Skæbne

“Et menneske er nødt til at besinde sig på sin skæbne, sådan som Gud bestemmer den. Det nytter ikke noget at skælde ud over, at man hellere ville være en anden et helt andet sted, end der hvor man er. I stedet skal man forsøge at få det bedste ud af situationen – således at man bedst kan udføre Guds plan.”

– Jan Guillou: Vejen til Jerusalem. p. 199))

Uanset om man vil have Gud med i regnskabet eller ej (og det er det trods alt nok de færreste danskere der vil) tænkte jeg at var der nok en og anden dansker der kunne tage ordene til sig, da det forleden aften med både engle og basuner

Skæbne

blev forkyndt at der var 16 millioner at vinde i lotto. Jeg gider i den forbindelse slet ikke komme ind på Lukas 16:13, men nøjes blot med at spørge: hvilken værdi har egentlig dit liv, hvis du bestandigt drømmer dig et andet sted hen?

Kontrapunkt

Forleden blev en lille dreng ved højlys dag og for øjnene af sin mor kidnappet af en bande på tre mand. Motivet var pengeafpresning. I den forbindelse kunne man læse følgende ekspertudtalelse i BT.

“Det vil kræve et alvorligt stykke professionelt psykologisk, kriseterapeutisk arbejde at få Oliver ovenpå efter den voldsomme kidnapning – hvis han igen bliver genforenet med sin familie.”

Således lød det fra psykolog professor dr. med Jørn Beckmann i BT, og han fortsatte:

“Hvordan det videre kommer til at gå ham, kommer an på hvor dygtige psykologer, der krisebehandler den her lille purk.”()

Sådan rådgiver man, ikke om sit fag og hvad det kan gøre for folk, men om fagets nødvendighed.

Ikke engang et døgn efter disse udtalelser blev Oliver befriet fra sine kidnappere af politiet og mens tusinder af psykologer sikkert havde våde drømme om at få lov til at behandle dette fine eksemplar, talte Ekstra Bladets Piet Baunø med Olivers farfar:

“- Har du talt med Oliver?

– Ja, han ringede fra Helsingør Politistation og råbte jublende, ‘farfar, farfar – jeg har fået en cola af politiet’.”

__________
Nikoline Westergaard: Sådan har Oliver det nu. BT, d. 17/4 2008
Piet Baunø: Olivers farfar rørt og lettet. EB, d. 17/4 2008