(valg)dagens motto

Mens vi venter på at blive bedraget og løftebrudt, overlader vi ordet til en forfatter som døde for 2400 år siden.

“Mit hjerte ønsked’ ej at binde sig ved ed.
Hvad tungen banded’ på forpligter ej min sjæl.”(1)Aristofanes: Frøerne v. 101-102 i dansk oversættelse ved Kai Møller Nielsen, Syddansk Universitetsforlag 2006

Originalen lyder således og vi set bort fra konteksten, for det er egentlig Aristophanes der citerer Euripides.

“φρένα μὲν οὐκ ἐθέλουσαν ὀμόσαι καθ’ ἱερῶν,
γλῶτταν δ’ ἐπιορκήσασαν ἰδίᾳ τῆς φρενός.”(2)Aristophanes, Ranae, v. 101-102

Vi tager den lige på engelsk også i B. B. Rogers overs. (1909):

“‘Twas not my mind that swore: my tongue committed
A little perjury on its own account.”

… og lige en gang til på engelsk ved Gilbert Murray (1938):

                         “… or souls that won’t take oaths
while tongues go swearing falsely by themselves.”

   [ + ]

1. Aristofanes: Frøerne v. 101-102 i dansk oversættelse ved Kai Møller Nielsen, Syddansk Universitetsforlag 2006
2. Aristophanes, Ranae, v. 101-102

folketingsvalg 2015

Sidebemærkning

Så er der udskrevet valg igen og derfor er det igen på sin plads, at minde om Bill Bennetts politikertest:

If a candidate tells you only things you want to hear, if he asks nothing of you, then give him nothing in return, certainly not your vote, because he is not telling you the truth.

sandhedens evige kilde

T. S. Eliot 1923

T. S. Eliot 1923

“So long … as we consider finance, industry, trade, agriculture merely as competing interests to be reconciled from time to time as best they may, so long as we consider “education” as a good in itself of which everyone has a right to the utmost, without any ideal of the good life for society or for the individual, we shall move from one uneasy compromise to another. To the quick and simple organization of society for ends which, being only material and worldly, must be as ephemeral as worldly success, there is only one alternative. As political philosophy derives its sanction from ethics, and ethics from the truth of religion, it is only by returning to the eternal source of truth that we can hope for any social organization which will not, to its ultimate destruction, ignore some essential aspect of reality. The term “democracy,” as I have said again and again, does not contain enough positive content to stand alone against the forces that you dislike––it can easily be transformed by them. If you will not have God (and He is a jealous God) you should pay your respects to Hitler or Stalin.”

Således skrev T.S. Eliot i The Idea of a Christian Society og Richard Dawkins uddybede pointen med “a jealous God” omkring 70 år senere:

“The God of the Old Testament is arguably the most unpleasant character in all fiction: jealous and proud of it; a petty, unjust, unforgiving control-freak; a vindictive, bloodthirsty ethnic cleanser; a misogynistic, homophobic, racist, infanticidal, genocidal, filicidal, pestilential, megalomaniacal, sadomasochistic, capriciously malevolent bully.”(1)ordene stammer oprindeligt fra The God Delusion, men citeres ofte af Dawkins selv, som f. eks. i The God Delusion Public Lecture

Er der en pointe her? Noget i retning af at den ene type af blodtørstig etnisk udrenser ikke skulle være at foretrække frem for den anden? Egentlig ikke, for der er selvfølgelig afgørende forskelle. Dawkins er en fornøjelse at lytte til når han irettesætter og formaner og belærer kreationistiske tosser om hvad videnskab og videnskabelighed er, selvom hans kategoriske afvisning af religionen og enhver forestilling om Gud i den grad er forfejlet og enfoldig. På trods er det alligevel svært ikke at foretrække forestillingen om den Gud som Dawkins beskriver, frem for den flegmatiske Gud som moderne teologer synes at tilbede og som vist ikke laver andet end at bære over med mennesket ved at udvise barmhjertighed og godhed og langmodighed. Næh, forman os i stedet om at “there’s hell, there’s darkness, there’s the sulphurous pit; burning, scalding, stench, consumption”.(2)King Lear akt 6 sc 6

   [ + ]

1. ordene stammer oprindeligt fra The God Delusion, men citeres ofte af Dawkins selv, som f. eks. i The God Delusion Public Lecture
2. King Lear akt 6 sc 6

dyrekult

Så er der vist dårligt nyt til alle de fredhellige mennesker der med selvretfærdig harme bekymres over ytringfrihedens vilkår og rutinemæssigt retter sigtet og hadet mod Islam og visse grupper af muslimer, fordi de vover at tage anstød af tegninger af profeten og er parate til at gribe til vold for at straffe de der krænker deres profet.

For sådan noget gør vi bare ikke her i vesten, hvor vi har demokrati og tolerance og ytringfrihed og hvor retten til at håne og gøre grin med, er en vi pligtskyldigst matcher ved villigt at lade os håne og begrine. Eller gør vi?

Det er lykkedes en mand ved navn Kim Roberto Nielsen () at forarge en masse mennesker, ved at overhælde nogle papkort med benzin og afbrænde dem i sin have. Faktisk er det kommet så vidt, at han er blevet truet med tæsk, blot fordi han har afbrændt disse vist nok meget sjældne kort. Og bemærk venligst, at her er ikke tale om kort med billeder af Jesus og disciplene, næh det handler om noget så banalt som samlekort med billeder af havets dyr, som en masser forældre forgæves har søgt at skaffe til deres børn. Hysteriet omkring disse kort har været uden ende gennem den sidste uge, hvor opdragelsesmæssigt uformående forældre, har brokket sig offentligt og højlydt over at de ikke har kunnet skaffe alle samlekortene til de plagende børn, som vist aldrig i deres liv har hørt et “nej”!

Kim_Roberto_NielsenDen opmærksomme læser vil straks drage paralellen til den debat der rasede i danske medier for nogle år siden, da Jyllands Posten havde bragt nogle tegninger af profeten og fundamentalistiske muslimer efterfølgende gik til håndgribeligheder forskellige steder i verden fordi de følte sig personligt fornærmede og provokerede og krænkede. Eller til den forargelse og vold som afbrænding af Koranen i Afghanistan (Farkhunda) eller USA har vakt.

Pointen er, at hvis nogen kan gribe til vold eller trusler om vold pga. nogle gratis dyrekort fra Føtex, så bliver det måske lidt lettere at forstå, hvorfor nogen griber til vold for at forsvare noget der er dem langt vigtigere, nemlig deres religion.

Pointen er også, at det at gribe til vold når man føle sig krænket af noget andre siger eller gør, er ikke et karakteristika særegent for religiøse fundamentalister. Næh, det er en fremgangsmåde for de snævertsynede og afstumpede og småt begavede; mennesker der ikke har ordet i deres magt eller magt overhovedet og derfor, som et eneste alternativ til resignationen, tyer til vold. Disse mennesker findes beklageligvis overalt i verden, men – og det er den tredje pointe – grunden til at vi ser den slags adfærd andre steder end her, er den nedslående kendsgerning, at vi, som samfund og som kultur, måske bare ikke har noget fælles værdisæt (ud over det monetære), som vi tager så alvorligt, at vi gider lave ballade over det. Og det er måske i virkeligheden ret trist.

Idioter!

Stødte på det igen i dag, den efterhånden alt for almindelige opfattelse, at mennesker der er religiøse eller bare på den ene eller anden måde tager begrebet om Gud alvorligt, på det nærmeste regnes for idioter. Frekventerer man Ekstra Bladets nationen! vil man opdage at det holdning vist snarere er reglen end undtagelsen dernede i folkedybet.(Måske fordi Kristendommen ikke længere spiller nogen egentlig rolle og religion i alvorlig forstand derfor forbindes med Islam og dermed også, i kraft af mediernes interesse derfor, med terror?)

Men ikke bare der, også i visse langt mere dannede kredse, synes den opfattelse at vinde frem, selvom – indrømmet – det er er bare en fornemmelse jeg har. Ikke desto mindre, til ære for de personer der måtte dele den opfattelse, satte jeg mig ned og – inspireret af en lignende liste jeg engang så et eller andet sted (ja, jeg foregiver på ingen måde at være original) – lavede denne liste over idioter, som enten var religiøse eller på anden måde tog begrebet om en gud (eller flere) ganske alvorligt.

Gödels ontologiske gudsbevis. (via wikipedia)

Gödels ontologiske gudsbevis. (via wikipedia)

Listen er så langt fra fuldstændig, den har en forkærlighed for filosoffer og videnskabsfolk, pga. deres ellers rationelle tilgang til verden, selvom enkelt digtere og teologer har sneget sig med ind, alene fordi det faldt mig ind … I kronologisk orden: Socrates (470-399), Platon (427-347), Aristoteles (384-322), Gaius Julius Caesar (100-44), Publius Ovidius Naso (43-18), Publius Vergilius Maro (70-19), Lucius Annaeus Seneca (4-65), Anselm af Canterbury (1033-1109), Thomas Aquinas(1225-1274), Albertus Magnus (1200-1280), Roger Bacon (1214-1294), Dante Alighieri (1265-1321), William af Ockham (1287-1347), Nicholas Copernicus (1473-1543), Giordano Bruno (1548-1600), Francis Bacon (1561-1627), Johannes Kepler (1571-1630), Galileo Galilei (1564-1642), Rene Descartes (1596-1650), Blaise Pascal (1623-1662), Gottfried Leibniz (1646-1716), Isaac Newton (1642-1727), Giambattista Vico (1668-1744), George Berkeley (1685-1753), Ludvig Holberg (1684-1754), Johannes Ewald (1743-1781), Immanuel Kant (1724-1804), William Wordsworth (1770-1850), Søren Kierkegaard (1813-1855), Robert Boyle (1791-1867), Michael Faraday (1791-1867), N. F. S. Grundtvig (1783-1872), Gregor Mendel (1822-1884), William Thomson Kelvin (1824-1907), G. K. Chesterton (1874-1936), Max Planck (1858-1947), Vilhelm Grønbech (1873-1948), Albert Einstein (1879-1955), Werner Heisenberg (1901-1976), Kurt Gödel (1906-1978), Mircea Eliade (1907-1986), Jacques Ellul (1912-1994), Johannes Sløk (1916-2001)

Ill.: wikipedia

styret af følelser

Aristotle“To criticize a particular subject […] a man must have been trained in that subject: to be a good critic generally, he must have had an all-round education. Hence the young are not fit to be students of Political Science. For they have no experience of life and conduct, and it is these that supply the premises and subject matter of this branch of philosophy. And moreover they are led by their feelings; so that they will study the subject to no purpose or advantage, since the end of this science is not knowledge but action. And it makes no difference whether they are young in years or immature in character: the defect is not a question of time, it is because their life and its various aims are guided by feeling; for to such persons their knowledge is of no use, any more than it is to persons of defective self-restraint.” (1)Aristoteles: Den nikomakæiske etik 1095a. (tr.: H. Rackham)

Formoder ikke at der er nogen grund til at udpensle hvilke konkrete tiltag man nødvendigvis burde gribe til, om man tog ovenstående Aristoteles-citat alvorligt, for det kommer alligevel ikke til at ske. Så det overlades til læseren af udlede …

   [ + ]

1. Aristoteles: Den nikomakæiske etik 1095a. (tr.: H. Rackham)
Side 1 af 5312345...102030...Sidste »