Ensomhed

Jeg kendte engang for længe siden en kvinde. Hun var smuk som nogen kvinde; intelligent og livfuld og charmerende, med en fantastisk sans for humor og – som noget menneskeligt sjældent – også i besiddelse af en veludviklet selvironi. Hun var ganske enkelt fantastisk selskab, en person i hvis nærvær man kunne slappe af og være sig selv, uforstilt og uhøjtidelig. Selvfølgelig havde hun også svagheder, intet menneske er perfekt, men de er måske mindre vigtige i denne sammenhæng.

Hun fortalte mig engang, at hun i sig bar en dyb ensomhed, som til tider kunne være overvældende, at hun lukkede sig ind i sig selv i et mørke hvor hun var svær at nå ind til og selvom denne følelse af ensomhed absolut ikke var invaliderende, greb den dog ind i hendes liv med eftertryk.

På et tidspunkt havde hun et forhold til en mand, en mand i vis selskab hun indrømmede, at den ensomhed hun bar rundt på fortrak til baggrunden og på det nærmeste forsvandt, men som hun sagde, når hun var alene (hun boede ikke sammen med ham, selvom de tilbragte meget tid sammen) vendte den tilbage med som altid. Hun så dette forhold til manden som en flugt fra ensomheden snarere end et middel mod den, fordi, som hun sagde, det ville gå ud over den integritet og selvrespekt, at bruge ham som et middel mod ensomheden.

Ensomheden er livsvilkår vi alle bærer med os og selvom nogen i den grad gør det mere end andre, så er det heldigvis ikke mere kompliceret end som så.

Jeg bærer den også i mig til stadighed, denne fornemmelse af tomhed og livsfrygt og mismod, som kan ramme tungt og hårdt og hensætte en i dyb eftertænksomhed over verden og livet. Men jeg ved også at den kan fortrænges og forsvinde som dug for solen i det rette selskab. Det selvskab udgøres altid af kvinden i mit liv.

Hun er den der kan bortjage min ensomhed ved sin mildhed, med sit nærvær og sin omsorg, ved at være fysisk til stede og – ultimativt – både ved hendes kærlighed til mig og min til hende. Hun kan bortjage min ensomhed, ikke bare når jeg er sammen med hende, men som jeg lærer hende at kende og hun vinder min fortrolighed og tillid og jeg hendes, så ophører ensomheden ganske enkelt med at eksistere og erstattes af noget andet, måske en længsel efter hende, måske et tilhørsforhold til hende eller i hvertfald en følelse af frihed fra verdens tyngde.

Det koster til gengæld ikke på hverken min integritet eller selvrespekt, dels fordi de to begreber ganske enkelt ikke gælder overfor hende. Jeg har intet at skulle bevise eller opretholde: jeg kan trygt overgive mig til hende og den verden hun bærer med sig. (Eller måske kunne man rettere sige, at min selvrespekt og integritet forenes med hendes, at de bliver et, fordi de er fælles i udgangspunkt og interesse?)

Modsat gælder det, at integritet og selvrespekt kan man ikke bestandigt, som en anden Scrooge, puge sammen og gemme, uden at det ender som en ren flugt fra livet. I hvertfald skal man vide, hvor de skal investeres og i forholdet til den ene anden i ens liv, skal man både vide og turde at kaste forsigtigheden over bord.

For – fristes man til at spørge- hvorfra skulle midlet mod ensomheden komme, hvis ikke netop gennem tosomheden?

Jeg kan undertiden blive ligefrem skræmt og trist, når mennesker skyr midler der er både indlysende og ligefremme, af grunde der er fortænkte og komplicerede eller ideologiske. Når det gælder kvinden jeg nævnte ovenfor, kan man ikke andet end håbe, at hun en dag finder ham, som som ikke bare kan, men som hun også har modet til at lade fordrive sin ensomhed. Det er noget vi alle fortjener og det er heldigvis også altid indenfor rækkevidde.

brøndgarnet

There was a young damsel named Baker
Who was poked in a pew by a Quaker.
     He yelled, “My God! What
     Do you call this – a twat?
Why, the entrance is more than an acre!

There was a fat lady of China
Who’d a really enormous vagina,
     And when she was dead
     They painted it red,
And used it for docking a liner.[1]

Information bragte i weekenden 26-27. april en artikel om hårmode under den i øvrigt noget besynderlige overskrift “Brøndgarnet er på vej tilbage”, hvori forfatter Merete Pryds Helle er citeret for følgende:

Hvis jeg vil have sex med kvinder, vil jeg også gerne have, at der ikke er hår. Ellers er det besværligt. Man kan jo ikke finde rundt. Men hvis andre synes hår er sexet, så fint nok. Så er vi bare forskellige på det område.[2]

L'Origine du Monde

Gustave Courbet: L’Origine du Monde

Besværligt at finde rundt i? Virkelig? Man tør næsten ikke spørge til størrelsen på disse organer som Frk. Helle fordyber sig i, men foretrækker i stedet at konstatere, at der åbenbart hos hende er er visse problemer med selverkendelsen.

Det er ellers Frk. Helle, der – ifølge selv samme artikel – “peger på et overset paradoks ved det store rasende debat om den behårede trekant: Selv for dem, der mener at være feminister, handler det hele tiden om det mandlige blik på kvindekønnet i stedet  for, hvordan det føles indefra.[3]

For, som Frk. Helle siger:

De siger jo ikke at det er godt for for sexlivet at have hår. De taler om, hvor vidt manden ser dem som en lille pige. Jeg er ligeglad med blikket. Jeg er kun interesseret i, hvad jeg føler og mærker.[4]

Bortset fra at Frk. Helle sagtens kan være ligeglad med “blikket” fra mænd, når hendes eget ærinde tilsyneladende er at have sex med kvinder, så er det da påfaldende at hun, der så frejdigt gennemskuer andres manglende erkendelse af egne motiver, selv dækker sine egne behov for at følge mode og ydre påvirkning bag absurde bortrationaliseringer, som at en smule behåring skulle gøre det svært at finde rundt.[5]

There once was a Queen of Bulgaria
Whose bush had grown hairier and hairier,
     Till a Prince from Peru
     Who came up for a screw
Had to hunt for her cunt with a terrier.[6]

_______________
  1. G. Legman: The Limerick. (N.Y. 1991) #128 og #141. Se evt også #246: There was a young lady whose thighs, / When spread showed a slit of such size, / And so deep and so wide, / You could play cards inside, / Much to her bridegroom’s surprise. []
  2. Informations Moderne Tider d. 26-27 april, s. 12 []
  3. Informations Moderne Tider d. 26-27 april, s. 12 []
  4. Informations Moderne Tider d. 26-27 april, s. 12 []
  5. I samme kategori er den også ofte hørte og ikke mindre tåbelige indvending: “Hvem gider at have hår i maden?“ []
  6. G. Legman #138 []

Evangelium

DSC_1087_2

Foraar! Jeg bliver altid
først mig, naar Vaaren er nær.
Min eneste Grund til at være
var dette Foraars-Begær.
Det væsenlige af mig
det er mit Foraars-Begær.

Paaske — de graablaa Dage,
Vaarsæd og Naaletrær,
Bøgeskoven visnet,
isnet af Foraars-Begær!
Det er mit Kors og mit Vievand
det isnende Foraars-Begær.

Foraar — Sne og Violer,
Langfredags skarpe Blæst;
er Jorden sort og frossen,
vaares Hjærterne bedst.
Et Judas-Kys paa min Læbe
af Foraar, som hvisker: korsfæst!

Og hvad jeg ønsker vinder
sit, dybe, stærke Skær.
Min eneste Adkomst og Ære
det er mit Foraars-Begær.
Med Tiden vil Verden være
saa rig som i mit Begær.

- Sophus Claussen

rettidig omhu

Følgende sikkert velmente advarsel:

This book is a product of its time and does not reflect the same values as it would if it were written today, Parents might wish to discuss with their children how views on race have changed before allowing them to read this classic work.

… kan læses på titelbladet til den engelske oversættelse af de Sades The 120 Days of Sodom.[1] Kan man andet en bifalde de ansvarsfulde forældre, som tager en grundig diskussion af sådanne problemstillinger med deres børn?

(Hvis sarkasmen i det afsluttende på en eller anden måde ikke fremgår tydeligt for dig, så kan jeg kun beklage, thi de eksempler fra bogen, som ville gøre den indlysende for enhver, vil jeg slet ikke bringe her, da de, i modsætning til den i bogen forekommende ganske harmløse racisme, er helt og aldeles uegnede for børn.)

_______________
  1. de Sade: The 120 Days of Sodom. Wilder Publ., Radford VA u.å. ISBN 9781604594188 []

En byld på Danmarks næse.

“De fremmede må også gerne have deres egen kultur. De 651px-PiaKjaersgaardmå for min skyld også gerne bo i lejligheder med mærkelige gulvtæpper og spise fremmedartet mad, men de skal ikke tvinge mig til at spise det, og når de går på gaden, synes jeg, at de skal tale dansk.”[1]

Sådan skriver Pia Kjærsgaard – ifølge dr.dk -  i sin selvbiografi og hun uddybede (eller gentog) sin holdning i DRs Deadline:

“…det synes jeg så sandelig også, de skal. De bor i Danmark. De lever i det danske samfund. Hvorfor er det ikke dansk, vi skal høre på gaden?”[2]

For det første er det ikke særligt høfligt at smuglytte til hvad andre siger, hverken privat eller offentligt, og derfor kunne man indvende at dette egentlig er temmeligt ligegyldigt. Men eftersom Pia Kjærsgaard åbanbart er en ganske nysgerrig sjæl, som gerne forsøger at følge med i hvad fremmede taler om på gaden, så er spørgsmålet åbenbart ganske relevant. (jeg formoder, at der med “fremmede” ikke menes mennesker, som Pia Kjærsgaard tilfældigvis ikke kender, men derimod “fremmede” i den omtrendtlige betydning “sortsmusket arabisktalende pak som Pia Kjærsgaard ikke ønsker tilstedeværende i Danmark”)

Så hvem er disse fremmede? Jo, det er de mennesker, som Pia Kjærsgaard trods alt tilstår retten til at spise det mad de ønsker (også selvom hun for et par år siden forsøgte at fratage dem retten til at se set TV de vil, men det er jo en anden historie) så længe de ikke taler andet end dansk offentligt.

“Altså, jeg synes det er ganske fint, at de bevarer deres modersmål. At de i deres hjem – netop for at være tosprogede – kan deres modersmål. Men når de er ude i det danske samfund, når de går på gaden, er på skolerne og på arbejdspladserne, så taler de naturligvis dansk” [3]

Umiddelbart kunne det godt lyde som et velment, men nok temmelig misforstået forsøg på at redde modersmålet fra skadelig påvirkning udefra … og så alligevel ikke.

Jeg var i en lokal møbelforretning forleden, en af de større af slagsen med et ret stort udvalg og mange flotte tilbud til forskønnelse af hjemmet og der midt i forretningen, stod der med store bogstaver “Customize din sofa”.  Jeg formoder – jeg spurgte ikke – at det der tilbydes, er muligheden for at tilpasse sin sofa, vælge betræk og noget i den stil, men der slår det danske sprog åbenbart ikke helt til. På samme måde som det heller ikke synes at være helt tilstrækkeligt, når man går ned at gågaden og kan se at samtlige forretninger holder sale.

Det danske sprog er truet af påvirkinger fra mange sider og det kunne jeg nok skrive en længere smøre omkring, men det er jo egentlig irrelevant i denne sammenhæng, for det er jo ikke den herboende svensker eller amerikaners sproglige frihed, som smerter Pia Kjærsgaard. Faktisk har dette intet som helst med sprog at gøre. Det handler jo om det sædvanlige til had grænsende ubehag ved en bestemt befolkningsgruppe, som ikke ligner rigtige danskere.

“Jeg synes, det er højst ejendommeligt, når man bevæger sig rundt i bydele i Danmark, hvor der helt klart er en fremmed kultur. Hvor der er forretninger, som bestemt ikke har danske indehavere. Hvor der er en anderledes påklædning, og hvor man eksempelvis også hører arabisk. Jeg synes, man skal være dansk i Danmark, og at man skal tale dansk i Danmark – også når man går på gaden.”[4]

Suk! Man sidder uvilkårligt og venter på lovforslaget der skal tvinge os alle i folkdragt og træsko og til at spise brunkål og citronfromage hver søndag.

Måske det ville være en ide at afskaffe racismeparagraffen, hvis vi på den måde kunne  slippe for denne evindelige dans om den varme grød. Vi kunne få prikket hul på den byld på det danske samfunds næse, som Pia Kjærsgaard og hendes parti repræsenterer. Vi ville så måske kunne opleve en masse politikere sige tingene lige ud og det ville måske ikke være så kønt at bevidne, det er det sjældent når en byld brister, men der kunne måske ligge en stor befrielse deri for os alle, hvis disse smålige mennesker med deres enfoldige menneskesyn kunne få lov lette trykket og befri deres indre mentale kramper.

(Ill.: Wikipedia – http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:PiaKjaersgaard.jpg)

_______________
  1. Pia K: De fremmede skal tale dansk på gaden. []
  2. op. cit. []
  3. op. cit. []
  4. op. cit. []

Filter

Et filter. Det er hvad det er. Et fiks og nyttigt filter hvormed du kan sortere mennesker i din omgandskreds, venner og bekendte, efter intelligens.

Tag nu alle de mennesker, der har moret sig herligt gennem flere år, på bekostning af Helle Thorning og både det mildest talt kaotiske politiske lederskab hun har udvist og hvordan der er blevet lavet jokes om hendes tasker og hendes skattesag. Morer de selvsamme mennesker sig lige så meget over det absurde teater, der gennem uger har udspillet sig omkring den person, der (i hvertfald indtil for kort tid siden) var selvskrevet til at overtage Helle Thornings job efter næste valg? Morer de selvsamme mennesker sig lige meget nu, hvor vinden blæser den anden vej?

Eller omvendt: er de mennesker, som var forargede over den omtale, som Thornings skattesag og håndtasker og hvad ved jeg fik i pressen, lige så forargede nu, hvor Lars Løkke er havnet i pressens offentlig gabestok eller er de pludselig begyndt at more sig højlydt?

Ganske ulidelige er de, disse politiske mennesker og deres stædige, men uendelige uintelligente og ganske kedsommelige, insisteren på at lige netop deres politiske standpunkt er det eneste rigtige og – endnu værre – deres påtrængende in your face agtige politiske humor, der jo netop kun går den ene vej, mod højre eller mod venstre og derfor er nærmest umulig at skelne fra plat enfoldighed.

Så tag denne enestående politisk historiske lejlighed til at granske menneskene omkring dig og se hvad de er gjort af; måske der endda er enkelte i blandt, som faktisk ser den politiske verden med en ironisk eller endda sarkastisk distance. Der er nemlig en rimelig chance for, at der, ikke mindst blandt de der griner af det hele, er en lille smule visdom tilstede.

byrde

Sidebemærkning

Hvad er den Byrde,
mine Skuldre bære,
den hele Himmel
med dens Stjernehære,

 

mod det at maatte
evigt stirre ned
blandt Blomster, hvor min
Skygge engang gled,

 

og ikke kunne føle
mod min Kind
et stakkels dugkoldt
Edderkoppespind!

- Viggo Stuckenberg

Side 1 af 4912345...102030...Sidste »