penge er blevet altings målestok.

“… unsre »höheren« Schulen sind allesamt auf die zweideutigste Mittelmäßigkeit eingerichtet, mit Lehrern, mit Lehrplanen, mit Lehrzielen. Und überall herrscht eine unanständige Hast, wie alsob etwas versäumt wäre, wenn der junge Mann mit 23 Jahren noch nicht »fertig« ist, noch nicht Antwort weiß auf die »Hauptfrage«: welchen Beruf? – Eine höhere Art Mensch, mit Verlaub gesagt, liebt nicht »Berufe«, genau deshalb, weil sie sich berufen weiß… Sie hat Zeit, sie nimmt sich Zeit, sie denkt gar nicht daran, »fertig« zu werden – mit dreißig Jahren ist man, im Sinne hoher Kultur, ein Anfänger, ein Kind.”

-Nietzsche: Was den Deutschen abgeht – 5

__________
Lyn-kandidater kan blive discount-kandidater, Politiken d. 21. jan 2011
DJØF: Regeringens forslag om ‘lynkandidater’ er farlig for væksten, Politiken, d. 21. januar 2011

http://lundbech.com/?p=537

Dommedag!

Der er halvtreds procent risiko for at jorden går under i morgen. Eller i hvert fald en risko for at det bliver rigtig koldt i lang tid. Eller sådan noget.

BT har snakket med en ekspert af en slags og kan berette at en supervulkan kan udslette Nordamerika!

Henning Andersen er – ifølge BT – vulkanolog og specialist i vulkaner og fortæller at en række jordskælv omkring Yellowstone har fremkaldt frygt for et vulkanudbrud som også vil betyde voldsomme temperaturfald i hele Europa.

“”I værste fald kan temperaturerne falde 12 grader, så vi må gå med vinterfrakker hele året i tre år efter udbruddet”, siger Henning Andersen.”

Kan vi så ikke komme til stranden i tre år? Det var da godt nok træls!

Ikke et ord om hvad det vil medføre af følger for plantevækst og dermed for landbrug og ikke et ord om den hundersnød som sikkert vil følge. Ikke er ord om det udslettede Nordamerikanske kontinent. For det er jo bare nederen at skulle gå med vinterfrakke om sommeren.

Eksperten har oven i købet regnet lidt på sandsynligheden for at katastrofen indtræffer:

“”Der er en fifty-fifty-risiko for et nyt udbrud. Og det er ikke til at vide, hvornår det så ville komme. Det kan lige så godt blive om ét år, som det kan blive om flere tusinde år”, siger Henning Andersen.”

Det er godt nok tæt på nu. Enten sker det i morgen eller også sker det ikke. Det er to muligheder og det må give sådan cirka halvtreds procents chance for hver, ikke? Hvad så med i overmorgen? Også halvtreds procent der? Skal vi da leve i konstant dødsfrygt i al fremtid for at denne monstervulkan skal udløse sit dommedagspotentiale over vores milde sommervejr?

“Yellowstone er ikke en supervulkan på grund af sin størrelse – den er 40 kilometer bred, 80 kilometer lang og otte kilometer dyb – men på grund af sin eksplosivitet.

“Yellowstone er ikke en vulkan som andre vulkaner, der er inde i et bjerg. Den er nærmest et hul i jorden. Man mener, at bjerget er sprængt væk ved et tidligere udbrud. Men hvis Yellowstone går i udbrud, kan man sammenligne det med en vandhane”, fortæller Henning Andersen.

Det betyder at gasser og magma – smeltede sten – bliver slynget op af vulkanen med voldsom kraft, men det er askeskyen, der følger efter, som giver de fleste problemer.”

Altså … vulkanen er eksplosiv fordi den er som en vandhane, eller var den det engang og nu er den det ikke mere fordi den allerede er eksploderet? Det må være mindst lige så surt at være en journalist på BT som skal skrive dagens skrækhistorie og så få serveret en kæmpevulkan som måske ikke rigtig er eksplosiv mere, som det måtte være at skulle gå med vinterfrakke om sommeren. Sådan rigtig nederen.

Men så er det jo godt (for historien!) at Henning Andersen, vulkanolog, kan forsikre om at det slet ikke er eksplosionen som er farlig:

“- Noget af det farligste er askeskyen, fortæller Henning Andersen.

Og askeskyen efter et udbrud i Yellowstone vil altså få askeskyen efter vulkanudbruddet i Eyjafjallajökull i Island sidste år til at ligne en lille kumulus-sky på en dansk sommerhimmel.”

Måske man skulle købe en ny støvsuger. Bare sådan for en sikkerheds skyld.

__________
Christian Krabbe Barfoed: Supervulkan kan udslette Nordamerika, BT d. 31/1 2011

Alliken og påfuglene

Aesop offers us this instructive story so that we will refrain from strutting about in other people’s stuff, and instead live our lives in the clothes that suit us.

A jackdaw, puffed up with foolish pride, found some peacock feathers that had fallen on the ground. He picked up the feathers and, putting them on, he tried to join the lovely peacock flock, scorning his fellow jackdaws.

The peacocks, however, tore the feathers off that presumptuous bird and pecked at him until he went away. After having been badly mauled by the peacocks, the jackdaw then sadly returned to his own folk, but he was cast out once again and suffered the pain of public humiliation.

One of the jackdaws whom he had originally scorned said to him, ‘If you had been content to dwell among us, satisfied with what Nature had bestowed on you, then you would not have been humiliated by the peacocks, nor would your disgrace have met with our rebuff.’  (Aesop’s Fables. Trans: Laura Gibbs. Oxford UP, 2002.)