the stranger within my gate

Rudyard_Kipling… og i disse tider, hvor der er så megen snak om de fremmede og hvad de er for nogen, med deres mystiske primitive religioner og deres besynderlige sprog og hvor disse kendsgerninger misbruges af mentalt mindrebemidlede politikere og andre misforstre, så kan man jo alligevel godt, som en modvægt til de blogindlæg ovenstående links henviser til, gennem nobelprismodtageren Rudyard Kiplings øjne, tage et poetisk kig på, hvad der egentlig er på spil, med alt det der fremmede og anderledes.

For samfundsdebatten er for længst ødelagt og polariseret i et stædigt og ubøjeligt og stupidt for eller imod, men jeg, jeg er hverken for eller imod. Jeg er begge dele og ingen af dem på een gang, for hvordan skulle jeg kunne vide hvad der det rette og det fornuftige, splittet som jeg er, mellem tanken om at alt skal forandres til det fundamentalt anderledes og ukendte og tanken om at alt skal forblive i det forfærdelige velkendte og kedsommelige.

Kipling skrev for lidt over hundrede år siden:

The Stranger within my gate,
He may be true or kind,
But he does not talk my talk —
I cannot feel his mind.a
I see the face and the eyes and the mouth,
But not the soul behind.

The men of my own stock
They may do ill or well,
But they tell the lies I am wonted to.
They are used to the lies I tell,
And we do not need interpreters
When we go to buy and sell.

The Stranger within my gates,
He may be evil or good,
But I cannot tell what powers control
What reasons sway his mood;
Nor when the Gods of his far-off land
Shall repossess his blood.

The men of my own stock,
Bitter bad they may be,
But, at least, they hear the things I hear,
And see the things I see;
And whatever I think of them and their likes
They think of the likes of me.

This was my father’s belief
And this is also mine:
Let the corn be all one sheaf —
And the grapes be all one vine,
Ere our children’s teeth are set on edge
By bitter bread and wine.

Eventyret i den fremmede Stad

Friedrich von Amerling: Oehlenschläger (1844)

Adam Oehlenschläger (1844)

Hvad pokker skulle man bruge sådan en tirsdag aften i januar på, om ikke i selskab med Adam Oehlenschläger (1779-1850), en flaske whisky og Eventyret i den fremmede Stad? Når man nu på tredje år ikke ejer et tv og er desto lykkeligere derved, kan man passende hengiver sig til fortidens dramaer og nyde denne romance af vores nationaldigter, som på mindre end hundrede vers præsenterer os for intet mindre end tre forliste kærligheder og to drab og hensigten om et tredje, altsammen iscenesat i en fremmed og formodentlig sydlansk stad. En munter lille tragedie i kortform, som ellers ikke helt passer ind i vores kategori sjov med meningsløs vold, eftersom forløbet giver ganske god mening i al sin dramatiske udfoldelse.

Og som jeg nu hen ad Gaden gik
I den fremmede Stad,
Da faldt paa en Møe mit speidende Blik;
Hun i Vinduet sad.

Jeg stod, og glemte at vandre hiem,
Saa elskovsvarm.
Over smekkre Midie svulmede frem
Den unge Barm.

Hendes Øine var store, hendes Hænder var smaae,
Hun var saa rank,
Bort skulde jeg gaae, men jeg kunde ey gaae.
Hendes Øye sank.

Hver Dag jeg hen forbi Vinduet gik
I den fremmede Stad;
Hun skienkte mig altid et venligt Blik,
Før vi skiltes ad.

Min Cithar under Vinduet klang,
Var Natten smuk;
Hun lønned altid min Elskovssang
Med et sagte Suk.

En Midnat smelted den Huldes Aand,
Da Cithren lød.
Hun rakte mig kierligt sin Lilliehaand,
Den var saa blød.

En Rose jeg trykte i sneehvide Hud,
Med brændende Mund.
Hun smilte og saae saa venligt ud,
Saa bortsvandt hun.

Tungsindig tit forbi speilklare Søe
Jeg tog min Vey,
Ukiendt med Hver, selv den elskede Møe
Jeg kiendte ey.

Jeg gik i Nætter og Dage tree,
I den fremmede Stad;
Men ey længer jeg fik den Elskte at see,
Skiønt jeg sang og bad.

Den tredie Dag derhen jeg gik,
Med tunge Skridt,
Da standsed i Vindvet mit matte Blik
Paa noget Hvidt.

O da hæved sig atter saa glad, saa glad,
Mit Hierte trangt;
Men ak! det var ikke min Møe, der sad,
Men et Klæde langt.

Jeg gik i Nætter og Dage tree
I den fremmede Stad;
Men ey længer jeg fik den Elskte at see,
Skiønt jeg sang og bad.

Den tredie Nat derfra jeg gik,
Og vilde bort;
Da standsed i Porten mit matte Blik
Paa noget Sort.

Jeg hylled mig ind i min lange Talar
Med forvirret Sands.
En Liigkiste ud af Palladset man bar
Med en Jomfruekrands.

Jeg sneg mig bagefter i Fakkelskin,
Med den lange Rad.
I en Kirke de satte Kisten ind,
Og skiltes ad.

Taus skiulte jeg mig i et Pulpitur,
Saa kold og bleg;
Giennem Blyevindvet saae jeg, i sorte Natur,
Blodmaanen steeg.

Da vilde jeg rave til Kisten hen,
Som for Altret stod;
Men jeg hørte Noget at rasle igien.
Iis blev mit Blod.

Og grant jeg en Yngling ved Kisten saae,
Bleg som en Aand.
Den duftende Krands han stirrede paa
Med en Dolk i Haand.

“Dig har jeg nu givet til Døden hen,
Troeløse Møe!
I Morgen din ukiendte, fremmede Ven
Skal ogsaa døe.”

Da sneg jeg mig bag ham med harmfuld Aand,
Med Hævnens Lyst;
Og vristed ham Dolken af skielvende Haand.
Den fandt hans Bryst!

Rødt strømmed hans Blod som en skummende Elv
Over Kisten lang.
Da tonede Orglet af sig selv
En Sørgeklang.

Jeg raved til Døren med selsomt Mod,
Slukt var mit Had.
Inden Hanegal jeg atter forlod
Den fremmede Stad. (1)tekst: kalliope.org

Kun syv år efter digterens død kastede gribbene … skrev Liebenberg om digterens hang til at finpudse detaljer i sine værker og gav samtidig en version af ovenstående digt, som slutter således:

Jeg raved til Dören med bange Mod
Kun lidet Glad
Inden Hanegal jeg atter forlod
Den fremmede Stad.(2)F. L. Liebenberg: Nogle Bemærkninger Om Textcritiken i Oehlenschlägers Skrifter, Nordisk Universitets-Tidsskrift vol. 3.1 s.191-218. Ill. via runeberg.org

… og han konstaterer lærd og tørt, at “Mange ville i sidste Strophe maaske nödigt savne den Læsemaade, som de fra “Poetiske Skrifter” eller senere Udgaver ere vante til, Slukt var mit Had, uagtet den ikke kan kaldes god, da der i Romancen kun har været Tale om Kærlighed, Skinsyge og Hævn, men ikke om Had.”

“Mange” må så være det brede publikum, som selvfølgelig ikke sætter pris på de finere detaljer, men man kan nu godt indvende, at hvor kærlighed og skinsyge er følelser, er hævnen den handling, eller trang til at handle, som udspringer af følelsen af had, som i øvrigt kan balanceres så smukt, når man også bærer i sig hævnens lyst.

   [ + ]

1. tekst: kalliope.org
2. F. L. Liebenberg: Nogle Bemærkninger Om Textcritiken i Oehlenschlägers Skrifter, Nordisk Universitets-Tidsskrift vol. 3.1 s.191-218. Ill. via runeberg.org

hvad der ikke rører sjælen

Jeg har aldrig været nogen stor beundrer af Marcus Aurelius, eller af stoicismen i det hele taget, og det kan der være mange mere eller mindre gode grunde til, men det er primært et spørgsmål om temperament. Det værende sagt, så er det svært, når man ser hvordan vore politikere løber hovedløst rundt med armene i vejret og råber “krig” midt i en fredstid og vi alle lever i konstant frygt for hvornår den næste satiriker mon skal blive snuffed og når en dansk avis i søndags kunne berette om regeringens mørklægning af omstændighederne omkring efterretningstjenestens eventuelle masseovervågninger af danskere, ikke at kigge på filosofkejserens livsfilosofi med en smule sympati. Derfor følger her et par citater fra fra hans Meditationer, om ikke af anden årsag, så bare til almindelig moralsk opbyggelighed og måske for at indgyde lidt tiltrængt sindsro.

Marcus Aurelius (121-180)

Marcus Aurelius (121-180)

“If thou workest at that which is before thee, following right reason seriously, vigorously, calmly, without allowing anything else to distract thee, but keeping thy divine part pure, as if thou shouldst be bound to give it back immediately; if thou holdest to this, expecting nothing, fearing nothing, but satisfied with thy present activity according to nature, and with heroic truth in every word and sound which thou utterest, thou wilt live happy. And there is no man who is able to prevent this.”(1)Med. III.12. Overs. George Long 1862

og

“Things themselves touch not the soul, not in the least degree; nor have they admission to the soul, nor can they turn or move the soul: but the soul turns and moves itself alone, and whatever judgements it may think proper to make, such it makes for itself the things which present themselves to it.”(2)Med. V.16.

Men Gud fri mig vel; selvfølgelig er vi heller ikke mere opbyggelige, end at der her ikke skal gives svar, uden at der afsluttes med et spørgsmål. Døren er altid åben, ikke?

“… be content if thou shalt live the rest of thy life in such wise as thy nature wills. Observe then what it wills, and let nothing else distract thee; for thou hast had experience of many wanderings without having found happiness anywhere, not in syllogisms, nor in wealth, nor in reputation, nor in enjoyment, nor anywhere. Where is it then?”(3)Med. VIII.1

   [ + ]

1. Med. III.12. Overs. George Long 1862
2. Med. V.16.
3. Med. VIII.1

at lade vreden herske over viljen

Bouguereau_Dante_Virgil

W. A. Bouguereau – Dante og Vergil i Helvede (1850) 

Og jeg, der stod og spejded, fik da øje
på folk dernede, indsmurte i mudder
men ellers nøgne, og med vrede miner.
Med hænder, hoved, bryst og fødder slog de
løs på hinanden, og med deres tænder
flåed de store lunser af hinanden.
Min gode mester sagde: “Min søn, her ser du
dem som lod vreden herske over viljen:
og nede under vandet, skal du vide,
ligger der folk der sukker, og som derved
sender de bobler op som du bemærker
omkring os her på mosens overflade.
Fanget i dyndet siger de: ‘Vi besudled
med vores sure dunst den luft der elskes
og kærtegnes af solen: derfor må vi
nu ånde gennem dette sorte pløre.’
Den hymne gurgles dér i deres struber,
dog ikke med så klare ord som disse.” (1)Dante: Den Guddommelige Komedie. Sang VII v. 109-125. Overs. Ole Meyer

   [ + ]

1. Dante: Den Guddommelige Komedie. Sang VII v. 109-125. Overs. Ole Meyer

racismens grænseland

Det her må være en af de værste omgang intelligensmæssig striptease fra en politikers side, siden dengang Villy Søvndal troede at Fort Bragg var en hemmelig amerikansk underjordisk base på Grønland!

Forleden udtalte Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen følgende, i anledning af at en Føtex-butik havde ophængt et enkelt skilt på arabisk, som en service til flygtninge på et lokalt asylcenter:

“… det her [er] at gå over grænsen. Når man driver virksomhed i Danmark, har man et ansvar for samfundsudviklingen.”

og

“Det er at gå over grænsen. Skal vi også til at skilte på kinesisk? Nej, Føtex må komme ind i kampen og indse, at de har et samfundsansvar.” (1)DF-ordfører: Arabisk Føtex-skilt er et knæfald for islam. EB d. 22/1 2015 (min fremh.) Det kan tilføjes at ja, Magasin skilter både på russisk og kinesisk af hensyn til kunderne, men det er en anden historie.

Bemærk de to ord: samfundsudvikling og samfundsansvar!

Selvom Martin Henriksen efter dette udfald mod Føtex havnede i noget af en mediestorm, valgte han ikke, som det nok ellers ville være klogest, at beklage og komme videre hurtigst muligt, i håbet om at folk ville glemme … næh nej, Hr. Henriksen valgte at fordoble indsatsen: han forsøgte at forklare og forsvare, noget der helt sikkert, hvis det overhovedet var muligt, ville kræve evner, som Hr. Henriksen tydeligvis ikke er i besiddelse af.

danskfolkeparti

Fra Dansk Folkepartis hjemmeside anno 2005 (2)via http://web.archive.org

Efter at det i går kom frem, at Dansk Folkeparti tidligere har haft deres partiprogram liggende på deres hjemmeside på både tyrkisk, hebræisk og arabisk, blev Hr. Henriksen efterladt med noget af et forklaringsproblem og det slap han ikke ud af uden yderligere skrammer. Ekstra Bladet spurgte således: “Hvordan har du det så med, at DF selv har oversat partiprogrammet til arabisk?”

“Jeg synes, at der er en tendens til at debatten nogle gange bliver lidt overfladisk.  Måske endda meget overfladisk. At vi på vores hjemmeside af hensyn til udenlandske journalister – eller andre folk fra udlandet – har oversat det til forskellige sprog, synes jeg er noget helt andet.” (3)DF om Føtex-hykleri: Det er overfladisk. EB d. 23/1 2015

Det er altså i orden, at vi oversætter ting af hensyn til udlændinge i Danmark, bare vi ikke gør det af hensyn til udlændinge som ligefrem er så uforskammede at bo her. Ikke ligefrem indlysende, men det lader vi passere, for det bliver værre endnu; således adspurgt, “Men hvor er forskellen på, om man oversætter en tekst om skosalg og DF’s partiprogram?” svarer Hr. Henriksen:

“Det er det, jeg lige har forsøgt at forklare dig. Jeg synes også at der helt grundlæggende er forskel på et par sko og samfundsudviklingen i Danmark, som partierne dybest set er et udtryk for.” (4)DF om Føtex-hykleri: Det er overfladisk. EB d. 23/1 2015 – (min fremh.)

Ergo: Hvis Føtex oversættter noget til arabisk, viser de manglende ansvar overfor samfundsudviklingen, men hvis Dansk Folkeparti gør det samme, er det af hensyn til samfundsudviklingen.

Seriøst, Hr. Henriksen?

Hvad er egentlig værst: at man som sit partis forsvarspolitiske ordfører ikke aner om en af verdens største militærbaser ligger i ens eget land (5)Søvndal til grin, BT d. 27/8 2004 eller om man som Hr. Henriksen, der er i øvrigt er sit partis integrationsordfører, ikke har så meget styr på begreberne, at man kan undgå, indenfor blot et døgn, at modsige sig selv så konsekvent?

Komplekse problemstillinger kræver stringent tænkning; man kan således ikke den ene dag bruge et begreb i én betydning og den næste dag i en anden, eller det kan man ikke, hvis man er en samvittighedsfuld og kompetent politiker: noget sådant er ren demogogi, omend ikke af en specielt kvalificeret art.

Som borger i et demokratisk land er der kun en ting, som man behøver at spørge sig selv om, nemlig: Hvad er motivet?

   [ + ]

1. DF-ordfører: Arabisk Føtex-skilt er et knæfald for islam. EB d. 22/1 2015 (min fremh.) Det kan tilføjes at ja, Magasin skilter både på russisk og kinesisk af hensyn til kunderne, men det er en anden historie.
2. via http://web.archive.org
3. DF om Føtex-hykleri: Det er overfladisk. EB d. 23/1 2015
4. DF om Føtex-hykleri: Det er overfladisk. EB d. 23/1 2015 – (min fremh.)
5. Søvndal til grin, BT d. 27/8 2004

Citronmåne

Så er den gal igen; endnu en af tosserne fra den yderste højrefløj kom i dag til at åbne munden så meget, at man havde frit udsyn til den katedral af et intrakranielt tomrum, som han slæber rundt på. Anledningen? Jo, der hang et enkelt lille skilt i en enkelt Føtex-butik, og det skilt var, som en “ekstra service til en stor gruppe af syriske flygtninge, som bor på et asylcenter 300 meter fra varehuset, og som af gode grunde hverken taler eller læser dansk”, skrevet på arabisk.(1)Derfor skilter Føtex på arabisk, EB d. 22/1 2015

For en god ordens skyld bør det pointeres, at “det ikke er en generel Føtex-politik at skilte på andre sprog end dansk”,(2)Derfor skilter Føtex på arabisk, EB d. 22/1 2015 men at der kan gøres enkelte undtagelser, således har Føtex i Sønderborg skilte på tysk af hensyn til deres tysktalende kunder.

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti udtaler:

“Skiltningen er et knæfald for den stigende islamisering, der sker af vort samfund. Hvis ikke folk forstår dansk, kan de jo eventuelt bare spørge personalet i Føtex. Ved at skilte på arabisk signalerer Føtex, at hvis man ikke gider lære dansk, så indretter Danmark sig efter dem – og ikke omvendt.” (3)DF-ordfører: Arabisk Føtex-skilt er et knæfald for islam. EB d. 22/1 2015

DRArabic

Danmarks Radios nyheder på arabisk. (4)http://www.dr.dk/Nyheder/Andre_sprog/Arabic/

Der findes millioner af skilte i Danmark som er på dansk, og som dermed signalere det stik modsatte af hvad dette ensomme skilt i en enlig Føtex-butik signalerer; ergo er der intet problem. At man er så venlig at orientere en større gruppe flygtninge, som jo nok ikke har overskud af personlige ejendele, om at der er udsalg på tøj, kan næppe være et knæfald for noget som helst. Hvad angår alle de arabere der ikke gider lære dansk, så seviceres de i forvejen af Danmarks Radio, hvis hjemmeside bringer nyheder på arabisk (såvel som tyrkisk og somalisk), ligesom de gennem temmelig mange år har serviceret alle de dovne grønlændere heller ikke gider lære dansk.

Martin Henriksen fortsætter:

“Det har som sagt en stor symbolsk værdi. […] det her er at gå over grænsen. Når man driver virksomhed i Danmark, har man et ansvar for samfundsudviklingen.”(5)DF-ordfører: Arabisk Føtex-skilt er et knæfald for islam. EB d. 22/1 2015

Nej, det har man ikke! Der er ingen lov, der siger noget som helst om, at man skal drive forretning under ansvar for samfundsudviklingen og hvis der var, var der nok en del multinationale selskaber, hvis skatteforhold i Danmark kunne trænge til at blive gransket i langt højere grad end dette ene sørgelige skilt.

Og fortsætter:

Selvfølgelig må Føtex tjene penge. Men det kan fra tid til anden være ubehageligt at være vidne til, hvor langt virksomheder vil gå for at tjene penge. Her mener jeg ikke, at man skal gå på kompromis med det danske sprog.  Så kan vi jo blive ved med at indrette det danske samfund efter folk udefra. Det er at gå over grænsen. Skal vi også til at skilte på kinesisk? Nej, Føtex må komme ind i kampen og indse, at de har et samfundsansvar.(6)DF-ordfører: Arabisk Føtex-skilt er et knæfald for islam. EB d. 22/1 2015

Gad vide om den Martin Henriksen nogensinde forlader sit husmandssted og kommer ud i verden? Det store flertal af danske butikker har forlængst droppet det danske sprog og holder sale i stedet for udsalg og kommunikerer gerne og ofte i engelsk-amerikanske slagord. Københavns Universitets hjemmeside findes i en engelsk version af hensyn til de der ikke kan dansk. Det netop afholdte Melodi Grand Prix blev arrangeret af en organisation som hedder Wonderful Copenhagen, for “Vidunderlige København” lyder åbenbart ikke tilnærmelsesvis eksotisk nok. Ja, selv både Folketingets og Københavns Kommunes hjemmesider findes i en engelsk version. Det engelske har forlængst sneget sig ind overalt i en sådan grad, at vi ikke engang bemærker det længere. Men det gør vi åbenbart, når det drejer sig om nogle få ord på arabisk.

Men det er selvfølgelig heller ikke det danske sprog, som ligger Martin Henriksen på sinde. Næh nej, det handler om at der er en masse mennesker i Danmark som Martin Henriksen bare ikke kan lide (hvilket selvfølgelig ikke kan overraske). Således adspurgt om “… hvorfor ikke hjælpe syriske flygtninge – der har gennemgået en hård tid – lidt på vej med at skilte på deres modersmål?” kommer det afslørende svar:

“Mit svar er, at jeg slet ikke synes, at disse flygtninge skal være i Danmark …” (7)DF-ordfører: Arabisk Føtex-skilt er et knæfald for islam. EB d. 22/1 2015

Ja, det kan man selvfølgelig diskutere om de burde, men eftersom de allerede er her og er her i overensstemmelse med gældende dansk lov, så skal de også behandles ordentligt. Det er ret enkelt.

Men så er det jo man griber sig i – og her gentager jeg mig selv – at tænke på hvordan den offentlige debat ville se ud, om vi ikke havde racismeparagraffen. Hvad ville der komme ud af munden på personer som Martin Henriksen, hvis han kunne tale helt frit? Hvis han ikke behøvede at begå alle disse krumspring, for at få en billig pointe igennem. Ville der være mere i posen? Ville den sorteste galde strømme frit fra ham om han ikke skulle bekymre sig om politianmeldelser, eller ville han blot fortsætte i samme rille, med sit smålige had camoufleret som bekymring for Danmarks sprog og fremtid?

Ville vi overhovedet ønske at få det spørgsmål besvaret?

   [ + ]

1, 2. Derfor skilter Føtex på arabisk, EB d. 22/1 2015
3, 5, 6, 7. DF-ordfører: Arabisk Føtex-skilt er et knæfald for islam. EB d. 22/1 2015
4. http://www.dr.dk/Nyheder/Andre_sprog/Arabic/

Om at kede sig ihjel

En mand ved navn Jesper Tilsted fra en landsby i nærheden af Viborg, “er blevet idømt 10 dages betinget fængsel og en betinget frakendelse af sit kørekort i et halvt år, fordi han i august i fjor i kådhed kørte med sine to sønner på seks og otte år på taget af sin bil. Sønnerne sad i hver sin fastspændte kajak og faren kørte ifølge eget udsagn meget langsomt, men det formildede ikke en mor til et barn fra samme SFO, som Jesper Tilsted hentede sine sønner. Hun fotograferede køreturen og meldte Jesper Tilsted til politiet …(1)Torben Rask: Med børnene på biltaget hjem fra SFO. EB d. 22/1 2015

Suk!

Da jeg var barn, spændte naboen, som var bonde, en vinterdag fire kælke efter sin traktor og gav en flok unger en tur gennem den landsby, hvor vi boede. Der var fart på og det var skidesjovt! Det var også en den slags oplevelser fra barndommen, som jeg husker tydeligt her fyrre år efter. Det var sikkert også farligt, i hvertfald skulle vi selv sørge for at bremse med fødderne når han stoppede, for ikke at fortsætte ind under traktoren, men det blev det bestemt ikke mindre sjovt af, selvom jeg tydeligt husker at han sad der i sin traktor, højt hævet over os og hele tiden havde et øje på os. Der kan ligge stor fornøjelse i fornemmelsen af en umiddelbar fare, også selvom den er indbildt og stort set ikke eksisterer udenfor det begejstrede barnesind.

Så hvem pokker har frataget den dommer ved retten i Holstebro, som dømte i ovenstående sag, brugen af sin sunde fornuft og det medmenneskelige overskud, der kunne have fået ham til at grine den sag ud af retten, med intet andet og mere end en venlig henstilling til faderen, som udtaler: “Jeg havde selvfølgelig aldrig gjort det, hvis det havde været farligt. Jeg er som kajakinstruktør med elever i to meter høje bølger vant til at forholde mig til faremomenter og sikkerhed, så jeg løber naturligvis heller ikke nogen kalkuleret risiko med mine egne sønner.” Det ville have været det fornuftige. Men ligefrem fængselsstraf …

Hvem pokker har givet vore politikere og andre nævenyttige den opfattelse af alt skal reguleres og begrænses og sikres, til der til sidst ikke er plads og rum til livsudfoldelse, fordi love skal overholdes til sidste punktum og uden undtagelse? Og hvem pokker er det, der har givet pædagoger (og andre stakler) den opfattelse, at verden og livet er noget man skal sikre sig imod på enhver tænkelig måde og for enhver pris; at det er noget der skal leves uden nogen som helst risiko eller spænding?

Svaret er selvfølgelig, at det har de livsfrygtige mennesker, der som moderen der anmeldte i omtalte sag, helt har glemt hvad det vil sige at være barn og endnu værre: som ikke har forstået, hvad det vil sige at have børn …

… eller som Hunter S. Thompson engang skrev: “So we shall let the reader answer this question for himself: who is the happier man, he who has braved the storm of life and lived or he who has stayed securely on shore and merely existed?

   [ + ]

1. Torben Rask: Med børnene på biltaget hjem fra SFO. EB d. 22/1 2015
Side 1 af 7112345...102030...Sidste »