Ret!

“Kætterbålet på Montségur er et mørkt kapitel i kirkens historie, et karakteristisk eksempel på den brutalitet, som deterministisk religion reagerer med, når både dogmer og organisation angribes. Intolerance og dogmatisk religion har altid været uadskillelige. I Europa var det først med afkristningen og sekulariseringen i 1700-tallet, at religiøs tolerance kom på den politiske dagsorden. Det betød dog ikke at det var slut med at udslette ideologisk definerede fjender fysisk…”

– Steffen Heiberg: En ny begyndelse. Gad 2008. p337

Når man ved at man har ret, behøver man vel ikke strække sig meget længere end til overbærenhed med de anderledes tænkende, ligesom man heller ikke hvis (når!) det kommer til uoverensstemmelser eller det der er værre behøver at lægge lægge bånd på sig selv når det gælder håndteringen af de der har misforstået sagens rette sammenhæng.

At skulle prøves

Så er den gal igen. De meget danske mennesker, Birthe Rønn Hornbech underordnede, har igen formået at lave en danskehedstest som, viser det sig, er behæftet med fejl. Medierne er ikke sene til at få viderebragt den historie for det er jo intet mindre end en(dnu) en skandale at ansvarlige ministerium ikke kan lave en fejlfri danskhedstest. BT refererer således:

“Spørgsmålet lød: Danmark er medlem af Nordisk Råd. Hvad er Nordisk Råds opgave?

Og da rådet hverken tager sig af forsvarssamarbejdet i Norden, de nordiske landes samarbejde med EU eller af at rådgive de nationale parlamenter i Norden, som var de tre svarmuligheder, var prøvedeltagerne ilde stedt.

– Nordisk Råd laver forslag og anbefalinger til de nationale regeringer, fastslår Jan-Erik Enestam, direktør i Nordisk Råd, over for Politiken.”

Altså en mindre detalje, som ikke er meningsforstyrrende for den som kender svaret og i hvertfald ikke mere meningsforstyrrende en at BT har set sig nødsaget til at kursivere forskellen af hensyn til deres læsere. Politiken:

“For det er ikke lige til at svare korrekt på spørgsmål 27 i Integrationsministeriets indfødsretsprøve, som blev gennemført landet over i sidste uge for personer, der søger om dansk statsborgerskab.

De tre svarmuligheder er nemlig alle forkerte.”

Det er de muligvis nok, men mere vigtigt er det nok at konstatere at de ikke er lige forkerte.

Flueknepperi! (http://da.wikipedia.org/wiki/Flueknepperi)

Hvem der har de skumleste motiver her kan være svært at afgøre; medierne der er villige til at vinkle hvad som helst på hvilket som helst måde for et øget oplag eller politikere der er villige til at krumspringe på hvilken som helst måde for at kunne chikanere en bestemt gruppe uden at prædikatet ‘racist’ bliver alt for oplagt? Måske er et lige meget.

Men et kan man konkludere på denne historie. Hvis du bliver stillet spørgsmålet: Danmark er medlem af Nordisk Råd. Hvad er Nordisk Råds opgave? Og hvis du ved det rigtige svar er: at Nordisk Råd laver forslag og anbefalinger til de nationale regeringer. Men at du alligevel ikke kan spotte det rigtige svar blandt mulighederne : at rådet tager sig af forsvarssamarbejdet i Norden eller at rådet tager sig at de nordiske landes samarbejde med EU eller at rådets opgave er at rådgive de nationale parlamenter i Norden, så er du måske bare ikke klog nok til at være dansk?((Nej, jeg ville ikke selv have kunnet svare på spørgsmålet “Hvad er Nordisk Råds opgave?” uden at have haft de tre muligheder at støtte mig til.))

Bodycount I – a tide of gore!

Her følger så, engang påbegyndt aldrig afsluttet, turen gennem Iliaden, betragtet som et litterært bodycount. Der er virkelig ikke nogen fornuftig grund til at foretage noget sådant, men det skal da ikke afholde mig fra at gøre det alligevel, da jeg heller ikke kan komme på en fornuftig grund til at lade være. Vi starter i Iliaden IV, hos Pope er det p.79 og hos Wilster er det l.457.

Antilochos dræber Echepolos (1)

Først hos Pope som kan downloades fra Proj. Gutenberg

The bold Antilochus the slaughter led,
The first who struck a valiant Trojan dead:
At great Echepolus the lance arrives,
Razed his high crest, and through his helmet drives;
Warm’d in the brain the brazen weapon lies,
And shades eternal settle o’er his eyes.
So sinks a tower, that long assaults had stood
Of force and fire, its walls besmear’d with blood.

Og så Wilster online hos Det Kongelige Bibliotek:

Først Antilochos vog en tapper og malmklædt Troer,
Djerv blandt Forstridshelte, Thalysios’ Søn Echepolos.
Først hans haaromflagrede Hjelm i Spolen han ramte,
Spydet i Panden ham foer, heelt ind gjennem Benet sig trængte
Kobberets stingende Od, og Mulm omhylled hans Øine;
Brat han faldt, som et styrtende Taarn, i den hidsige Kampfærd.

Og så er der Due, som jeg ikke kan lide, fordi han ind imellem er pinlig, her bare ok, højere svinger han sig aldrig op rent sprogligt. Desværre!

Først fik Antilochos dræbt en hjelmbuskbærende Troer,
en af de bedste i fronten, Thalysios’ søn Echepólos.
Lige i næserodsværnet på hjelmen med hestehårsfane
drev han ham lansen i panden så bronzen gik tværs gennem brasken,
ind så hans hjerne brast. Og sort sort blev det da for hans øjne,
og han faldt om i den hidsige strid som et tårn når det ramler.

Agenor dræber Elephor (2)

Him, the bold leader of the Abantian throng,
Seized to despoil, and dragg’d the corpse along:
But while he strove to tug the inserted dart,
Agenor’s javelin reach’d the hero’s heart.
His flank, unguarded by his ample shield,
Admits the lance: he falls, and spurns the field;
The nerves, unbraced, support his limbs no more;
The soul comes floating in a tide of gore.
Trojans and Greeks now gather round the slain;
The war renews, the warriors bleed again:
As o’er their prey rapacious wolves engage,
Man dies on man, and all is blood and rage.

Pope, så Wilster:

Flux den Faldne ved Fødderne greb den Helt Elephenor,
Chalkodons Søn, som var Drot for Abanternes modige Skare;
Ivrig han slæbte ham bort fra Spydenes Ram, for hans Rustning
Strax af Krop ham at drage, dog kort blev denne hans Idræt.
Just som han Dødningen slæbte, den Helt Agenor det mærked,
Og i hans Side, som blottet for Skjold stak frem, da han Kroppen
Bøied, han jog ham det kobberne Spær, og gav ham sin Helsot.
Saa forliste han Livet; en gruelig Dyst om den Faldne
Mellem Achaier og Troer sig reiste paastand, og som Ulve
Foer mod hinanden de løs, og Mand slog Mand saa han tumled.

Oversættelse vs. gendigtning? Gendigtning absolut, til enhver tid fristes jeg til at sige, hvis man vil have oversættelse kan man jo bare læse originalen i stedet, ikke?
Pope er i særklasse.

His flank, unguarded by his ample shield, / Admits the lance: he falls, and spurns the field; / The nerves, unbraced, support his limbs no more; / The soul comes floating in a tide of gore.

Så er jeg sgu solgt.

Gadekæret

»Selvfølgelig skal dansk udenrigspolitik være værdibaseret, men den skal ikke være naiv. Og det er naivt at forestille sig, at vi kan sparke døren ind hos alle andre og kræve, at de andre gør tingene, som vi er vant til. Vi må indse, at støtten til de vestlige værdier er stærkt på retur i verden af i dag. Andre dele af verden og især de, der tromler derudaf for øjeblikket, opfatter ikke nødvendigvis de vestlige værdier som noget positivt og noget, de efterstræber. Det fører ikke til, at vi skal opgive vore værdier, men vi skal være realistiske.« -Uffe Ellemann-Jensen.

Balancen mellem at tænke om naboen at han er en idiot og så at sige det direkte til ham fordi man alligevel ikke kan skjule det, kan være svær at finde, men ikke halvt så svært som det kan være at finde ud af om det virkeligt er naboen der er idioten, eller om det er en selv.

»Ja, vi er i Afghanistan, og det tager jeg virkelig hatten af for. Men samtidig har vi jo de evindelige danske forbehold, som blandt andet gør, at vi vil have undtagelser fra vigtige dele af EU-samarbejdet, og så finder du den opfattelse, at når vi har vores værdier, så skal vi bare tromle frem med dem over for alle andre. Når vi siger ytringsfrihed, så er det jo efterhånden blevet et mantra for, at man i Danmark tror, at vi kan tillade os at behandle folk fra andre kulturer og andre religioner sådan som vi mener, at vi kan behandle hinanden herhjemme. Det er netop i min optik et billede på noget af den gadekærsmentalitet, som gør, at Danmark er blevet et hadeobjekt rundt omkring. Ikke så meget fordi vi har stået fast på ytringsfriheden, men fordi vi har ment, at vi så har ret til at håne, spotte og latterliggøre andre. Det er noget, jeg føler ret stærkt for, og som har kostet mig mange gamle venner, men jeg mener ikke desto mindre, at det rører ved noget helt centralt i Danmarks placering i verden. Hvis vi kun kan se verden i vores egen optik og måler den med vores egne værdier og forventer og kræver, at alle andre skal leve op til det, så går vi en meget, meget vanskelig fremtid i møde.« -Uffe Ellemann-Jensen (min fremh.)

Og alligevel er vi i Afganistan for at give dem demokrati og andre vestlige goder. Det stemmer ikke helt, vel?

»Det er jo også meget karakteristisk, at store samfund som USA og Storbritannien med meget længere tradition for indvandring har en langt dybere forståelse for præcist det, som Uffe her siger. Det kan være, folk bedre kan forstå det, hvis man siger: »Tænk hvis vi sagde alt det til hinanden, som vi går rundt og tænker.” Kunne man så overhovedet få ting til at fungere bare i familien eller i Folketinget? Og det er jo i virkeligheden den måde, man også skal gå til verden på. Som jeg sagde for nylig i Folketinget til Søren Espersen fra Dansk Folkeparti: “Hvis han skulle definere dansk udenrigspolitik, så ville vi vedvarende være i konflikt med den halvdel af verdens mennesker, der er kinesere og muslimer.” Vi er nødt til at have en eller anden form for respekt, forståelse, for man kan ikke få alle andre til at gøre som en selv ved at sparke sig frem…« -Mogens Lykketoft

Problemet er når kravet om ytringsfrihed vinder frem og de udannede ikke længere kan kende forskel på den principielle diskussion om ytringsfrihed og deres indre trang til at bruge samme diskussion som afsæt til at angribe en religion, en etnisk gruppe eller en gruppe mennesker de ikke bryder sig om.

__________
Ole Damkjær: Opgør med det danske gadekær, Berlingske, Søndag den 23. maj 2010.