Om at miste overblikket

Engang danske Søren Kam er havnet som “nummer otte på en liste over verdens ti ‘mest eftersøgte nazikrigsforbrydere'”(*) og det må man jo kalde en god nyhed. Ikke fordi der endelig er udsigt til at han kan blive stillet til regnskab for sine gerninger, men fordi at Søren Kam engang begik et enkelt mord (og kun ét) og med hans nuvundne status på den jødiske ‘most-wanted’ liste, kan der ganske enkelt ikke være ret mange nazikrigsforbrydere tilbage i verden. Og godt for det.

Men hvad med den kendsgerning at Simon Wiesenthal-centret i næste uge lancerer “‘Operation Sidste Chance’ for at retsforfølge tilbageværende, formodede nazikrigsforbrydere”()

Kan man overhovedet kan kalde Søren Kam for en krigsforbryder. I Nürnberg straffede man en række krigsforbrydere, som at ideologiske årsager havde foranstaltet en massemord på millioner af mennesker, en forbrydelse af ufattelige dimensioner. Kan en mand der har begået et enkelt mord meningsfuldt regnes i samme kategori?

Er det ikke netop således at de forbrydere der blev straffet i Nürnberg havde dybtliggende motiver til at handle som de gjorde, mens det omvendt ikke gælder den enkelte soldat, der kan have ange andre ugennemskuelige motiver eller problemer der gør at han handler som han gør? Er en flok nazispidser, som handlede ud fra ideologiske forestillinger om at jøderne kulle udryddes, at sammenligne med den enkelte soldat, som primært handler efter ordrer, sekundært måske også p.g.a. angst, panik, forvirring, desperation, intens psykisk belastning, osv.

De første handlede frivilligt og på eget initiativ, de andre efter ordre og selvom ordre ikke frikender den enkelte fra ansvar (jvf. Nürnberg principperne – vistnok §6) er der dog alligevel en væsentlig forskel. Væsentligste forskel er motiv, men også størrelsesorden spiller ind. Søren Kam er ikke krigsforbryder, han er bare forbryder og bør straffes som sådan.

En ting er sikkert: jo bredere et begreb bliver jo mindre mening giver det og denne udvidelse af krigsforbryderbegrebet er samtidig en indikation af at dem der in casu stadig forfølger det har fjernet sig fra deres udgangspunkt.

Men det kan sikkert også være svært at opretholde sin selvforståelse, når man efter et liv i hævnens tjenste, pludselig må indse at der ikke er så meget mere at hævne. Pakker man så sammen og takker af? Åbenbart ikke. Man kan spørge sig selv om verden, refærdigheden eller historien egentlig er tjent med denne fortsatte jagt på senile oldinge som har overlevet deres egen tid, deres ofre og ofte også dem selv. Er der mere hævn at komme efter? Giver det længere en mening eller er det blot jægerne der leder efter en mening for dem selv?

__________
(*) Det er Ritzau som skriver for Politiken som skriver at Daily Telegraph skriver at Simon Wiesenthal-centret har skrevet ham på listen.
Søren Kam på Wiesenthal-centrets top ti. Politiken d. 29. nov 2007.

Smæk

“No nation is fit to sit in judgment
upon any other nation.”(*)

Der er mange måder at præsentere en historie på, men fra et journalistisk syndpunkt synes den bedste indgangvinkel altid at være den der enten påkalder forfærdelse eller forargelse. Intet er bedre til at fange læserens opmærksomhed og det er jo den der konkurreres om. I Politiken hedder overskriften:

“Saudisk voldtægtsoffer skal piskes”

Artiklen begynder således:

“Hun blev voldtaget 14 gange af syv mænd. Nu er hun idømt 200 piskeslag og fængsel i seks måneder.”

… og det antyder jo ligesom en sammenhæng mellem de to ting. Sagen er den at hun blev idømt 90 piskeslag for at befinde sig i bilen sammen med en mand hun ikke var i familie med og yderligere 110 efter en appelsag hvor hun desuden blev dømt for gennem medierne at forsøge at påvirke sagen. Men ikke engang det formår artiklens forfatter at for på plads: “Årsagen er, at hun var i en bil med en mand, som hun ikke var i familie med, da voldtægten skete. Og den brøde har en appeldomstol i Saudi-Arabien nu takseret til 200 piskeslag og fængsel i seks måneder.” Og det er så faktuelt forkert.

Det kommer ikke som en overraskelse for undertegnede, at ikke bare Politiken men stort set alle danske (og udenlandske) medier vælger den synsvinkel på sagen. Kunne man tænke sig det modsatte vinkel på historien, altså en der ikke bare går på det som vi tolker som kvindeundertrykkende (at hendes frihed er begrænset i og med at hun ikke bare kan køre i bil med hvem hun vil og oven i købet bliver straffet for det), men i stedet på at men i Saudi Arabien faktisk tager overfald på kvinders ære lidt mere seriøst end herhjemme. (Et eksempel herhjemmefra: en kvinde blev voldtaget af to mænd under trusler om at få klippet fingrene af med en boltsaks. Straffen: tre års fængsel for grov voldtægt.): de syv gerningsmænd fik også fordoblet deres straf ved appeldomstolen og de oprindelige straffe på op til fem års fængsel blev forhøjet til op til ti år. Anklageren havde oprindeligt krævet dødsstraf. I en anden sag blev tre mænd idømt op til 12 års fængsel og op til 1200 piskeslag for at have filmet voldtægten af en 17-årig kvinde.

Den her sag har kun fået så meget omtale, fordi den er en omkostningsfri lejlighed for en række politikere og (køns)politisk interesserede til at score nogle billige point i offentligheden ved at appellere til forargelse over noget der i sidste ende ikke vedkommer dem.

Således også Thøger Seidenfadens bedre halvdel, Rune Engelbreth Larsen, som mener det er pinligt…

“… at USA har afvist at ville foretage sig noget, der griber ind i Saudi-Arabiens interne anliggender. De fleste af os andre kan kun råbe op via tryksværte, men det er hykleri af værste skuffe fra USA, der om nogen kan lægge pres på Saudi-Arabien.

Derfor bør en utvetydig dansk regeringskritik afleveres til Saudi-Arabien såvel som USA.” (Rune Engelbreth Larsens weblog på politiken.dk)

Nu er det også USAs skyld at Saudi Arabien har de love de har. Men dem har de altså haft og brugt i lang tid og det er ren populisme af værste slags at der pludselig skal protesteres nu. Skal vi overhovedet blande os i hvad andre lande har af regler, love og skikke? Hvordan ville vi have det hvis Saudierne protesterede mod at vi årligt slår 15000 børn ihjel under betegnelsen abort?

Er det den slags ensretning af verden vi ønsker; at alle lande og alle kulturer skal hylde de samme værdier (eller det samme fravær af værdier), eller handler det bare om at hævde vor egen moralske overlegenhed overfor andre. (**)

Diskussionen er i bund og grund absurd, da den grundlæggende handler om et gammelt spørgsmål om hvorvidt mennesket som individ skal stå over Gud eller om Gud står over mennesket. Spørgsmålet er også hvorfor vores valg skal have nogen vægt overfor dem der har valgt anderledes. Ironien burde i hverfald være tydelig for enhver: først forsøger vi at underlægge alle verdens religioner og nationer vores opfattelse af Gud – med en vis succes i øvrigt – og da vi så pludselig opdager at vi ikke tror på ham mere skal alle verdens religioner og nationer underlægges vores opfattelse af mennesket.

Måske vi bare skulle lade dem være i fred!

__________
(*) Woodrow Wilson, tale i New York 20. april 1915
Søren Astrup: Saudisk voldtægtsoffer skal piskes. Politiken.dk 15. nov 2007
(**) Det er tankevækkende at Rune Engelbreth Larsen, der hylder “menneskets individuelle forskellighed” under betegnelsen humanisme i grunden ender i dette moralske korstog. Ang. Rune Engelbreth Larsen se f. eks. faklen.dk og humanisme.dk

Perspektiv.

“Er der noget underligt i at 30 gram stof kunne forhindre at Asmaa Abdol-Hamid i at blive valgt til Folketinget, når man tænker på hvad bare 40 gram papir kunne forårsage i Mellemøsten?”

Ovenstående sammenligning er jeg desværre ikke kommet på selv, den er venligst “udlånt” af min gode ven Bertel. Måske lidt sent at bringe den, men den er for god til at lade blive hængende i luften.

At være sig selv nærmest…

“Ignorance and bungling with love
are better than wisdom and skill without.”
– Thoreau

I sidste nummer af Beboerbladet – som udgives af Boligselskabernes Landsforening til alle os der bor til leje, i et oplag på ikke mindre end 553.000 eks. – er der en artikel om Beboergarantibeviset, som garanterer at efterlønnere, pensionister og kærestepar kan få en lejlighed svarende til den som de fraflyttede, hvis de inden for tre år skulle fortryde deres flytning, og en Lene Vassing Andersen fra Vanløse fortæller om hvordan hun fik brug for det, da hun for tre år siden flyttede sammen med sin daværende kæreste:

“Beviset så jeg som en slags forsikring. Et eller andet steder man jo sig selv nærmest, og jeg var ikke spor i tvivl om, at jeg skulle have det. Men man regner jo ikke med at få brug for det.”

Det uforudsete skete, står der videre i artiklen, og for en sentimental kyniker som undertegnede var det jo nok uundgåeligt; godt nok står der ikke noget om kærlighed i artiklen (den taler kun om “forhold”), men ikke desto mindre er min påstand at kærlighed ikke kan være, hvor man er sig selv nærmest og ikke er spor i tvivl om at man bør sikre sig på forhånd. Men hvis man gør det, hvordan kan det uundgåelige så være uforudset, når man selv har inviteret det indenfor?

Ak ja, man kan sikre sig økonomisk på forhånd, så den man elsker og sværger at dele alt og resten af sit liv med, med garanti ikke skal have en krone af mit, når man engang går fra hinanden. Nu kan man så også sikre sig en bolig på forhånd, til den dag hvor for evigt ender. Eller man kan gøre som stadig flere vælger:

“Der er et stigende antal par i dag, som lever på hver sin adresse. Man har råd til at have hver sin bolig, og individualisme og selvstændighed gør, at man ikke flytter sammen.”

Forklarer professor Poul Christian Mathissen, i en artikel der ganske vist nævner kærlighed, men ikke i en betydning jeg kender:

“For mange par er det også en praktisk nødvendighed kun at holde kærligheden i live fra fredag til søndag aften, hvor man kan være sammen.” (*)

Måske også dét kan blive for meget. Camilla, 31 år:

“I stedet for at fokusere på det, jeg ikke har, fokuserer jeg af natur på det, jeg har. For et års tid siden allierede jeg mig derfor med en flok ligesindede singlepiger, og vi er nærmest blevet hinandens parforhold.”(op. cit.)

Det er en interessant skred der er sket her; fra et ægteskab mellem to mennesker velsignet af Gud, over parforhold (i alle dets betydninger) til simpelt socialt samvær med jævnaldrene af samme køn. Fra kærlighed til kammeratskab. Har man ikke en fornemmelse af at et eller andet er gået tabt på vejen. Det der skulle give det hele en mening.

Man kan sige at Camilla 31 er tæt på pointen og så alligevel uendeligt langt fra, for mens hun har ret i at man ved hvad man har, så fejler hun derved at hun ignorerer det hun ikke har. For kunne det ikke tænkes at der var noget derude, som hun ikke bare ikke havde, men som hun tillige – alle sociale kompetencer til trods – slet ikke kendte eksistensen af?

___________
Kåre Kildall Rysgaard: Kærester vil ikke bo sammen, Nyhedsavisen, fredag d. 21 november 2007 (Det står der altså på forsiden af udg. fra i onsdags!).

Racisme.

I følge Jyllands Posten, mener Bashy Quraishy “at den danske lovgivning mod racisme – straffelovens paragraf 266B – er utilstrækkelig og anvendes alt for sjældent,” og han ser gerne “at ordet islamofobi indskrives direkte i straffeloven.”

Men hvorfor kun islamofobi? Hvad med xenofobi? Den var da oplagt at få med. Negrofobi er måske lidt for oplagt, men en sikker vinder (men den kan Quraishy jo dybest set være ligeglad med). Vestiofobi inkluderer tørklæder, men er nok lidt for upræcis, mens pogonofobi da ville give imamerne en slags beskyttelse.

Man kan mene hvad man vil om den danske racismeparagraf, om den skal justeres i den ene eller anden retning, men det er ikke noget jeg skal kommentere her. Til gengæld vil jeg gerne kommentere ovenstående forslag fra Bashy Quraishy.

Det er nemlig et typisk eksempel på en klovn der taler uden først at have tænkt sig om, og ender med at ville smide handicappede i fængsel. For fobier er jo bl. a. en medicinsk betegnelse og eksempler på folk der har fobier der er nærmest invaliderende kan let findes. Fobier regnes for handicap på f. eks. SU-styrelsens hjemmeside, hvor folk der lider af

“svære psykiske og psykosociale vanskeligheder, for eksempel som følge af angst, fobier, autisme eller personlighedsforstyrrelser.” ()

kan søge om handicaptillæg.

“Har du en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan du få et tillæg til SU’en, når du læser på en videregående uddannelse. Betingelsen er, at din funktionsnedsættelse giver betydelige begrænsninger i din evne til at have erhvervsarbejde ved siden af din uddannelse – altså have studenterjob.”()

Og man må jo sige at et ophold i fængsel efter racismeparagraffen virkelig giver betydelige begrænsninger i, om ikke evnen, så dog muligheden for at have et erhvervsarbejde ved siden af sin uddannelse.

Pointen er selvfølgelig at man ikke uden videre kan tage et i daglig tale diffust begreb, som også har en klar definition inden for et fagområde, og bruge den folkelige betydning som grundlag for en lov.

____________
Søren Holm-Hansen: Hård kritik af Danmark for racisme. Jyllands Posten, 22.11 2007

Logik for høns? III

fortsat …

Jeg er ikke helt færdig med argumenterne i den artikel som jeg tog fat på for et par dage siden, nemlig “Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem” af Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen. Artiklen er sådan en jungle af fordomsfuld argumentation at jeg næppe kan overkomme at hakke mig igennem det hele. Her er dog et citat mere:

“Vi må tage vores samfunds værdier og kvindesyn op til revurdering og ændre dem. Det er vigtigt, at de opvoksende og kommende generationer vokser op i et samfund, hvor det ene køn ikke er en handelsvare på linje med kvæg, men at vi ser på de to køn som individer med samme værd og lige muligheder.”

Igen kortslutter forfatterne fuldstændig deres i deres argumentation.

For det første: Det ene køn er ikke en handelsvare på linje med kvæg. Man kan ikke købe kvinder på markedet (og man må slet ikke slagte dem, for slet ikke at tale om at spise dem). Faktisk er det i vores samfund fuldstændig umiligt at handle med slaver på nogen måde. (De eneste der kan handles er professionelle sportsfolk, hvis ydelser faktisk helt legalt kan købes og sælges, men det er en anden historie.) Hvad jeg kan gøre er følgende:

Jeg kan betale en kvinde for …
… at komme og gøre rent i mit hjem.
… at klippe mit hår, negle, fødder og sikkert meget andet.
… at give mig medicin hvis jer er syg.
… at skifte min ble når jeg bliver gammel og inkontinent
… at passe mine børn.
… at lave min mad og servere den for mig.
… at bo i mit hjem mens hun laver meget af ovenstående (og oven i købet til elendig løn, hvis hun er aupair)

Pointen er at det alt sammen er frivilligt. En anden pointe er at flere af disse ting er noget som kvindebevægelsen i årevis har kæmpet for ikke skulle være typiske pligter for kvinder. Men ikke desto mindre kunne jeg i morgen betale en eller flere kvinder for at gøre disse ting for mig. Jeg kunne også vælge at finde en kvinde der kunne tilfredsstille mine seksuelle behov hvis jeg havde lyst til det. Igen er pointen at det ville være ganske frivilligt fra hendes side (hvis jeg forsøgte at tvinge hende ville det være strafbart, uanset om jeg betalte hende eller ej).

Så nej! Kvinder kan ikke handles på linie med kvæg eller noget som helst andet. Det kan mænd i øvrigt heller ikke. Men både mænd og kvinder kan betales for at gøre forskellige ting mod betaling. Man kan kalde det at sælge sig selv, men man kan også kalde det at have et arbejde.

Men hvad er det for en snak om at…

“det er vigtigt, at de opvoksende og kommende generationer vokser op i et samfund, hvor […] vi ser på de to køn som individer med samme værd og lige muligheder.”

Det bliver ligegodt svært at opfylde det det sidste, hvis man set så firkantet på tingene som forfatterne til artiklen gør, for de har et problem med at:

“Holdningen er, at mænd ikke forbryder sig imod samfundets normer ved at benytte sig af prostitution. Derimod fastholdes det gængse billede af mænds medfødte natur som virile med et særligt påtrængende og uopsætteligt seksuelt behov.”

Mænd er virile (det ligger ligefrem i ordet, der kommer fra latin: vir som betyder mand), men mænd er også forskellige fra kvinder og det er måske det der er problemet for de tre kvinder der har skrevet denne artikel. Mænd har tydeligvis et behov som er årsagen til verdens ældste erhverv – kvinder har ikke et tilsvarende behov (eller det kommer i hvert fald til udtryk på en anden måde) ellers ville et lignende gammelt erhverv eksistere med modsatte fortegn. Det gør det bare ikke.

Derfor er nogle mænd villige til (tvungne til) at betale for det og nogle kvinder villige til at gøre det mod betaling. Mænd og kvinders seksualitet er nemlig ikke bare forskellig, de er modsætninger til hinanden. Det er vores natur. Derfor på en gang passer vi sammen og er alligevel så forskellige.

Det er også derfor at mænd og kvindes seksualitet nu engang ikke passer ind i et kønspolitisk skema der ikke bare vil “samme værd og lige muligheder,” men også udrydde alle forskelle! Det kan man bare ikke, uanset om man som forfatterne gør, benægter fakta og fornægter menneskets natur. Men årtusinders seksualhistorie forsvinder ikke og kan ikke udryddes med en ideologisk betinget fiks ide.

Spørgsmålet er så, hvilken seksualitet man overhovedet selv kan have, når man, så fordomsfuldt som forfatterne gør, benægter selve den menneskelige seksualitets natur.

Dumhed

Firmaet (Unoeuro) som hoster denne side og de dertil tilknyttede mailadresser har et ganske effektivt spam-filter som man kan instille til at slette eller markere SPAM, alt efter hvor stor tillid man har til den slags. Det virker ganske fint og jeg har kun opdaget ganske få fejl, men jeg checker alligevel altid efter om der skulle være røget noget vigtig med i skraldespanden. Det var der ikke, men jeg faldt over en mail modtaget i dag, det var mærket “SPAM” og med emnet: “May i ask why you’re so unhappy with your dick?”

Selve teksten (udover noget tilfældig tekst med sportsresultater formodentlig for at snyde spamfiltre) er her:

Do you believe in wonders? We dare say you’re likely to answer negatively.
We hadn’t believed, either…until the moment we tried MegaDick!
What this wonder medicine does to a human phallus cannot be called otherwise than a Miracle!
Only fancy, that your meat stick suddenly becomes longer
and thicker and makes women tremble with excitement!
It’s fabulous!

So, hurry up, accomplish a miracle in your life with this wonder-medicine!

http://…

Spørgsmålet der umiddelbart trænger sig på er: Hvordan får en længere og tykkere meat-stick kvinder (i flertal!) til at tremble with excitement, med mindre man går rundt med den hængende udenfor bukserne? Under andre private omstændigheder ville jeg normalt forvente at der allerede ville være en del exitement før den blev luftet – ellers mangler der da i den grad noget! Men her er det omvendt, frem med svinet og kvinderne dåner…

Jeg spekulerer over om der findes en speciel race, en slags under-art til menneskene, som tænker sådan her? Dette er et slet skjult forsøg på sælge trøst til mennesker der må være så frastødende i personlighed såvel som fremtoning at deres sidste håb om en chance hos det modsatte køn, er en forstørret meat-stick, men som alt andet plat går det kun udover mennesker der er enten meget dumme eller meget naive. For ethvert nogenlunde intelligent menneske ved – unden at følge det link der var inkluderet – at prisen er for høj og at skidtet garanteret ikke virker alligevel. Hvis der altså overhovedet er en vare og der ikke bare forsøges indstalleret et eller andet ondskabsfuld software på den besøgendes computer.

Måske er det bare et led i fødekæden: Der er tilstrækkeligt mange dumme mennesker til at de kyniske kan leve fedt og godt af dem. Umiddelbart virker det underligt at folk overhovdet er nysgerrige nok til klikke videre til noget så indlysende suspekt som ovenstående. Men usædvanligt er det ikke:

I går kunne flere medier bringe historien om en kæde-sms der advarer folk mod at ringe til et bestemt nummer, da det angiveligt skulle koste 2500.- pr. opkald. Nummeret var anført i sms’en, men tilhørte en ganske tilfældig mand i København. Advarslen til trods fortæller mandens hustru til pressen at folk alligevel kimer dem ned for at spørge om alt muligt – trods den påståede pris på 2500.-

Udover at være dumme må folk være så ufatteligt ensomme eller nysgerrige at det egentlig trodser enhver beskrivelse. Derfor har jeg heller ikke noget pointe eller afslutning på dette indlæg…

Logik for høns? II

“Vi forkaster vold i vort samfund, men hvorfor accepterer vi så prostitution?”

Skriver Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen i denne artikel: Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem. på reden.dk.

Vi fortsætter lige med flere pointer fra den artikel jeg også kommenterede forleden. Denne gang er det en tilsyneladende helt banal sammenligning, som dog har samme udgangspunkt som citatet fra i går: nemlig i plat fordom og derfor kommer dets ophavsmænd helt galt af sted.

Sammenligningen mellem vold og prostitution holder simpelthen ikke: vold er fysiske overgreb mod ofte tilfældige, mere eller mindre uskyldige mennesker, der ikke selv har ønsket at havne i den situation. Prostitution er noget kvinder frivilligt vælger (det er altså voksne mennesker vi taler om!) og derfor kan det ikke være et fysisk overgreb. Derfor er der også tale om to forskellige ting. Vold straffer vi fordi det handler om et menneske der forbryder sig mod et andet. Prostitution er en frivillig aftale mellem to voksne mennesker og det skal staten (eller andre) ikke blande sig i.

“Kvinder handles ind i Europa – ind i Danmark til et liv i prostitutions- og sexindustrien. Et liv i konstant smerte, ydmygelse og frygt. Og stadig bliver prostitution som samfundsfænomen accepteret.” ()

At der findes kvinder der ufrivilligt havner i prostitution, hvad jeg slet ikke vil benægte forekommer, er ikke et argument mod prostitution, lige så lidt som dramatiske beskrivelse af mislykkede henrettelser (folk der er blevet grillet længe og mere eller mindre levende i den elektriske stol, bødler der har ramt delvis forbi med øksen, skytter der ikke har formået at ramme den dødsdømte med dræbende skud o.s.v. o.s.v.) er et argument mod dødsstraf, men blot argumenter for at metoden er forkert. Argumenter mod dødsstraf skal findes andetsteds. På samme måde er ikke på nogen måde et argument mod prostitution at kvinder fra andre lande bliver solgt og tvunget til det i Danmark: det er bare en sag for politiet. Tvungen prostitution kan sidestilles med voldtægt og ulovlig frihedsberøvelse og det kan man straffes for.

Kvinder bliver frivilligt prostituerede. Selvfølgelig. Men lige så selvfølgeligt er de underlagt et samfundsmæssigt krav om at skaffe sig en indtægt som alle andre kvinder, der på lignende vis sælger sig selv: Der er mange kvinder derude i det danske samfund som er emanciperede udi elendige jobs, de sikkert hellere ville være foruden og som ender uden for arbejdsmarkedet, med dårlig ryg af at have siddet for meget ved et skrivebord, eller nedslidte med diverse arbejdsrelaterede skader efter have udført belastende fysisk arbejde hele livet igennem. Kan det undre at nogen kvinder vælger at tjene pengene som prostituerede, (For en luders meget interessante egen beretning, så se her: En luders dagbog) med en langt behageligere arbejdstid, fremfor at tjene pengene ved at sælge sig selv til en arbejdsgiver 40 timer om ugen?

Pointen er da også at Riis-Jørgensen, Otzen og Lund Jensens indstilling til prostitution intet har at gøre med omsorg eller bekymring for de prostituerede eller deres vilkår: der ligger helt andre følelser bag. (Det vender jeg tilbage til.)

En interessant pointe er i øvrigt at kvinderne har selv bedt om “frigørelsen” og har kæmpet hårdt for den gennem i hvert fald det sidste århundrede. Fremfor at være økonomisk afhængig af deres ægtefælle, er de nu tvunget til selv at tjene pengene: spørgsmålet der aldrig bliver stillet er, hvorfor det nødvendigvis skulle være så meget smukkere at få til dagen og vejen ved at sælge sig selv til en tilfældig arbejdsgiver, fremfor at få det hele foræret af den man elsker og har valgt at dele sit liv med?

fortsættes …

____________
Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen: Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem.

Logik for høns?

“Vi ønsker ligestilling mellem kønnene i vores samfund, men hvordan kan det opnås, når prostitution og kvindehandel er med til at skabe et billede af kvinden som en vare, der kan handles med, en vare alle har ret til at købe eller sælge?”

Således skriver Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen i Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem. Tilfældigvis fundet her.

Læg mærke til udtrykket “skabe et billede”, det er en helt formidabel måde at argumentere på: Ligestilling i samfundet er umulig at opnå fordi nogle få (meget få) kvinder foretager sig et-eller-andet og dette et-eller-andet udøver så indflydelse på hvad flertallet kan foretage sig ved at “skabe et billede”.

Ikke et ord om:

– hvorfor dette mindretalsbillede på nogen måde skulle kunne øve nogen væsentlig indflydelse på flertallet (og for slet ikke at tale om hvorfor det store flertal af ikke-prostituerede kvinder ikke skaber et tilsvarende kraftigt “mod-billede”).
– hvordan dette “billede” udøver den indflydelse det skulle have på dem der “ser” det.
– hvilken indflydelse det indøver udover at være et billede i sig selv.
… og sikkert en hel masse andet.

Det burde ikke være en overraskelse at den slags “billeder” (og deres modbilleder) skabes overalt i vores samfund, hele tiden og af os alle sammen, med større eller mindre konsekvenser.

Men lad os da bare føre argumentationen videre. Det er velkendt at der er en stor overvægt af kvindelige pædagoger (for nu slet ikke at inddrage sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjemmehjælpere). Det har været oppe i folketinget. Jeg har selv som formand for bestyrelsen i en børnehave oplevet en 25:1 kvinde/mand ratio på jobansøgninger o. s. v. Jeg vil derfor påstå at ligestilling ikke kan opnås, når alle disse kvindelige pædagoger er med til at skabe et billede af kvinden som den der passer børnene. Ydermere vil jeg tro at antallet af kvindelige pædagoger formodentlig er hundrede gange større end antallet af prostituerede og at de derfor skaber et billede der er så mange gange stærkere, at den eneste fornuftige løsning ville være – i ligestillingens hellige navn – straks at forbyde, ikke bare kvindelige pædagoger, men måske pædagoger i det hele taget. Det er da indlysende, ikke?

Logik for … tæppehandlere?

For et par dage siden kaldte beskrev Mogens Camre Naser Khaders “tæppehandlerlogik” i et indlæg på sin hjemmeside (http://www.mogenscamre.dk) og det var selvfølgelig noget de danske aviser tog op omgående. Nu ved jeg ikke helt hvad tæppehandlerlogik er og om det egentlig er noget nedsættende, men eftersom det drejer sig om en handlende, kunne det jo egentlig godt være noget der ligger ikke så langt fra det her. Men nu er det jo en kommentar der kommer fra Mogens Camre og man kunne man også få den tanke, at han sikkert har brudt sin hjerne godt og grundigt for at finde det værst mulige nedsættende udtryk indenfor den racismelovs rammer, som han jo før har været på kollisionskurs med.

Jeg ville nu hellere være den racisme paragraf for uden. Det ville da være langt mere ærligt og redeligt om man kunne få høre præcis hvad politikerne mente, fremfor at de er tvunget til at holde deres ord inden for rammerne af en eller anden tilfældig lov. I tilfældet Camre kunne det måske oven i købet blive ganske morsomt på sin egen sørgelige måde.

Jeg forsøgte forgæves at finde de famøse ord på Camres egen hjemmeside, men tilsyneladende er Mogens Camre ikke en mand der står ved sine ord, for skønt Google har fanget tæppehandlerlogikken:

Tæppehandlerlogik

… er den åbenbart blevet fjernet fra Camres hjemmeside. I hvertfald er der intet om tæppehandlere på den side Google linker til, eller på resten af Camres hjemmeside i øvrigt.

Tilsyneladende er der i det hele taget ikke ret meget Camre står ved, for bare to dage efter han blev valgt ind i Folketinget har han fundet ud af at det gider han ikke alligevel. Camre et tilsyneladende blevet overrasket over at der overhovedet var valg. Han siger i en pressemeddelelse:

“Dette folketingsvalg kom et år før, jeg havde ventet det …”

Nu gider vi slet ikke spørge om hvorfor har overhovedet stillede op, men nøjes blot med at konstatere at der er mennesker der har stemt på ham og det er ingen lille sag at svigte dem, der p. g. a. hans store ord, men trods hans brugtvognsforhandlermoral, hoppede på den galej.