Om at slå ihjel.

“Af 27.574 efterladte geværer, som i 1863 blev samlet op efter slaget ved Gettysburg, var mere end 90 procent ladt, selv om det 19:1- forhold, der var mellem ladetiden og skuddet, logisk burde tale for, at kun omkring fem procent  af geværerne burde have været ladt og klar til brug, da deres ejere smed dem fra sig. Næsten halvdelen af geværerne – tolv tusinde – var faktisk ladt mere end en gang, og seks tusinde af geværerne havde mellem tre og ti skud stoppet ned i løbet. Den eneste fornuftige forklaring er, at et meget stort antal soldater ved Gettysburg, både i Nordstatshæren og i Sydstatshæren, nægtede at affyre deres våben selv i nærkamp, og formentlig brugte tiden på ladeprocessen, og blot lod som om de skød, når en anden i nærheden virkelig skød, i et forsøg på at skjule deres indre flugt fra drabsprocessen. Og ganske mange af dem, som faktisk skød, sigtede formentlig med vilje alt for højt.” – G. Dyer

Et absolut ikke enestående, men interessant vidnesbyrd om menneskets karakter, som sammenholdt med Brownings demonstration af hvordan en gruppe mennesker – helt almindelige, midaldrende, arbejderklasse – kan bringes til at myrde tusinder af mænd, kvinder og børn, tillader os at konkludere at mennesket som mennesker er flest, viljeløst adlyder de mest afskyelige ordrer når de kommer fra autoriteter og, for egen bekvemmeligheds – ikke princippernes! – skyld, sniger sig udenom pligter hvis muligheden opstår.

____________
Gwynne Dyer: Krig, Borgens Forlag 2004
Christopher Browning: Ordinary Men: Reserve Police Battalion 101 and the Final Solution in Poland, New York 1993
Begge bøger anbefales på det kraftigste.